Pressemøde om COVID-19 den 11. marts 2020

Se eller lyt til pressemødet i klippet herover

Statsminister Mette Frederiksen: Velkommen til endnu et pressemøde her i Statsministeriet.

Det, jeg vil sige i aften, det kommer til at få store konsekvenser for alle danskere.

Der vil komme svære situationer nu for rigtig mange borgere, og der bliver brug for, at vi hjælper hinanden.

Før jeg når til det, så vil jeg indlede med den situation, vi kigger ind i, og baggrunden herfor.

Da vi stod her i går, var der 157 danskere, der var smittet med corona.
I dag har vi 514 danskere, der er smittede.

Antallet er mere end en tidobling siden mandag, hvor tallet var 35.
Coronavirus spreder sig ekstremt hurtigt.

Italien er lukket ned. På hospitaler mangler der respiratorer og personale.
Jeg vil gerne understrege: Det ikke er et skræmmebillede. Det er ikke et fantasifuldt udtænkt fremtidsscenarie. Det er virkeligheden i et land, som de fleste af os kender, og hvor mange har været på ferie – et land i Europa, i vores del af verden.

Vi har som myndigheder, borgere og som land lige nu én opgave, der er vigtigere end alle andre: Vi skal undgå, at for mange danskere bliver smittet på én gang. Som det er sket i Italien.

Det går allerede hurtigt herhjemme. Det går for hurtigt nu. Og derfor intensiverer myndighederne indsatsen for at afbøde og forsinke smitten i Danmark.

Jeg vil gerne igen understrege, at vi har en meget stor forpligtelse til især at hjælpe de svageste i vores samfund, dem der er mest sårbare over for sygdomme, mennesker med kronisk sygdom, kræftpatienter og ældre. Af hensyn til dem må smitten ikke sprede sig.

Hvis mange bliver smittet, så kan kapaciteten på landets intensivafdelingerne ikke følge med. Sundhedspersonalet kan heller ikke følge med. Ikke kun fordi, at sygehusene kan blive overbelastede af kritisk syge mennesker. Men også fordi en del af personalet selv kan blive smittet og blive sendt i karantæne.

Det er den situation, og det er de situationer, vi skal gøre, hvad vi kan for at undgå.
Vi har bevæget os nu videre mod den næste fase i epidemien, hvor smitten ikke kun kommer fra dem, der har været ude at rejse, men hvor vi også begynder at smitte hinanden her i Danmark.

Og derfor skal vi tage stærkere midler i brug for at hindre smittespredning.
Det kan kun lykkes, hvis alle gør det. Og alles adfærd – alles adfærd – bliver helt afgørende, og derfor må alle nu være klar over situationens alvor.

Den sundhedsfaglige smitteanalyse er, at der er én ting, der virker imod smitten. Og det er, at vi mennesker ikke omgås hinanden for meget. Vi skal stå sammen, og vi skal passe på hinanden. Men vi skal gøre det på en anden måde, end vi plejer.

Vi plejer som danskere at søge fællesskabet ved at være tæt med hinanden. Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand til hinanden. Og vi får brug for samfundssind. Vi får brug for hjælpsomhed. Jeg vil gerne sige tak til alle borgere, virksomheder, frivillige organisationer, arrangører – alle, der indtil nu har vist, at det er præcis det, vi har i Danmark – samfundssind. Og det får vi brug for i de kommende uger. Og det er vores klare overbevisning, at vi hellere skal handle i dag end at fortryde i morgen. Vi skal sætte ind, hvor det virker. Der, hvor smitten spredes mest, Og det er, hvor mennesker forsamler sig. Der, hvor mange mennesker er samlet – daginstitutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner, aktivitetstilbud, arrangementer, kollektiv trafik.

Og derfor er det myndighedernes anbefaling, at vi lukker al unødvendig aktivitet ned på de områder i en periode. Vi anlægger med andre ord et forsigtighedsprincip. Og derfor tager myndighederne nu følgende skridt:

Elever og studerende på alle uddannelsesinstitutioner sendes hjem nu.
Og foreløbigt to uger fra fredag. Elever og studerende på alle uddannelsesinstitutioner.

Alle indendørs kulturinstitutioner, biblioteker, fritidstilbud med videre lukker nu. Og foreløbigt to uger fra fredag.

Alle private institutioner, frivillige foreninger, trossamfund opfordres kraftigt til at gøre det samme.

Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem fra arbejde fra fredag og foreløbigt to uger frem.

Det vil ske på den måde, at offentlige arbejdsgivere opfordres kraftigt til at sende flest muligt medarbejdere hjem nu. Flere er allerede gået i gang.

Alle offentligt ansatte, der varetager en kritisk funktion, skal blive på arbejde. Andre skal hjem.

Dem, der bliver sendt hjem, skal selvfølgelig, så vidt det er muligt, arbejde hjemmefra. Men alle hjemsendte vil få løn i den offentlige sektor.

Dem, der ikke kan sendes hjem, er blandt andet, og jeg siger blandt andet, personale i sundhedssektoren, ældresektoren, politi, mennesker, der arbejder med socialt udsatte.

Og lige præcis jer har vi brug for mere end nogensinde i den kommende tid.
Alle private arbejdsgivere opfordres kraftigt til at sikre, at flest muligt af jeres medarbejdere også kan arbejde hjemmefra. At der afspadseres og afholdes ferie om muligt.

Vi skal minimere aktiviteten i samfundet mest muligt, men uden at sætte Danmark i stå. Og vi skal ikke kaste Danmark ud i en økonomisk krise. Så vi vælger ændringer i den offentlige sektor for at understøtte, at den private sektor kan fortsætte bedst muligt i længst mulig tid. Og alle vi andre skal selvfølgelig kunne købe varer i butikkerne. Der skal produceres, der skal transporteres, og der skal sælges. Og jeg vil gerne understrege: Vi står ikke i en fødevarekrise. Der er ingen grund til at hamstre hverken rugbrød eller toiletpapir. Heller ikke i morgen.
Der kommer mere!

Alle skoler og dagtilbud lukkes fra på mandag og to uger frem.
Og jeg vil opfordre alle forældre og familier, der allerede fra i morgen kan holde børnene hjemme, til at gøre det. Så vi får en gradvis indfasning.

Hvordan skal børnefamilierne klare det her? Først og fremmest skal vi hjælpe hinanden. Og jeg vil opfordre til, at familierne allerede nu at taler med hinanden om, hvordan man måske kan arbejde forskudt, indrette sig på mest fleksibel måde, naboer, venner, familie bliver nødt til at hjælpe hinanden og også hjælpe med at passe hinandens børn.

Skoler og institutioner vil blive holdt åbne til de forældre, der ikke kan finde en anden løsning. Og vil også blive åbent til børn af de forældre, der ikke kan finde en løsning, og som varetager en af de kritiske funktioner i vores samfund.

Hvis man ikke har andre muligheder, og vi lever jo i meget forskellige familiesituationer. Jeg tænker her også på nogen af vores enlige forsørgere, så møder man op med sit barn, og så finder vi en løsning på det ude på den enkelte skole og i den enkelte daginstitution. Det er ikke farligt at gå i skole, men der er en smitterisiko, når mange børn er samlet. Og der vil også komme ordninger for de forældre, som jeg sagde før, der bliver nødt til at møde ind på arbejde, fordi man varetager en af de kritiske funktioner.

Alt det her, kan jeg lige så godt sige nu, kommer ikke til at være på plads fra dag et. Og derfor appellerer jeg allerede nu også til tålmodighed. Det er store forandringer, vi kigger ind i.

Det næste, jeg vil fremhæve, det er, at vi skal begrænse anvendelsen af den kollektive trafik. Vi er i gang med, at udbyderne tager de nødvendige initiativer til at sikre, at passagererne ikke står for tæt. Det er begyndt at virke. Det har vi kunne se i i dag. Nu kommer der yderlige til. Der indføres pladsbilletkrav hos DSB på alle afgange på regional-, intercity- og lyntog.

