Pressemøde om COVID-19 den 10. marts 2020

Se eller lyt til pressemødet i klippet herover

Statsminister Mette Frederiksen: ”Velkommen til pressemøde igen i dag i Statsministeriet, hvor vi følger op på den situation, alvorlige situation, som optager os alle sammen, nemlig coronavirus.

Da vi stod på pressemødet her i fredags, var antallet af smittede i Danmark 21 og yderligere 2 på Færøerne. Hertil formiddag har vi 156 smittede, og det udvikler sig time for time. Den udvikling er sådan set forventet med dét, vi ser udefra, og forventningen er fortsat, at tallene kommer til at stige endnu mere, og derfor vigtigst af alt en understregning fra vores side om alvoren i den situation, vi befinder os i nu. Det gælder herhjemme, men det gælder jo i hele verden. I går aftes, der lukkede Italien bogstavelig talt ned, 60 millioner mennesker er er direkte påvirket, og vi taler nu om indgreb af en karakter og i en størrelsesorden, som vi jo ikke er vant til i hele den vestlige verden.

Senere i dag er der hastemøde i Det Europæiske Råd. Det bliver pr. videokonference. Og jeg synes selvfølgelig, at det er helt naturligt, at jeg og de europæiske kolleger også diskuterer situationen.

De danske myndigheder, som er repræsenteret på pressemødet her igen, arbejder fortsat først og fremmest med at inddæmme og forsinke spredningen af virussen, og dermed afbøde så mange af konsekvenserne som muligt.

Der er stadig for mange i Danmark, der spørger: Er det her ikke bare en influenza, og hvorfor skal vi tage det så alvorligt. Det skal vi, fordi den her virus spreder sig hurtigt, langt hurtigere end influenza, og fordi at flere af dem, der bliver syge af corona, får behov for en en mere kraftig behandling, eksempelvis intensiv behandling for at kunne overleve. Der er ikke nogen mennesker, der er immune over for coronavirus, og der er heller ikke nogen samfund, der er immune, og derfor er der grund til alvor og bekymring. Og vi bliver nødt til som land at se hinanden i øjnene og erkende, at den her situation kan udvikle sig alvorligt, meget alvorligt. Vi skal ikke gå i panik, men vi skal handle, og derfor vil I også på det her pressemøde se nye initiativer fra myndighederne, og I må forvente yderligere initiativer i den kommende tid.

Derfor er det også rigtig vigtigt for mig at understrege, at man vitterligt skal følge myndighedernes anbefalinger. Og det gælder selvfølgelig ikke mindst på sundhedsområdet, hvor anbefalingerne i høj grad handler om at undgå, at dem der er mest sårbare bliver smittet i dét, vi står i nu. Og derfor bliver alles adfærd – både i det private liv og i arbejdsliv og på uddannelsesinstitutioner, alles adfærd bliver afgørende for, om strategien kommer til at virke. Og det betyder også, at dem der ikke selv er i farezonen og føler sig selv i farezonen skal tænke på, at det er der andre mennesker, der er. Så man skal selv ændre adfærd af hensyn til dem, der måtte være i en mere udsat situation.

Hvis der er mange danskere, der går hen og bliver smittet, så vil kapaciteten på intensivafdelingerne ikke nødvendigvis kunne følge med, det er dét, vi sidder og, og kigger ind i, og det er vigtigt at få understreget, at vi kan komme i kapacitetsproblemer i et ellers stærkt sundhedsvæsen, som, hvor udgangspunktet er godt. Vi kan komme i kapacitetsudfordringer, både hvad angår udstyr, respiratorer.

Vi kan også komme i kapacitetsproblemer, hvad angår én af vores vigtigste ressourcer, nemlig sundhedspersonale, fordi vi selvfølgelig også risikerer, at at der er vigtige personalegrupper, som kan gå hen og blive smittede. Og det vil ikke alene gå ud over de mennesker, der selv risikerer at blive smittet med corona, det kan også komme til at gå ud over andre patientgrupper, som har behov for det samme udstyr og for de samme medarbejdere, blandt andet hvad angår respiratorbehandling.

Derfor skal myndighederne gøre alt, hvad myndighederne overhovedet kan for at undgå, at vi kommer herhen, og derfor vil jeg gerne understrege, ligesom jeg har gjort det ved andre lejligheder, at alle bliver nødt til at påtage sig et individuelt stort ansvar nu for at gøre, hvad vi hver især kan for at forhindre, at smitten den spreder sig.

Fredags, der tog myndighederne en række initiativer, og i dag kommer der nye tiltag. Det gælder blandt andet i forhold til mere udsatte patientgrupper. Vi har hele tiden haft meget fokus på, at ældre borgere alene på grund af alder kan være udsat. Det er der også patientgrupper, der kan være. Mennesker, der i anden form for behandling eller eksempelvis har en alvorlig lungesygdom. Sundhedsstyrelsen har i morgen møder med, med en række patientgrupper, og og derfra vil der være en en mere direkte rådgivning i forhold til, hvordan man skal forholde sig, hvis man er én af de patientgrupper, som er særligt udsat.

For det andet, og her skal alle spidse ører, så har Udenrigsministeriet ændret sin rejsevejledning, og vi kommer til at uddybe det, fordi farverne skal man høre rigtig godt efter. En række områder er nu i rød. Det drejer sig om en række regioner i Norditalien, Iran, nogle specifikke områder i Kina, Sydkorea og Østrig. De steder skal man ikke rejse til. Man skal lade være med at rejse til de røde områder. Og hvis man er der, så skal man se at komme hjem, og man skal i karantæne i 2 uger efterfølgende.

Derudover er resten af Italien samt en del af Østrig nu gået i orange sammen med hele Kina, og det betyder, at alle ikke nødvendige rejser til de områder frarådes. Og dét, jeg vil gerne understrege og indskærpe, at det råd fra Udenrigsministeriet skal man efterfølge. Og det betyder også, at alle overvejelser derude om studieture for gymnasieklasser, og og de diskussioner jeg tror, alle har hørt, gerne skal slutte nu, fordi beskeden er klart, at man skal lade være med at gennemføre rejserne. Det kan være ret svært at holde styr på de her farver, derfor beder jeg om lidt Udenrigsministeriet om at uddybe det.

For det tredje, så udsteder myndighederne i dag nye retningslinjer for den kollektive trafik, og det handler igen om at begrænse smittespredningen. Det betyder, at myndighederne i dag kommer med opfordring til udbyderne af kollektiv trafik og til alle de mange, mange danskere, der bruger den kollektive trafik hver eneste dag.

Udbyderne bliver bedt om at tage initiativer, der sikrer, at man ikke står for tæt, og det kommer til ikke mindst at give udfordringer i forbindelse med myldretiden. Der kan blive behov for at sætte flere tog ind, flere busser indfører pladskrav og og krav om, at der ikke må tages flere passagerer med, end der eksempelvis er sæder til i togsæt. Vi har ikke en fuldstændig færdig køreplan for det her, og derfor kommer vi heller ikke til at kunne svare på alle spørgsmål, men det er i denne her retning, det går, og derfor vil der nu være en meget tæt dialog mellem myndigheder og alle udbydere af den kollektive trafik.

For det fjerde bliver der taget initiativer, nye initiativer i forhold til personer, der rejser ind i Danmark fra områder i verden, der allerede er gået i rød. Rejsende fra de områder vil ikke længere kunne komme ind i lufthavnen altså i eksempelvis Kastrup Lufthavn, man bliver ført uden om de sædvanlige terminaler, og man må ikke efterfølgende bruge offentlig transport. Og man skal efterfølgende gå i karantæne.

Derudover og måske vigtigst, så vil der med virkning fra senere i dag blive indstillet al flytrafik til Danmark fra de røde områder, og det betyder, at der ikke længere vil kunne lande fly i Danmark, eksempelvis fra de Norditalienske regioner, der er gået i rød.

