Pressemøde mandag den 23. august

Statsminister Mette Frederiksen: Det er længe siden, at vi har holdt et pressemøde om corona her i Statsministeriet. Velkommen til.

Og når vi holder pressemødet i dag, så er det, fordi vi gerne vil give en status efter sommeren og inden, at vi som land for alvor går ind i efteråret.
Hverdagen er heldigvis tilbage langt de fleste steder, og vi har, os der står heroppe, den klare forventning, at vi kan undgå store nationale nedlukninger i fremtiden – ganske enkelt, fordi vi har nu supervåbenet over dem alle, nemlig vaccinerne.
Og derfor er det også helt og aldeles afgørende, at vi får de sidste med, hvad angår vaccinationerne, så vi alle sammen kan gå trygge ind i efteråret.

Inden vi uddyber dét, så først helt kort om nogle af de andre dagsordener, der optager os netop nu.

Internationalt katastrofen i Afghanistan. Evakueringsindsatsen er stadigvæk i fuld gang. Myndighederne arbejder i døgndrift, og indtil nu er det lykkedes at evakuere omkring 650 personer fra Kabul under vilkår, som bliver stadig vanskeligere.

Herhjemme begynder vi nu endelig at kunne løfte blikket fra pandemien og ser frem med fornyet styrke. I morgen holder regeringen en stor konference i Fredericia, hvor vi indbyder til en fælles samtale om fremtidens Danmark. Det vil I høre mere om i den kommende tid.

Men corona skal stadigvæk have vores fulde opmærksomhed, hvis sygdommen løber fra os, så kan alt andet hurtigt komme i baggrunden igen.
Langt de fleste restriktioner er nu væk – ophævet. Det er glædeligt. Det er fantastisk. Vi har fået vores almindelige liv igen. Vi har med andre ord erobret hverdagen tilbage.
På mange måder har vi jo haft en forrygende sommer her i Danmark. Mange har holdt familiefester igen, koncerter, EM i fodbold – endda med fans på lægterne.

Men i dag til alle jer, der ser med hjemmefra: Vi danskere har meget at takke hinanden for. Økonomien er også tilbage, og den er faktisk mere end dét. Selvom der stadigvæk selvfølgelig er brancher, der har det svært, så er det generelle billede - buldrende beskæftigelse, eksporten vokser og stigende optimisme.
Alligevel er der en modsætning i det sted, hvor vi er netop nu i Danmark. På den ene side, der står vi med den værste variant af coronaen hidtil. Den er blevet mere smitsom. Det er dét, der hedder Delta-varianten.
På den anden side, så sætter vi samfundet fri af restriktioner. Det er jo på sin egen måde en lidt mærkelig situation. Og den er kun mulig af én eneste årsag, og det er vaccinerne. Tre ud af fire borgere i Danmark har nu modtaget mindst første stik. Og fire millioner er helt færdigvaccinerede. Det svarer til næsten 70 procent af alle i Danmark. Det er helt fantastisk. Og vi er meget taknemmelige os, der står her.
Det betyder også, at der er en helt enestående opbakning fra befolkningen. Internationalt ligger Danmark, også på dette her område, blandt de allerbedste.
Af alle, som var indlagt med corona i midten af august i uge 32, var fire ud af fem, altså 80 procent, ikke færdigvaccinerede. Vi ser, at vaccinerede også godt kan blive smittede og syge, men risikoen er langt mindre, end hvis man ikke er vaccineret, og vurderingen er faktisk, at selv hvis man som vaccineret skulle blive smittet, så beskytter vaccinen heldigvis for de fleste imod alvorlig sygdom og indlæggelse. Eller sagt på direkte dansk – vaccinerne, de virker.
Og til jer, som måske har det indtryk, at det kun er ældre, der bliver alvorligt syge, så passer det altså ikke. Billedet er faktisk nu vendt i Danmark.
Før nytår, der udgjorde personer under 40 år kun 13 procent af de indlagte på sygehusene. I dag udgør de halvdelen, 51 procent af alle indlagte. Alene den seneste måned har mere end 300 personer under 40 år været indlagt med corona. Endda nogen af dem, altså yngre, i respirator.
Forklaringen, den er faktisk lige for, fordi på trods af den enestående succes med at få vaccineret danskerne, så er der stadigvæk for mange under 40, som ikke er blevet vaccineret endnu.

I Danmark, der er det frivilligt, om man ruller ærmet op og får nålen i skulderen, men jeg vil gerne sige meget direkte til jer, som ikke er blevet vaccineret: I løber lige nu en større risiko end på noget andet tidspunkt for at blive smittet med corona, og I risikerer jo også med det, at I måske uforvarende giver sygdommen videre til et andet menneske.
Jeg tror, der er flere, der allerede er blevet overrasket over, hvor hårdt coronaen kan slå, også et ungt menneske med jernhelbred. Og vi kan se nu, at den her sygdom kan trække lange spor. Vi kender ikke endnu det fulde billede af senfølgerne, men sundhedsmyndighederne vurderer nu, at omkring hver tiende vil blive ramt af senfølger eller kan blive ramt af senfølger. Derfor sætter myndighederne også alt til og alle kræfter ind på at få vaccinen ud til flere. Sundhedsstyrelsen har et mål om, at ni ud af ti af de danskere, der kan vaccineres, er vaccineret inden 1. oktober. Det er et mål, vi bakker helhjertet op om.
Så til dig, der af den ene eller andet grund ikke er blevet vaccineret: Skulle du ikke tage og gøre det nu?
Jeg vil stærkt opfordre til, at vi får alle med, inden sommerens gode vejr eller danske sommervejr forsvinder, og inden det bliver efterår. Vi har vacciner, og det er så let, som det kan blive, og sundhedsmyndighederne gør det nu endnu lettere med pop-up vaccinesteder, for eksempel på uddannelsesinstitutioner, og i de boligområder, hvor der desværre er for få mennesker, der er blevet vaccineret. Oven i det bliver der også kørt ud til arbejdspladser, hvor der for eksempel er mange unge ansat.
Vaccinen kommer til dig. Du skal ikke engang bestille tid. Det er så let, som det overhovedet kan blive, så sørg nu for at blive vaccineret for din egen skyld, men også for alle vi andres skyld.

Det er mit første budskab i dag.

Mit andet budskab i dag er, at på grund af vaccinen og på grund af den flotte tilslutning til vaccinen i Danmark, så står vi nu i en anden tid med corona, hvor alt tyder på, at nye nationale nedlukninger ikke bliver nødvendigt. Der er ikke nogen garantier. Selvfølgelig, mutationer og andet kan opstå.
Coronaen er her stadig, og den er i øvrigt også i resten af verden, hvor meget færre mennesker jo er blevet vaccinerede. Og derfor vil vi blive ved med at følge pandemien nøje, men vi står et helt andet og meget bedre sted, end vi har stået på noget andet tidspunkt.
Og derfor besluttede et flertal i Folketinget inden sommerferien at nedsætte en ekspertgruppe, der skal se på en langsigtet strategi for et genåbnet Danmark. Gruppens medlemmer tæller selvfølgelig både sundhedseksperter og økonomer, og jeg er rigtig glad for, at gruppens formand, Torben M. Andersen, er med her i dag på pressemødet og dermed kan fortælle mere om det arbejde, der er igangsat. Ekspertgruppen skal komme med bud på, hvordan vi kan overvåge coronasituationen med det meget klare mål for øje, at vi skal kunne håndtere smittebølger med corona på en holdbar og effektiv måde, så nedlukninger kan undgås. Eksperterne kommer med deres rapport i løbet af den næste måned.

Til sidst vil jeg bare gerne lige have lov til at sige, at jeg godt forstår, at der stadigvæk er mange danskere, der er utrygge og måske bliver endnu mere utrygge nu, når restriktionerne udfases. Coronaen er her nemlig stadig. Og I, trods vaccinen, er jo stadigvæk udsatte.
I skal selvfølgelig opleve, at vi andre stadigvæk respekterer dét og er opmærksomme på jer, der er mest sårbare, og stadigvæk viser den nødvendige omsorg. Det oplever jeg heldigvis også, at rigtig mange gør, for vi danskere er rigtige gode til at passe på hinanden. Det håber jeg, vi holder fast i.

Men jeg har også tillid til, at vi nu kan bruge vores almindelige sunde fornuft. Vi er dér, hvor vi ikke længere behøver detaljerede retningslinjer om det meste i vores hverdag. Igennem det seneste halvandet år har vi vist hvor meget, vi kan i fællesskab, og det skal vi blive ved med at gøre.
Jeg ved godt, der hos nogen er en oplevelse af, at vi har haft mange regler, og det har vi sådan set også, men dét, der for alvor har reddet os igennem denne her krise, det er jo, hvad du og jeg og vi tilsammen har gjort for hinanden.
Vi kan ikke lovgive om alt og slet ikke adfærd, og så er det jo altså godt, vi har en dansk befolkning, der både tager ansvar, som har tillid til hinanden, og som har det samfundssind, som er nødvendigt.
Så vi står et godt sted. Og vi er klar til de udfordringer, der måtte møde os. Og med de her ord, så giver jeg ordet videre i første omgang til Sundhedsministeren.

Værsgo.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, tak for det.