Sygehuse og plejehjem opfordres til at begrænse besøgende med øjeblikkelig virkning. Og det er vigtigt, at alle pårørende respekterer det.

Myndighederne har på et tidligere tidspunkt opfordret til, at man ikke samles mere end 1.000 mennesker. Nu lyder opfordringen herfra til, at man ikke samler flere end 100 mennesker indendørs. Og til at natklubber, diskoteker, værtshuse med videre holder lukket i en periode.

Vi har ikke hjemmel til at forbyde det, som lovgivningen er i dag. Men vi kommer til at bede Folketinget om at vedtage hastelovgivning allerede i morgen. Og fra starten af næste uge udstedes der derfor et egentligt forbud.

Alle de drastiske ting, jeg her har nævnt, betyder, at vi danskere kommer til at se mindre til hinanden i de kommende uger. I første omgang to uger. Derudover indskærper Udenrigsministeriet igen rejsevejledningerne. Der er allerede en række lande og områder, man ikke skal rejse til. Det er Norditalien, Iran samt en række specifikke områder i Kina, Sydkorea, Østrig. Nu bliver en række lande og regioner tilføjet listen. Derudover overvejer vi også i regeringen muligheden for at indføre yderligere restriktioner ved indrejse til Danmark. Det kan for eksempel være tvungen helbredsundersøgelse, før man kan komme ind i Danmark. Alt det her tilsammen kommer til at få kæmpe konsekvenser, kæmpe konsekvenser. Men vores vurdering er, at alternativet kan blive langt værre. Det håber jeg, der vil være forståelse for. Det føler jeg mig nu også overbevist om, at der vil være forståelse for.

Under normale omstændigheder, der vil en regering ikke fremlægge så indgribende meldinger og foranstaltninger, uden at have alle løsninger klar for de mange berørte danskere. Men vi står i en ekstraordinær situation. Og jeg vil sige fuldstændigt ærligt til jer alle sammen – det her kommer til at rejse mange spørgsmål, relevante spørgsmål. Og hverken jeg eller myndighederne kommer til at kunne svare på dem alle sammen, endnu.

Jeg vil også sige helt ærligt, at vi kommer ikke igennem det her som land, uden at det har omkostninger. Virksomheder kommer til at opleve tab. Der er er nogen, der vil komme til at miste deres arbejde, desværre. Regeringen vil fortsat gøre, hvad vi kan for at afbøde konsekvenserne både for virksomheder og lønmodtagere. Og vi er i dialog, tæt dialog, med arbejdsmarkedets parter om, hvordan vi gør det bedst.

Jeg vil derudover kraftigt opfordre alle sårbare borgere til at blive hjemme. Dem, som corona kan ramme særligt hårdt. Jeg ved godt, jeg har sagt det før, jeg siger det igen i aften: Alle, der er raske og ikke selv føler sig udsatte, vi har et kæmpe ansvar for de mest udsatte i vores samfund. Og jeg hører mange steder fra og måder at organisere sig på – naboen køber ind, man laver mad til hinanden, man holder øje og er opmærksom. Lad os nu vise, at vi kan det alle sammen, når det for alvor gælder, og det er der, vi er.

Rigtig mange mennesker udviser et fantastisk samfundssind. Det skal I blive ved med at gøre. For det er det, der fungerer. Og meget af løsningen på det, vi står overfor, hviler på danskernes skuldre.

Jeg vil også gerne sige tak for et godt samarbejde med Folketingets partier. Jeg har igen her til aften holdt møde med alle partiledere og Folketingets formand om hastelovgivning på en række områder. Der er fuld opbakning til, at vi går i gang med det for at sikre, at vi har de nødvendige redskaber for eksempel på epidemilov og anden lovgivning.
Til sidst vil jeg også nævne, at jeg har gået min egen kalender igennem. Jeg vil ikke

selv deltage i udadvendte aktiviteter i de næste 14 dage. Og det samme kommer til at gælde for regeringens ministre.

Når vi holder møder i Statsministeriet nu, så sidder vi kun på hver anden stol. Præcis som her ved pressemødet. Det er måske små ting. Men det er også summen af de små ting, der er en del af løsningen. Og nu har jeg talt om nogle af de små ting. Det, jeg beder danskerne om samlet set i dag, sammen med myndighederne, er store ting – indgribende. Vi gør det, fordi vi forventer, at det har effekt. Vi skal ikke gå i panik, men vi skal hjælpe hinanden, vise overskud, tænke på andre, særligt på dem, der er udsatte.

Jeg vil også gerne allerede nu takke alle de medarbejdere i sundhedsvæsenet, som er i gang med at yde en kæmpe indsats. Både den indsats vi allerede har set, men i lige så høj grad den indsats, vi får behov for i den kommende tid.

Jeg ved godt, det her er en lang indledning på et pressemøde. Det er store forandringer, vi kommer til at se. Og jeg tror, vi skal være ærlige over for hinanden og sige, at det bliver hårdt. Situationen kommer til at stille store krav til os alle sammen. Og det kommer selvfølgelig til, især at stille store krav til sundhedspersonale ude på intensivafdelinger, og højrisikostuer, og dem, der er kontakt med dem, der måtte blive patienter. Vi får meget, meget brug for jer i den kommende tid.

Jeg vil også sige til hele den danske befolkning, at vi står på ubetrådt land i den situation, vi vi står i. Vi har ikke prøvet det før.
Kommer vi til at begå fejl? Ja, det gør vi.

Kommer jeg til at begå fejl som statsminister? Ja, det gør jeg.

Og vi kommer til i en række sammenhænge også til at bede om tålmodighed. Vi kan ikke svare på alle spørgsmål nu. Vi bestræber os på at svare på alle spørgsmål så hurtigt, det overhovedet kan lade sig gøre. Og derfor vil der også i morgen være pressemøde med en række ressortministre, hvor der vil være mulighed for at stille de mange opklarende og også mere tekniske spørgsmål, som, jeg ved, kommer til at være fra mange sider.

Og allerede i dag kan jeg nok også varsko om, at selvom det her er de mest indgribende foranstaltninger, der er truffet endnu, hvad angår coronavirus, så betragter vi det herfra ikke som en udtømmende liste, og det betyder, der kan komme yderligere initiativer.

Vi er der nu, hvor vi skal gøre alt, hvad vi kan for at passe på Danmark, og det håber jeg på alles stor opbakning til.

Og så giver jeg i første omgang ordet videre til sundhedsministeren.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, tak for det!
Jeg vil give en status på – først på situationen i vores sundhedsvæsen. Vi har som sagt 514 bekræftede smittede nu her. Men man skal gøre sig klart, der er et betydeligt mørketal også. Af de 514 bekræftede smittede, der har vi ti, der i øjeblikket er indlagt, og vi har to af dem, som er indlagt i en kritisk tilstand. Altså på intensivafdelinger. Og det tal i Danmark, det er steget de seneste dage på en måde, således at Danmark nu indtager pladsen som det land i Europa, hvor vi har set den mest dramatiske stigning i antallet af nye smittede. Derfor kan vi konstatere nu, at vi er ved foden af epidemien. Coronavirus er sået i vores samfund. Og derfor er det, vi gør nu, helt afgørende i forhold til, hvordan udviklingen vil være i de kommende uger og måneder.

Og nu vil jeg vise den her de her to grafer. Vi har to muligheder, to scenarier her i Danmark. Det ene scenarie, det er en stejl stigning af smitten. Vi har startet med at se en stejl stigning. Hvis denne stejle stigning vil fortsætte, så vil jo stigningen i antal smittede fortsætte her, og det vil sige, den vil bryde igennem sundhedsvæsenets normale kapacitet.

