Pressemøde mandag den 31. januar 2022

Statsminister Mette Frederiksen: ”Velkommen til pressemøde, hvor vi i dag lancerer regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.
Det gør vi på et tidspunkt, hvor Danmark og verden står over for store udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer – desværre.
Hvor den ene internationale krise afløser den anden. Og netop nu ser vi en meget bekymrende situation udspille sig ved den ukrainsk/russiske grænse. Det er den mest alvorlige sikkerhedspolitiske krise for Europa siden afslutningen på den kolde krig. Og den viser os jo først og fremmest, at man aldrig kan tage hverken fred eller frihed for givet.

Ruslands aggressive adfærd over for Ukraine udfordrer den europæiske sikkerhedsorden, som har givet os danskere og europæere frihed og fred.
Den udfordrer den sikkerhedsorden, som er blevet opbygget siden murens fald.

Vi ser ind i en verden, hvor dét vi sådan kan kalde de klassiske sikkerhedstrusler, de vinder frem.
Stater, der opruster. Truer med aggression. Og samtidig med dét, ser vi desværre mange steder, at helt grundlæggende værdier trædes under fode – demokrati, kvinders rettigheder, menneskerettigheder generelt, internationale aftaler, spilleregler og diplomati.
Og oven i dét står vi over for en række udfordringer af global karakter, som hver især, og især tilsammen, skaber et langt mere kompliceret og komplekst udfordringsbillede end dét, vi har været vant til igennem mange år.

Det gælder selvfølgelig også på klimaområdet. Men det gælder også, når vi kigger på terrorisme, ekstremisme, som truer vores sikkerhed og vores frihed.
Nye hybride trusler, cyberangreb, spionage fra magter der prøver at destabilisere vores demokratier.
Et asylsystem, der har spillet fallit. En forsyningskrise som også mange danskere oplever lige nu med stigende energipriser. I øvrigt en energikrise der på sin egen måde afslører, hvor sårbare vi er i Europa over for tredjelande pga. af den afhængighed, vi stadigvæk har af olie og gas.

Alle de her udfordringer lagt sammen, de viser os især én ting – nemlig, at vi kan kun forsvare Danmarks sikkerhed og forfølge danske interesser, hvis vi engagerer os i den verden, der omgiver os og tager ansvar – også, når det er svært.

En meget central del af den strategi, vi lægger frem i dag, det er selvfølgelig derfor, at Danmark skal være parat til at tage ansvar konkret på den globale scene.
Vi skal alle sammen, jeg tror, jeg selv fik det formuleret ved anden lejlighed, turde at lægge hånden på kogepladen – kæmpe for de værdier, vi tror på, som har skabt Danmark, og det skal selvfølgelig ske i et tæt samarbejde med vores allierede.

Vi ønsker at styrke vores alliancer og partnerskaber med de lande og de samfund, der deler vores værdier. Det gælder ikke mindst USA. USA er Danmarks vigtigste allieret. Der er et tæt både skæbne og værdifællesskab mellem Europa og USA.

Igennem mange år, der har vi stået side om side i kampen mod udemokratiske og autoritære kræfter, og det bliver vi ved med at gøre.

Der er også et tæt samarbejde, hvad angår den nuværende krise med Rusland – transatlantisk sammenhold mellem Europa og Nordamerika er og bliver vores bedste modsvar.

NATO og USA er garanten for Danmarks sikkerhed. Sådan har det været i mange år. Sådan er det også i dag, og så enkelt kan det i virkeligheden siges.

Derfor er et af vores vigtigste budskaber i dag, at Danmark skal være i kernen af NATO. Vi skal arbejde for en styrket alliance. Og vi skal være en aktiv troværdig og engageret allieret, der træder til, når det gælder.

Jeg vil gerne her indledningsvis sige, at det må aldrig handle om at vælge mellem det europæiske og det transatlantiske – aldrig nogensinde. Vi skal begge dele.

Europa skal tage et større ansvar for vores egen sikkerhed og for vores egen skyld, men også for den transatlantiske alliance.
Et stærkt Europa i samspil med et stærkt Nordamerika giver et stærkt Vesten, og det er dét, verden har brug for.

Europa skal kunne mere selv. Vi skal gøre os mere uafhængige og være i stand til at løse de meget komplekse udfordringer, der møder os. Det vil vi aktivt arbejde for i EU. Og derfor vil regeringen også invitere Folketingets partier til drøftelse om en ny Europa-politisk aftale.

Vi vil selvfølgelig også forsvare vores værdier sammen med vores tætteste, nærmeste nabolande, og samtidig ønsker vi også, at Danmark skal spille en mere aktiv rolle i FN.
FN er heldigvis en uomgængelig aktør i både håndtering og forebyggelse af de mange konflikter, der er rundt omkring på jordkloden, og i at fremme en udvikling, som skal imødegå nogen af de underliggende årsager fx, hvad angår terrorisme og migration.
Og i øvrigt klimakrisen.
Derfor har vi meldt vores kandidatur til FN’s sikkerhedsråd i årene 2025 til 2026.

Endelig, så vil vi også bruge flere kræfter på at udbygge samarbejdet med andre ligesindede lande ude i Verden. Ikke mindst i Indo-Pacific-området, hvor nogle af verdens største demokratier ligger – Indien, Japan og Sydkorea.

Her i Danmark, der har vi en sund og god tradition for at forholde os til de udfordringer, vi møder. Og man skal kunne regne med Danmark. Vi er ikke bange for at tage udfordringen op, og det fortsætter vi med.
Vi har netop på NATO's opfordring sendt kampfly til Baltikum, og en fregat til NATO's stående flådestyrker. Danske soldater bidrager til kampen mod terror. Vi har kommandoen fra NATO's Rådgivningsmission i Irak.
Vi arbejder for et nyt og mere humant asylsystem. Vi står fast på en udviklingsbistand på 0,7 %. Og sidst men ikke mindst har vi valgt at gå foran i kampen mod klimaforandringerne.