Først lige en status på vores epidemi netop nu. Dagens smittetal 774 nysmittede, og vi har 131 indlagt på vores hospitaler. Hvis man går ind og ser, hvem det er, der smittes, hvem det er, der indlægges, så kan vi se, at epidemien i øjeblikket er ved at ændre karakter her i Danmark. Vi kan se, at 80 procent af de indlagte er ikke færdigvaccinerede, og 77 procent af dem, der får konstateret smitte, er heller ikke færdigvaccinerede. Så det er altså en lille del af befolkningen, dem der endnu ikke er vaccinerede, som driver langt, langt de fleste smittetilfælde og står for langt de fleste indlæggelser.
Og derfor er realiteten netop nu, at epidemien, den er under kontrol, og den er ved at ændre karakter. Vi er på vej mod en epidemi blandt de ikke-vaccinerede i Danmark.

Risikoen for at blive smittet, hvis man er ikke-vaccineret lige nu, den er højere end på noget andet tidspunkt under epidemien. Faktisk er incidensen for ikke-vaccinerede vokset på 353. Vi var lige omkring samme tal ved juletid, hvor epidemien var aller-allerværst, men nu er der altså 353 … er incidensen for ikke-vaccinerede. Til sammenligning, hvis man er fuldt vaccineret, er incidensen kun 41. Det siger noget om, hvor stor en forskel det er.
Det er derfor, at vi har brug for den slutspurt, så vi kommer i mål med de sidste vaccinationer. Og målsætningen, den er virkelig høj i Danmark. Den er 90 procent for at få så mange med som overhovedet muligt. Og det … hvis man regner det ud til, hvor mange er det så, det er 240.000 flere mennesker, vi har brug for at komme ind i vores vaccinationsprogram.
Så også fra mig en kæmpe opfordring: Kom og hjælp dig selv og hjælp samfundet med at holde Danmark åbent ved at få de to stik.
Vaccinerne er helt afgørende i vores epidemihåndtering. Det var jo dem, vi manglede i starten, da smitten ramte og spredte sig - også i Danmark. Og for, at det ikke skal gentage sig – vi ved, smitten muterer – vi ved, smitten kan komme tilbage, så er vi nødt til også at tænke på lang sigt. Det kræver, at vi fremover har vaccineforskning, vaccineudvikling og også en del vaccineproduktion her i Danmark.
Og derfor har den danske stat i dag kunne offentliggøre, at vi har indgået en aftale med Bavarian Nordic om at tildele 800 millioner kroner i statsstøtte til udvikling af deres nye coronavaccine. En vaccine, der jo som bekendt er udsprunget af forskermiljøet på Københavns Universitet. Og det er et udviklingsprojekt. Foreløbigt har det vist rigtig gode resultater i de studier, som der er foretaget. Og der er flere studier, der nu er undervejs.
Den aftale betyder, at vi får adgang til en ny lovende vaccineteknologi. Det betyder, at vi får minimum 50 procent af beløbet tilbage i vacciner, hvis udviklingsprojektet lykkes, og de opnår godkendelse. Og det betyder, at hvis de her vacciner også bliver en kommerciel succes på verdensmarkedet, er der også mulighed for, at den danske stat opnår en økonomisk fortjeneste.
Hvis alt går efter planen, så kan denne her vaccine være godkendt i starten af næste år.

Og så lidt om, hvordan vi forbereder os på efteråret, hvor vi ved, at sundhedsvæsenet jo kan komme under pres, og der er mange, der spøger: Skal vi have et tredje stik? Lad mig sige, den danske forventning er, at vi alle på et tidspunkt skal have et tredje stik. Spørgsmålet er selvfølgeligt, hvornår? Men vi planlægger efter, at vi på et tidspunkt, der bliver det relevant, og der bliver det nødvendigt at få et tredje stik, så vi undgår at denne her smitte pludselig i ny, muteret variant skal tage kontrollen med vores samfund. Vores myndigheder både i Danmark og i udlandet undersøger nøje og arbejder med at vurdere, hvornår og hvordan et sådant tredje stik vil blive relevant.

Det er corona, men vi nærmer os jo også influenzasæsonen. Og når jeg nævner influenza her, jamen, så er det, fordi sidste års… på grund af al vores nedlukning, og på grund af al vores afstand, jamen, så har danskerne haft faktisk halvandet årstid, uden rigtig at have influenza, og det betyder, at vi faktisk som nation er rimelig … som befolkning er rimelig modtagelig over for influenza, og en hård influenzaepidemi er jo også hård ved vores sundhedsvæsen og hård ved mange sårbare mennesker, og derfor har vi i Danmark besluttet at indkøbe mange flere influenzavacciner, end vi plejer. Vi plejer at ligge på cirka en million influenzavacciner om året. Vi har købt to en halv million, og vi starter med… Også her, de sårbare bliver først inviteret til et frivilligt og gratis tilbud til influenzavaccine for at ruste os og for hele tiden at tænke nogen skridt fremad.

Og generelt til allersidst her, der er noget, der er vigtigt i COVID, jamen så er det … det er en uforudsigelig situation, og der er ingen lande, der kan sige præcis, hvor er vi om tre måneder, seks måneder og to år for den sags skyld. Men dét, der er helt afgørende, det er, at vi på den ene side er klar til at slå smitten ned med effektive, målrettede tiltag, hvis den skulle vise sig pludselig at være i fare for samfundet. Men samtidig skal vi også være klar, som regering … og som også den danske regering, at være klar til at droppe tiltagene igen og genåbne samfundet igen, så snart der ikke er grund til at videreføre dem. Og derfor kan jeg da også meddele i dag, at vi undersøger konkret muligheden for at nedklassificere COVID-19’s status som dét, der hedder en samfundskritisk sygdom i det danske samfund netop i lyset af vores store vaccinationstilslutning og vores stærke epidemiovervågning. Sygdommen har jo ikke ændret sig og slet ikke i en grad, som er mindre smitsom og mindre farlig med Delta-varianten, men det er den danske indsats, som selvfølgelig også skal bære frugt, når det drejer sig om at hive restriktionerne væk fra samfundet.

Det ændrer ikke på, at vi som… myndighederne og regeringen vil være klar, ligesom vi havde været fra starten af med målrettede, hurtige og effektive tiltag, netop for at undgå, at vi kommer ud i en stor national nedlukning, men det er klart, de våben skal selvfølgelig kun bruges, når der er behov for det.

Tak.

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det, og så går vi til Torben M. Andersen, værsgo.

Torben M. Andersen: Ja, tak for det.

Jamen, vi er som sagt en tværfaglig ekspertgruppe, som består af både sundhedsfaglig og samfundsøkonomisk ekspertise… består af Jens Lundgren fra Rigshospitalet, Astrid Iversen fra Universitet i Oxford og Kåre Mølbak fra SSI og så Michael Svarer fra Aarhus Universitet og undertegnede her, og vi har fået det opdrag at se på, dels hvilke læringer er der af pandemien frem til nu, hvilke scenarier er der for, hvordan den kan udvikle sig fremadrettet og en strategi for at håndtere det inden for en horisont af, altså, kald det langsigtet, som her så er en to-tre år. Og hele øvelsen her, hele arbejdet er jo så med den præmis så vidt muligt at undgå at havne i en situation, hvor det er nødvendigt igen at ty til nedlukninger.

Og udgangssituationen for det her, det er selvfølgelig, at vi i Danmark står i en ret gunstig position. Vi er ret langt væk i mål, men vi er ret langt med vaccinationer. Vi er rigtig langt med at genåbne samfundet, men pandemien er ikke ovre. Der er stadigvæk smitte, der er stadigvæk lange udsigter til, vi har en global udrulning af vaccinen, og vi kan ikke udelukke, at der kan komme nye mutationer, som er mere smitsomme og mere alvorlige.
Så der er en situation dér, vi er nødt til at forholde os til. I starten af 2020 kom det hele bag på os. Det kan vi ikke sige, at det gør længere, så derfor er det vigtigt at ligesom være opmærksom på de ting og tænke lidt frem – hvad kan der ske, og hvad kan man så gøre i de situationer.

Vi er jo stadigvæk i gang med arbejdet, men hvis jeg lige sådan skal sammenfatte lidt nogle læringspunkter i forhold til pandemien indtil nu, og hvor der jo er lavet rigtig mange undersøgelser, der er skrevet rigtig meget om det, så er det jo, at, jamen, nedlukninger eller pakken af de restriktioner, som vi kalder nedlukninger, det har jo virket meget effektivt til at bringe smitten ned. Men det er også kommet til nogle meget store omkostninger. Økonomiske omkostninger, omkostninger for folkesundhed, trivsel og frihed og så videre. Så man kan sådan lidt kalde det pandemiens nødbremse. I den værste situation, så kan man trække i nødbremsen, men vi skal helst undgå at komme i den situation, hvor vi er nødt til at trække i nødbremsen.
Og der kan man så også sige på basis af de erfaringer, der er samlet sammen, og nogle af dem er også fra Danmark meget tydeligt, det er, jamen, i det omfang, man kan komme ind tidligt og med målrettede tiltag, så er det ret effektivt, og det kan så gøre, at man ikke havner i de der mere alvorlige situationer.
Hele systemet, som vi også har praktiseret meget herhjemme med test og opsporing og så videre er meget vigtigt. Det giver information om, hvor vi er, men det er jo også med til at reducere smittekæder og så videre.
Og endelig, så er vaccination, og dét at nå en høj vaccinationsdækning af befolkningen, en ret central faktor.
Og hvis de ting er på plads, jamen, så er der nogen muligheder for en mere smidig og fleksibel måde at gribe det her an på.

En anden ting, der har været meget tydeligt, både herhjemme, men også på tværs af lande, det er betydningen af adfærd. At adfærdsreaktionerne, altså befolkningens adfærdsreaktioner og også opbakning til den politik og de restriktioner, der bliver gennemført, er af utrolig stor betydning. Man kan faktisk se, at nogen af de der adfærdseffekter, de kommer før, at der kommer politiske tiltag, fordi folk de ser, der er en situation, og reagerer på det. Og også, at de adfærdsreaktioner kan være så stærke, at det kommer op på niveau med de effekter, der er af forskellige restriktioner. Men ikke stærk nok og ikke stærk og sikker nok til, at man kan basere en epidemikontrol på det. Så derfor er det et vigtigt element, men det er ikke dét, der kan stå alene.