Hvad vil det betyde? Ja, det vil betyde jo, at kræftafdelinger, hjerteafdelinger, lungemedicinske afdelinger, børneafdelinger vil blive lagt ned og vil ikke kunne udføre den vigtige opgave, som der udføres.

Derfor er det helt afgørende, at det vi gør, det er, at vi får skubbet til smitten, så vi når over i det grønne scenarie, den anden kurve her, hvor vi altså med de foranstaltninger, der nu indføres fra myndighedernes side, men også de foranstaltninger, som hver eneste dansker indfører i sit eget liv, at vi ikke har den drastiske stigning, men kommer over i et scenarie i det grønne scenarie. Det vil stadigvæk lægge pres på sundhedsvæsenet. Det vil stadig være en alvorlig situation. M

en gør vi det her, kan vi undgå det, man har set i det italienske sundhedsvæsen, og det er så alvorligt, man skal gøre sig klart, det er. Vi har i Danmark en sundhedskrise. Det er os selv, der afgør, hvordan vi kommer igennem den sundhedskrise.

Statsministeren: Og selvom der har været pressemøde tidligere i dag også, så giver jeg selvfølgelig også ordet videre til dig Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen.

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Tak!
Der er ingen tvivl om, det er en meget alvorlig situation med COVID-udbruddet, ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det er blot to måneder siden, at vi fik navn på den nye virus, som var årsagen til udbruddet i Kina, og nu står vi så her med en meget, meget hurtigt stigende antal smittede i Danmark.

Vi ser smitten i rigtig, rigtig mange lande i verden. Og vi ser epidemien bide sig fast i flere og flere kontinenter. Så det er ikke kun en trussel mod Danmark, det er også en trussel mod verdenssundheden.

Det er også derfor, at verdenssundhedsorganisationen WHO i dag har erklæret COVID-19, som en pandemi. Det er ikke særlig tit, at der bliver erklæret en pandemi i verden. Det er sket få gange de sidste 100 år. Senest for 10 år siden med den store influenzapandemi i 2009 og så ellers tilbage i 50’erne og 60’erne og den spanske syge i 1918. Så det skal man ikke tage let på, og det gør vi heller ikke fra Sundhedsmyndighedernes side i Danmark. Og det er bestemt også alvorligt i Danmark. Vi har set en meget, meget hurtig stigning i antallet af smittede i Danmark. Vi begynder at se smittespredning i det danske samfund. Og vi begynder også at se, at der er syge, svært syge i Danmark, som er indlagt på vores sygehuse, og som skal have intensiv behandling. Og det vil vi forvente at se også i de kommende dage og uger.

Derfor skal vi selvfølgelig også fokusere sundhedsvæsenets ressourcer på dem, der har mest behov. Og vi skal ruste vores sundhedsvæsen, sådan at vi kan være klar til at håndtere den udvikling, vi ser.

Vi ændrer derfor strategi i forhold til sundhedsvæsenets indsats. Vi har tidligere haft det, vi kalder en inddæmmingsstrategi, hvor vores hovedfokus har været på meget intensiv opsporing af de smittede. Vi har spurgt folk, hvor kommer du fra, hvilket land har du været i, og så har vi testet dem, også selvom de kun havde få symptomer. Det er den rigtige strategi, så længe man kan isolere smitten til enkelte lande og udpege nogen højrisikoområder.

Så har vi brugt en del ressourcer på nogen, der ikke er særlig syge, og som ikke skal indlægges på sygehuse, men det har vi gjort for at kunne isolere dem og kontaktopspore og karantænesætte. Men i en situation, hvor vi ser en udvikling i Danmark, og vi ser flere og flere, der er smittede i Danmark, så giver det ikke mening at spørge, hvor kommer du fra for at blive testet, fordi man bliver smittet i Danmark.

Derfor skal vi skifte vores strategi og vores indsats i sundhedsvæsenet, sådan at vi fokuserer på dem, der har allermest behov.

Så det vil sige, at vi fremover – vi forlader ikke alle de gode indsatser i forhold til at forebygge smitte og forebygge kontakt og alle de ting, som som regeringen har fremlagt her, som vil dæmme op for smittespredningen i samfundet. Men vi fokuserer sundhedsvæsenets indsatser på at finde de mest syge.

Så fra i morgen udsteder vi en ny retningslinje, og vi udsender information til borgerne. Og fremover, så spørger vi ikke, hvor er du kommet fra, så tester vi dig, selvom du kun har beskedne symptomer. Fremover, så spørger vi, hvor syg er du.

Og så siger vi stadigvæk, man skal ringe til lægen, man skal ikke gå ned i venteværelset, og så vil vi over telefonen visitere dem, der har mest behov for at komme på sygehus, og dem tester vi for corona, sådan at vi kan finde de rigtige, håndterer dem i isolation, forhindrer smitte i sygehusvæsenet og bruge vores kapacitet bedst muligt.

Til de øvrige, som har svær forkølelse, feber, hoste, der siger vi – bliv hjemme. Du har ikke behov for at blive testet for corona, for der er ikke nogen konsekvens. Du skal blive hjemme, så vi forebygger smittespredning. Det vil være vores budskab. Og det er klart, at vi så samtidig vil have et meget stort fokus på at beskytte de ældre og de sårbare i sundhedsvæsenet, i ældreplejen, og vi vil have et meget stort fokus på at beskytte medarbejderne i sundhedsvæsenet og i ældreplejen.

Samtidig, så åbner vi også sundhedsvæsenet op, hvor indtil nu har vi håndteret det her på seks sygehuse i Danmark. Vi åbner op fra i morgen for, at patienter med COVID-19 kan modtages og indlægges på alle akutsygehuse i Danmark. Vi har brug for at have tilgængeligheden i hele landet. Vi har brug for at have hele kapaciteten i sygehuset, og så vil vi bruge vores almindelige visitationsmekanismer til at sørge for de allermest syge selvfølgelig kommer hen på de sygehuse, der kan tilbyde behandling. Og så endelig så er vi allerede godt i gang med at få indstillet vores intensive kapacitet, så vi kan klare den byrde, som vi ser frem i. Tak.

Statsministeren: Tak for det!
Thorkild Fogde!

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Jeg tror, jeg vil starte med at sige, som statsministeren flere gange har sagt. Vi har et fælles ansvar over for de svækkede og sårbare i vores samfund. Og det gælder også, selvom vi ikke selv tilhører den gruppe. Derfor skal der vises ansvarlighed i den nuværende situation af hele befolkningen og ikke kun af dem, som med god ret sidder derude og frygter den her sygdom.

Vi ved godt i politiet, at der er mange, der ikke frygter den. Men der er nogen, der med god ret frygter den. Vi bliver nødt til at vise ansvarlighed for at beskytte de mennesker i vores samfund, som det drejer sig om. Derfor bliver vi nødt til at stå sammen, og det gør vi ved ikke at samles. Det kan forekomme paradoksalt, at man står sammen ved ikke at samles, men det er ikke desto mindre det, som det handler om.

Når der bliver spredt smitte på et sted som Søpavillonen i København, så berører det rigtig mange mennesker. Det berører rigtig mange familier. Nu strammer vi og opfordrer kraftigt til ikke at samles over 100 mennesker, og det vil blive fulgt op med konsekvens og håndhævelse. Det er vigtigt det her. Det handler om mere end dig selv. Det handler om samfundet.

Jeg vil også gerne sige, at politiets beredskab er stærkt. Samfundets beredskab er stærkt. Danmark har et stærkt krisestyringsberedskab. Vi skal nok sørge for, at der er det til rådighed, som skal bruges – både i sundhedsvæsenet og i samfundet i øvrigt. Det er ikke den enkelte borgers ansvar at sørge for, om man har det, der skal bruges. Det sørger vi for, det sørger myndighederne for gennem det statslige krisestyringsberedskab. Den enkelte borger behøver ikke foretage sig noget i den henseende. Krisestyringsberedskabet skal holde samfundets forsyningslinjer åbne, og det vil vi selvfølgelig arbejde rigtig hårdt på.