For det femte, så har jeg i går aftes sent haft møde med alle Folketingets partier og meddelt, at vi ser ind i, at vi får behov for at hastebehandle en en række hastelovgivninger, så vi sikrer os, at myndighederne har den nødvendige lovgivning at stå oven på. Det kan gøre sig gældende i forhold til epidemilovgivningen. Det kommer til at gøre sig gældende i forhold til Sundhedsvæsenet sådan, at sundhedsmyndighederne får lovgivningsmæssig hjemmel til at kunne prioritere, når det bliver nødvendigt. Og der kan komme hastelovgivning som opfølgning på de hjælpepakker, som bliver præsenteret på et pressemøde senere i dag, i forhold til danske lønmodtagere og danske virksomheder.

Partierne i Folketinget har taget rigtig, rigtig godt imod behovet for at hastebehandle det. Det kommer jeg til at uddybe i forbindelse med spørgetimen, men anmelder det allerede nu.

Ja, i den situation vi står i, der er der ét hensyn, der er større end alt andet, og det er at forsinke smitten mest muligt, og derfor en meget, meget kraftig understregning fra vores side om, at alle bliver nødt til at give hvert vores bidrag til at håndtere den her situation på bedst, på bedste, på bedste vis.

Vi har derudover særlige udfordringer i forhold dansk erhvervsliv, en række brancher er direkte berørte allerede nu. Vi har kun grund til at tro, at det kommer til at gælde store dele af erhvervsliv, og derfor sætter vi gang i hjælpepakker, og som sagt præsenterer vi det allerede i eftermiddag.

Endnu engang vil jeg fra min side gerne takke for den store ansvarlighed, jeg synes rigtig, rigtig mange mennesker udviser, og den store indsats der foregår både i vores sundhedsvæsen og i kontakten med myndighederne. Vi ved godt, at ganske mange også af de nye initiativer kommer til at være til gene for rigtig mange mennesker, der er ikke nogen vej uden om i forhold til dét, vi står i, og jeg håber på fortsat stor forståelse og fleksibilitet, men jeg bliver også nødt til at understrege, vi skal passe endnu mere på hinanden end end dét, jeg stadigvæk hører nogen, der siger – nemlig, det er ikke sikkert, det rammer mig, derfor går jeg ikke så meget op i dét, myndighederne siger. Det bliver I nødt til at gøre. Alle har forældre og bedsteforældre. Alle familier har mennesker, der er syge. Vi bliver nødt til at passe bedre på dem.

Og med de ord, så giver jeg i første omgang ordet videre til sundhedsministeren!

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, tak for det. Tak for ordet!

Situationen i Danmark og i landene omkring os er alvorlig. Antallet af smittede stiger i Danmark, det gør den i alle europæiske lande. Meldingen fra Danmark er, at vi nu har syv indlagte. Der er ingen melding om, at nogen af dem er i kritisk tilstand, det vil sige der er ikke nogen af dem på intensiv, men det kan jo selvfølgelig ændre sig.

Allerede nu kan vi registrere et betydeligt pres på vores sundhedsvæsen. Derfor oprustes der med kapaciteten til intensiv behandling i alle regioner. Men det er også derfor alle de initiativer, der gøres nu. Og derfor vil jeg vise denne her graf fra Statens Serum Institut, som netop viser de scenarier, vi kan stå i her. Der er to forskellige smittescenarier. Den orange er, hvis vi ingenting gør, ingen foranstaltninger gør. Her har vi grænsen for kapacitet i sundhedsvæsenet under, under normale omstændigheder. Så vil vi få en situation, hvor smitten lynhurtig spreder sig, og den vil lynhurtigt gå igennem grænsen for kapacitet i vores sundhedsvæsen. Det er dét scenarie, vi ikke under nogen omstændigheder ønsker os. Derfor, alt hvad vi kan gøre for at komme over i det grønne scenarie, hvor vi skubber smitter, hvor vi udbreder smitten, således at vi forholder os i nærheden af sundhedsvæsenets normale kapacitetsgrænser, det er derfor, vi gør det. Det er derfor, det er så afgørende, at alle forstår, at alle bærer et ansvar for at tage dette her dybt alvorligt. Denne her situation, der er jo flere lande, man kan se, hvordan det går i Italien, flere andre lande er, minder mere om det her end det her – vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at maksimere chancen for at være i det grønne scenarie her.

Men selv i det grønne scenarie, der vil det få stor betydning for sundhedsvæsenet, det vil være, det vil, og derfor gør vi alt for også at løfte kapaciteten. Og hvordan gør vi det – ja, konkret handler det om intensivpladser, intensivsenge, respiratorer, men også medarbejdere, samle alle medarbejdere ind, også mennesker, som er gået på pension for nylig, også studerende – medicinstuderende, sygeplejerskestuderende – få dem ind i vores sundhedsvæsen.

Vi får brug for alle medarbejdere. Vi får brug for al kapacitet, der overhovedet er. Og oprustningen af intensivpladser sker i samtlige regioner i de her i de her uger.

Det er sådan, at det skal siges, så det ikke kan misforstås – hvis ikke vi gør alt, hvad vi kan nu for at mindske og forsinke smitten, så vil vores sundhedsvæsen ikke kunne håndtere situationen. Så vil vi se patienter, der har behov for intensivsenge og respiratorer ligge på gangene, på overfyldte sygehuse. Vi vil se patienter med kroniske sygdomme, lungeproblemer, kræftpatienter, der ikke i tide får den behandling, de har brug for, og det er jo den situation, vi skal gøre alt, hvad vi kan for at undgå. Vi kan også risikere at se gamle mennesker fanget i eget hjem uden den pleje, de har behov for og brug for. Det er en samfundsopgave – et samfundsansvar, der påhviler os alle sammen, at vi tager det her dybt alvorligt, at vi står sammen og tænker på de borgere, og det er ikke kun de ældre, men det er også børn, det er alle udsatte borgere, der er særlig sårbare for coronavirus, og derfor endnu engang opfordring også fra mig på sundhedsvæsenets vegne – vis hensyn, pas på hinanden!
Tak!

Statsministeren: Nu går vi lige dels til andre myndigheder og til Udenrigsministeriet, og så slutter vi af med Sundhedsstyrelsen både i opsamlingen i forhold til, hvor vi er nu, men også med en en dgentagelse af noget af dét, Sundhedsstyrelsen har sagt tidligere, som fortsat er noget af det vigtigste i denne her indsats.
Men først Thorkild Fogde!

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Ja – bare for at sige, at det her et er jo en situation, der udvikler sig løbende, og derfor så udvikler myndighedernes indsats sig selvfølgelig også løbende. Jeg tror ikke, man behøver at følge ret meget med i hverken i nationale eller internationale medier for at kunne konstatere, at det er en alvorlig situation, der er behov for at stå sammen og tage nogle alvorlige skridt for at følge dét, som statsministeren og sundhedsministeren siger – nemlig sikre, at det danske samfund kan bringes igennem den her krise på en sådan måde, at vitale funktioner ikke går ned undervejs. Det handler ikke nødvendigvis om alle os, der sidder her i rummet. Men det handler om vores pårørende, vores slægtninge, det handler om rigtig mange andre.

Noget af dét, vi nu gør fra politiets side, det er selvfølgelig at gå sammen med transportørerne i den offentlige trafik for at få taget de initiativer, som kan medføre, at den offentlige trafik kan fungere på en sådan måde, at smittespredningen reduceres mest muligt. Vi offentliggør det på coronasmitte.dk, som jeg kan opfordre alle til at benytte, og hvor myndighedernes samlede anbefalinger ligger.

Derudover så har vi siden i går gennemført særlige foranstaltninger, som statsministeren nævnte, for så vidt angår flyankomster fra de såkaldte røde zoner eller røde lande i verden. Foranstaltningerne har egentlig præcis det samme formål, som dem vi kommer til at tage i forhold til offentlig transport, nemlig at reducere smittespredning og derimod, derigennem forsinke spredningen af smitte i det danske samfund mest muligt, så vi sikrer os, at samfundsinstitutionerne kan følge med og bringe os alle sammen igennem denne her krise, som jo nu udvider sig og breder sig globalt.