I Danmark har vi jo set en stor opbakning og også stor efterlevelse af anbefalinger og restriktioner, så det er selvfølgeligt et vigtigt udgangspunkt, selvom der også kan indtræde sådan lidt coronatræthed undervejs.

En ting, som er meget tydelig, også når man ser på tværs af lande, hvor der jo har også været store forskelle, også i forhold til opbakning, det er vigtigheden af kommunikation i forhold til, hvilken situation står man i, hvordan kan den udvikle sig, hvorfor kan det blive et problem, og hvad er det så for nogle afvejninger, der ligger til grund for, at man gør, som man gør. Det står klart, sådan at befolkningen ved, hvad der foregår, og også at der er klarhed over, at der er usikkerhed, og at pandemien, den kan sno sig af uransagelige årsager, så det er ikke noget, man kan sige med fuld sikkerhed, men vi må hele tiden selvfølgelig gøre det bedst muligt.

Og endelig, hvis vi kigger på de økonomiske erfaringer. Det ved vi jo alle sammen, at nedlukningerne de virkelig bankede økonomierne tilbage. Det er sådan ret interessant, man ser i de fleste steder jo meget tydeligt i Danmark, at under anden runde af nedlukninger, så var effekterne ikke helt så drastiske eller negative som under første, som viser noget om tilpasning og en fleksibilitet. Måske også, at man var lidt mindre usikker, for så havde man været det igennem engang, og nok også at nogen så frem til, at nu var vaccinerne ved at begynde at blive udrullet, og derfor kunne man begynde at se en lidt anden fremtid for sig.

Det har været en vigtig ting, at økonomierne har kunnet rette sig meget hurtigt op. Og igen er Danmark jo et godt eksempel på det, at i takt med, at vi har genåbnet, jamen, så er den økonomiske aktivitet kommet ret hurtigt tilbage. Og det hænger selvfølgelig også sammen med hjælpepakker og den økonomiske politik, der er ført.

Det er samtidigt også klart, at der er store forskelle både inden for landet og på tværs af lande i de her økonomiske effekter. Inden for landet … vi ved alle sammen, der er nogen sektorer, der er hårdt ramt og stadigvæk er hårdt ramt, og det er også forskellige grupper i arbejdsmarkedet, der har været påvirket. Og på tværs af landene er der store forskelle, som ikke alene er knyttet til, at de har ført forskellig politik, og også at der er forskellig tillid til institutioner og myndigheder og så videre, men også at erhvervsstrukturer, graden af digitalisering og så videre spiller en stor rolle.

Dét, man må sige, når man kigger på det hele, på at der er rigtig mange parametre, man kan vælge ud, så samlet, så har det selvfølgeligt været en alvorlig pandemi. Vi er ikke ude af den endnu, men sådan en midtvejs score, det er, at Danmark har klaret sig rigtig godt på mange af de her parametre. Og vi er som sagt i en gunstig position, og der er jo så dér, hvor man måske også kan sige, at så giver det mening også at ligesom at have det perspektiv og kigge lidt frem og tænke over, hvordan kan vi så håndtere det fremadrettet uden at skulle gribe til nedlukninger.

Og vores mandat, det er ikke at forsøge at sige, hvordan udviklingen vil blive her i løbet af efteråret, men mere at tage dét der lidt længere perspektiv i forhold til at give et input til det politiske system og den planlægning, og derfor arbejder vi med scenarier eller udviklingsveje for, hvor kan vi komme hen. Man kan tænke forskellige stadier i en pandemi, som vi sådan lidt enkelt har inddelt i det grønne og det gule og det røde felt, og man kan sige vi i øjeblikket er i det grønne felt. Vi har smitte, men det er ikke på et ukontrollabelt niveau. Vi har ikke overbelastning af sundhedsvæsenet og så videre. Og så kan man tænke skalering og op her, hvor det går fra lavt til noget niveau og mere udbredt i forhold til smitteniveau og alle vores hospitalsindlæggelser og så videre.
Og dét, der jo så er vigtigt, det er i tide at tænke over, hvad er det for en information vi skal have for at vurdere, hvor vi er på vej hen, sådan at vi kan lave en tidlig indsats, en målrettet indsats, fordi det som sagt så gør, at vi kan mindske sandsynligheden for at komme op i det røde eller det mørkerøde, hvor det bliver nødvendigt med nedlukninger.

Så det er dét, vi arbejder med i ekspertgruppen og tænker i en struktur, hvor der vil være et beredskab, som er vigtig at have, og så vil der være en værktøjskasse af tiltag, som man så skal have klar og tænke igennem, hvad der er i værktøjskassen og kan skalere op afhængig af, hvor vi kører i den udvikling. Og det er dét, vi vil kunne rapportere tilbage om her i første halvdel af september måned.

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det, og så går vi til Ullum og Serum Instituttet.

Værsgo.

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Ja, mange tak.

Der er ingen tvivl om, som vi hørte af tidligere taler, at Danmark er kommet rigtigt godt ind i epidemien her hen over sommeren. I virkeligheden kan man sige, vi har holdt os i det grønne scenarie, som vi netop hørte om.

Hvis vi kigger lidt på, hvad der er sket, så gik vi ind i juni måned med cirka 1.000 daglige smittede.
Som følge af det gode sommervejr, der kom i juni måned, så faldt det ned til 200, da vi ramte Sankt Hans, og der virkede det nærmest til, at epidemien var ved at dø helt ud.
Så skete der dét, at smittetallene langsomt begyndte at stige igen, og det var jo altså på trods af, at der var sommerferie, og det har altså været et udtryk for, at vi nu har fået den klart mere smitsomme variant Delta, Hvis vi sammenligner Delta med Alfa, der var den, der kom til os i januar, og som kom fra England, så er den en halv gang mere smitsom, og tilsvarende var Alfa en halv gang mere smitsom end de oprindelige varianter. Og det gør jo altså, at vi nu har at gøre med en variant, der er cirka dobbelt så smitsom som de varianter, vi måtte bokse med sidste sommer.

Yderligere er der det problem med Delta, at det faktisk også gør os mere syge, så der er cirka dobbelt så stor risiko for at blive indlagt med Delta, og det gør selvfølgelig, at verdens lande og at verdens sundhedsmyndigheder, de tager Delta rigtig, rigtig alvorligt.
Den gode besked her i dag, det er, at vaccinerne virker også mod Delta, og de virker især rigtig, rigtig godt mod at blive alvorlig syg med Delta.

Hvis vi ser på smitten i Europa, og vi ser på smitten globalt, så kan vi sige, at alle kontinenter har oplevet smittestigning her på det sidste.

Danmark ligger cirka i midten af Europa. Men nogen af de lande, hvor danskerne hen over sommeren har rejst rigtig meget til, har meget høje smittetal. Det gælder lande som Cypern, Spanien, Sydfrankrig, Portugal, Grækenland, og det gør, at importerede tilfælde har fyldt rigtig meget. Det forventer vi falder nu.

Hvis vi yderligere kigger rundt omkring i verden og ser den smittestigning, som mange lande har oplevet, så har den ramt landene meget forskelligt. De lande, der ikke er lykkedes godt med at få vaccineret deres befolkning, enten fordi de ikke har haft adgang til vaccinerne, eller fordi befolkningen ikke har ønsket vacciner, deres sundhedsvæsener er blevet ramt meget, meget hårdt. Jeg kan nævne lande som Indonesien, Iran, men også, hvis vi kigger i vores store land USA, der kan man se forskelle i stater. De stater, der har en dårlig vaccine eller uens vaccineudrulning er hårdt ramt nu. En stat som Florida har det højeste antal smittede, det højeste antal indlagte og det højeste antal døde på noget tidspunkt i epidemien netop nu. Og igen, det peger tilbage til, at dét, der helt afgør, hvor godt de enkelte lande og de enkelte regioner klarer sig i epidemien på nuværende tidspunkt, det var godt, man får udrullet vaccinerne.
Og det gør jo også med til, at den ændring, vi har set i, hvem der bliver indlagt på nuværende tidspunkt, der ser vi klart et mønster nu, at dem, der bliver indlagt, det er dem, der endnu ikke har ladet sig vaccinere, desværre.

Hvis vi så kigger lidt nærmere ned til, hvor godt virker de vacciner, vi bruger i Danmark mod den nye Delta-variant. Der er igen det gode budskab, de virker rigtig godt.

Hvis vi starter med at kigge på risikoen for at blive smittet, altså at få en positiv PCR. Der har man en vaccineeffekt på mellem 74 og 88 procent i vores danske data. Og det vil altså sige, at hvis vi havde haft 100 smittetilfælde uden vacciner, så kan vi forhindre mellem 74 og 88 af dem ved at vaccinere. Det er rigtig vigtigt for den enkelte dansker. Det gør altså, at man kan beskytte sig selv mod at blive smittet. Men det er også vigtigt, når man ønsker at ikke smitte sine nærmeste og ikke bidrage til smitte i samfundet.

Det er også vigtigt at vide, at med den nye den nye Delta-variant, der virker ét stik ikke specielt godt mod smitte, så det er rigtig vigtigt, at man lader sig færdigvaccinere. Og igen, så er det rigtig, rigtig glædeligt, at stort set alle dem, der påbegynder vaccination, de lader sig færdigvaccinere, og det er selvfølgelig vigtigt, at I bliver ved med det.