Derfor handler det selvfølgelig om at tage den her situation alvorlig, men også om at tage det roligt. Myndighederne er i tæt kontakt. Vi arbejder tæt sammen på tværs af alle sektorer: forsyning, sundhed, forsvar, politi, brand og så videre for at sørge for at bringe os alle sammen igennem den situation, vi står i. Det ved vi vil lykkes, men det kommer til at kræve nogle ofre af os alle sammen, som statsministeren startede med at sige.
Tak!

Statsministeren: Og så slutter vi af på rejsevejledningerne.

Direktør Erik Brøgger Rasmussen, Udenrigsministeriet: Ja, tak for det!
Vi har gentagne gange over de seneste uger ændret vores rejsevejledninger og sagt, at det eneste billede, vi kiggede ind i, det var, at vi ville yderligere skærpe dem løbende. Og i dag er ingen undtagelse.

De områder vi i dag også går ud og siger, at man skal lade være med at rejse til er store områder i Tyskland – i det sydlige Tyskland Bayern og Nordrhein-Westfalen – to store meget tyske delstater. Det er områder i Frankrig, Korsika, Alsace og nogle mindre områder omkring Paris. Så er det et område i Schweiz, der grænser op til Østrig. Vi lagde tidligere på ugen Ischgl i særlig kategori, og man kan stå på ski ind over grænsen, så nu ser vi også smitte derfra. Og så tager vi Tyrkiet, Thailand og Egypten og siger, vi fraråder alle ikke nødvendige rejser. Det er ikke, fordi der er stor smitte der, men det er, fordi sundhedssystemerne er svage, og der er en risiko for, at vi i løbet af kort tid ser, at man ikke kan blive behandlet, skulle man få smitte i de her lande.

Endelig, så er der lande, der indfører restriktioner mod os. Det begyndte tidligere på ugen. Nu er der flere – Vietnam og Indien, og derfor, så siger vi også, lad være med at tage derud, du kan simpelthen ikke komme ind i landet, så så bliv også hjemme herfra.

Og endelig, så lægger vi hele Tyrol, siger vi, hold jer fuldstændig væk fra Tyrol. Dem, der er dernede, skal se at komme hjem. Vi bringer masse af smitte hjem åbenbart fra de skisportssteder dernede. Så det skal vi, vi skal holde op med at tage derned.
Når vi gør det her, så er der ud fra et et forsigtighedsprincip. Det har vi sagt længe.

Og de de faktorer, der gør, at vi løbende ændrer rejsevejledningerne, det er smittetallene. Det er især i de europæiske lande. Vi har nu de fire store Vesteuropæiske lande, har vi indført rejserestrektioner overfor, det er helt uhørt, det har vi aldrig set tidligere.

Så er der lokale restriktioner som sagt, Vietnam, Indien. Og så er der altså de her svagere sundhedssystemer i landene, hvor der er mange danskere, der rejser. Der er mange lande, der har svage sundhedssystemer, men hvor der ikke er ret mange danskere. Det behøver vi ikke været så bekymrede for. Men de steder, hvor der er mange danskere ude, og hvor sundhedssystemerne ikke er stærke, det er dem, vi så også nu sætter vejledning op på og siger, at man skal, man skal blive hjemme.

Og så kommer vi også i dag med en særlig opfordring til de grupper som af borgere, som er særligt udsatte på deres egen sundhed og siger, I skal nok ikke rejse. Det er ikke nogen god idé at rejse, hvis man er svækket på helbredet eller er i de her særlige risikogrupper, fordi når man rejser, så er man uvilkårligt mere udsat, end hvis man bliver hjemme i sin egen bolig. I skal simpelthen passe på jer selv!

Og så, som jeg har sagt flere gange over de seneste dage: Det her, det bliver det bliver ikke sidste gang, vi kommer til at tilpasse vores vores rejsevejledninger.
Når vi gør det, som sagt, der er risiko ved at rejse, det har det altid været. I øjeblikket er der mere. Man kan tage smitte med hjem, og det er det, vi har set indtil nu. Alt det, vi ser i Danmark, det er folk, der har været ude at rejse og taget smitte med hjem.

Man vi kan også begynde at bringe smitte med ud i verden nu. Det skal vi for alt i verden undgå. Og så på grund af restriktioner, så ser vi løbende nu, at der er danskere, der strander rundt omkring i verden. Nogen synes, det er sjovt – de fleste synes det ikke, så det skal man tænke over. Og så er der altså rigtig mange lande, der ligesom os fører indfører restriktioner på lokale rejser, man kan nærmest ikke komme ud at spise i Italien. Så det skal man, det skal man også tænke over.

Derfor siger vi – tænk dig rigtig, rigtig godt om, når du skal ud at rejse. Nogle steder siger vi – rejs overhovedet ikke, og resten skal man virkelig tænke sig om. Vi har en farveskala, og fra den del af verden, hvor vi ikke allerede siger: lad være med at rejse, den er meget mørkegul nu. Tænk jer virkelig, virkelig godt om, hvis I vil ud at rejse over de næste uger, måneder.
Tak!

Statsministeren: Ja, det var det, vi ville sige på dagens pressemøde som indledning, og nu åbner vi selvfølgelig op for spørgsmål.

Ringberg, skal vi starte med dig!

Spørger, Ringberg: Det er til statsministeren og Sundhedsstyrelsens direktør.
Hvis man kigger bagud, så er det jo i løbet af meget få dage, at der er blevet skruet rigtig meget op for virkemidlerne. Det er blevet skærpet rigtig meget.
Hvad er det, der gør, at det udvikler sig på denne måde? Hvad, hvad er kommet bag til jer? Eller sagt på en anden måde, kunne man ligeså godt have gjort det samme i fredags? Det var bagud. Fremadrettet, hvis vi kigger på det, der nu gør, og den nye strategi hos Sundhedsstyrelsen, jeg tror, der er mange, der gerne vil vide, hvor ender det henne, eller hvornår topper det her, eller hvad er egentlig det værste, der kan ske. Hvornår kommer der en situation, hvor det begynder at gå den anden vej. For lige nu kan man se lige nu, går det hele bare den forkerte vej, i hvert fald sådan oplever man det.

Så, hvad er egentlig statsministerens og Sundhedsstyrelsens bud på, hvor ender det, og hvornår begynder det at gå den anden vej?
Men først det bagudrettede.

Statsministeren: Lad os lige starte på, på, hvad vi kigger ind i af, af scenarier.

Søren først!

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: En epidemi udvikler sig med en kurve, som jeg efterhånden tror, jeg har vist rigtig mange gange, hvor den stiger, så har den en top, og så falder den igen af mange forskellige grunde, som det nok bliver lidt indviklet at sige. Men sædvanligvis, så det, så strækker det sig over en 12-16 uger. Men varigheden, toppen, og hvornår den rammer os, det er rigtig, rigtig meget afhængigt af, hvad vi laver af tiltag. Og nu kommer der yderligere tiltag. Hvad vil det gøre ved smittespredningen i Danmark? Det kan vi ikke forudse, men vi kan forvente, at det afbøder effekten af det. Når epidemien begynder at bide sig rigtig fast i Danmark, som det jo er det, vi ser tegn til med den her meget hurtige udvikling, så kan vi forvente at se ind i, at i de kommende uger vil vi se flere og flere smittede og flere og flere syge.

Men som sagt, effekten af de tiltag, der kommer, er også svære at vurdere. Og det andet er jo, at vi kommer længere hen på en forårssæson og en sommersæson, hvor der er andre faktorer, som som reducerer smittespredningen.