Danmark spiller til trods for vores ringe geografiske størrelse allerede en vigtig rolle i den globale klimakamp. Det så vi senest ved COP26.

Når vi hæver vores klimamål herhjemme, når vi arbejder for global udfasning af kul, og når vi deler vores viden og erfaringer i grønne strategiske partnerskaber, så viser vi verden, at den grønne omstilling kan gå hånd i hånd med velfærd, job og økonomisk vækst.
Og samtidig med dét, skubber vi på for, at vi i EU skal have endnu højere grønne ambitioner.

Vores europæiske samarbejde startede dengang som en kul- og stålunion. Nu skal vi være en klimaunion.

Selvom udenrigs- og sikkerhedspolitikken, den er under forandring, og problemerne er blevet mere komplekse, så må vi som danskere aldrig vige tilbage eller lukke os om os selv. Tværtimod, så skal vi stå fast på vores værdier, insistere på en verdensorden, der baserer sig på forpligtende aftaler og fælles spilleregler.
Og kun igennem et helhjertet internationalt engagement er det vores vurdering, at vi for alvor kan forsvare Danmarks interesser i en verden, som alle nok desværre må imødese, bliver stadig mere urolig.

Og med de ord, så giver jeg i første omgang ordet videre til udenrigsministeren.

Værsgo, Jeppe!

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Ja tak!

Den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi handler om at beskytte vores danske levemåde – demokrati, tryghed og sikkerhed. Dem mister vi, hvis værdierne tages for givet. Eller hvis vi ikke stiller op for vores sikkerhed, hvor den trues. Frihed er ikke gratis.

Med Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, så slår vi derfor klokkeklart fast for resten af verden, hvad Danmark kæmper for. Hvem Danmark kæmper sammen med, og hvordan Danmark kæmper klogest for vores værdier.
Det er nødvendigt – for som et dystert ekko fra fortiden er værdikampen definitivt tilbage i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.
Kun godt 2½ timers flyvning fra København kæmper vores ukrainske venner en daglig kamp – en helt bogstavelig kamp i skyggen af russiske trusler med frygt for invasion, som er lurende og 100.000 russiske tropper opmarcheret langs grænsen.

For kort tid siden var jeg selv i Ukraine i byen Pisky. Der indtil for få år siden var en smuk forstad til millionbyen Donetsk. I de gode dage var Pisky hjem for ca. 2.000 beboere. Nu er der kun omkring 13 tilbage. Ingen rindende vand. Ingen varme. Husene, de er sønderskudte, sammenfaldende. Få 100 meter ligger kontaktlinjen fra den her by – altså fronten – bag den snigskytter, artilleri. Midt i Europa, kun 2½ timers flyvning fra København, der testes vi. Fronten er tættere på os end en flyvetur til Spanien.
Dér kæmpes der om Europas grænser – både bogstavelig talt og i overført betydning. Det er en test for Danmark, for Europa, for hele Vesten.

For, hvor sætter vi, altså verdens frie demokratiske lande, grænsen, når autokratiske kræfter forsøger at gøre væbnet overmagt til ret.

Danmark, vi har valgt side. Vi står fast på det ukrainske folks ret til at vælge deres egen fremtid. Vi vil ikke acceptere Ruslands kyniske forsøg på at skrue tiden tilbage til den kolde krigs rå magtlogik.

Vi insisterer på, at tiden, hvor store lande kunne bestemme over små landes fremtid og tilhørsforhold, det skal være slut.
For det er også vores frihed og sikkerhed, som er på spil. Derfor rykker vi sammen i NATO, i Europa.
Vi vil diplomati. Vi tror på diplomati. Vi er ikke konfliktoptrappende, men vi står urokkeligt fast på vores værdier og principper. Og Danmark tøver ikke, når det gælder.
Vi er parate til at bakke vores værdier op med handling. Det slår strategien også fast. Derfor sender vi F16-kampfly til at beskytte luftrummet over Estland, Letland og Litauen, som led i NATO Air Policing. Og derfor bidrager vi til at bekæmpe Islamisk Stat, Al-Qaeda og andre militante islamistiske grupperinger som Irak, hvor vi leder NATO's træningsmission.

Danmark skal også i fremtiden være dér, hvor der er mest på spil. For det er jo i virkeligheden dér, hvor det er sværest, at indsatsen betyder måske allermest for vores sikkerhed og for vores værdier.

Men en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk virkelighed kalder også på en dybere diskussion af den udenrigspolitiske situation. For det bliver stadig mere udfordrende for et principfast åbent og demokratisk land, som Danmark, at agere i verdens konflikter. Trusselbilleder ændrer sig hele tiden. Kompleksiteten stiger. Hybrid krigsførelse, misinformation, desinformation er den nye normal.
Det skal vi som land kunne navigere i – stå imod og overkomme.
Og svaret på kompleksiteten må aldrig blive, at Danmark bliver handlingslammet.

Derfor skal dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik fremover sætte kurs efter et langtidsholdbart værdipolitisk kompas.

Som man kan læse i strategien, går vi målrettet efter indflydelse og diplomatisk kampkræft dér, hvor Danmark har mest på spil.

Med strategien formulerer vi et egentligt værdidiplomati, tryghedsdiplomati, klimadiplomati, migrationsdiplomati og endelig økonomisk diplomati.
For en klog og værdibasseret udenrigs- og sikkerhedspolitik må og skal tage udgangspunkt i indflydelse – og hvordan vi skaber resultater i verden, det gør denne strategi.
Nogen mener, at en værdibaseret udenrigspolitik må betyde, at man altid råber højest. At man går enegang uden at blinke. Intet kunne være mere forkert. For en sådan tilgang vil kun spille Danmark af banen – gøre os irrelevante, og dét må ikke ske.

Kernen i regeringens værdipolitik er netop at være relevant – giv Danmark og danske værdier maksimal indflydelse i Verden.
Vi vil ikke lade dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik blive fanget i tom symbolpolitik.