Hvis vi så ser på den anden meget, meget vigtige effekt med vaccinerne. Det er selvfølgelig at beskytte mod alvorlig sygdom. Dér er vaccinerne endnu mere effektive. Hvis vi ser på de tal, som vi har på nuværende tidspunkt i Danmark, så giver vaccinerne mellem 94 og 97 procents beskyttelse mod indlæggelseskrævende sygdomme. Og det betyder jo altså, at hvis vi havde haft 100 indlæggelser, uden vacciner, så kan vi altså forebygge mellem 94 og 97 af dem.
Og igen, hvis man går derhjemme og er lidt i tvivl om, at man skal lade sig vaccinere og er bange for COVID-19, så er der altså et rigtig, rigtigt godt argument for at skynde sig at lade sig vaccinere. Og det gælder selvfølgelig også, hvis man bare gerne vil bidrage til, at vi ikke får et belastet sundhedsvæsen, så er det altså også en måde at bidrage til det fælles på.

Hvad kommer der til at ske med smitten det næste stykke tid.
Der er forskellige grunde til, at vi forventer, at smitten kommer til at stige her nu i efteråret. Jeg har allerede nævnt ordet sæsoneffekt. Den forventer vi selvfølgelig, den falder nu. Lykkeligvis så er alle vores danskeres bekymring mindre, så vi ser flere mennesker, og samtidig er sommerferien jo slut, og det vil sige, vi ser hinanden nu på måder, hvor der er meget, meget mere risiko for, at vi smitter hinanden. Og det gør alt andet lige, at vi forventer, at smitten stiger, og den kommer især til at stige i de grupper, der ikke er vaccinerede. Det gælder altså geografiske områder, hvor der ikke er vaccineret så meget og især blandt børn og unge. Og igen, hvad er det bedste, vi kan gøre for at forebygge det, det er at vaccinere og så selvfølgelig holde fast i vores gode vaner.

Så helt overordnet, der må vi sige, Danmark har klaret epidemien godt. Vi står i … på trods af, at verden er udfordret af en mere farlig og en mere smitsom variant, så står vi rigtig, rigtig gunstigt. Og hvis vi kommer godt i mål med den færdigvaccination, som allerede har været nævnt, så er jeg helt sikker på, vi også kommer godt ind i efteråret, og for at bruge Torben Andersens beskrivelser, håber på, vi kan blive i det grønne scenarie.

Tak.

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det.

Og så slutter vi med Brostrøm og Sundhedsstyrelsen.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Mange tak.

Smitten vil stige, som det blev nævnt. Den vil primært stige blandt de uvaccinerede, men også i mindre grad blandt de vaccinerede.
Sygdommen vil stige, også i den kommende tid primært blandt de uvaccinerede, som stadigvæk skal forvente, at de kan blive alvorligt syge, særligt af den her Delta, men vi vil også se noget sygdom blandt de færdigvaccinerede. Men vi vil se meget mindre sygdom blandt de færdigvaccinerede og dem, der bliver så syge, så de kommer på sygehuset, de bliver meget mindre syge. De vil ligge kortere på sygehuset. Det ser vi allerede nu. Meget få kommer på sygehus, som er færdigvaccinerede.

Men vi kan ikke forhindre, at smitten stiger. Men vi kan med vaccinerne forhindre, at vi får den sygdomsbølge, som vi gerne vil undgå samtidig med, at vi holder vores samfund åbent. Der er det vaccinerne, der redder os. Og der kan man sammenligne vores vaccineudrulning i Danmark med en dæmning, vi har rejst mod en potentiel stormbølge, som kan komme både inde fra landet og udenfor.
Den dæmning, den danske dæmning, vi har rejst, er der mange, der misunder os, fordi det er helt fantastisk både hvor høj tilslutning, der er, hvor ekstremt få, der ikke er blevet færdigvaccinerede, og hvor effektive og sikre de vacciner, vi har valgt, de er.

Vi har inviteret 5,1 millioner danskere til vaccination. Der er 85 procent af dem, der har takket imod tilbuddet. Vi skal endnu højere op. Målsætningen er, som Sundhedsministeren har nævnt her, vi skal op på mindst 90 procent inden den 1. oktober, hvor den kolde tid rigtig sætter ind.
Det kan vi godt, men der er heller ingen tvivl om, at den her slutspurt bliver lidt hård, men vi sætter alle kræfter ind for at få øget tilslutning, og der vil jeg også gerne appellere til alle, der ser med her nu, om at tage den vaccine, hvis du er inviteret. Fordi for at blive i dæmningsbilledet, så er vi nødt til at have en endnu højere dæmning, og vi er nødt til at have lappet alle sprækkerne i dæmningen, og det kan vi gøre ved at øge tilslutningen, særligt i de dele af befolkningen, hvor der stadigvæk er udfordringer.
Der vil jeg nævne tre områder.
Det ene, det er, at vi kan se, at der stadigvæk er en række kommuner, en række kvarterer og bydele i Danmark. Det er kommunerne på den Storkøbenhavnske vestegn, og det er nogen af de bydele og kvarterer i landets store byer, hvor der er stor befolkningstæthed. Man bor i almene boligforeninger, og hvor der er en meget høj andel af beboere med minoritetsbaggrund.
Det er de samme områder i Danmark, som vi under epidemien også desværre har set rigtig meget smitte.
I de områder, som jeg har nævnt, der er det stadigvæk sådan, at det er cirka en tredjedel af de inviterede, som ikke har taget imod invitationen.
Mens i resten af Danmark er det kun halvt så mange, omkring 15 procent, som endnu ikke har taget mod tilbuddet.

Så en kraftig appel fra min side til alle i Danmark, som er inviteret, men særligt til jer, som bor i de områder, hvor der stadigvæk er lang vej igen: I skal tage vaccinationen for jeres egen skyld. For I kan selv blive rigtig syge. Tænk på, hvad det skader for din uddannelse, at du ikke kan gå på arbejde. Eller, hvis du har en virksomhed, at du er nødt til at holde din forretning lukket. Eller du smitter dine medarbejdere.
Du skal også tænke på resten af bydelen og kvarteret. Du skal tænke på din familie og venner. Du kan bringe smitten ind. Du kan gøre dem rigtig syge.

Vi har alle sammen et ansvar. Virussen er farveblind. Alle kan blive smittet.
Den vaccine, vi har, er ekstremt sikker og ekstremt effektiv.
Hvis du har hørt nogle myter om, at vaccinen giver infertilitet eller noget andet, så lad være med at lyt til det. Lyt til os sundhedsmyndigheder. Lyt til sundhedspersoner og læger i dit lokale miljø, som ved bedre, og tag vaccinen.

De vacciner, vi bruger i Danmark. De to vacciner, som vi anbefaler, er noget af det bedst dokumenterede og mest effektive og sikre, som jeg nogensinde har set i alle de mange år, jeg har haft med det her at gøre.
Vi har givet næsten otte millioner doser i Danmark. Det er mere end én milliard doser af de her vacciner, der er givet på verdensplan. Og vi har rigtig lang erfaring.
Så der er ikke noget at komme efter. Tag vaccinerne.

Jeg har også en appel til alle unge i Danmark, fordi vi kan se, I stadigvæk mangler lige at komme ned på vores vaccinationscenter og blive vaccineret.
Der vil min appel være til jer: For det første, det kan godt være, I har haft corona, og I ikke synes, det var noget. I kan stadigvæk blive smittede, og anden gang, der kan I godt blive mere syge af Delta.
Delta, det er ikke for børn, men det er heller ikke for unge. Og vi kan se, at dem, der ligger på landets sygehus nu, og faktisk er nogen af dem er træls syge af corona, det er faktisk unge mennesker.
Så I skal tage det for jeres egen skyld. I skal tage det for jeres families skyld. I skal tage det for at holde jeres uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser åbne.

Og så til sidst en kæmpe stor appel til børneforældre til 12-15-årige om også at få vaccineret jeres børn. De 15-årige kan selv bestemme, men de 12-14-årige, der skal man have forældrene med.

Det er ikke tilfældigt, at vi kom med en meget tydelig anbefaling fra Sundhedsstyrelsens side.
Jeg var ked af, at der var nogle børnelæger, som ikke var helt enige med os. Vi har brugt rigtig meget arbejde på at kigge ned i sikkerheden med de her vacciner. Og jeg hører ikke børnelægerne kritiserer os mere. Tværtimod, så ser jeg rigtig, rigtig mange lande gør det præcis det samme, som Danmark var et af de første lande til at gøre, nemlig at udvide vaccinationsprogrammet til dem under 18 og helt ned til 12. Og det gør vi, fordi det er vigtigt for at holde skolerne åbne, for at holde samfundet åbent, men også for barnets trivsel og for familien.

Så en appel til alle om at blive vaccinerede, så vi kan nå i mål med mindst 90 procents tilslutning før den 1. oktober.

Tak.

Statsminister Mette Frederiksen: Så kan vi næsten ikke sige det tydeligere og understrege det mere, end vi allerede har gjort, og nu er ordet jeres.

Vi starter med Danmarks Radio.

Christine Cordsen, DR: I Israel, som har nogenlunde den samme procent, der er vaccinerede, der havde man for et par måneder siden et lignende pressemøde, som dét, du holder i dag, hvor man sagde, at det gik godt, og nu var der ikke flere restriktioner, og man så ind i, at det var ved at være overstået.
I dag har man voldsomt stigende smittetal. Den seneste uge er der 150 dødsfald, og der er man så begyndt at vaccinere med tredje stik.