Statsministeren: Man kan sige fra fra starten i det her forløb, har strategien jo først og fremmest handlet om at forsinke smitten og dermed gøre, hvad vi kan, for at det bliver den grønne graf og ikke, og ikke den, den meget voldsomme stigning, som vi kan se vil være en udfordring for hele vores sundhedsvæsen. Og der er forskellige faser i det her. Og nu er vi altså i den situation, som sundhedsmyndighederne også sagde tidligere på dagen. Nu begynder antallet af smittede også at være af en sådan kaliber, at den strategi, der har været forfulgt indtil nu, ikke længere er holdbar, og vi bliver nødt til at prioritere ressourcerne på en anden måde, hvad angår sundhedsvæsenet.

Det betyder selvfølgelig også, vi bliver nødt til at sætte ind bredere i forhold til at forhindre smitten i at brede sig, og derfor tager vi nu de her tiltag. Og så må vi jo være helt ærlige at sige, at vi følger jo med i en sygdom, som er ny. Det er en ny situation, vi står i, så vi forsøger at tage alle de forholdsregler hele vejen rundt, som er tilstrækkelige, og som vi vurderer er de, også er de rigtige på det tidspunkt, hvor beslutningen, den bliver truffet. Selvfølgelig også inspireret af, hvad landene omkring os gør. Og nu er vi i en ny situation, og derfor må man også sige, vi går nogle ret markante skridt op ad stigen i forhold til håndteringen af corona.

TV 2!

Spørger, TV 2: Et spørgsmål først til Brostrøm. Det er en meget, meget eksplosiv stigning vi oplever i øjeblikket – altså tallene, der bliver meldt ud en gang hver halve dag og er steget voldsomt for hver gang. Mener du, det er realistisk, det ligner mere, synes jeg, den voldsomme stigning på det røde scenarie, end det ligner begyndelsen til det grønne scenarie, mener du, at det er realistisk stadigvæk at undgå det røde scenarie.

Og du har tidligere talt om nogen scenarier omkring, at det måske i første bølge ville være en 600.000 danskere, der kunne blive smittet. Denne her voldsomme stigning i øjeblikket, ændrer den på de scenarier, I gør jer i forhold til, hvor hårdt det kan ramme i første omgang.

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Først og fremmest, der er ingen tvivl om, at vi er bekymrede over den meget hurtige stigning af antal smittede, vi ser i Danmark. Det er dog fortsat sådan, at rigtig mange af de smittede, som vi ser i Danmark, kan vi forklare, fordi de er smittet og indrejst fra et højrisikoområde. Men vi ser også flere og flere, der er kontakter til smittede, der er indrejst fra et højrisikoområde, og vi vil fremadrettet se flere og flere, der er smittet i Danmark.

Og så begynder det at være sådan, at man ikke kan se smittekæderne. Og det er jo derfor, vi så snakker om smitte i Danmark, og det er derfor, vi ændrer strategi i forhold til sundhedsvæsenets indsats.

Vi følger det her meget, meget nøje. Hvordan udviklingen bliver i Danmark, om det bliver en italiensk model, det kan man ikke forudsige sig selv. Vi er mere på forkant med eksempelvis myndighederne i Italien med de lang række af tiltag, som vi har lavet i Danmark. Derfor har vi en forhåbning til, at vi ikke ser den samme udvikling.

Så jeg tror, det er for tidligt at sige, at man er på den røde og ikke den grønne model i Danmark. Det, det tror jeg ikke, man kan konkludere på den udvikling, vi har.
Fremadrettet, så vil vi se både flere gange om dagen, vi vil opdatere vores tal, og vi vil udgive rapporter og analyser omkring det, så vi allerede i næste uge kan give et meget mere tydeligt billede af, hvor vi ser epidemien rykke hen i Danmark.

Spørger: Mette Frederiksen. Jeg har også et spørgsmål til dig. Jeg tror, der er rigtig mange danskere nu, som som kan se frem til, at de kommer til at blive derhjemme det kommende stykke tid. Også mange, der er, du siger, de offentlige de vil fortsat få udbetalt løn end mange, der er ansat i private virksomheder. Hvordan forestiller du dig at, forestiller du dig, at de skal undvære deres løn, hvis virksomhederne ikke betaler dem, eller kommer staten til på en eller anden måde at betale lønnen i den periode, hvor man ifølge myndighedernes anbefalinger skal være derhjemme.

Statsministeren: Altså i første omgang beder vi de private arbejdsgivere om at kigge ind i og tilrettelægge arbejdet på bedst mulig vis af hensyn til smitterisikoen. Og det er klart hjemmearbejdspladser, der, hvor det overhovedet kan lade sig gøre, er klar, klar anbefaling. Kan man arbejde i skiftehold, andre arbejdstider end dem, vi kender i dag, så der er færre mennesker på arbejde, vil jo være med til at minimere risikoen for smitte. Hvad har man af muligheder derude lige nu i forhold til afspadsering og ferie til at understøtte den her strategi, så vi får så at sige tyndet ud i, hvor mange der er på den enkelte arbejdsplads. Det er alt det, vi beder de private arbejdsgivere om at gå i gang med.

Og så er vi jo smerteligt bevidste om, hvad de samfundsøkonomiske konsekvenser af det her kan være. Samlet set for Danmark – ikke at vi har et bud på det endnu, men med alt, hvad vi hører, og vi er i meget, meget tæt dialog med dansk erhvervsliv, så er vi jo ikke alene bekymrede for de brancher, der umiddelbart er berørte, men for store dele af dansk erhvervsliv.

Vi er også bekymrede for den enkelte virksomhed, for den lille selvstændige – og for den lønmodtager, som af den ene eller anden årsag er i karantæne, eller fordi at man kan have svært ved at få børnene passet eller noget, noget, noget tredje, også kan være i en svær situation. Og vi kan kommer ikke til at give fyldestgørende svar på det hele i dag. Vi bliver nødt til at være i tæt dialog med arbejdsmarkedets parter.

Og vores udgangspunkt er to ting. Det ene er, at vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få os så godt igennem denne her krise, også økonomisk. Men jeg bliver også nødt til at sige nu, med det, vi kigger ind i i store del af Europa og i forhold til tallene herhjemme, så tror jeg ikke på, at vi kommer igennem det her, uden at det har omkostninger, og at en række danskere, både hvad angår gener i hverdagen, men også på økonomien, kan komme til at mærke det her. Men vi skal have os så skånsomt igennem som overhovedet muligt.
Ja!
Vi kommer også herover – bare rolig!

Spørger: Måske et par opklarende spørgsmål i forhold til skolelukninger.
Hvornår træder de helt præcist i kraft? Det var noget med fra på fredag, men det var også nu. Måske lige en afklaring på det. Også i forhold til de 100 personer på events. Altså er det et forbud fra jeres side, eller er det en anbefaling?

Statsministeren: Vi ændrer fra 1.000 til 100 deltagere ved indendørs arrangementer. Der er ikke hjemmel til at udstede et forbud. Den hjemmel vil vi meget gerne have og har søgt Folketingets opbakning, i første omgang til hastelovgivning og efterfølgende til lovforslaget. Og det fremsættes for Folketinget allerede i morgen.

Og på mødet med partilederne og Folketingets formand var der meget, meget stor velvilje til at få hastebehandling på det her område, vi lige havde med på sundhedsområdet til at køre så effektivt som overhovedet muligt. Så forventningen er, at loven træder i kraft hurtigst muligt i næste uge – fremsættes i morgen, behandles i Folketinget, og så vil det være muligt at udstede et påbud i forhold til forsamlinger på mere end 100 på indendørsarrangementer. Og det er, det er noget, vi forestiller os at sætte i gang.

I forhold til skolerne, så er tilgangen den, at elever og studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser – altså der, hvor der er tale om unge mennesker og voksne mennesker, de skal gå hjem fra skole og fra uddannelse hurtigst muligt, senest på fredag. Men jeg går ud fra, at alle studerende hører det allerede i aften og ikke møder op i morgen.