Jeg kan uddybe yderligere, men ellers så ligger de konkrete detaljer i forhold til, hvad det er, vi kommer til at gøre i forhold til offentlig trafik, og hvad det er, vi kommer til at gøre i lufthavne og fra busselskaber og andre, de ligger tilgængelige på coronasmitte.dk, som jeg kan anbefale, man går ind og kigger på.
Tak!

Statsministeren: Så giver jeg ordet videre til dig Erik i forhold til rejsevejledningerne!

Direktør for organisation og borgerservice i Udenrigsministeriet Erik Brøgger Rasmussen: Ja, tak for det!

Der er ingen tvivl om, at vores rejsevejledninger bliver læst. Vi er to måneder inde i året, og vi har haft dobbelt så mange besøg på vores hjemmeside for rejsevejledninger, som vi havde hele sidste år. Derfor ved vi også godt, vi sender meget, meget klare signaler til alle danskere om, hvordan vi mener, de bør rejse eller måske snarere i øjeblikket ikke rejse.

I aftes, der ændrede vi igen rejsevejledninger. Det er blevet en daglig forseelse. Og vi gjorde det ikke kun på lande. Vi gjorde det også systematisk. Vi kommer til at se over de næste dage, at en lang række af flere lande, der vil vi gå ud og anbefale, at man helt lader være med at rejse. Og det er ligegyldigt, om de lande så er dét, vi kalder orange eller rød. Er man i orange eller rød, og man kan se listen på forsiden af vores hjemmeside, så skal man lade være med at rejse.

Forskellen på om et land eller et område er orange eller rød, det er, at hvis man er i rød, så skal man, hvis man er der og kommer hjem, i 14 dages karantæne. Så det er, hvis man er dér. Men budskabet til alle dem, der er i Danmark, er det er ligegyldigt, om man er i orange eller rød, man skal bare lade være med at rejse. Så der er den forskel, hvis man er i et land, det er dér, man skal kende forskel på sine farver, ellers er det ligegyldigt. Er man i Danmark, er et land eller et område rød eller orange, bliv hjemme.

Konkret, så har vi ændret for som sagt hele det sydlige Italien. Resten af Italien er gået i orange. Der er ingen grund til at tage til Italien nu. I de nordlige regioner, fordi smitterisikoen er høj – sydpå fordi der ikke er noget at lave, man kan ikke komme rundt. Man kan ikke være sammen med nogen. Bliv hjemme! Og det er her, især mange gymnasieklasser har været i tvivl. Der er ingen tvivl længere. Man skal ikke tage til Italien – uanset hvorhen man kunne overveje at tage hen. Det gælder selvfølgelig også for andre, der overvejede Italien.

Så har vi ændret for Tyrol i Østrig. Et kæmpestort skiområde. Et enkelt skiområde Ischgl, har bragt så mange smittede, ikke kun til Danmark, men også andre lande, at her siger vi, man skal i karantæne, hvis man kommer tilbage. Resten af Tyrol, og det vil sige alle dem, der går og drømmer om at skulle på ski de næste uger, skal man ikke tage af sted. Bliv hjemme! Lad være med at tage på ski i Tyrol. Risikoen for at tage smitte med hjem er simpelthen for stor.

De steder, hvor vi er i rød, og hvor der stadigvæk er en del danskere, og det er så især i Norditalien, der er budskabet, det har det været siden i søndags, har vi kommunikeret meget klart – se at komme ud! Der er ikke sådan, at man bliver spærret inde, men man risikerer altså på anden vis, at de italienske myndigheder rykker om nogle dage måske. Altså jeg tror, at det kom bag på alle, at de fra søndag til mandag gik fra at have Norditalien i rød til nu at lukke hele landet ned. Vi ved ikke, om de italienske myndigheder bliver ved med at holde vinduet åbent for at kunne komme ud, så kom ud, hvis man er i Norditalien, og især hvis man har en idé om, at man skal hjem med fly som sagt, der bliver indført flyforbud inden dagen er gået. Jeg ved ikke, om der kommer flere fly, men hvis der er et fly, så er det sidste chance for at flyve ud, og ellers så skal man finde andre måder at komme hjem fra, fra Norditalien på.

Vi kommunikerer med alle danskere i de her områder via sms, alle dem der har deres danske telefon med, kan vi sende sms’er til, og det gør vi dagligt for at opdatere dem på, hvad der sker, og budskabet her til morgen er entydigt igen – kom ud fra de røde områder i Norditalien.

Mange danskere står i øjeblikket og tænker over – skal jeg rejse, skal jeg ikke rejse. Og det er klart, vi får mange henvendelser – skal jeg rejse til lande som endnu ikke er rød eller orange. Der er intet, jeg hellere ville end at kunne sige, hvordan det udvikler sig i land x, y og z – område x, y og z. Det eneste vi kan sige, er at hele verden i øjeblikket på rejseområder lukker ned. Så man skal tænke sige meget, meget godt om, når man planlægger rejser i øjeblikket. Og det skal man ikke kun, fordi man kunne miste drømme eller penge, det skal man også gøre for at vise den ansvarlighed, vi ønsker på hjemmebanen. Vi kan ikke have, nu er der så mange smittede i Danmark, at det ikke handler kun om og risikoen for at få smitte ind, nu er der også risiko for, at vi tager smitte med ud.

Hvis man er i karantæne herhjemme frivilligt, så skal man altså ikke tage på ferie, selvom man kan finde et land, hvor vi er i gult. Det holder, det kan vi ikke være bekendt. Så, så det er en klar opfordring til, at at man lægger de her ting sammen. Vi kan sagtens finde gule lande, hvor der ikke er ret meget smitte, eller ingen smitte endnu. De findes. Men man skal altså ikke slæbe smitte fra Danmark med ud. Vi har også et ansvar over for andre lande i den sammenhæng.

Hvis vi kigger ind i fremtiden de næste par dage, næste uge måske, så skal man også tage med i betragtning, at der er altså en risiko for, at man strander. Vi har i øjeblikket danskere, der er strandet i Maldiverne, og jeg ved, der bliver lavet mange jokes med, at så slemt kan det ikke være. Men det er klart, at hvis man slet ikke kan komme ud fra et sted, så kan det være nok så rart, det er ikke ikke sjovt for nogen. Så det skal man lige lægge ind i sine sine beregninger også, når man når man overvejer det. Og vi forventer, der er flere danskere, der vil strande over de kommende uger, efterhånden som andre lande får får tilfælde og lukker ned i enten øer eller eller regioner.

Det sidste, man skal tage med, er, at andre lande selvfølgelig også kigger på os. Og i aftes tog Israel så det skridt, der siger, at hvis man kommer fra Danmark og rejser ind i Israel, så skal man gå i 14 dages karantæne. Så nu er det ikke kun os, der beder folk om at gå i karantæne, der kommer så også, nu er det det samme, når man rejser ud. Det bliver man nødt til også at have med i sine beregninger, hvis man forestillede sig, man kunne tage til Israel. Der er ikke stor smitte i Israel. De er ikke i orange af den grund. Det kommer de til at blive i dag, fordi vi synes, det er tosset at tage af sted. Men det billede skal man også lige have have med sig.

Så hold øje med vores rejsevejledninger! Tænk jer om! Vi kommer til at opdatere i dag, morgen og de næste mange dage. Farvekoden bliver desværre kun altså mere over i orange og mere rød.
Tak!

Statsministeren: Tak for det!
Og så går vi til Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen!

Direktør i Sundhedsstyrelsen: Søren Brostrøm: Mange tak!
Set fra Sundhedsmyndighedernes side, så er der ingen tvivl om, at vi ser meget, meget alvorligt på den her situation. Det er en bekymrende udvikling, vi ser i Syd- og Centraleuropa. Og vi ser det også i vores naboland, og vi ser også flere og flere smittede i Danmark. Vores risikovurdering i forhold til smittespredning i Danmark, den er høj. Så det er et spørgsmål om dage og uger, før vi må må se ind i, at vi også har smittespredning i det danske samfund.

Langt de fleste tilfælde, som vi har konstateret indtil videre i Danmark, det er jo folk, der er hentet i udlandet og rejst hertil, men vi vil forvente, at vi også begynder at se smittekæder i Danmark, hvor vi ikke lige kan se, at de har taget det med fra udlandet. Men de begynder at smitte hinanden i Danmark.