I mine snart 25 års arbejde med udenrigs- og sikkerhedspolitik har jeg læst en del strategier, vil jeg gerne indrømme. Og ser man på tidligere danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategier, står det klart, at det her er noget nyt og noget andet, fordi verden på relativ kort tid jo er blevet markant forandret.
Det skal Danmark være rustet til, også i det lange løb. Derfor har vi gjort op med tidligere strategiers kortsigtede toårige sigte, og vi har lagt et solidt fundament for hele vores nye strategi med en gennemgribende analyse og tilpasning af hele udenrigstjenesten, så vi sikrer, at Danmark har mest diplomatisk kampkræft dér, hvor det er vigtigst, bl.a. i NATO, i FN og i EU.

Og endelig har regeringen gjort op med mange års grønthøsterbesparelser i udenrigstjenesten.

Der er ingen tvivl om, at der er brug for en stærk nye retning og værdifasthed i Vestens udenrigs- og sikkerhedspolitik.

NATO’s nuværende strategiske koncept er fra 2010. Her omtales Rusland som en strategisk partner, og Kina nævnes slet ikke.
Den strategi skal opdateres senere i år, når stats- og regeringscheferne mødes til et afgørende NATO-topmøde til sommer.

I EU arbejder vi samtidig på et nyt strategisk kompas, som skal styrke EU-landenes strategiske indflydelse i verden.
Vi støtter, at Europa blive bedre til at passe på vores vestlige værdier. Og vi arbejder for, at Danmark kan tage plads i FN’s vigtigste beslutningsorgan for fred og sikkerhed.
Kort sagt – Danmark vil være verdens tillidsmand i FN’s Sikkerhedsråd.
Med Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi stempler Danmark klart, tydeligt og rettidigt ind.

Vi er et sted i historien – lige nu – hvor værdikampen afgøres. Mellem formørkede middelalderlige værdier med terrorbevægelser som Islamisk Stat og demokratiske frie lande som Danmark – mellem autokratier og demokratier.

Vi står på den rette side af fronten i Pisky. Udenrigs- og sikkerhedspolitikken er afgørende for at vinde den kamp. For vores tryghed, vores sikkerhed og vores værdier.
Man kan regne med Danmark i kampen, og man skal vide, hvad vi står for, og det kan læses her.

Tak!

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!

Forsvarsministeren!

Forsvarsminister Trine Bramsen: Tak for det, statsminister!

Som forsvarsminister kan jeg bekræfte, at den sikkerhedspolitiske virkelighed, vi står i i dag, er en helt anden end for bare få år siden. Og udviklingen i trusselsbilledet går uhyggeligt stærkt.
Det bliver stadig sværere at engagere sig rundt om i Verden. Militært engagement er fyldt med dilemmaer, og så mange angrebsflanker, at det uforudsete er kommet for at blive som en del af enhver indsats.
Truslerne er blevet langt mere komplekse og krydser ind over hinanden. De er fysiske, de er politiske og økonomiske, og er som sagt en kamp om værdier, hvor alle midler tages i brug.

Cyberangreb, det er ikke noget, der kommer i fremtiden, de er her, og dagligt – dagligt forsøges danske virksomheder og myndigheder angrebet.

Hybride angreb er også kommet for at blive, som vi så det for kort tid siden med flygtninge, der blev sat af på grænsen til Polen.
Og dermed på kynisk vis blev brugt til at presse Europa.

Vi ser omfattende forsøg på opkøb og kontrol af kritisk infrastruktur. Ligesom påvirkningskampagner med falske informationer, forsøg på at skabe politisk splid og påvirke valg er blevet en del af de trusler, vi som samfund skal evne at håndtere.

Dette samtidig med, at vi ser en fysisk militær opbygning. Lige nu fra russisk side mod øst med mere end 100.000 soldater på grænsen til Ukraine med militære flådefartøjer og udbygning af flybaser.
Men også terror og militant islamisme er fortsat en trussel, som vi skal holde nøje øje med.

Og der bliver stadig færre demokratier i verden. Og der er stadig flere, der ønsker at svække vores vestlige demokratier. Og derfor må vi ikke være naive. Og hvis vi i frygt for, at det er svært at engagere os ude i verden, sætter os ned og lukker øjnene og tænker, at det går nok over, eller det klarer nogle andre, så fejler vi. Og så overlader vi sikkerheden og trygheden til de, der har det som et entydigt mål at skabe utryghed og usikkerhed.

For nej, det er ikke uden en stribe af dilemmaer at bekæmpe pirateri i Guinea-bugten eller terrorister i Sahel. Det har vi fået syn for de seneste uger og måneder. Men man må samtidig spørge, hvad alternativet er. Og svaret kender vi godt – det er, at lade være med at stå op for vores demokratiske værdier.

Vigtigst af alt er, at vi står sammen i vores vestlige demokratiske alliancer. NATO er og bliver det stærkeste fundament for vores sikkerhed. Og i den alliance er sammenhold det stærkeste våben.

Vi har fuld gang i opbygningen af vores forsvar. I dette forlig vokser forsvarsområdet med ca. 30 %. Og i 2021 lå vi nr. 4 i NATO målt i kroner brugt per indbygger på forsvar.
Men det ændrer ikke ved – det ændrer ikke ved, at vi skal fortsætte med at udvikle og modernisere vores forsvar. Det gælder vores militære kapaciteter, og det gælder på cyberområdet og i vores evne til at modstå hybride trusler.

Sidste år landede vi i forsvarsforligskredsen en milliardaftale om sikkerheden i Arktis og Nordatlanten – en pakke, som vi er ved at få på plads i tæt samarbejde med vores kolleger i Grønland og på Færøerne.
Men det er næppe den sidste store aftale, vi har landet om sikkerheden i Arktis og Nordatlanten.

Og en ting er investeringer, men vi skal også viljen til at bruge vores forsvar, når der er behov for det. Og det er der lige nu mod øst. Og derfor er jeg også stolt over, at Danmark var et af de første lande til at stille med ekstra mandskab og kapaciteter, da NATO og vores baltiske kolleger kaldte.