For skoler og daginstitutioner, der har vi sagt, at de lukkes ned fra på mandag, fordi her bliver vi nødt til i samarbejde med kommunerne at have nødpasningsfunktioner op at stå. Det kan vi ikke nå inden i morgen. Men jeg vil gerne igen understrege, at de forældre, der har muligheden for at blive hjemme eller finde alternativ pasning, gerne må gøre det allerede fra i morgen af.
Så tager vi dig. Og så går vi herover.

Spørger: Ja, det er nok i særlig grad til Brostrøm. Du nævner, at sundhedspersonale og plejepersonale skal fortsat passe deres arbejde. Betyder det, at sådan noget som plejesektoren, plejehjem bliver friholdt for konsekvenser? Og hvis ikke, hvordan, hvordan forventer du i givet fald, at man vil kunne mærke det derude?

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Ja, det er helt klart, vi skal passe på vores syge og vores ældre. Det er kritiske samfundsfunktioner, og det skal vi selvfølgelig have fokus på. Og der kan man sige det, vi går ind i her, der vil vi have flere. Vi har dybest set tre ben, vi skal gå på i forhold til sundheds- og ældreområdet. Vi skal tage os af coronaudfordringen. Vi skal tage os af alle de andre patienter, fordi kritisk livstruende sygdomme, kræftsygdomme, hjertesygdomme, børn, gravide, der skal føde og så videre, holder ikke op med at komme ind i sygehusvæsenet.

Og så skal vi passe på de medarbejdere, vi har i sundheds- og ældreområdet. Så der skal vi gå på tre ben. Og derfor tager vi selvfølgelig mange særlige forholdsregler, også i forhold til at beskytte medarbejderne i sundheds- og ældreområdet, sikre værnemidler, sikre, at de har klare anbefalinger. Og der er man allerede begyndt med en række tiltag, som vi også vil komme med nationale udmeldinger for, at man begrænser mødeaktivitet for sundheds- og ældrepersonale og så videre, og så videre.

Og så vil vi også, det kommer der selvfølgelig også politiske udmeldinger på, men vi vil helt klart også skulle lave en prioritering ude i sundhedsvæsenets i forhold til, hvordan vi bruger ressourcerne bedst muligt.

Spørger: Jeg kunne godt tænke mig at spørge.

Statsministeren: Og der var.

Spørger: Ja undskyld.

Statsministeren: For at tilføje, at vi, vi kommer også til at bede Folketinget om, om hastelovgivning på sundhedsområdet i forhold til nogle af de patientrettigheder, der gælder i dag, og som jeg ved, at rigtig mange mennesker er glade for, men som vi utvivlsomt kommer til at se blive udfordret, fordi vi har behov for at flytte kapaciteten. Men det kan være, sundhedsministeren lige vil sige et par ord mere om det.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, det vil jeg gerne!
Det er lovbehandling, som vi sætter i Folketingssalen i morgen. Og det handler jo om udredningsgarantien og behandlingsgarantien. Sidste gang, vi var inde at se på det, det var i forbindelse, man var i Danmark med konflikten, sygeplejerskestrækken der for lidt over ti år siden. Dengang var det behandlingsgarantien, man suspenderede i et stykke tid. Der skal man være opmærksom på, at det jo ikke for alle. Det har ikke nogen effekt i forhold til kræftpakkerne og de her kritiske sygdomme. Men det kan jo være sådan noget som planlagt kirurgi, en planlagt knæoperation eller andet, hvor man, som ordningen er i dag, har en garanti på et tidsrum, og så får man denne her behandling. Der må vi sige, den træder så ud af kraft, den garanti, fordi vi har brug for ressourcerne, og det er både de menneskelige ressourcer, og det er kapaciteten i sundhedsvæsenet, har vi brug for i denne her situation.

Statsministeren: Og i, bare som supplement, hvad angår hele det lovkompleks, vi beder om hastebehandling på, der er har vi aftalt med alle Folketingets partier, det bliver med det, vi på Christiansborg kalder ”solnedgangsklausuler”, det vil sige, det er midlertidig lovgivning, der sættes i værk. Og så går vi tilbage, når vi forhåbentlig er godt igennem det her forløb og ser på lovgivningerne igen, og dels fremadrettet får det lovbehandlet det ordentligt, men jo altså også får rullet noget tilbage, som vi ikke skal bruge i en almindelig normal situation. Det er aftalen med Folketingets partier.
Så går vi herover.

Spørger: Ja altså, det påbud, der så vil blive nedlagt, I siger, I sænker den fra 1.000 til 100 personer, men altså 99 mennesker, der står samlet et eller andet sted udgør vil også en smitterisiko. Hvorfor har man ikke påtænkt sig at lave et påbud, som ligger væsentligt lavere?

Statsministeren: Altså, hvis vi lægger det ved 75, så vil du spørge, hvorfor vi ikke lægger det ved 74, og hvis vi lægger det ved 60, vil du spørge, hvorfor vi ikke lægger det ved en, en under. Altså det, vurderingen er jo, at det er ret indgribende at gå fra 1.000 til 100. Og det er stadigvæk sådan, at det, at mange mennesker er samlet i sig selv, er et problem til forhold til smitterisikoen. Men det kan være, Thorkild lige vil supplere.

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Altså man kan jo sige, at når denne her indsats går op i gear, så går samfundet ned i gear. Så kan du altid spørge, hvor langt ned i gear skal samfundet gå, før man er tilfreds. Skal alle have udgangsforbud? Vi gearer denne her indsats op i takt med, at tallene udvikler sig, som jeg tror står tydeligt for alle. Og selvom der ikke er noget forbud mod at samles under 100 mennesker, så gælder alle de andre anbefalinger stadigvæk: hold afstand, håndhygiejne og så videre. Så hvis man er svækket eller syg, så synes jeg ikke, man skal udfordre grænsen på de 100 personer.

Statsministeren: Men vi har jo behov for, at alle danskere, ligegyldigt hvor raske og sunde og unge de måtte være, at alle danskere nu, af hensyn til det både Brostrøm og sundhedsministeren har sagt, tager alle hensyn nu. Vi kommer til at mangle medarbejdere i vores sundhedsvæsen, hvis for mange af dem bliver smittet.

Fordi selvom vi har et godt, stærkt sundhedsvæsen, og at det er robust, så har vi ikke ubegrænsede ressourcer. Det har vi hverken, hvad angår respiratorer. Vi har det heller ikke, hvad angår personale. Og derfor bliver man nødt til både af hensyn til sine gamle i familien, til de mennesker der har en kronisk alvor sygdom, til kræftpatienter og andre, der har livstruende sygdomme, men også af hensyn til social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, til politifolk, til folk i beredskabet, til portører, til laboranter, til læger – til alle dem, vi har behov for i sundhedsvæsenet.

Alle bliver nødt til i en periode og tænke: det er ikke mit eget behov, der er det afgørende, og derfor alt unødvendig aktivitet i samfundet appellerer vi til drosles ned og i videst mulige omfang afstås. Og det betyder selvfølgelig, at det, der er mere fornøjeligt, som jeg i alle mulige andre situationer er utrolig glad for, vi har meget af i Danmark, det bliver man nødt til at lægge side i en periode af hensyn til det, vi står og taler om i aften.
Ja. Domino.

Spørger: Nu nævner I selv det her, at der skal ske hastebehandling i forhold til behandlingsgarantien og udredningsretten. Som vi forstår det, så har Nordsjællands Hospital besluttet at aflyse alle planlagte ikke-livstruende undersøgelser og operationer. Er det en del af den centrale strategi, og gælder det andre hospitaler også så?

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Ja, det er man i gang med faktisk flere forskellige steder. Det er jo helt, altså er det jo en forudsætning for, at den lovgivning så også får en effekt derude. Så det er man i gang med flere forskellige steder. Alle regionerne er i gang med det. Og det har vi sat dem i gang med at gøre.