Jeg vil meget gerne advare imod, at man undervurderer alvorligheden med den her sygdom og epidemi. Det har der været lidt en tendens til i den offentlige fortælling. Mange siger, det er jo bare en influenza, eller langt de fleste har ikke nogen symptomer osv. Jeg tror, dét, man skal være opmærksom på, det er, at i starten af det her, der er det de stærke og de raske, som bliver smittet, og som bærer smitten ind i landet. Det er de ressourcestærke, som har haft overskud til at rejse på skiferie i Sydeuropa eller på konference i Sydeuropa og vender tilbage og er smittede og sidder på de sociale medier og kan fortælle, at det ikke er så slemt igen.

Det er også en del af sandheden, men dét, vi skal være opmærksomme på, når vi får smittespredning i vores land, så begynder vi at smitte folk, der ikke er så ressourcestærke – vores ældre, vores kroniske syge, som ikke har de sammen ressourcer, det samme forsvar mod sygdommen, og så begynder vi at se alvorlig sygdom og desværre også dødsfald.

Der kan vi lære af Italien, det er en meget bekymrende udvikling i de Norditalienske regioner. Der er ingen tvivl om, det er en meget, meget hurtig og bekymrende udvikling. Så det skal vi ruste os på. Og der tror jeg også, at dét, man skal være opmærksom på i Danmark, det er, at man skal tåle nogle forhold, som raske og ressourcestærke i det her samfund for at beskytte de svage. Og det er dét, som har været vores udmeldinger siden i fredags, som er drastiske udmeldinger fra sundhedsmyndighedernes side og fra regeringens side omkring at holde afstand til hinanden i det offentlige rum, håndhygiejne, undgå kram og knus i det offentlige rum, overveje at beskytte både de sårbare – og de sårbare skal beskytte sig selv.
Det skal vi fortsætte med.

Man skal samtidig være opmærksom, at kernen i inddæmningsstrategien, det er, at vi i virkeligheden bruger mange ressourcer på de ressourcestærke. Fordi kernen i inddæmningsstrategien, det er, at vi bruger mange ressourcer i sundhedsvæsenet på at opspore og diagnosticere og isolere de smittede, og så bruger vi ressource på at opspore og karantænesætte kontakterne.

På et tidspunkt, så holder inddæmningsstrategien ikke længere. Og der er mange, der spørger mig: Kan kan du sige, hvilken dato skifter vi. Det kan jeg ikke, andet end jeg kan sige, det er en time til time-, dag til dag-vurdering i forhold til udviklingen i Danmark, udviklingen i resten af Europa. Der er ingen tvivl om, at når vi begynder at se betydelig smittespredning for eksempel i Centraleuropa, og det er nok et spørgsmål om dage, så vil det påvirke vores risikovurdering, også i forhold til Danmark.

Dét, man skal være opmærksom på, at når vi kommer fra sundhedsmyndighedernes side og rådgiver regeringen om strategiskift, så vil der i det ligge, at man skal indstille sig på en adfærdsændring yderligere adfærdsændring i befolkningen. Man skal stadigvæk have fokus på hygiejne, omgang, beskytte de sårbare. Men så skal vi ikke lige pludselig bruge alle sundhedsvæsenets ressourcer på de ressourcestærke.

Så vil vi faktisk ikke længere invitere alle, som har været i udlandet og har nogle symptomer ind i sygehusvæsenet og bruge vores testudstyr og vores læger og vores faciliteter på at diagnosticere dem. Så vil vi gå over i en afbødningsstrategi, hvor vi vil prioritere vores ressourcer på de sårbare og de svage, fordi der skal vi forebygge sygdom og død. Det er dét, der ligger i ordet afbødningsstrategi. Og så vil vi vi både i virkeligheden skulle vende sundhedsvæsenet og vende borgernes adfærd. Og det kan vi godt i Danmark, og vi er klar. Og vi har arbejdet på det længe – både fra Sundhedsstyrelsens side og sammen med regioner og fagfolk. Og og det, tror jeg, man skal være opmærksom på, at at når det kommer, så skal man indstille sig på endnu nogle tiltag. Og det er klart, det er derfor, vi også står her, tror jeg, alle sammen i dag for at understrege alvorligheden af dét, som Danmark står over for.
Tak!

Statsministeren: Ja, så åbner vi for spørgsmål!
Starter med – jeg tror, vi starter med TV2 i dag, fordi jeg tror sidste gang, var det DR.

Spørger: Det lyder meget alvorligt og tallene viser jo for smittede viser jo sådan nærmest ekspotentiel vækst i de her timer, i de her dage. Kan I prøve at sætte nogle ord på, hvor tæt vi er på, at vi når det røde scenarie, som du viste Magnus Heunicke, hvor, hvor sundhedsvæsenet på en eller anden måde ikke kan kapere det længere. Hvor tæt er vi på?

Statsministeren: Søren vil du ... eller ... ja ...

Sundhedsministeren: Jamen, jeg vil bare sige, vi kommer ikke til at have det her, det bliver ikke smertefrit for vores sundhedsvæsen det her. Vi er, vi vil være klare til at indrette sundhedsvæsenet og lave om, som præcis Søren Brostrøm jo fortæller om, på en måde, hvor vi kan prioritere ressourcerne til vores svage, vores udsatte grupper, som vil, som vil belaste vores sundhedsvæsen, og derfor så, det kommer ikke til, hverken i Danmark eller i nogen andre lande omkring os, til at være noget som, nåh, sundhedsvæsenet kan bare kapere uden nogen ændringer. Der bliver store ændringer. Stor belastning på sundhedsvæsenet, og derfor er det så afgørende – dét, de gør i dag og i morgen og de her uger, det er dét, der er afgør for, hvordan det udspiller sig i de, i de kommende måneder.

Søren Brostrøm: Hvis jeg skal supplere, så er det klart, vi planlægger efter flere forskellige scenarier, som sundheds- og ældreministeren viste jo kurverne, så er formålet med inddæmningsstrategien, at det rammer Danmark senere og mildere. Og der har vi stor forhåbning til, vi kommer hen på forår og sommer, hvis det danske vejr i øvrigt arter sig bedre, at vi kan være mere udendørs og dermed få mindre smittespredning. Men det er klart, vi skal også planlægge efter et andet scenarie, hvor den ikke bliver så flad og så sen, men lige pludselig rammer os. Og det har vi selvfølgelig i vores værktøjskasse, planer for. Og der kigger vi meget nøje på de kritiske kapaciteter. Intensiv behandling er en kritisk kapacitet, respiratorer med videre. Testkapaciteten er også en kritisk kapacitet. Dem der man skal sidde og tage telefoner, lægevagt og så videre, det er også en kritisk kapacitet og endelig så er almindelige sygehussenge også en kritisk kapacitet. Og alt dét skal vi have til at spille sammen. Og der kan vi flytte på rigtig mange brikker i det danske sygehusvæsen.

Eksempelvis udskrive patienter tidligere fra sygehusvæsenet til til hjemmepleje, sådan at vi får frigjort nogle andre patienter. Det er en meget, meget hård øvelse, fordi det er vi ikke vant til til daglig. Vi har et meget stærkt sygehusvæsen og sundhedsvæsen i Danmark med meget stærke patientrettigheder, meget stærk faglighed og kvalitet. Der vil vi begynde at kigge ind i nogle scenarier, hvor man skal acceptere noget andet, som patient, men også som personale i sundhedsvæsenet.

Man skal ikke gå kompromis med sin faglighed, men man skal nok acceptere, at man løser sine opgaver på en lidt anden og lavere standard, fordi vi er nødt til at prioritere benhårdt. Det er jeg fuldstændig sikker på, man godt kan ude i sundhedsvæsenet, men det bliver hårdt for os alle sammen.

Spørger: Mette Frederiksen der, du taler jo selv nu her og mere detaljeret, end du end du før har gjort om, hvad konsekvenserne kan være, hvis man ikke formår at gøre denne her kurve mere flad. Der har været noget kritik de seneste dage af, ikke af jeres konkrete tiltag, men at I måske ikke har været gode nok til at forklare danskerne, og du taler jo også selv om, at der er mange, der der der slår det lidt hen og siger, det er som en influenza, ikke været gode nok til at fortælle, hvad det egentlig er, vi står over for, hvis ikke det her bliver inddæmmet.