Hvorfor ikke gå hurtigt i gang med at vaccinere med tredje stik, som man altså kan se i Israel i hvert fald, at det virker?

Statsminister Mette Frederiksen: Brostrøm.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja. Når man sammenligner på tværs af lande, og det skal man passe på med, og sådan har det været under hele epidemien. Der kan altid være nogle lokale forhold. Én af de ting, som er meget vigtige i forhold til epidemikontrol, det er kvaliteten af vaccineprogrammet. Så man skal selvfølgelig se på, hvor høj en andel, der er vaccineret, men også det faktum, at vi i Danmark stort set udelukkende har vaccineret med de her to RNA-vacciner, som er endnu mere effektive end andre.
Det andet er, at vi har en ekstrem høj dækning i dem med særlig høj risiko. Alle de allerældste, 97 procent vaccinerede i Danmark.
Sundhedspersonale i Danmark, 99,5 procent.
Alle os over 50, omkring 95 procent.
Det er meget, meget få lande, der har så høj en dækning med nogle ekstremt effektive vacciner, og hvor alle stort set alle får andet stik i Danmark. Det er få promille i Danmark, der ikke tager andet stik. Det gør altså at vores dæmning, for at blive ved billedet fra før, er mere effektiv.
Når det så er sagt, så skal vi samtidig planlægge for revaccination, fordi det ved vi fra andre vacciner, at immuniteten aftager.
Det vi allerede nu gør fra vores side i den her uge, det er, at vi laver en retningslinje for tredje stik til nogle helt særlige patientgrupper, som har meget, meget svækket immunrespons. Det kan være kræftpatienter, som har fået kemoterapi. Det kan være organtransplanterede og så videre.

Og så kigger vi ned i de data, der kommer fra Israel og USA med videre, som jeg forventer, kommer inden for den næste månedstid eller to, som fører frem til muligvis en godkendelse af tredje stik, og så kan vi dér tage bestik af, hvem skal vaccineres, i hvilken rækkefølge, hvornår og med hvilken vaccine. Så det er vi på forkant med, og vi har også vacciner til det, når det bliver nødvendigt.

Christine Cordsen, DR: Men hvorfor ikke være lidt proaktiv og bare gå i gang med det, hvis vi har vaccinerne?

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Det gør vi også. Vi går i gang nu med, som jeg siger, en helt udvalgt gruppe, hvor vi ikke er i tvivl om, det er det rigtige at gøre, og så er vi totalt på forkant. Fordi, jeg er fuldstændig enig i præmissen fra spørgsmålet, at sådan er det i forebyggelse, man skal helst sætte lidt tidligere ind. Man skal i hvert fald ikke vente til, at man har set skaden ske.

Og vi har også en meget, meget finmasket overvågning i Danmark, skal siges, hvor vi nu sidder og kigger på gennembrudsinfektioner, vaccineeffektivitet, gennembrudssygdom, hvor mange kommer på sygehusene.
Så jeg kan love, vi nok skal sætte ind i tide med tredje stik i Danmark.

Christine Cordsen, DR: En anden ting, man gør, det er, at man er begyndt at tilbyde vacciner på skolerne, ligesom vi andre blev, da jeg gik i skole for mange år siden. Der skulle man op hos sundhedsplejersken og vaccineres.
Har man overvejet det i Danmark og rykke ind på skolerne og tilbyde vaccination?

Statsminister Mette Frederiksen: Søren.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Jamen, det gør vi jo allerede. Altså vi er ude på uddannelsesinstitutioner. Det er så primært ungdomsuddannelser, som vi fokuserer på …

Christine Cordsen, DR: … på folkeskoler.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Jo, jo – altså, det er klart, det kan bestemt være … det har vi overvejet, i øvrigt i andre dele af børnevaccinationsprogrammet. Vi har haft projekter på HPV-vaccination, så det er bestemt noget, vi overvejer.

Men i forhold til de 12-15-årige og de 16-17-årige, så er vi jo … vi kommer jo rundt på samtlige uddannelser i Danmark med pop-up vaccination. Jeg har selv været ude at vaccinere, og det vil vi selvfølgelig fortsætte med.

Vedrørende de 12-14-årige, der er jo så det juridiske forhold, at en af forældrene ligesom skal følge med og give samtykke til det.

Men fra de 15 år og opefter, der vaccinerer vi på skolerne. Jeg har selv vaccineret 15-årige på skoler uden deres forældres tilstedeværelse.

Statsminister Mette Frederiksen: Værsgo.

Camilla Stampe, TV 2: Der er jo forholdsvis mange, der er blevet vaccinerede, I er også inde på det, og der er jo stadig ledig kapacitet på sygehusene.
Er det stadigt nødvendigt med de her automatiske nedlukninger af hele sogne?

Statsminister Mette Frederiksen: Sundhedsministeren.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Vi er lige ved at undersøge … i den her uge faktisk, er vores epidemikommission, vores eksperter, styrelse og eksperter ved at undersøge, om der skal laves en justering af vores automatiske nedlukning af de her sogne. Og det afventer vi så vores eksperters vurdering af.
Hvis man så ser på … lige i dag, hvor vi står her, hvad er det for nogle sogne, der er tæt på at være nedlukkede, og hvad er det, der er over grænsen. Så kan vi jo se, at for næsten alle sammens vedkommende er det nogle af de steder, som Søren Brostrøm talte om lige før. Nemlig steder, hvor der altså er en mindre villighed til at lade sig vaccinere, i hvert fald indtil nu. Så mit … hvis man er træt af, at sognet er tæt på at blive lukket ned, eller at der et pludseligt … jamen, der er én grund til, at smitten florerer i det sogn, man bor i. Det er, fordi der er for få, der har taget vaccinen. Langt, langt de fleste danske sogne, nu siger vi sogne, for det er den måde, vi gør det på, men altså byer og boligområder. Langt de fleste, jamen, der er man ikke tæt på at blive lukket ned, fordi der er en stor opbakning til vaccinationen.
Så er der nogle steder, hvor der endnu mangler at få vaccineret nogle flere, og jo hurtigere, vi får dem vaccineret, jo mere vil smitten også falde i de sogne.

Camilla Stampe, TV 2: Så svaret er ja, det er stadigt nødvendigt?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, det er nødvendigt, fordi det går hånd i hånd med også en kæmpe appel fra os. Se nu at blive vaccineret, også i de boligområder, hvor vi jo har haft meget smitte igennem hele epidemien, og som har balanceret på, nogen gange har været lukket ned og åbnet op igen og lukket ned igen.
Og nu er det altså vaccinen, vi har brug for fra dem.
Og så er det, jeg siger også, vores eksperter er i gang med at justere, som vi har gjort løbende igennem, faktisk igennem …

Camilla Stampe, TV 2: … ja, for det rammer jo også andre sogne, ikke? Altså, det rammer jo også nogle andre sogne end dem, Brostrøm nævner, ikke? Altså dem, der lige pludselig har få smittede, og så skal kulturinstitutioner og skoler og alt muligt lukke.
Og det har jo store konsekvenser.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, det har det. Og derfor er det også, jeg siger, vi har jo løbende justeret, det gjorde vi også i sommer, hvor vi justerede på de her incidensgrænser, og det vil vores eksperter også gøre igen, og det vil vi selvfølgelig lytte til og indrette os efter, dét, der kommer fra Epidemikommissionen.
Men når du spørger sådan helt generelt, så er jeg nødt til at svare helt generelt på, at sognenedlukning har været et effektivt redskab til hvad? Jamen, til at komme foran smitten og sikre, at vi får den indkapslet, således den ikke breder sig ud til hele samfundet. Så det er jo altså for at komme foran, at vi ikke behøver at lukke hele samfundet ned. Og derfor er appellen også til de sogne, der ligger dér:
Få nu den her vaccine.
Og vi kommer også til at komme ud … Søren Brostrøms folk kommer til at tage ud til de her boligområder med pop-up vaccinen, uden tidstilmeldingskrav og andet for netop at være … vi er herude nu. Tag vaccinen, så vi kan få stoppet smittekæderne.

Camilla Stampe, TV 2: Og Heunicke, så vil jeg også lige spørge dig, fordi du nævnte det der med, at I lige vil prøve at undersøge, om I kan nedklassificere sygdommen, så det ikke længere har status af at være en samfundskritisk sygdom. Men I har ikke gjort det endnu. Det vil sige, I har jo stadig meget vide beføjelser for, hvilke indgreb I kan lave.
Hvorfor har I ikke sørget for med det samme at få nedklassificeret den sygdom. Fordi vi har jo lige hørt, der er jo ikke brug for nationale nedlukninger mere.
Så hvorfor ikke agere hurtigere på det?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Jamen, det er jo, fordi vurderingen af, om det er en samfundskritisk sygdom, det er jo en vurdering, som regeringen foretager sammen med Folketingets partier, og det kræver, at der er et flertal i Folketinget, som ikke er modstandere og modsætter sig den beslutning.
Og man må bare sige, nu nævnte du lige før lokale nedlukninger. Jamen, en forudsætning for, at man kan foretage lokale nedlukninger, jamen, det er faktisk, at den defineres i Epidemiloven som værende samfundskritisk. Men det anmeldte … i min indledning … det er, at vi nu sammen med eksperter, og det er både vores styrelser og vores uafhængige eksperter, tager en drøftelse af, hvordan kan vi hurtigst muligt vende tilbage til normalen, også hvad det angår, således at vi får lukket dét, men også siger samtidig, jamen, det kan jo være, vi skal åbne det igen, fordi det er stadigvæk uforudsigeligt, hvordan denne her vintersæson kommer til at udfolde sig.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så B.T. og Ekstra Bladet, så ser vi, hvem der tager mikrofonen først.