Til slut vil jeg sende en stor tak til alle, der arbejder på det forsvarspolitiske område – ikke mindst vores udsendte – tak for jeres indsats, tak for at stille op for Danmark og for vores demokrati.

Tak for ordet!

Statsminister Mette Frederiksen: Det var det, vi ville sige indledningsvis.

Vi åbner op – TV 2 først!

TV 2: Tak!

…: Jeg vil gerne starte med noget af dét, du også startede med statsminister – du kalder situationen på grænsen mellem Rusland og Ukraine for en af de mest alvorlige sikkerhedssituationer, der er i Europa siden afslutningen af den kolde krig.

Noget af dét, som der bliver efterlyst fra Ukrainsk side er jo, at de får hjælp udefra til at opbygge en militær kapacitet, militær styrke i Ukraine.

Er du villig til – er regeringen villig til at sende militært udstyr til Ukraine?

Statsminister Mette Frederiksen: Det korte svar er ja. Vi har ikke nogen form for principiel modstand i forhold til at hjælpe Ukraine. Vi har allerede et samarbejde, hvad angår rådgivning – altså militær rådgivning. Vi har valgt både at støtte Ukraine igennem en årrække og har valgt nu også at støtte Ukraine endnu mere i de kommende år.
Og vi kan sagtens se for os også, at vi har et konkret samarbejde, når der er et ønske om det – altså med militære kapaciteter.

TV 2: Hvad kunne det være. Hvad er det konkret, vi kan tilbyde til Ukraine?

Statsminister Mette Frederiksen: Vi ved fx, at der er forespørgsler, hvad angår cyber, og det kan forsvarsministeren lige uddybe.

Forsvarsminister Trine Bramsen: Ja, jeg har dialog med min ukrainske forsvarsministerkollega, som selv har ønsket, at Danmark skal stille med cyberrådgivning. Og det er jo, fordi vi er stærke på lige præcis den kapacitet i Danmark, og derfor er der altså ønske om, at vi kan komme og være med til at rådgive og vejlede ukrainerne og opbygge et endnu stærkere cyberforsvar.

Vi har også militærrådgivning. Vi har jo virkelig mange dygtige officerer i Danmark. Og i forhold til at understøtte den ukrainske opbygning og ledelse der er af ukrainsk forsvar og ukrainsk hjemmeværn for tiden, der er det et stærkt ønske fra Ukraine.

Men vi kigger også ind i den liste, som Ukraine de har sendt til mange lande. Der er det klart, den kigger vi selvfølgelig på, om der kunne være yderligere, vi kan bidrage med.

TV 2: Og det er jo fx våben osv. Har vi våben liggende hjemme eller andet militært udstyr, vi kan sende til Ukraine? Er vi villige til som land, er I villige til som regering at sende soldater til Ukraine fx, hvis det er dét, de måtte efterspørge på et tidspunkt?

Statsminister Mette Frederiksen: Det er to forskellige diskussioner.

Der er en konkret forespørgsel i forhold til at få hjælp fra ukrainsk side, hvis russerne går ind over grænsen og direkte angriber Ukraine, og der er en reel risiko for væbnede konflikter, der er en reel risiko for krig på europæisk jord.
Og der vil vi, i lighed med mange andre, selvfølgelig hjælpe vores venner i Ukraine i forhold til den aggression.

Hvordan det præcis kommer til at se ud, det er som forsvarsministeren lige sagde – det er vi i gang med at vurdere, og det sker jo selvfølgelig også i et tæt samspil med vores allierede.

Så er der det andet spørgsmål – altså i forhold til, kan man sige, direkte tilstedevær af danske soldater. Og dét, vi er enige med vores allierede om, det gælder i NATO, og det gælder i EU, det er at gå sanktionsvejen, hvis og såfremt Rusland måtte gå ind over grænsen og gøre dét, der ville være fuldstændig uacceptabelt – nemlig at angribe Ukraine.

Hvordan de sanktioner kommer til at se ud, det kan vi heller ikke sige noget om i dag, fordi det er selvfølgelig et arbejde, der pågår i meget, meget tæt samarbejde med vores allierede.

TV 2: Men apropos sanktioner – nu ved jeg godt, du siger, at du ikke nødvendigvis kan sige præcis, hvad det er.
Men kan du ikke komme det lidt nærmere, fordi hvad er det for sanktioner, Rusland evt. kan møde?
Du blev interviewet af Jyllands-Posten i weekend, hvor du siger, at det er sanktioner af hidtil ukendte dimensioner.
Hvad betyder dét?

Statsminister Mette Frederiksen: Udenrigsministeren først.

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Ja, det betyder, at de sanktioner, vi kommer til at vedtage, såfremt Putin skulle gå ind i Ukraine og invadere landet, det være af en karakter, som ikke er set før mod Rusland, og det er både i forhold til eksport. Det er selvfølgelig i forhold til personlige sanktioner. Og det er også i forhold til eksport til Rusland. Det vil være noget, der vil ramme Kreml og de ansvarlige for en sådan invasion på en måde, som man aldrig har set før mod Rusland.
Og det gør vi, fordi vores strategi fra Vestens side hviler på to ben – det ene er afskrækkelse, fordi vi skal undgå en krig mellem Rusland og Ukraine, og lige nu så ligger bolden på Ruslands side – at nedtrappe deres helt urimelige trusler over for et frit suverænt land – Ukraine. Det er den ene ting.
Og den anden ting er dialog, diplomati. Her vil vi gerne drøfte med Rusland, om hvordan vi skaber sikkerhed for alle, men ikke på en måde, hvor Rusland fx får held til at bestemme over et andet lands fremtid.
Det er direkte imod den europæiske sikkerhedsordning. Det er direkte imod den frihed, som vi har opbygget efter den kolde krigs afslutning.

TV 2: Hvis I gerne vil afskrække Rusland og Putin. Hvorfor vil I så ikke fortælle præcis, hvad det er, han møder af sanktioner, hvis han krydser grænsen til Ukraine?