Kan du prøve at sætte ord på det. Har du ikke været god nok til at advare om, hvad det egentlig er alvorligheden i det her er?

Statsministeren: Altså jeg synes egentlig vi har haft en ret alvorlig mine omkring det her spørgsmål undervejs i forløbet, men vi må jo konstatere også hen over denne her weekend, at hvor de hvor mange har taget af myndighedernes anbefalinger til sig, både kan man sige, de de hårde myndigheder i forhold til det her med at forsamle sig. Men jo altså de anbefalinger, som man kan kalde bløde, men som er ret afgørende, altså simpelthen konkret på sundhedsområdet, om der er en ordentlig hygiejne imellem os – at rigtig mange har taget det til sig. Men jeg jeg tror, alle os fem, der står her, hører jo også folk, der slår det hen og kan se det, også i den offentlige debat, og derfor vælger vi i dag at gå et trin højere op – også på alvorsstigen. Egentlig ikke, fordi vi ser det anderledes, end vi gjorde det i fredags, men for at understrege, hvor alvorligt det er, og det er kapacitetsspørgsmålet, som som er én af vores bekymringer.

En bekymring er selvfølgelig, at danskere der bliver smittet og potentielt ikke kommer igennem sygdommen. Det er jo vores første bekymring, fordi det er en sygdom, vi har med at gøre. Kapacitetsudfordringen i vores sundhedsvæsen – både på personalesiden og i forhold til den infrastruktur, der skal understøtte patienterne.

Og så er vi altså, som vi sagde det i går i forbindelse med de møder, vi havde med arbejdsmarkedets parter og dansk erhvervsliv i det hele taget – dét, vi kigger ind i på økonomisiden, flytter sig jo nu nærmest fra dag til dag. I kunne se børsen i går, og det går det går stærkt med med en potentiel rigtig alvor situation i den globale økonomi, og vi kan også se det herhjemme i aktiviteten. Så så man kan sige, vi har hele tiden set på det med alvor, men men vi understreger det så klart, som vi overhovedet kan nu.

Statsministeren: DR!

Spørger: Når I, især, når I lukker ned for flytrafik fra for eksempel Norditalien og og de andre røde zoner, så så kan der jo komme folk ind, som rejser ind med tog eller med bus fra fra skiområder. Hvad gør I for at kontrollere det, er det kun i lufthavnen, at at man ligesom tager fat i folk lige så snart, de lander?

Statsministeren: Thorkild!

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Nej, vi er faktisk også ved at kigge på skibusser og andre direkte linjer fra røde zoner til Danmark. Det er klart, rejser man gennem mange mellemstationer gennem Frankfurt over Paris via Amsterdam og hjem, så er det selvfølgelig sværere. Og så må vi jo appellere til de danske borgere og andre borgere, der bevæger sig til Danmark om at udvise det samfundssind. Man ved jo selv, hvor man har været. Og man ved jo selv, hvad det er, der står på spil. Men alle de steder, hvor vi kan konstatere en direkte forbindelse til et rødt område, der er vi selvfølgelig i gang med at overveje, hvordan vi bedst muligt får informeret passagerne.

Det er selvfølgelig også vigtigt, at fly, der flyver til Danmark direkte fra røde områder, på forhånd informerer de ombordstigende passagerer om, at de må forvente at skulle 14 dage i karantæne, når de lander i Danmark, sådan at passagerne har mulighed for, inden de flyver til Danmark, at overveje deres situation. Så jo, der er mange veje til Rom, og der er også mange veje til København. Vi forsøger selvfølgelig efter bedste evne at kigge på dem alle sammen, især de direkte.

Spørger: Der er flere, der har efterlyst, at I forbyder forsamlinger på på over 1.000 mennesker eller større forsamlinger i stedet for alene at anbefale, at man ikke at man ikke forsamles flere mennesker.

Hvorfor tager I ikke det skridt helt at forbyde det?

Statsministeren: Ja, der er to ting, jeg gerne vil sige til det. Det det ene er, at vi forsøger jo i videst muligt omfang at lade det være en myndighedsvurdering, og vi baserer også den, kan man sige, den politiske indsats på også i forhold til kommende lovgivning, blandt andet på sundhedsområdet, så der kan så der kan prioriteres på den måde, som Søren Brostrøm lige var var inde på før, og man kan sige, endnu er det vurderingen, at vi kan, at vi kan nå ganske langt med med anbefalinger. Den situation kan ændre sig, det sagde vi allerede i fredags. Og man kan sige lokalt kigger myndighederne jo også for eksempel det her med arrangementer, hvis ikke det lader sig gøre med den almindelige sunde fornuft. Hvad jeg må sige her oven på weekenden, er det generelle billede, at folk faktisk hører efter hvad myndighederne siger og også efterlever det.

Det andet, jeg vil sige, det er det er lidt mere principielt. Vi kommer ikke til, hverken fra myndighedsside eller fra politisk side at afvise initiativer, der kan komme ude i fremtiden. Vi kigger med stor interesse på dét, der sker i Sydeuropa og kan jo se, hvordan tingene kan flytte sig hurtigt, så det er ikke en udtømmende liste i dag. Det var det ikke i fredags. Næste gang, vi mødes bliver det heller ikke med en udtømmende liste.

Men jeg jeg bliver nok nødt til helt generelt at sige, vi kommer ikke til at kunne lovgive om alt i håndteringen af corona. Det kan ikke lade sig gøre. Vi har behov for, at alle udviser samfundssind. Så jeg afviser ikke, at vi kommer til at tage mere drastiske skridt, men men vi har behov for i alle henseender, at folk hjælper til, udviser samfundssyn, hører efter hvad myndighederne siger og agerer derefter.

Altså sådan en ting som flere smittede, potentielt flere i hjemmekarantæne. Der begynder jo at være mennesker, der har svært ved at få handlet ind. Vi kan jo ikke lovgive om, at familiemedlemmer skal hjælpe hinanden, men vi har en meget stærk appel til, at man gør det. Og som det bliver sagt også er opmærksom på, at vi nu ikke alene skal modvirke smitte udefra, men nu er Danmark også et land, der kan smitte andre. Og det kræver jo, det kræver ganske, ganske meget af os alle sammen.

Så det ene er, at det beror på på de anbefalinger, der er p.t., uden at det er en udtømmende liste. Men to, vi kommer ikke til at lovgive os igennem det her. Alle bliver nødt til at tage fra.

Spørger: Og så lige til til allersidst. Der er jo en del borgere i Danmark, som ikke taler dansk og måske heller ikke ser pressemøder i DR. Hvad gør i for at informere danskere, som ikke taler og forstår dansk?

Statsministeren: Altså der er en almindelig myndighedsindsats, som som også foregår på på flere sprog. Men vi bliver nødt også på det her område at sige, selvom man ikke taler dansk, så må man få nogen til at hjælpe med at oversætte i den situation. Fordi oplysningerne flytter sig også så hurtigt, at det ville vi heller ikke kunne kunne tilvejebringe i alle tilfælde. Så man bliver nødt til at hjælpe hinanden derude – også med sproget.
Så tror jeg, vi går herover. Berlingske først!

Spørger: Ja!

Statsministeren har siden sidste uge talt om alvoren i denne her sag. Og nu kommer der nogen restriktioner i forhold til til rejser og så videre. Men i går landede der jo fly fra Milano i Kastrup, og de her passagerer fra fra om ik, det værst ramte område i Europa, de kunne uhindret gå ned i metroen. Så spørgsmålet er, om regeringen og myndighederne noget tidligere burde have indført de her restriktioner.

Og hvis jeg så lige måtte komme med et tillægsspørgsmål i forlængelse af DR – det er i forhold til det her med arrangementerne på over 1.000, hvor der stadigvæk er tale om en anbefaling. Er det en del af forklaringen, at det også er den, potentielt er den billigste løsning for det offentlige og for staten at overlade ansvaret og eventuelt omkostningerne til arrangører og virksomheder selv?