Den melding, der kom fra Hillerød i dag, er ikke en udmøntning af en lovgivning, som ikke er vedtaget, det er klart. Men det er en forberedelse, og den melding i sig selv har ikke noget konsekvens for, for patienterne – det vil den lovgivning jo så have. Og der er det vigtig så at sige, det bliver i en begrænset periode og et begrænset antal patienter. Der hvor sundhedsmyndighederne lægefagligt vurderer, at det sundhedsfagligt er forsvarligt at sige, at så prioriterer vi midlerne i den her situation til coronapatienter.

Spørger: Nordsjællands Hospital taler om resten af måneden. Det lyder ligesom meget af alt det andet, I præsenterer, meget omfattende. Har I overblik over, hvad det betyder konkret for sundhedsvæsenet?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Jamen, jeg må jo, hvis jeg kan sige det sådan, jeg har i dag været i dialog med, via videolink, med en lang række af mine europæiske sundhedsministerkolleger, også den italienske, og han havde et helt klart budskab til alle os – der var den tyske, der var den franske, vi var rigtig mange i videokonference, han sagde: Gør alt, hvad I kan nu. Gør alt, hvad I kan nu for ikke at ende i en situation, som vi har i Norditalien, og som nu breder sig til andre regioner i Italien. Og derfor er det, vi lancerer i Danmark, og det, vi præsenterer nu her, det er de samme scenarier, de ser ind i. Det er de samme redskaber, som man enten er i gang med at indføre eller overvejer kraftigt at indføre i en lang række andre europæiske lande.

Men for alle os gælder det jo også, at vi kan jo ikke forudse, hvor lang tid, hvordan vil virus udvikle sig. Det, vi skal gøre, det er bare at gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at vi kommer ned i et tempo og et i en fase, hvor vi altså får den langsomme indfasning i det danske samfund. Det er derfor, vi står her.

Statsministeren: Men vi må forvente, at ganske mange patientgrupper bliver påvirket af situationen. Det kan være Søren, du vil supplere i forhold til arbejdet med at koncentrere kræfterne yderligere.

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Ja.
Det, vi gør, er selvfølgelig, at vi er i meget tæt dialog med ledelsen i regioner og sygehuse i forhold til, hvilke faglige kriterier, man skal prioritere efter. Men, jeg tror, det er vigtigt at sige, man aflyser ikke folks operation, man udskyder den. Det, tror jeg, er rigtig vigtigt at sige. Og det er klart, der ligger en lægefaglig prioritering der, som er rigtig hård, fordi folks, der er jo en grund til, at folk står og venter på en operation, og det kan være, de har smerter eller andre grunde til det. Så der skal vi selvfølgelig som national sundhedsmyndighed for, sørge for, at det sker relativt ensartet og på nogle gode faglige grundlag på tværs af landet. Og det er en dialog, vi tager med regioner og sygehusdirektører, sådan at der kommer nogle nationale udmeldinger, men det vil stadig være en konkret lægefaglig vurdering og lave den prioritering.

Og så er det vigtigt at sige, man får selvfølgelig den operation, man er indstillet til, men på et senere tidspunkt. Og når epidemien er overstået, så vil der være en pukkel, det så vi også efter sygeplejestrækken i 2008. Og derfor igen en appel til, at vi passer rigtig godt på sundhedspersonalet i sundhedsvæsenet, fordi de får rigtig, rigtig travlt – både nu, under epidemien, og når den er overstået med pukkelafvikling.

Og der er det også vigtigt at sige, vi kan faktisk udvikle kapaciteten i det danske sundhedsvæsen. Vi kan prioritere benhårdt, hvordan vi bruger kapaciteten, men vi kan også udvide den. Det kan vi, fordi at personalet i sundheds- og ældreområdet gerne vil give den en ekstra tørn og gerne vil arbejde mere. Og der er mange, der gerne vil komme ind og arbejde.

Jeg får rigtig mange mails fra pensionerede læger og sygeplejersker og andre, som siger: Bare ring til mig, så kommer jeg. Og der, tror jeg, vi har, vil vi se et rigtigt, rigtigt stort ansvar i den her situation.

Statsministeren: Jyllands-Posten.

Spørger: Vi hører, at Danmark er et af de lande, hvor at smitten den breder sig aller hurtigst lige nu. Altså viser det ikke, at I handler for sent?

Søren Brostrøm, Sundhedsministeriet: Nej, det tror jeg ikke, man kan sige, at, at Danmark gør. Det tror jeg, det vil jeg egentlig ikke sige, vi gør. Altså jeg synes sådan set, at vi har været et godt sted med de forskellige tiltag, vi har taget i Danmark.

Spørger: Hvordan kan du sige det, når smitten den spreder sig så meget hurtigere i Danmark nu?

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Man kan også sige, den har spredt sig endnu hurtigere i vores nabolande, som ikke er det samme sted som os. Så det er lidt det samme som, hvorfor 100 og ikke 75. Hvorfor ikke i sidste uge og nu. Jeg synes, vi er et godt sted. Jeg synes, vi har været rigtig godt på forkant på det, både fra myndighedernes side og også fra, fra det politiske niveau.

Spørger: Og et spørgsmål til statsministeren, lidt af det samme. Du siger, at der er nogle tiltag, I faktisk gerne ville tage, men som I ikke har hjemmel til at tage, og som I derfor vil implementere fra på mandag, blandt andet påbud. Altså lidt på den samme måde. Altså burde I ikke være klar til at kunne tage de tiltag i dag?

Statsministeren: Jeg vil gerne sige et par ting til spørgsmålet om påbud, lovgivning, restriktioner versus anbefalinger og meget, meget kraftige henstillinger.

Jeg har sagt igennem hele det her forløb, at det, vi præsenterer, ikke er en udtømmende liste. At vi må forvente, når vi sætter noget i gang, at vi vurderer det og også er villige til at gøre tingene endnu mere restriktivt. Og det er eksempelvis det her spørgsmål om arrangementer et udtryk for. Vi ændrer både på antal, og vi ændrer fra, at det er en meget, meget kraftig opfordring til, at det bliver et påbud.

Men jeg vil også gerne understrege, og det kommer til at gælde på alle områder, at vi kan ikke lovgive os ud af det her. Vi kommer ikke til at kunne vogte enhver dansker, der rejser. Derfor bliver vi nødt til at stole på, at når Udenrigsministeriet ændrer sine rejsevejledninger, så overholder man det.

Vi kommer ikke til at kunne sende politiet ud for at kontrollere, om folk hoster rigtigt i deres albue, eller de hoster hinanden ind i hovedet. Det kan vi simpelthen ikke. Derfor bliver vi nødt til at stole på, at når sundhedsmyndighederne så kraftigt, som det bliver sagt nu med ordentlig hygiejne, afstand fra hinanden, at man passer på hinanden, at danskerne faktisk efterlever det. Og som kommer til at gøre sig gældende på en, en, en lang række områder. Fordi ligegyldigt, hvor præcise vi kommer til at være, både i henstilling, anbefaling og lovgivning, så vil der være et fortolkningsrum. Og bare det, at vi er afhængige af, at danskerne selv mærker efter, hvordan de har det og opfører sig derefter og eksempelvis lader være med at besøge deres bedsteældre på et plejecenter, hvis de er forkølede, det kan vi ikke lovgive omkring. Der bliver vi nødt til at basere samfundsindsatsen på danskernes sunde fornuft og alles sammenfundssind.

Så vi er villige til at lovgive, og det kommer vi til at gøre nu. Men men vi bliver, vi bliver nødt til fra starten af det her hele vejen igennem, og i øvrigt også som Søren Brostrøm nu siger, der bliver også en tid efter det her. Som kommer til at stille store krav til os alle sammen, og, og, og baserer det, dels på lovgivning og de hårde tiltag, vi kommer med nu, men saftsuseme også, at vi alle sammen gør alt, hvad vi overhovedet kan.