Statsminister Mette Frederiksen: Det budskab, der er fra Vesten, er klart og entydigt – det er uacceptabelt, og det vil være sanktioner af et omfang, som ikke er set før. Og det er den melding, vi ønsker at give nu.

Og jeg vil også gerne igen understrege, har også gjort det i andre sammenhænge, fordi vi bliver jo spurgt – jamen, er det ikke lige så meget et ansvar for Vesten, dét der foregår lige nu. Og det er det entydigt ikke.
Jeg kender ikke nogen i Vesten, der ikke ønsker at have fredelig sameksistens med Rusland.
Det er Rusland, der vælger en meget, meget aggressiv tilgang her og nu specifikt i forhold til Ukraine. Og det skal vi selvfølgelig kunne svare på, hvis man vælger at angribe, som udenrigsministeren sagde det, et frit og selvstændigt land.

DR!

DR: I taler om sanktioner og militær bistand. Men kan det også komme på tale, at danske soldater skal i krig i Ukraine?

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, det er, som jeg lige svarede på. TV 2 har lige stillet spørgsmålet, at det er sanktioner, som vi diskuterer, hvordan vi svarer bedst, hvis Rusland tager det skridt, som hele Verden må håbe på, Rusland ikke gør. Men som vi bliver nødt til at forberede os på, at det kan være, Rusland går skridtet ind over grænsen.

DR: Du taler om bekymring – den alvorligste situation siden anden verdenskrig og en reel risiko for krig.
Hvor bekymret skal danskerne være for den her situation?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg sagde den mest alvorlige situation siden Den Kolde Krig. Vi har haft flere konflikter på Europæisk jord.

Vi havde et ualmindeligt tragisk, kedeligt kapitel af moderne europæisk historie med Balkankrigene.
Men når vi vurderer, at den her situation er mere alvorlig, så er det, fordi at det er Rusland, der, kan man sige, med sin aggressive adfærd i virkeligheden udfordrer Vesten. Og det er en alvorlig situation.

Det er ikke sådan, at den enkelte dansker skal gå og være bange. Vi får også mange spørgsmål lige nu omkring Bornholm, sådan specifikt, men jeg fornemmer også blandt mange andre i Danmark en stigende bekymring for, hvad sker der omkring Ukraine.
Jeg er, forstå mig ret, sådan set glad for, at bekymringen begynder at indfinde sig. Fordi vores vurdering er, at vi står over for en anden verden end bare for få år tilbage – med et mere komplekst udfordringsbillede, en mere urolig verden og nogle direkte trusler.

Og når verden, den forandrer sig, så skal vi også gøre det. Vi bliver nødt til at forstå, hvad det er for en verden, vi kigger ind i nu, så vi kan både håndtere de situationer, der måtte opstå, men også forberede os bedst muligt.

Så på den ene side, forstå mig ret, så er det godt, hvis hver enkelt dansker begynder for alvor at forholde sig til den verden, vi kigger ind i, men det skal ikke sætte sig i, at hver enkelt dansker går og er bange for fx en russisk invasion i Danmark.

DR: Hvis Danmark skal være i kernen af NATO, jeg tror, det var det udtryk, du brugte – er Danmark så også klar til at bringe forsvarsbudgettet op på dét, som NATO kræver – altså, bruge mange, mange flere milliarder på forsvaret?

Statsminister Mette Frederiksen: Vi er ikke et sekund i tvivl om som regering, at vi kommer til at bruge flere penge på det danske forsvar.
Det gør vi allerede med det forsvarsforlig, der er indgået for flere år tilbage.
Vi er sikre på, vi kommer til at bruge endnu flere penge i de kommende år, altså som en del af et nyt forsvarsforlig.

Jeg vil gerne sige det meget klart, at får vi behov for, her på den korte bane, at bruge flere ressourcer på forsvaret – altså, noget der ligger uden for det nuværende forlig, så er det ikke økonomien, der kommer til at forhindre, at Danmark træffer de beslutninger der skal til.

Når vi så kigger ind i et nyt langsigtet forsvarsforlig, der kommer vi også til at skulle bruge flere penge på at forsvare os og styrke, kan man sige, hele vores forsvars- og sikkerhedspolitiske infrastruktur.

Hvordan det præcis kommer til at se ud, det forbereder vi, og det skal diskuteres af mange omgange, også med Folketingets partier. Men Wales-målsætningen – altså, at nå op på de 2 %, det vil også være grundlaget for det kommende forsvarsforlig.

Ja, derovre!

…: I taler meget om NATO og truslen her, der rejser sig fra Rusland, og vi har et forlig – forsvarsforlig, der løber frem til udgangen af 2023. Hvorfor åbner man ikke forsvarsforliget allerede nu og ser, om der er noget på den helt korte bane, hvor man ved at omprioritere inden for forliget kan sætte noget i gang, sådan at man imødegår den trussel, der rejser sig fra Ruslands side?

Statsminister Mette Frederiksen: Forsvarsministeren!

Forsvarsminister Trine Bramsen: Jamen, det er jo et rammeforlig, så der foregår omprioriteringer hele tiden i forhold til, hvor skal vi eksempelvis bruge mandskab osv.
Men det er vores klare tilgang, at såfremt der økonomiske mangler, så er det ikke dét, der kommer til at stå i vejen for, at vi sender eksempelvis yderligere bidrag afsted.
Men at begynde at trække hele forsvarskommandoen ned og forhandle et nyt forsvarsforlig i en situation, hvor alle sidder og følger situationen i Ukraine og har aktiveret store dele af det danske forsvar, det mener vi ikke, er det rigtige.
Men det bliver ikke økonomi, der står i vejen for, at Danmark stiller med de rigtige bidrag.

…: Så gør I meget ud af, at det er en strategi, og det er regeringens strategi.
Nu har De Radikale jo allerede meldt ud, at de ved næste folketingsvalg efter næste valg ikke ønsker at støtte en etpartiregering, det betyder jo reelt set, at den her strategi, den kan være væk efter næste folketingsvalg.