Statsministeren: Altså jeg vil sige, i forhold til de anbefalinger, der udgår, hvad enten det er arrangementer, det er transport, det er på sundhedsområdet, det er på rejsevejledninger, så ændrer det sig hele tiden. Og vi efterstræber jo at kommunikere så hurtigt, vi mener, vi har et fagligt grundlag at stå på, og derfor flytter anbefalingerne og vejledningerne sig på på alle tre områder. Og de er selvfølgelig også forklaringen på, at ting kan ændre sig i løbet af et et døgn, hvis vi for eksempel kigger på flytransporten i Kastrup.

I forholdet til den samfundsøkonomiske regning, som vi kommer til at kigge ind i helt uundgåeligt. Det er, for mig er det ikke et spørgsmål, om der kommer en regning, vi skal betale – det gør der, spørgsmålet er, hvor stor den bliver, og hvordan hvordan vi håndterer det klogt.

Så er der pressemøde med de økonomiske ministre i eftermiddag, hvor vi begynder at præsentere nogen af de initiativer, vi sætter i gang i forhold til dansk erhvervsliv, og det gælder også kompensation i forhold til aflyste eksempelvis arrangementer.
Ja, ved siden af!

Spørger: Ja, du fortæller, at der er en videokonference i Det Europæiske Råd her senere i dag. Hvilke initiativer forestiller du dig, at I kommer til at iværksætte på baggrund af den konference?

Og kan du forstå dem, som der mener, at I burde have taget denne her internationale koordinering noget tidligere?

Statsministeren: Jamen, der er to ting at sige til det, altså ét, så foregår der selvfølgelig koordination på tværs af landegrænserne nu mellem myndigheder på, på forskellig vis. I dag er jo den den politiske overligger. Man kan jo altid diskutere, hvornår EU indkalder til møder. Jeg synes, det er meget fornuftigt, at at Det Europæiske Råd ikke fysisk, men pr. videokonference samles i dag. Og noget af dét, vi kommer til at diskutere er blandt andet transport- og og rejsespørgsmålet. Altså i dag er der jo fri bevægelighed i EU, men den fri bevægelighed er jo så også en smittebærer. Og derfor bliver noget af dét, vi skal diskutere i dag, det er, hvordan vi i fællesskab holder fast i noget af dét, vi gerne vil have i det europæiske samarbejde, at man ikke gør det på en måde, så vi understøtter coronavirus i at sprede sig endnu mere.

Spørger: Burde burde I have indskrænket den fri bevægelighed lidt tidligere af hensyn til smitten?

Statsministeren: Jeg må sige med den måde, tingene udvikler sig på, så så er min bedste vurdering, at landene, hvad enten det er den politiske ledelse, eller det er myndighederne, forsøger at navigere sig i det her så så hurtigt, vi kan. Men jeg vil da gerne allerede nu sige, at jeg jeg tror ikke på, vi kommer til at kigge ind i et forløb heller i den danske håndtering af corona, hvor vi ikke kommer til at begå fejl undervejs, og hvor der ikke ville være rig lejlighed til at diskutere det, fordi vi reagerer, og vi navigerer i en virkelighed, vi ikke 1) har prøvet før og 2) som flytter sig eksplosivt hurtigt.
Ja!

Spørger: Ja, altså nu har vi jo set smittespredning på blandt andet Rysensteens Gymnasium her i København og altså skolerne folkeskoleelever i Jylland. Hvad har regeringen tænkt sig at gøre i forhold, eller myndighederne tænkt sig at gøre i forhold til uddannelsesinstitutioner, hvor der jo er rigtig mange, også børn og unge mennesker, samlet i auditorier, til klasseundervisning. Er der nogen retningslinjer på vej der, eller burde der måske være det?

Statsministeren: Søren ...

Søren Brostrøm: Ja, altså vores udmelding, som som vi også udmeldte i fredags er jo, er jo, krystalklar at at i forhold til at holde forsamlinger nede i størrelse, holde afstand imellem forsamlinger, skrue op for hygiejnen, holde forsamlingerne udendørs, hvis det overhovedet er muligt. Hvis man følger de retningslinjer, så skal man ikke samle alle eleverne på et gymnasium i en stor aula i en time eller halvanden. Så det skal man bestemt overveje at lade være med. Hvis man sidder i sit klasserum, åbner for vinduerne, når forårsluften begynder at strømme ind, hold noget afstand, skru voldsomt for hygiejnen – det er vores anbefalinger i forhold til eksempelvis uddannelsesinstitutioner på det nuværende tidspunkt – en inddæmningsstrategi.

Når vi går over i en afbødningsstrategi, og når vi vil have mere omfattende smitte i det danske samfund, så vil vi have flere ting i værktøjskassen, som vi kan tage op og anbefale i forhold til, at man kan politisk udmelde det. Det kan for eksempel være, at at man i stedet for at lukke skolen, så måske laver hjemmeundervisning i en periode, at man i meget udstrakt grad på arbejdspladserne bruger hjemmearbejde, at man forlænger ferier med videre. Det er alt sammen noget, der ligger i vores værktøjskasse, som vi som sundhedsmyndigheder selvfølgelig har planer for og lægger op til beslutning. Der er jo ingen tvivl om, at det har også nogle voldsomme effekter på samfundslivet, og der er hele tiden afvejning politisk mellem de tiltag, vi anbefaler, det sundhedsmæssige hensyn og så effekten på samfundslivet.

Statsministeren: Og derfor skal man selvfølgelig bide mærke i den lille sætning – på nuværende tidspunkt – og det gælder med alt, hvad vi diskuterer. Det kan ændre sig.
Ja!

Spørger: Du har talt meget om det her med, at vi skal påtage os et individuelt ansvar. Kunne der være behov for at I påtager et kollektivt ansvar og simpelthen præventivt i et eller andet omfang lukker landet ned, nu når situationen kan komme ud af kontrol – altså simpelthen indfører en mere restriktiv inddæmningsstrategi, altså nu når vi kan se, det kan gå helt galt i Italien. Er det noget, du kunne overveje at tage det ansvar?

Statsministeren: Ja, vi tager et ansvar 24 timer i døgnet, og det kommer vi til at gøre igennem hele denne her proces, og vi kigger ind i både myndighedsmæssigt og politisk, hvad der er anbefaling, der er det rigtige at gøre. Men som jeg sagde det før, jeg, vi kommer ikke til at udelukke yderligere foranstaltninger – ej heller større forandringer af vores samfund. Men det skal selvfølgelig gøres på det tidspunkt, det vurderes er det rette.
Så går vi herover!

Spørger: Kristeligt Dagblad: Hvad var årsagen til, at på den her coronahotline fredag eftermiddag – betjeningen af den blev overtaget af hjemmeværnet – altså en hotline, der skal bekymrede borgere kan henvende sig til, hvis de har spørgsmål om for eksempel smittefare. Og hvorfor blev offentligheden ikke informeret om, at det nu er hjemmeværnet, der betjener telefonen?

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Som jeg sagde før, så er det jo sådan med den her situation, at den udvikler sig gradvist, det tror jeg, alle kan se, hvis man kigger bare en uge tilbage, så stod vi et andet sted – end dér, hvor vi står i dag. Og det betyder jo selvfølgelig også, at vi skalerer myndighedernes indsats gradvist.

På det seneste døgn har vi haft over 7.000 opkald på vores fælles myndighedshotline, og det er rigtig mange opkald i timen, fordi de fleste af dem kommer selvfølgelig i de lyse timer og så lidt færre i nattetimerne. Derfor, så har vi mandet bemandingen af den her hotline op med forskellige folk, som kan tage telefonerne, og selvfølgelig bag dem nogle, der kan rådgive dem i, hvordan de skal svare. Men jeg tror, det er vigtigt at sige omkring myndighedernes hotline, at vi yder adfærdsrådgivning til borgerne. Den lægefaglige rådgivning til borgerne, den skal de selvfølgelig have et andet sted. Så vores supervisor og vores folk, der passer telefonerne i hotline, de skal jo sørge for, at de lægefaglige kompetencer, de sundhedsfaglige myndigheder kan koncentrere sig om den sundhedsfaglige opgave og ikke bliver ringet ned af folk, som vil lige have repeteret, hvad det er, der står på coronasmitte.dk og alligevel være sikre på, at det passer på deres situation. Så det har noget at gøre med skalering, og det har noget at gøre med at kunne følge med.