Brian Weichardt, Ekstra Bladet: Ja, det gjorde jeg.

Statsminister Mette Frederiksen: Det var Brian Weichardt, det var ikke overraskende.

Brian Weichardt, Ekstra Bladet: Jeg vil bare lige følge op på noget, du blev spurgt om på sidste pressemøde af en af mine kolleger, og det var om Afghanistan. Hvornår gik alvoren i Afghanistan op for dig, Mette Frederiksen. Var det før, under eller efter den koncert, du var til fredag aften?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg har allerede svaret på det spørgsmål.

Brian Weichardt, Ekstra Bladet: Dét kan jeg huske, du ikke har… eller jeg har set det på klip. De to andre, du var med, svarede. Men ...

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg har svaret på det spørgsmål.
Er der yderligere spørgsmål?

Brian Weichardt, Ekstra Bladet: Ja, det har jeg.
Hvad vidste du konkret, da du stod til koncerten om alvoren i Afghanistan.
Og kan du huske, om du tænkte på det, eller om det fyldte noget for dig under denne her koncert?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, hvad angår efterretninger, så går jeg selvfølgelig ikke yderligere ind i dét.

Så går vi til B.T.

Anders Leonhard, B.T.: Først til coronasituationen, som Søren Brostrøm han også nævnte meget tydeligt, så har vi jo denne her udfordring i de her grupper … sociale områder med anden … mange … høj koncentration af anden etnisk oprindelse, hvor de simpelthen ikke får vaccinen i den grad, de skal have.
Det er jo ikke, fordi at Sundhedsstyrelsen eller kommunerne eller regionerne ikke har gjort noget. De har prøvet hele sommeren at løse det her problem. Det er stadig et problem, som vi hører.
Hvad nu, hvis Søren Brostrøms kraftige appel ikke virker, kan man gøre noget politisk?
Jeg ved godt, I ikke tvangsvaccinerer folk, men det kunne jo være en gulerod eller noget i den stil, for at man … fordi det er … det bliver jo et problem i efteråret, hvis der ikke sker noget nu.

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg tror først og fremmest, man må sige, at vi er ualmindelig glade for, vi er også stolte af, hvor godt det går med at udrulle vaccinerne i Danmark, og vi kan ikke understrege nok, at hele forudsætningen for, at vi i dag har et nærmest helt normaliseret genåbnet Danmark, det er, fordi at så mange mennesker har ladet sig vaccinere. Og derfor er det selvfølgelig også problematisk, at der stadigvæk er grupper i den voksne befolkning, der ikke ønsker at lade sig vaccinere. Det er problematisk.
Og nu hører vi, at det er ærgerligt med lokale nedlukninger, og det rammer det lokale erhvervsliv, kulturliv, vi kan se ind i skolelukninger.
Altså, jeg synes da personligt, det er rigtig, rigtig synd for de børn, der vokser op i nogen af de mest udsatte boligområder, at de måske bliver forhindret i deres skolegang, fordi at de har ældre familiemedlemmer eller naboer, som ikke ønsker at lade sig vaccinere. Fordi der er en én til én sammenhæng lige nu. Altså, vi kan ikke … det kan ikke nytte noget, at vi lader som om, at det her er en … ja, er andet end noget helt utroligt konkret.

Man kan kun holde et land åbent lige nu med den meget smitsomme coronaversion, vi har lige nu, hvis rigtig, rigtig mange mennesker lader sig vaccinere.
Og derfor vil vi selvfølgelig fortsat rette en appel. Det handler om dig selv og dit eget helbred. Unge kan også godt blive syge. Men igen bliver vi jo nødt til at appellere til samfundssindet. Og der er ikke nogen i en pandemi, der kan tillade sig kun at tage udgangspunkt i, hvordan man selv har det, og hvad man selv synes er rigtigst. Man bliver nødt til også at tænke på de andre.

Anders Leonhard, B.T.: Og så har jeg lige en opfølger til min kollega fra Ekstra Bladet om Afghanistan.
Altså, B.T., de har beskrevet, hvordan udenrigsministeren, han fredag formiddag ringede til medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn for at informere dem om situationen – den var alvorlig i Kabul – og at man ville til at begynde evakueringer på ambassader, og at man ikke forventede, at man kunne holde Taliban ude ret lang tid.
Var du også orienteret om den sådan højintense og alvorlige situation i Udenrigsministeriet fredag?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg kommer ikke til på noget tidspunkt, mens jeg er statsminister og gå ind i det efterretningsarbejde, der er, eller hvilke informationer der tilgår os, og det gælder i den her situation som i alle mulige andre.
Jeg kan derudover oplyse, at evakueringen, som jo foregår under nogle ekstremt vanskelige vilkår, er gået godt. Og vi er også i den situation, hvor vi er kommet længere, end vi havde turdet håbe på, set med danske briller.
Vi har nu evakueret cirka 650 personer. De lokalansatte, som er omfattet af den politiske aftale, er, så vidt jeg er oplyst, evakueret nu.
Vi mangler stadigvæk nogle pårørende familiemedlemmer, men vi er rigtig, rigtig langt, og myndighederne fortsætter det svære, svære arbejde.

Anders Leonhard, B.T.: Nu nævner du det også, altså, hvis … forhåbentlig om et par dage, så vi i en situation, hvor vi sige: Dem, der skulle evakueres fra Afghanistan, de er blevet evakueret.
Når du så ser tilbage på den weekend, der har været, synes du så, at regeringen på sociale medier og så videre har stået godt i forhold til situationens alvor?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, regeringen løser sin opgave. Og det gør den, hvad angår COVID-19, og det gør den, hvad angår Afghanistan.
Og som du selv sagde, så nærmer vi os det tidspunkt, hvor vi i øvrigt ikke helt lige alle andre lande faktisk har evakueret… Vi nærmer os, at vi har evakueret dem, vi skulle evakuere. Og vi gør faktisk mere en dét. Fordi allerede nu er vi i gang med at hjælpe en række allierede lande med også at få evakueret deres borgere. Det er ret godt gået af dansk forsvar, af dansk diplomati og de mennesker, der sidder i Kabul Lufthavn og arbejder under ekstremt svære vilkår. Nogle vilkår, man ikke, synes jeg, helt har set afspejlet i pressehåndteringen.

Værsgo.

… altså i jeres dækning. Det var dét, jeg ville sige. Ja.

Sine Vestergaard, Børsen: Jeg har et spørgsmål til støtten til vaccinen fra Bavarian Nordic.
Den vaccine, der måtte ende med at komme ud af det, er det meningen, den skal indgå i det danske vaccinationsprogram?
Og vil dét i så fald kræve, at den er nøjagtig lige så effektiv som dem fra Pfizer eller Moderna, eller vil man være villig til at acceptere en lidt lavere effektivitet for at kunne bruge en dansk vaccine?

Statsminister Mette Frederiksen: Sundhedsministeren.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, vi har jo netop sikret os, som jeg nævnte, at vi vil kunne få tilbagebetalt en del af beløbet i vacciner, hvis de bliver godkendt, og hvis det går godt. Nu er det fase 2 og fase 3, vi er i gang med, så det har vi jo netop sikret os, men det kræver selvfølgelig, at det holder samme høje niveau både hvad angår sikkerhed og virkning. Så det handler ikke om, at Danmark vil gå på kompromis med vores krav til vacciner. Det handler om at sikre os, også i en tid, hvor der kan være nogen … altså, der kan være nye mutationer, der kan være ting, vi ikke kan forudse i dag, at sikre os på denne her lange bane.
Så det afhænger simpelthen helt af, hvor god den er. Men hvis den er så god, som det beskrives i øjeblikket i de her indledende faser – jamen, så er den jo altså på et niveau, som er mindst så godt, som dem vi har.

Sine Vestergaard, Børsen: Og I har jo tidligere talt om, at I var villige til at gå uden om det fælles indkøbsprogram for EU for vacciner, at hvis det var dét, der var nødvendigt.
Men hvad er det egentlig, der er foregået her, altså er det her … EU har jo tidligere været ude og købe vacciner ind, der ikke var godkendte endnu… ligesom lavet nogle forhåndsaftaler. Men den her aftale, er den lavet helt uden om EU-regi, eller har det noget at gøre med EU’s indkøbsprogram også?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Der har vi brugt faktisk en del tid på at drøfte det her med EU-Kommissionen, og vi … dét, der er kommet i dag, det var jo en melding fra kommissionen om, at de gav grønt lys, også i forhold til de her statsstøtteregler, som vi også skal operere under, selvfølgelig. Så det er inden for alle regler, og EU-kommissionen har givet grønt lys til den her investering fra dansk side.
Og når vi har gjort det fra Danmarks side, jamen, så er det, fordi det er en vigtig del af vores vaccinestrategi. Der er selvfølgelig EU-sporet, men der er jo også udvikling i Danmark. En del af produktionen også i Danmark … også meget vigtige ting, fordi vi kan stå i situationer, hvor vi har behov for nye vacciner til nye muterede virus, og der ville den være oplagt.

Statsminister Mette Frederiksen: Så går vi herover.

Michael Hjøllund, Jyllands-Posten: Et spørgsmål til Magnus Heunicke.