Hvorfor har regeringen ikke inddraget de andre partier – forligspartierne – for at lave en strategi, der er mere langsigtet?

Statsminister Mette Frederiksen: Udenrigsministeren!

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Ja altså, nu står vi med den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, hvor der har været en lang proces, også med inddragelse af Folketinget. Partierne, Udenrigspolitisk Nævn. Jeg har selv været vært ved flere møder af forskellige temaer i strategien. Det her, det er en værdibaseret udenrigspolitik. Det her, det er en strategi, som jeg klart har et indtryk af, der er bred og solid opbakning i Folketinget.

Danmark, vi skal gå ud, også i front, og være med til at beskytte vores egen frihed og sikkerhed.
Det er bøvlet nogen steder i verden, fordi verden er blevet mere rå. Verden er blevet mere kompleks. Men alternativet ved, at vi trækker os tilbage eller ikke er aktiv – eller at vi viser forståelse for autokratiske styreformer som eksempelvis Putins Rusland – det er ikke et alternativ, som vi vil abonnere på – tværtimod, så hvis vi ikke er ude i front – jamen, så kommer det til at koste os endnu mere.
Så denne her strategi har en god og solid forankring i Folketinget, det er regeringens strategi. Men de ting, der står i har været drøftet mange gange med Folketinget igennem de sidste 2,5 år.

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, værsgo!

...: Jeg vil gerne spørge til i forhold til FN og den her satsning på FN og medlemskab af Sikkerhedsrådet, at Danmark skal være verdens tillidsmand. Tillidsmænd, de skal jo have noget at komme med. Samtidig er vi i en situation, hvor, jeg tror, det er mange år siden, at der har været så få danske soldater udsendt til Verdens brændpunkter, som der er nu, i hvert fald når folkene fra Mali kommer hjem.

Betyder det her, at man vil være parat til fra dansk side igen at tillægge FN større, hvad skal vi sige, vægt, når det handler om fx fredsbevarende operationer?

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Der er ingen tvivl om, at når vi siger, vi vil være verdens tillidsmand, så er det, fordi vi tror på ret og pligt.
Hvert land, også Ukraine, også Finland og Sverige, har ret til at leve i fred og frihed og bestemme deres egen fremtid, uden at et andet land bestemmer over dem.

FN er vigtig i forhold til den værdikamp, der ligger i verden i dag, også for fred og sikkerhed, og derfor stiller Danmark op til Sikkerhedsrådet med den dagsorden.
Og ja, vi bidrager til at løse konflikter. Vi har også øget vores bidrag til den fond i FN, der er med til at forebygge konflikter. Vi kommer til at engagere os ude i verden, fordi det er vigtigt for vores egen tryghed og sikkerhed.

…: Det faktisk ikke det, jeg spurgte om.
Jeg spurgte om, kommer Danmark til nu, fordi FN har en øget vækst, fordi der ikke længere er de her store koalitioner – de i hvert fald har det rigtig svært, i stedet for at sætte soldater og kapaciteter ind med blå hjelme, altså i FN-regi.
Er det en ny vej, man vil gå, når man nu betoner FN så meget?

Statsminister Mette Frederiksen: Forsvarsministeren!

Forsvarsminister Trine Bramsen: Jeg havde selv anledning til at møde FN og drøfte det her i december måned, da jeg besøgte dem i New York. Og dét, der jo er efterspurgt i de her år, det er jo ikke alene soldater, det er jo også træningsprogrammer, hvor Danmark eksempelvis engagerer sig i kvinder, fred og sikkerhed med stort uddannelsesprogram.

Vi har aktuelt drøftelser med FN om minerydning, og hvordan man kan bruge droner i forhold til dét. Så det at engagere sig i FN, det er jo meget mere end soldater, det er også at sørge for, at der er en lokal forankring, at der er den teknologi, der skal bruges og ikke mindst den viden, der skal bruges til at understøtte fred og sikkerhed rundt omkring i Verden.

Statsminister Mette Frederiksen: Så går vi herover!

…: I skriver, at I vil styrke kontrollen med udenlandske investeringer og leverandører, da det kan true den nationale sikkerhed.

Og nu er det jo sådan, at udenrigspolitikken for hele rigsfællesskabet styres fra København. Har I opbakning til den her linje fra Grønland og Færøerne, som I jo i hvert fald tidligere har sagt, at det skal man fra København ikke blande sig i, hvem de handler med.

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Vi har et rigtig godt samarbejde både med Grønland og Færøerne om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken.

Vi har faktisk oprettet et nyt kontaktudvalg med statsministeren i spidsen, som også drøfter de her spørgsmål.
Og der er ingen tvivl om, at vi lever i en verden, hvor vi ikke må være naive. Hvor ny teknologi udfordrer vores sikkerhed på forskellig vis. Det skal vi tage bestik af, fx i forhold til vores kritiske infrastruktur, og det har vi en tæt og god dialog med vores venner om både i Grønland og på Færøerne.

…: … har du nikket 100 % til det og sagt: Ja tak?

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Vi deler det samme ønske om, at når det gælder de love og regler, der gælder i vores egne samfund, den frihed vi har i hele Rigsfællesskabet, dét at vi er en del af NATO og et sikkerhedsfællesskab, der i over 70 år har sikret den frihed – ja. Og så deler vi ønsket om at passe på vores samfund, og det drøfter vi løbende, hvordan vi gør.

…: Og så lige et hurtigt spørgsmål i den helt anden ende af verden.

Nu siger du statsminister, at USA er vores vigtigste allierede. Og nu var vi i Mali sammen med Frankrig, og vi har været ude at sejle med Frankrig, og vi har tilnærmet os Frankrig meget, især under Trump.
Har Mali måske fået os til at sige – ikke så meget Frankrig mere?