Spørger: Ad adfærdsregulerende viden er helt central, men hvordan sikrer I, at hjemmeværnet her, der jo så blev indkaldt fredag eftermiddag, kan jeg forstå, hvordan sikrer I, at de har den fornødne viden til netop at være fortrop i undgåelsen af af smittespredningen?

... : Vi bruger supervisorer og Q&A’s og vejledninger.

Statsministeren: Ja!

Spørger: Du taler om, at de åbne grænser i EU jo er er med til at bære denne her smitte rundt. På mødet senere i dag kommer I så til at kommer du til at skulle foreslå at lukke grænsen.

Statsministeren: Nej, jeg kommer ikke til at foreslå, at vi skal lukke grænsen, men vi kommer til at have en diskussion i eftermiddag blandt andet på på min anbefaling om, hvordan vi håndterer rejsemønstrene internt i EU. Og bare for at sige, det er ikke EU’s åbne grænser, der gør, at vi står med en global coronasmitte. Alle ved, hvor smitten oprindelig kommer fra, og det begynder at være et, en global udfordring, men selvfølgelig er vores rejsemønstre – både dét, at vi bevæger os meget mere, end vi gjorde tidligere, men selvfølgelig også det europæiske spørgsmål er jo noget vi skal forholde os, selvfølgelig noget, vi skal forholde os til nu.

Spørger: Hvad ligger der så i, at I skal kigge på, hvad kan man sige, bevægeligheden, altså hvad hvad indebærer det?

Statsministeren: Jamen, det indebærer blandt andet, at vi skal være sikre på, at folk der er i røde områder ikke kan rejse rundt i Europa, medmindre det er fordi, der er en meget klar opfordring for eksempel fra danske myndigheder, at man skal komme hjem og gå i hjemmekarantæne. Altså, vi har jo behov for alle sammen at få minimeret smitten nu, og det betyder også, at rejseaktiviteten skal minimeres.
Ved siden af!

Spørger: Hej. Politikens Sundhed til Magnus Heunicke og til Søren Brostrøm.
Ude på plejehjemmene, der passer de jo på konkret på alle de her sårbare, som vi alle sammen skal passe på. Hvad er beskeden til dem – alt det personale til hjemmeplejen. Er der nogle konkrete retningslinjer – den måde de skal forholde sig til det her på?

Søren Brostrøm: Ja, det er der. Og det er fuldstændig rigtigt, det er der er, jo en anden del af vores kernetropper, som jo, hvor det er ekstremt vigtigt, at der ikke sker smittespredning. Det samme gælder jo medarbejdere i sundhedssektoren, medarbejdere i ældresektoren, at der ikke sker smittespredning. Og derfor er anbefalingen, at hvis man er en medarbejder i vores ældresektor, og dermed færdes til dagligt, og det er jo også meget tæt fysisk kontakt, man jo har til vores ældre og dermed udsatte borgere, så skal man ikke deltage i nogen større sammenkomster med med kolleger. Der er allerede aflyst en lang stribe af møder og konferencer og efteruddannelser, receptioner og sådan nogle ting. Og og anbefalingen er helt klart, at vi skal minimere, at man samles i meget store, det er klart, man skal selvfølgelig have mulighed både i sundhedsvæsener og i ældreplejen og mødes om dag til dag-arbejdsrelaterede ting, men også dér skal man iagttage den afstand, som som skal til.

Når vi siger meget klart til pårørende, at før de går ind i et ældrecenter, så skal de være helt sikre på, at de ikke er sløje, at de ikke kan udgøre en smitterisiko, så gælder det selvfølgelig også for for vores medarbejdere

Spørger: I forlængelse af det, er det jeres anbefaling, at kommunerne begynder at opruste på sengepladser også – ude lokalt for at kunne aflaste sygehusene?

Søren Brostrøm: Ja, det er bestemt en del af vores drøfter, drøftelser med regionerne og kommunerne. Vi kigger på den samlede kapacitet på sundheds- og ældreområdet, vi kigger ikke kun ind i et sygehusvæsenet. Vi kigger også ud i de kommunale ressourcer, og vi er sådan set farveblinde i Sundhedsstyrelsen, så vi er også i dialog med private hospitaler og forsvarets sanitetskorps og alt, hvad der overhovedet kan bidrage til den samlede indsats på sundheds- og ældreområdet, i vores land vil vi mobilisere og aktivere i forhold til det her. Og der vil vi løbende også stille krav til den sektor, fordi det kan vi som sundhedsstyrelse, og det har vi jo også gjort konkret til personalet på sundheds- og ældreområdet, som har tæt borger- og patientkontakt.

Der er det krav, det er ikke anbefalinger fra vores side om, at vis man har været i et risikoområde, så bliver man hjemme i 14 dage, før man går på arbejde. Og vi er, som statsministeren også nævnte i sin indledning, så har vi jo et møde i morgen med både de ældre og de sårbare og deres organisationer, men også med dem, der passer på de ældre og sårbare – de faglige organisationer – for at få begge parter til at fortælle os, hvad er det, I har brug for, hvordan kan vi hjælpe jer med den opgave. Og der kommer en meget præcis og detaljeret information ud, blandt andet via de faglige organisationers netværk og via patientorganisationernes hjemmesider om præcis, hvad man skal gøre. Så der skruer vi op for det. Og der er en meget, meget stor ansvarlighed i den sektor og også selvfølgelig en bekymring, for det der, men jeg er ikke i tvivl om, at man ude i ældreplejen i Danmark vil passe rigtig, rigtig godt på de ældre. Det skal vi hjælpe dem med.

Statsministeren: Vi når lige et par enkelte spørgsmål. Først Ekstrabladet.

Spørger: Jamen tak for den åbenhed, som jeg synes, I lægger for dagen i dag. Det er det, noget mange af vores læsere har spurgt om.

Et kort spørgsmål: Hvor i Danmark er smitten værst. Altså kan vi få en indsigt i det.
Nummer to, hvad er det worst case scenario i forhold til intensive patienter, I arbejder ud fra. Kan vi få indblik i det. Hvad hvad er det, I arbejder med dér.

Jeg kan forstå, at I også søger hjælp fra forsvaret. For kan I få den hjælp fra forsvaret, som I ønsker.

Så tre korte spørgsmål:
Hvor i Danmark er det – får vi indblik.
Hvad er worst case.
Og er forsvaret egentlig i stand til at hjælpe. Har de det udstyr, vi, vi har brug for?
Fordi vi har jo nedeskaleret på de her ting de senere, fordi vi tror ikke, russerne kommer og så videre.
Har vi udstyret til at klare det her?

...: To spørgsmål – det er i forhold til den geografiske fordeling i Danmark, om der er nogen særlige ting. Det er for tidligt at sige. Det er fortrinsvist indrejste tilfælde. Hvis vi begynder at se smittekæder i Danmark, så kan der godt være sådan et lokalt ...

Spørger: Så vil I lægge det frem, ligesom i andre lande?

Søren Brostrøm: Det vil vi gøre. Det vil vi være meget, meget åbne for, og vi har datamulighederne for det. Det vil vi gøre fuldstændig lige som vores nabolande. Og det kan være sådan nogle isolerede smittekæder eller -klynger. Og det er ikke unormalt i starten af sådan et udbrud, at man ser noget lokalt et sted, som kan kræve nogle helt særlige lokale tiltag, så derfor er det ikke kun et spørgsmål om nationalt myndighedssamarbejde. Der vil vi også som sundhedsmyndigheder gå lokalt eksempelvis en epidemikommissioner og regioner og kommuner. Så det var det ene spørgsmål.

Og det andet spørgsmål i forhold til, om vi inddrager ...