Hvad skal der til, for at I laver den nedklassificering, som du talte om før? Altså, hvad er det konkret, der skal til, før at regeringen siger, at corona ikke længere er en samfundskritisk sygdom?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Det, vi kan se, det er, at vi er inde i epidemiloven her, og der er nogen definitioner simpelthen. Nemlig, er det en trussel mod vores bærende institutioner her. Selvfølgelig, Sundhedsvæsenet er jo oplagt. Og det er jo dét, vi vurderer. Og hvordan ville den udvikle sig i de kommende uger og måneder af dét, vi ved. Og det må vi jo så drøfte med vores styrelser og vores eksperter. Lytte meget nøje til de råd. Fordi det skal jo være sådan, at … vi skal ikke bruge … vi skal ikke have hele våbenskabet åbent, for at bruge det billede, hvis vi ikke skal bruge det våben. Men samtidig må vi også sige, det kan jo godt være, at vi i Danmark, at vi hørte om lande andre steder, hvor det pludselig er gået galt. Der skal vi ikke over i Danmark, så vi skal jo være klar til også hurtigt og effektivt og målrettet at sætte ind, således at vi undgår nye nationale nedlukninger.

Michael Hjøllund, Jyllands-Posten: Hvad er tidshorisonten i forhold til at tage stilling til, at du siger, at nu skal I også se på, hvordan epidemien udvikler sig de kommende uger og måneder. Altså, hvad er tidshorisonten for, hvornår I kunne vurdere at gøre det?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Det er de nærmeste dage, vi kigger på det her sammen med vores eksperter.

Michael Hjøllund, Jyllands-Posten: Og et andet spørgsmål, egentlig mere opklarende. Du sagde til min kollega lige før, at automatiske nedlukninger har været et effektivt redskab. Men du siger også, at automatisk nedlukning ikke er noget, der kan gøres, uden at coronaen er en samfundskritisk sygdom. Altså, hvorfor siger du på den ene side, at automatisk nedlukning er et effektiv våben, du gerne vil beholde, og samtidig snakker du om at fjerne det våben fra våbenskabet, så at sige?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Men der har du netop nogle af vores dilemmaer, fordi vi vil godt have så frit et samfund som overhovedet muligt, og når vi talte om de her automatiske lokale nedlukninger, jamen, så kan man jo se, det er præcis de steder, hvor vi altså ikke har fået vaccineret nok. Det er dér, vi har problemet lige nu og her. Så i takt med, at vi jo gør, hvad vi kan for at lykkes med vores vaccineambition med 90 procent, også i de boligområder, hvor vi ser smitten stige i øjeblikket. I takt med det, jamen så er det vores mål jo, at det slet ikke bliver nødvendigt med lokale nedlukninger.

Statsminister Mette Frederiksen: Men jeg vil gerne sige mere generelt. Altså alt, hvad vi foretager os er jo med sigte på at undgå store nationale nedlukninger, og det er både i det langsigtede arbejde, og det er også det arbejde, der foregår nu.

Så er der jo hele tiden, må vi forstå på Christiansborg, et ønske om, at det meste skal ophæves, og at der ikke skal være nogen restriktioner. Der har vores vurdering jo været indtil nu, at hvis man bare gør det, så er der en stadig overhængende risiko for, at epidemien får alt for meget luft med alle de følger, det har, både for menneskers liv og helbred, men jo også potentielt, at der igen ikke er styr på situationen. Og der ønsker vi ikke Danmark hen. Altså, vi ønsker, at der er styr på situationen. Og det gør vi af hensyn til danskernes helbred og sundhed, men vi gør det også af hensyn til dansk økonomi. Altså, fordi jeg kan jo godt være ærlig over for jer og sige, at vi har jo altså i de mørkeste uger helt tilbage for et år, halvandet siden selvfølgelig også været bange for, hvordan vil dansk økonomi stå på den anden side af det her. Og nu står vi så i den, må man sige, ret fantastiske situation, og det buldrer derudaf. Eksporten har det godt. Arbejdsløsheden er faldet. Det går godt med beskæftigelsen. Det går godt med vækst og BNP, og det er jo, fordi vi har styr på situationen.
Så vi skal passe meget på, synes jeg, på Christiansborg, at der ikke går konkurrence i at gøre det på en sådan måde, at vi risikerer at sætte det over styr.
Og dét er den balance, som vi selvfølgelig lader os rådgive af vores myndigheder i forhold til, og som jeg også håber, Christiansborg vil imødekomme, fordi at sætte det over styr, vi har opnået nu, det vil jo simpelthen være tudetosset, for at sige det meget direkte.

Michael Hjøllund, Jyllands-Posten: Vil du som statsminister foretrække personligt … Altså, nu henviser du til Folketingets ønsker om at pakke nogen af våbnene væk, for at tale i din sundhedsministers sprog. Vil du personligt foretrække, at man lod våbenskabet stå fuldt åbent, og at have muligheden for at gøre det hele, hvis det var nødvendigt og egentlig, altså lægge den her diskussion lidt på hylden, så at sige?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, jeg mener ikke, vi har behov for at gøre det hele lige nu. Jeg… vi ser ikke behovet for en stor national nedlukning a la dét, vi har været igennem.

Michael Hjøllund, Jyllands-Posten: Men vil I gerne beholde muligheden? Undskyld, det var bare for at opklare.

Statsminister Mette Frederiksen: Hvis du spørger mig nu, om jeg vil have muligheden for at lave en total nedlukning, så har jeg ikke behov for det, fordi det mener jeg ikke bliver nødvendigt.
Men som I lige har hørt, så har vi jo et problem med nogle boligområder, hvor der er få, der lader sig vaccinere. Og vi har under alle omstændigheder den udfordring, at en del af befolkningen ikke kan lade sig vaccinere endnu, fordi vi ikke har en tilladt vaccine. Og derfor er der en risiko, når vi nu går fra sommer, det har Ullum allerede været inde på, ind i efteråret. Vi er også omgivet af en verden, hvor færre er vaccinerede end her i Danmark, for at epidemien blusser op, og det skal vi jo undgå. Det kan så være nødvendigt med lokale nedlukninger, hvis det er dét, der vurderes rigtigst. Og der kan være andre initiativer.

Så altså min holdning er i virkeligheden den samme, som den har været hele tiden. Dét, der er nødvendigt at gøre for at undgå, at hele samfundet bliver belastet, det mener jeg stadigvæk, vi skal kunne gøre.

Og ved siden af.

Kassandra Thylstrup, Fagbladet 3F: Jeg kunne godt tænke mig at høre, om man har overvejet tredje stik til udsatte erhvervsgrupper, som for eksempel dem inden for transport og hotel og restauration og lignende?

Statsminister Mette Frederiksen: Søren.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Nej. Altså, som jeg nævnte før, så … dét, vi gør nu, det er at tilbyde et tredje stik til nogle helt udvalgte patientgrupper, hvor vi ved allerede, oftest er der også blodprøver på, som viser, at de faktisk ikke fik antistoffer og så videre. Det er en meget lille begrænset gruppe.

Så venter vi på at se dokumentation og godkendelse fra lægemiddelmyndighederne i forhold til dét, der hedder boosterstik, før vi så vurderer præcist i hvilken rækkefølge,  hvilke målgrupper først og så videre. Og der kigger vi selvfølgelig tilbage på hele læringen af vores første udrulning med de rigtig mange prioriteringsgrupper, som mange sikkert kan huske, og der er vi slet ikke endnu. Men vi forbereder og planlægger efter det. Jeg kunne godt forestille mig, det blev en anden, lidt mere simpel udrulning, end de mange prioriteringsgrupper, vi havde, også fordi vi står i en anden situation, hvor vi ikke har vaccinemangel, men vi forventer at have vacciner tilgængelige, men igen med forbehold for, at vi skal være helt sikre på, hvad er det for nogen vacciner, vi skal bruge og hvornår.
Så det er alt, alt for tidligt at sige.

Kassandra Thylstrup, Fagbladet 3F: Og sætte alle kræfter ind, siger du, hvad er det for nogle kræfter, du kan sætte ind helt konkret?

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Undskyld, for hvad?

Kassandra Thylstrup, Fagbladet 3F: Til at få alle de ikke-vaccinerede vaccineret?

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Nå, i slutspurten her?

Kassandra Thylstrup, Fagbladet 3F: Ja.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Jamen altså, det vi gør nu, det er, at vi har en meget, meget høj grad en lokal indsats. Boligområder, kvarterer, uddannelsesinstitutioner, hvor de unge er. Også nogle udvalgte arbejdspladser, hvor vi snakker med nogle af arbejdsgiverne omkring at få givet vaccinerne og få gjort dem tilgængelige.
Samtlige af landets vaccinationscentre er nu åbnet op for, at man kan gå ind ad døren og få sit stik uden tidsbestilling, både første og andet stik. Plus, at vi så skruer betydeligt op for vores information i forhold til de grupper, som vi stadigvæk mangler at få med. De unge, udsatte boligområder og børneforældre og så videre. Så det er dét, vi gør her i slutspurten.
Og så sidder vi hele tiden og kigger på, om vi kan trimme vores indsatser og gøre den bedre, fordi det går lidt langsommere, end vi kunne have lyst til. Slutspurten er … jeg kunne godt have ønsket mig sådan en maraton-slutspurt, hvor man lige gav den ekstra gas, ikke? Men lad os nu se, jeg er stadigvæk optimist.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så går vi over på den anden side af …

Helene Holst, Berlingske: Vi har jo en forholdsvis høj vaccineprocent nu. I vil gerne have den højere op. Kan vi risikere nedlukninger eller andet, hvis det ikke lykkes at få den op på de her 90 procent, som I gerne vil have den op på?