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, det mener jeg bestemt ikke.
Apropos spørgsmålet fra før. Jeg synes, dét der er styrken ved den aktive udenrigspolitik Danmark heldigvis fører. For der var jo engang, hvor vi i Danmark ikke førte en aktiv udenrigspolitik. Hvor vi ikke var til stede i verdens brændpunkter.
Det blev heldigvis ændret for mange år tilbage. Og skiftende regeringer har levet op til det, synes jeg, moralske ansvar, vi har fra dansk side.
Men jeg synes, dét, der er styrken ved vores aktive udenrigspolitik, det er, at vi kan flere ting på én og samme tid.

Vi har et stærkt europæisk engagement. Vi har et meget, meget stærkt NATO-engagement samtidig med, vi var et af de første lande til at støtte FN, og vi er i øvrigt et af de eneste og få lande, som lever op til nogle af de forpligtelser, vi har globalt set, fx hvad angår udviklingsbistand.

Og så er der nogen målrettede aktiviteter, vi kan have forskellige lande imellem. Og der har vi jo valgt, bl.a. sammen med Frankrig, men i øvrigt også sammen med en række andre lande, at også engagere os i nogle af de problemer, der er på det afrikanske kontinent, også med en sikkerhedsrisiko op i forhold til Europa.

Så Frankrig er en tæt samarbejdspartner.
Det ændrer jo ikke på både historisk, nutid og fremtid. Der er USA vores absolut vigtigste allierede. Og havde vi ikke den meget stærke alliance mellem Europa og USA, så tør jeg godt påstå, at så ville Europa ikke være så fredeligt et kontinent, som det er og har været i så mange år.

Joachim...

Joachim: Lige om lidt, så vil du sikkert sige til mig, at du har fuld tillid til din forsvarsminister. Men det er jo almindeligt kendt, at forsvaret eller store dele af forsvaret har udtrykt noget manglende tillid.
Er det ikke et problem i en situation, som du selv beskriver som den alvorligste sikkerhedspolitiske krise siden anden verdenskrig, at tilliden mellem det politiske niveau og store dele af forsvaret er så lille?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg oplever, der er et godt samarbejde, og selvfølgelig har jeg tillid til landets forsvarsminister. Det kan alle andre også have.

Joachim: Men de har jo udtrykt manglende tillid – altså, fem formænd for forsvarets ansatte har åbent været ude at kritisere, og medierne er jo også fyldt med historier af højtstående officerer og andre i forsvaret, som udtrykker en grundlæggende – der er grundlæggende manglende forståelse på, hvad forsvaret er for en størrelse. Altså, det er jo voldsom kritik.
Er det ikke meget, meget vigtigt lige nu, at der er fuldstændig tillid mellem det politiske niveau og forsvaret?

Statsminister Mette Frederiksen: Jo, og derfor er det også godt, at man selvfølgelig kan have tillid til landets forsvarsminister.

Så herovre!

Michelle Rasmussen, Executive Intelligence Review: Til statsminister eller andre:

I forgårs den ukrainske forsvarsminister Reznikov sagde, at situationen langs grænsen til Rusland er det samme som for et år siden, at der er ingen aktioner eller fænomener af betydning.

Og præsident Zelenskyy sagde, at USA bør stoppe med at sige, at krig er umiddelbart forestående. At man ikke skal skabe panik.
Hvis Danmark sender våben til Ukraine … af en politik, som er ført af Storbritannien lige nu.
Vil det ikke bare optrappe krisen, såvel som hvis vi indfører endnu hårdere sanktioner, som også vil ramme Europa eller USA’s krigsspil, som globalt lyn, om hvordan man fortsætter atomkrig efter et første angreb.
Er det ikke bedre at have alvorlige forhandlinger med Rusland angående et mulig ukrainsk medlemskab og NATO eller offensive våben langs grænsen? Og at forhandle om, at nye sikkerhedsarkitektur, som inkluderer Rusland, som vi burde have gjort i 1991?

Statsminister Mette Frederiksen: At vi skulle have givet Rusland indflydelse på den europæiske infrastruktur i 1991?

Michelle Rasmussen, Executive Intelligence Review: … at efter Sovjetunionens opløsning …

Statsminister Mette Frederiksen: Lad mig gøre det helt klart, det er kun Europa og europæere, der bestemmer, hvordan vores infrastruktur skal se ud.

Vi ønsker selvfølgelig at have dialog med Rusland, det har vi i NATO-sporet. Det har vi mellem Europa og Rusland. Og det ønsker vi også at have fremadrettet.
Vi har hele vejen igennem det her appelleret til Rusland om at vælge en diplomatisk løsning og gå dialogens vej.
Dét, vi samtidig siger, det er, hvis Rusland vælger at angribe Ukraine, så svarer vi selvfølgelig igen.
Men lad mig gentage – hvordan europæere vælger at indrette sig, det er et anliggende for Europa – ikke for nogen som helst andre.

Jyllands-Posten!

Jesper Kongsbak, Jyllands-Posten: Nu har I fremlagt den her strategi på 61 sider med en masse løfter og mål.
Er det også planen at afsætte flere penge til Udenrigstjenesten, som jo er den mindste i Norden. Altså, bliver der sat nogen penge bagved, så det bliver et gyldent kompas?

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Ja, det er ikke mindst i Norden. Men lad det nu ligge.
Vi har afsat flere penge til Udenrigstjenesten, som vi også skriver i vores strategi.
Det er sådan, at vi har aflyst grønhøsterbesparelsen, som tidligere regeringer og mange regeringer har kørt i snart 20 år.
Vi har styrket den diplomatiske kampkraft, dér, hvor der er allermest på spil. Vi har styrket vores NATO-mission. Vi har styrket vores FN-arbejde. Vi har styrket i EU, men også Arktis og udvalgte europæiske ambassader, også i USA og Canada osv., Balkan.
Dét har vi gjort ved at fraprioritere andre ting. Vi lukker vores ambassade i Tanzania.
Så vi har lavet nogle prioriteringer, der gør, at vi har kampkraft dér, hvor det gælder. Og det gør vi, fordi vi er i en verden, hvor vores værdier er under pres. Hvor vi kan se, at Rusland, fx i vores del af verden, truer vores sikkerhed, vores frihed.