Spørger: ... det er worst case ... altså

Søren Brostrøm: Det er worst case scenarier.
Spørger: Ind ind i et antal af intensive patienter – vi ser i Italien, det det er jo virkelig høje tal.

Søren Brostrøm: Ja, uden at belaste jer med alle tallene, så vil jeg fortælle lidt om, hvordan vi går til det.

Vi har nogle erfaringer fra tidligere omsiggribende epidemier, særlig store influenzapandemier. Det tyder på, at 10-30 % af en befolkning kan blive smittet i en bølge – første bølge, fordi vi ikke har immuniteten, det ved vi fra historiske data.

Så har vi i forhold til denne her sygdom jo nogle erfaringer, særligt fra Kina og Italien, så vi kender sygdomsbyrden, sygdomsfordelingen – hvor mange bliver kun let syge, hvor mange bliver alvorligt syge, hvor mange skal på sygehuset. Der skal vi hele tiden oversætte kinesiske og italienske tal til Danmark. Der er en anden aldersfordeling i Danmark end i Norditalien. Norditalien har en ældre befolkning, så måske har de derfor en større sygelighed og større træk på intensiv kapacitet.

Og så kigger vi selvfølgelig på realistiske scenarier. Vi lægger til ud fra et forsigtighedsprincip, og vi forestiller os også et worst case. Worst case scenariet kan for eksempel være det fejlhåndterede krydstogtskib Diamond Princess, som lå til kaj i Yokohama, og ikke blev håndteret korrekt af myndighederne og derfor i virkeligheden var en slags laboratorie om, hvad der sker i et samfund på 3.700 mennesker, hvor man ikke håndterer det korrekt. Der blev 20 % af alle smittet. Og det er nok dér, vi er i forhold til worst case scenarie. Og vi kigger mere i modsætning til nogle af vores kolleger i udlandet, som, lidt teoretiske betragtning. Der er mange, der for eksempel har kigget til den norske rapport, som siger nogle høje tal, der er vi nok her i Danmark sammen med Serum Instituttet mere nede med næsen i de kinesiske og italienske tal og i danske erfaringer. Og der kan man altså et rimeligt planlægningsscenarie kunne være, at den første bølge rammer 10 % af den danske befolkning, det vil sige...

Spørger: Så intensivt, det var dét, jeg spurgte til?

Søren Brostrøm: Af de ca. 600.000 danskere, som er i sådant et scenarie, hvis man antager 10 % smittede, der vil det være ca. 10 % af dem, dvs. 60.000, som kommer i kontakt med sundhedsvæsenet, fordi en afbødningsstrategi, så vil vi sådan set blive, bede de raske og lidt syge om at blive hjemme. Tænk på en almindelig influenzasæson – du går ikke nødvendigvis til lægen, du bliver derhjemme. Det vil vi bede dem om. Vi vil fokusere sundhedsvæsenets udfordringer på de 60.000. Af dem vil vi forvente, at en femtedel skal indlægges på sygehuset over en tre måneders periode. Og toppen af dem, måske en fjerdedel af dét, er det vi kigger på i forhold til intensiv kapacitet. Det, afhængigt af, hvordan epidemien rammer os, og hvor spids den er, så kan det blive udfordret, særligt i spidsen.

Så for at gøre en lang historie kort, så kigger vi på spidsen af et muligt scenarie, hvor vi lægger til ud fra et forsigtighedsprincip. Og det er de drøftelser, som vi jo allerede har med regioner, intensive læger og så videre i forhold til at opruste på indkøb af respiratorer, prioritere patienter, kigge på vores personaleressourcer. Så det er dét, og det er vi i gang med.

Spørger: Og kan man bruge forsvaret til noget. Har de det?

Statsministeren: Ja, ja...

Søren Brostrøm: Som jeg siger, så er vi farveblinde. Vi tager alt.

Statsministeren: Og svaret er ja, men Thorkild kan lige uddybe.

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Ja, jeg kan jo sige, at når vi gør det her at nedsætte den nationale krisestyringsorganisation, så har politiet i og for sig en tredelt opgave.

Den første del, det er at koordinere myndighedernes indsats på tværs, så vi får trukket alle de ressourcer frem, som vi skal bruge. Den anden del, det er at sikre, at samfundet fungerer. Og den tredje del, det er så at understøtte sektormyndighedernes indsatser. Og det er jo dét, vi blandt andet gør med nationalt site og med at aflaste sundhedsvæsenet ved at etablere hotline og så videre, og så videre.

Vi trækker også på forsvaret, og de stiller beredvilligt op, og vi har et rigtig godt samarbejde på tværs, så foreløbig har vi ikke oplevet nogen mangler i den henseende.

Statsministeren: Så når vi et sidste spørgsmål hernede i midten.

Spørger: Det er i forhold til det der med kapaciteten. Hvor mange flere skal smittes, før at alle danske hospitalssenge, de er optaget?

Statsministeren: Jeg tror ikke man sagligt kan svare...

Søren Brostrøm: Alle danske hospitalssenge vil ikke blive optaget af coronasmitte. Men der bliver en benhård prioritering i forhold til hvem, der ligger i sengene på sygehuset, og der skal man jo sige, det er jo i forvejen en prioritering allerede før, vi blev ramt af corona. Danmark er et af de lande i verden, som har den korteste liggetid på, i sygesengene. Det er en kæmpestor produktivitetssucces, fordi vi har lavet hurtige forløb og er rigtig gode til og kommunerne i stigende grad tager fra. Det er en vanskelig balance, som vil blive endnu mere udfordret i sådan en situation, hvor vi vil skulle prioritere eksempelvis, at nogen bliver udskrevet før tid til, at kommunerne så tager over, sådand at vi kan friholde sengene. Og det det er dét scenarie, vi har. Og det, det kræver en stor omstilling af det danske sundhedsvæsen, og det kræver en helt særlig ekstra indsat af personale i sundhedsvæsenet, som jeg er sikker på, de kan de kan lykkes med, så dem passer vi også på, sådan at de ligesom – ja både er raske, og og at de får udmeldinger fra os, sådan at at vi kan understøtte både den prioritering, som de skal tage, som kan være svært, men også så vi kan give retningslinjer i forhold til, hvordan de skal løse opgaven.

Spørger: Men hvad taler vi om – er det 200.000, 500.000?

Søren Brostrøm: Jamen, som jeg nævnte før til spørgsmålet, der, at hvis man kigger ind i 10 %-scenariet, så vil vi se ind i, at en femtedel af dem, der søger hjælp i sundhedsvæsenet, det kunne være 12.000, de kommer ind og skal ligge på sygehuset og kræver sygehusbehandling. Langt fra dem alle sammen på intensiv, men en pæn del af dem, fordi de er syge. Vi vil prioritere hårdt i forhold til hvem, der ligger i sygehuset, så vil vi i høj grad putte folk ud i eget hjem, hvis det er forsvarligt. Og så kigger vi på toppen af epidemien. Og det kan det kan godt være eksempelvis 6.000, som på én måned skal ind og ligge kortere eller længere tid i det danske sygehusvæsen. Det vil udfordre os betydeligt, og det er dét, der er opgaven.

Spørger: Men hvor mange er der plads til?

Søren Brostrøm: Jamen altså, der er en kapacitet i sygehusvæsenet – både med almindelige senge og med intensive senge, som vi beskriver. Så er der en elasticitet i det. Det kan udvides, og det er regionerne allerede i gang med med at indrette for eksempel Region Nordjylland har indrettet et særligt respiratorafsnit. Og det kan strækkes, og det kan strækkes yderligere. Og så er det klart, så kommer man der ud, hvor, hvor, hvor elastikken kan begynde at springe i et sundhedsvæsen i forhold til, hvad man er vant til det leverer.

Spørger: Og hvor er den?

Statsministeren: Vi når ikke mere nu. Jeg skal nok prøve at være opmærksom, fordi vi mødes jo jævnligt her, på nogen af dem, der ikke får ordet på det ene pressemøde får så på det næste. Og der er pressemøde igen kl., i løbet af eftermiddagen i forhold til den økonomiske hjælpepakke, og jeg står selv også til rådighed efter spørgetimen i folketingssalen.

Tusind tak, fordi I mødte frem.”