Og I kommer til at se fra vores side begge elementer hele vejen igennem.
Alle har egentlig haft lejlighed til at spørge, men vi tager lige en hurtig runde her til sidst.
Ja.

Spørger: Det er mest i forhold til sådan transport både på tværs, men også i forhold til fly, der ankommer fra, fra udlandet. Vi har også hørt historier i andre medier om, at der er folk, der er landet fra berørte områder, og som så relativt uforhindret har kunne gå igennem lufthavnsterminaler og ud. Og det lavede I jo så restriktioner om tidligere. Er der nye initiativer i forhold til, hvilke lande folk kan lande fra, og hvad man tager imod eller måden, man tager imod dem, når de lander i Københavns Lufthavn for eksempel.

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Det er jo sådan omkring denne her indsats fra fly, der ankommer, den er tæt forbundet med Udenrigsministeriets rejsevejledninger og det hjemlige politis indsats. Så når Udenrigsministeriet ændrer og kategoriserer op, så kigger vi selvfølgelig også på de flyankomster, det drejer sig om. Om det så lige bliver en til en, og vi vælger at gå ind med det samme, eller vi vælger at gå ind lidt senere, det afhænger af nogle konkrete vurderinger, som vores operative stab foretager i forbindelse med, at der kommer nye vejledninger. Men det starter med Udenrigsministeriets rejsevejledninger og Udenrigsministeriets kategoriseringer, som igen hviler på Sundhedsministeriets oplysninger, og sådan hænger det sammen i en cirkel af myndigheder, der arbejder sammen.

Statsministeren: Men vi er ved at undersøge yderligere restriktioner og tiltag udover, kan man sige, håndteringen af den viden, vi allerede har i dag, og de muligheder, der er. Eksempelvis at kunne afvise udlændinge, der ankommer fra røde og orange områder ved grænsen. Og det er ligegyldigt hvilken grænse, de måtte komme ved.
V

i er i gang med at undersøge, om vi kan forbyde passagerer at gå i land fra skibe, eksempelvis. Og vi kigger både ned ad et EU-spor i forhold til fri bevægelighed. Vi kigger også ned ad et yderligere spor i forhold til tredjelandsborgere.
Så vi er i gang med at undersøge yderligere restriktioner for indrejse.
TV 2 – og så slutter vi på DR.

Spørger: Du sagde tidligere, at der ikke er udsigt til en eller anden form for fødevarekrise, men man har jo oplevet i andre lande, at der bliver hamstret forskellige varer. Frygter I også, at man kommer til at opleve en eller anden form for hamstring, også efter I nu igangsætter yderligere initiativer. Og har I eventuelt initiativer også til at modsvare det?

Statsministeren: Frygt er nok et for voldsomt ord i forhold til, hvad vi i øvrigt frygter på det her område. Men jeg kan godt være bekymret for, at danskerne begynder at hamstre. Vi har set det i andre situationer, som er har været mindre voldsomme samfundsmæssigt end det, vi ser nu.

Vi har ikke viden om p.t., at vi skulle stå i en fødevarekrise, og at vi ikke kan få de leverancer, der almindeligvis gælder. Og det er vigtigt, at den private sektor opretholder den almindelige funktion, hvad angår supermarkeder og betjening ved kassen og distribution af fødevarer. Så der er ikke nogen grund til at hamstre.

Men jeg har allerede her til aften hørt de første eksempler derpå, så en opfordring til at blive i almindelige indkøbsvaner. Og det er klart, fra myndighedernes side kommer vi også til at følge denne her udvikling tæt, også at være i dialog med, med erhvervslivet, hvis de her situationer skulle opstå. Men der er ikke nogen grund til, at man hamstrer derude nu.

Spørger: Hvordan skal den 100 personers regel forstås i forhold til mange forskellige steder, hvor der nemt kan være 100 mennesker – i en ikke særlig stor restaurant eller for den sags skyld i et fly, hvor der jo tit er måske 200-300 mennesker, som sidder lukket inde i et fly i ret lang tid. Og jeg kunne blive ved på eksempler på, der kunne let være 100 mennesker, det kan også være i Folketingssalen sådan set. Der kan også være 100 mennesker i Folketingssalen. Det kan være, der er det i morgen, når I skal diskutere denne her lovgivning. Så hvordan skal den 100 personers regel egentlig udmøntes. Lad os så tage restaurant, fly, Folketingssal.

Statsministeren: Thorkild får lov til at svare på det, så kan jeg give et svar på Folketingssalen.

Rigspolitichef Thorkild Fogde: For så vidt angår fly, så tror jeg, man kommer til at se, at den globale flytrafik allerede er kraftigt på vej ned ad, og det tror jeg også vil fortsætte i den kommende tid.

For så vidt angår den præcise tolkning, ja så er det altså ikke over 100 personer forsamlet indendørs. Og det tager selvfølgelig afsæt i de situationer, vi har set i natteliv og andre steder, hvor sådan nogle forsamlinger har kunnet give smittespredning.

Vi kommer til her i de kommende dage selvfølgelig at følge op med mere konkrete vejledninger og mere konkrete tekster på den her grænse.
Men som det også har været fremme i dag, det er ikke grænsen i sig selv, der er afgørende, det er forsamlingen.

Statsministeren: Og det bekræfter jo nok engang, at selvom vi nu går i retning af påbud og også har tænkt os, at myndighederne skal bruge det, så hviler det stadigvæk på danskernes sunde fornuft. Og det vil sige, der skal, på baggrund af det sundhedsmyndighederne har sagt, være mere afstand fysisk imellem os, og man skal tage hensyn til hinanden i den omgang, man har, selvfølgelig ikke mindst, hvis man er syg, så skal man faktisk blive hjemme, også selv om det ikke har noget med corona at gøre.

I ved angår Folketingssagen, så ved jeg, at der er møde i udvalget for forretningsorden i morgen tidlig klokken 8 i forhold til, hvordan Folketinget håndterer situationer omkring stemmeafgivelse i forbindelse med hastebehandlingen. Og det går jeg ud fra, at Folketinget meddeler umiddelbart derefter. Men jeg ved, man er i gang med at afdække, hvordan man sikrer, at der ikke er mere end, end 100 mennesker i Folketingssalen selvfølgelig.
Jeg håber, vi kom... Et sidste spørgsmål!

Spørger: Hvordan kan det her ikke lyde som en opfordring til, at danskerne ikke rejser, for eksempel det er mere det her med, at folk for eksempel skal på udlandsture eller har planlagt ture. Er det jeres opfordring, at folk de aflyser planlagte udlandsture fra nu af?

Erik Brøgger Rasmussen, Udenrigsministeriet: De lande, hvor vi ligger i orange og rød, der er der en klar opfordring til, at man ikke rejser, og det vil sige, der skal man, der skal man gå ud og aflyse. Og der vil de normalt også være rejsebureauer og forsikringsselskaber være behjælpelig med at håndtere det.

Alle andre lande som jeg sagde. Der skal man virkelig tænke sig godt om, inden man tage af sted. Der er en lang række risici, som jeg ridsede op. Og det må man jo gøre op med sig selv, om man er villig til at løbe risiko for at strande, risiko for at blive smittet, risiko for at tage smitte med ud. Vil man det, jamen så igen, vi kan jo ikke sætte, vi sætter ikke politiet ved grænsen eller i lufthavnen og siger ikke, du må ikke rejse, men vi opfordrer klart til, at man tænker sig virkelig, virkelig godt, inden man rejser i øjeblikket.

Statsministeren: Godt! Tusind tak for at I ville møde frem endnu engang og formidle de her for Danmark meget, meget – meget, meget vigtige budskaber. Jeg er ikke i tvivl om, at vi går en svær tid og en hård tid i møde. Men vi skal løfte i fællesskab!
Tak, fordi I kom!