I denne her diskussion med Rusland, der er det vigtigt at huske på, det er jo ikke Ukraine, der truer med at ville invadere og besætte Rusland. Det er Rusland, som har truet med at invadere Ukraine – et frit og suverænt europæisk land, og dermed bryde folkeretten og den europæiske sikkerhedsordning.

Dét, som vi byggede op nøjsomt, alle sammen, med Ruslands tilslutning efter den kolde krigs afslutning, hvor ethvert land i Europa selvfølgelig har sin frihed til at vælge sin egen fremtid, sin egen sikkerhedsordning. Hvem man ville have alliancer med.
Det er alene fx et spørgsmål fra Ukraine og de 30 NATO-lande, om Ukraine i fremtiden skal være med NATO. Det er ikke et spørgsmål, Rusland på nogen måde skal afgøre. Gør vi først dét, så taber vi den frihed, vi har kæmpet så hårdt for.

Statsminister Mette Frederiksen: Så ovre … ja, præcis!

…: Under Corona-krisen har vi vænnet os til, at vi skulle handle, før det var for sent.
I lover nu flere penge til forsvaret, men … er der ikke … hvis Rusland opskalerer, er der ikke en risiko for, at det så er for sent i lyset af, at der fx er en brigade, der er forsinket?

Statsminister Mette Frederiksen: Forsvarsministeren!

Forsvarsminister Trine Bramsen: Jamen, jeg ved godt, der har tegnet sig et billede af, at Danmark overhovedet ikke er begyndt at opbygge brigaden, og det er jo ikke korrekt. Opbygningen af brigaden er jo i fuld gang. Og nogle af de kampvogne, vi senere på året skal sende af sted mod Estland, er jo en del af brigaden.

Så er det rigtigt, at der er nogle sidste brikker, som pga. at der er lange leveringstider på materiel, der er de en smule forsinkede, men det gør jo ikke, ændrer jo ikke ved, at der er store dele af brigaden, der når at blive klar.

Vi har også sagt meget klart fra regeringens side, at det er ikke økonomi, der kommer til at stå i vejen for vores indsats eksempelvis i de baltiske lande.
Så er der mere, vi kan sende og følger der en ekstra økonomisk regning med det, så gør vi det selvfølgelig.

Men at begynde at forhandle et nyt forsvarsforlig, det vil altså kræve, at vi hiver alle de mennesker, som lige nu sidder og er anker i forhold til den indsats, vi har mod Baltikum, at vi hiver dem ud. Og det ville ikke være klogt på nuværende tidspunkt.

…: Når man nu ikke engang er blevet færdig med dét, man har aftalt for flere år siden, og I står og lover flere penge til forsvaret, hvis Rusland opskalerer, er der så ikke en risiko for, at det bliver for sent med de flere penge, som I nu står og lover, hvis Rusland opskalerer?

Forsvarsminister Trine Bramsen: Dét, der er svært, når man laver en så massiv opbygning, som vi gør i de her år. Altså, vi forøger forsvarsudgifterne med 30 % over en meget, meget kort årrække. Det er at få leveret alle de materielindkøb, som vi gerne vil have. Der er lange produktionstider, og dermed at få det ind og samtidig have personalet til dels at anskaffe det og dels tage det i brug.
Lige nu, der kommer der ganske meget materiel, det var de af jer, der var med på materielanskaffelsessagen her tidligere på året også, det så I. Og dét bare at få ibrugtaget alt det nye materiel, der kommer til forsvaret, det kræver ganske, ganske meget.
Men i forhold til den konkrete trussel, så er det ikke økonomi, der kommer til at stå i vejen for, at vi eksempelvis sender yderligere bidrag til de baltiske lande.

Statsminister: Og så får du … for så tror jeg, at alle der har markeret har fået lejlighed til at stille spørgsmål.

Centralforeningen for Stampersonel: Tak for det!
Rigtig mange af vores medlemmer de fortæller, at de mangler ammunition og uniformer, støvler og materiel, som det blev sagt.
De mangler også kolleger i hverdagen, desværre.

Afhænger dansk sikkerhed ikke af, at danske soldater har det nødvendige udstyr og ammunition og antal kolleger?

Forsvarsminister Trine Bramsen: Altså, forsvarskommandoen har meget klart tilkendegivet, at i forhold til de indsatser, vi har rundt omkring i verden, herunder i de baltiske lande, så er der ammunition til rådighed for de indsatser.
Men det er også klart, at skal vi øge indsatserne yderligere, så er det ikke økonomi, der kommer til at stå i vejen for dét.
Men så lytter vi jo selvfølgelig som regering til den militærfaglige rådgivning, som der kommer.

Centralforeningen for Stampersonel: … så, hvor vil man sætte ind her og nu, konkret?

Forsvarsminister Trine Bramsen: Men der er jo ikke nogen tvivl om, at vi står i et arbejdsmarked, som er overophedet. Og det er sådan set ikke svært at rekruttere til forsvaret, men det er svært at fastholde i konkurrence med rigtig mange andre muligheder i det her samfund og et arbejdsmarked, der er glohedt.
Og det er klart, at de ting skal følges ad – altså, spørgsmålet før opbygningen af forsvaret, og så at der er de hænder, der skal bruges til at tage det ned.

Og der tror jeg også, at det er en meget stor erkendelse, det er i hvert fald dét, forsvaret meget klart har sagt, at det seneste forlig, der blev der skruet voldsomt op for anlægsinvesteringerne, og der skal vi altså huske næste gang, vi laver et forlig, at driften skal følge med. Vi kan ikke blive ved med at investere, uden at der er de nødvendige hænder til at tage materiellet ned. Og det er svært i de her år.

Statsminister Mette Frederiksen: Godt, det var det, vi nåede i dag.

Tak, fordi I mødte frem!