Statsminister Mette Frederiksen: Jo flere danskere, der ikke lader sig vaccinere, jo større er risikoen. Men det er jo helt rigtigt, vi har en meget, meget høj vaccinetilslutning, og vi har også en forventning om og en forhåbning om, at vi kan få flere med her, når børn og unge er vendt tilbage i skole, og sommerferien er afsluttet.
Men Magnus, jeg ved ikke, om du har yderligere?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Jo, men kig ud i verden, hvor uforudsigelig situationen er. Det er den jo også i Danmark, men vi har det hamrende stærke kort, nemlig effektiv vaccineudrulning og en stor opbakning fra befolkningen til det. Og nu har vi talt meget om dem, der mangler at blive vaccinere, og det er jo dem, vi har fokus på her, og man kunne tro, det var en stor klagesang. Det er det jo ikke. Det er jo en kæmpestor sejr for Danmark, at vi virkelig er oppe på de her jo 85 procent cirka af dem, der er inviteret, der har sagt ja til stikket. Og når jeg taler med mine kolleger, europæiske sundhedsministerkolleger, det er jo nogle tal, de slet ikke tør drømme om. Og jeg tør slet ikke sige til dem, at vi går efter 90 procent. Men det gør vi af den grund, at vi har Delta-varianten, den er mere smitsom, og vi skal så højt op som overhovedet muligt for at sikre os netop, at vi ikke kommer i den situation, du nævner.

Helene Holst, Berlingske: Bare for at være helt sikker. Betyder det så, at vi kan altså risikere nedlukninger og alligevel, hvis vi ikke … fordi der vil jo være grupper, som I simpelthen ikke kan overbevise om at få vaccinen. Hvis vi ikke får den meget højere op, eller hvor højt skal vi op for at være sikre på, at vi kan afskrive nedlukninger – enten lokale eller nationale?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Jeg kommer jo ikke til at stå her og give en fuldstændig garanti i sådan en uforudsigelig … Altså, vi har Delta-varianten. Den fandtes ikke på Jorden for få måneder siden. Den har nu væltet mange lande, stater omkuld, ikke Danmark, fordi vi har den stærke vaccineudrulning.
Så hvad der vil ske fremover, den garanti kan jeg selvfølgelig heller ikke give.
Men dét, jeg kan sige jer som garanti, det er, at vi ruster os alt, hvad vi kan og ser så langt frem, vi overhovedet kan, og forbereder os på forskellige scenarier. Og alt, hvad vi gør, er jo netop for at sikre danskernes tryghed og sundhed, uden at skulle lukke Danmark ned.

Helene Holst, Berlingske: I regi af de her lokale nedlukninger. Altså, der er jo familier og forældre, som har valgt både at lade sig selv vaccinere og lade sine børn vaccinere. De risikerer jo så alligevel at bo i et sogn, mig bekendt er der tre sogne lige nu, der er lukket ned, hvor de ikke kan sende deres børn i skole eller til fritidsaktiviteter og så videre.
Hvordan er det rimeligt over for de familier, at de stadigvæk står i en situation, hvor de risikerer at skulle blive hjemme og have deres børn hjemme og så videre, selvom de har fulgt jeres anbefalinger og ladet sig vaccinere?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, altså de lokale nedlukninger, det er jo ikke en straf til dem, der ikke lader sig vaccinere. Det er en indsats for at stoppe aktiviteten, smittespredningen, lokale steder, og det er jo typisk på lokale institutioner, hvor folk mødes og samles. Og vi kan se, hvor man samles … den her sygdom er jo sådan, så smitter den. Så når man laver lokal nedlukning, sådan har det været hele vejen igennem, jamen, så er det jo for at stoppe den aktivitet, som vi ved giver mere smitte. Og der handler det om at komme, som det har gjort hele tiden, at komme foran. Dét, vi så har nu af våben, det er vaccinevåbnet. Så det vil sige, at den familie, du nævnte der, deres naboer og deres klassekammerater, hvis de er over 12 år, kolleger og andet, de skal så også få vaccinen, for så sikrer de, at de fjerner sig fra de der incidensgrænser.

Helene Holst, Berlingske: Men det er ikke en mulighed at for eksempel sige, at hvis man er vaccineret, så kan man fortsat tage i skole, eller hvad det nu kunne være.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Der har vi jo hele vejen igennem i Danmark baseret os på, at det er frivilligt at lade sig vaccinere. Og vi har vores coronapas, som sikrer adgang til forskellige dele af samfundet, hvis du har en negativ test eller er vaccineret. Og det er den tilgang, vi har valgt, og den har jo bragt os meget, meget langt. Og husk på, der er mange, der nogen gange har sagt: Skulle man ikke have noget tvang, noget der … vaccine giver noget ekstra? Der har vi jo sagt nej, det er frivilligt. Vi appellerer så kraftigt, vi kan, men vi tror på, at oplysning og frivillighed, det er vejen frem, og det har indtil videre bragt os til at være et af de lande i verden, som er højst på vaccinetilslutningen.

Statsminister Mette Frederiksen. Værsgo.

Peter Marstal, Den Uafhængige: Tilbage i foråret var det jo en kæmpe nyhed, da du besøgte Benjamin Netanyahu i Israel, og hvor Sebastian Kurz kom fra Østrig kom for ligesom at indgå et samarbejde med at bygge en vaccinefabrik.
Hvad er status på den vaccinefabrik?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, det er rigtigt, det var en nyhed. Men det er ikke rigtigt, at vi mødtes for at bygge en vaccineproduktion. Det har ikke på noget tidspunkt været på tegnebrættet. Men vi indledte et samarbejde, og det har vi i øvrigt gjort med mange andre lande, senest her i sommer, da det lykkedes os at indkøbe cirka én million ekstra vacciner, hvad jo er en af de primære årsager til, at vi står så godt, som vi gør i dag, fordi vi har kunnet lavet en fantastisk indsats hen over sommeren. Så jeg tror, det har været endog rigtig, rigtig godt, at vi har brugt rigtig meget tid, både hos danske myndigheder og den danske regering, for at lave så bredt et internationalt samarbejde, som overhovedet muligt.

Peter Marstal, Den Uafhængige: Men kommer der en vaccinefabrik i Danmark?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, vi har jo allerede svaret på spørgsmålet, hvad angår den støtte, som vi har valgt at give til det her, men … ja, jeg ved ikke om sundhedsministeren vil sige mere?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, der kan jeg måske lige supplere. Vi har jo at gøre med jo en virksomhed, der også er på Børsen. Det kan man se på kurserne i øjeblikket. Så derfor så er noget af det jo tavshedsbelagt, og det kan jeg ikke offentliggøre, men jeg kan sige vores arbejde med Bavarian Nordic har været godt. Det er en massiv investering, vi foretager fra dansk side, som vi kan se nogle meget vigtige perspektiver i. Og et af perspektiverne er også, at det er en vaccine, der er udviklet i Danmark. Der foregår test nu i andre lande, men en del af produktionen, ikke den hele, for det er stort globalt puslespil at producerer vacciner. En del af produktionen vil kunne placeres også i Danmark, hvor jo også selskabet hører hjemme.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så…

Peter Marstal, Den Uafhængige: … må jeg stille et sidste spørgsmål.

Statsminister Mette Frederiksen: Ja.

Peter Marstal, Den Uafhængige: Det var bare lige for at spørge ind til det her, der er kommet frem siden sidste pressemøde om Afghanistan med forsvarschefen Flemming Lentfer, der holdt en bryllupsfest på flybasen i Karup.
Var det en fejl at gøre det, mens Taliban de stormede Kabul?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg har ikke andre erfaringer eller oplysninger andet end, at vi har en utrolig dygtig ledelse af det danske forsvar, så det har jeg ikke yderligere at tilføje til.

Og så bagved.

Clara Kiersgaard, Politiken: Jeg har et enkelt spørgsmål.
Magnus Heunicke, du snakkede om effektive, målrettede tiltag, der kan tages i brug ved øget smitte. Du sagde våben. Men udover sognenedlukninger, hvad er der så specifikt tale om?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Jamen, det er jo nogen af de redskaber. Ja, lad os bruge ordet redskaber i stedet for våben, for det er jo redskaber, som vi har haft indtil nu. For eksempel i dag, jamen, der er der mange steder i samfundet, man skal vise et coronapas. Det er der i mange andre lande. Vi var nogle af de første, der indførte det. Der er mange, mange lande, der har det nu rundt omkring i hele verden, og vi er ved at udfase det faktisk, men det har været et vigtigt, vigtigt element, fordi det har betydet, at vi har kunnet være lidt mere sammen, og forretningerne har kunnet åbne, kulturlivet har kunnet åbne lidt hurtigere i en sikkerhed for, at det ikke blev nye smittebobler. Så det er jo nogen af de konkrete tiltag, som har været vigtige. Og det gode er nu, nu har vi jo erfaringen. Det vil sige, hvis så det ender igen, og hvis det kommer til at ske, at smitten kommer til at stige forskellige steder i samfundet, så kan vi jo se: Godt, nu stiger det altså her, og det betyder dét og dét for vores sundhedsvæsen. Hvilket af de redskaber, vi kender, skal vi så tage i brug? Er det lokal nedlukning, er det andre elementer, som generer danskerne mindst muligt, men som samtidig sikrer, at vi ikke skal ud i noget, der ligner en national nedlukning?

Statsminister Mette Frederiksen: Godt, vi når ikke flere spørgsmål i dag.

Bare opsummerende: Vi står et rigtig, rigtig godt sted. Vi er i gang med både den langsigtede planlægning og med håndtering af det efterår, vi er på vej ind i, og vil gerne alle sammen rette en meget, meget kraftig appel i forhold til at gå ned og blive vaccineret. Det er dét, der er supervåbenet, og det er hele forudsætningen for, at vi i dag kan have så store dele af vores hverdag tilbage igen, heldigvis.

Tak skal I have.