Pressemøde 14.12.22

Pressemøde onsdag den 14. december 2022

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Velkommen til!
Vi har glædet os rigtig meget til i dag at kunne præsentere det arbejdsprogram, det regeringsgrundlag der kommer til at gælde for den regering, som dannes i morgen.
Og I danskere – I har sammensat et Folketing, der skal samarbejde, det gør vi nu mere forpligtende henover midten, end I har været vant til.
Det sker midt i en usikker tid – både for Danmark og for Europa.
Vi er, som I ved, og som I har været vant til, tre meget forskellige politiske partier, som nu indgår i et arbejdsfællesskab med det klare mål at tage ansvar for regeringsledelsen i det her land, men selvfølgelig mindst lige så vigtigt med det meget, meget klare mål at træffe de beslutninger, der skal fremtidssikre vores fantastiske Danmark.

Vi har et mål om at sikre endnu flere danskere i beskæftigelse – både fordi vi grundlæggende tror på værdien af at have et arbejde, men også for at gøre os rigere som samfund.
Målet er, at den strukturelle beskæftigelse skal forøges med 45.000.
Vi igangsætter en række reformspor. Jeg kommer ikke til at gå i detaljer med dem alle sammen, men her vil fremhæve et par stykker:

For det første en grundlæggende og omfattende frisættelse af den offentlige sektor og vores velfærdssamfund. Pengene følger med, når der bliver flere børn, og når der bliver flere ældre.
Vi kommer til at tage et opgør med dokumentation og bureaukrati.
Men mindst lige så vigtigt, så ønsker vi, der står her at frisætte vores velfærdssamfund ud fra en grundlæggende tro på, at børnene, lærerne, forældrene og skolelederen er de bedste til at skabe en god folkeskole og en god grundskole.
Og fordi vi tror på, at de ældre sammen med deres pårørende og medarbejderne og lederne er de bedste til at lave et plejehjem.

Det er også et reformspor, som handler rigtig meget om uddannelse. Mange har talt om det igennem tiden. Nu sætter vi de nødvendige muskler bag, at erhvervsuddannelserne er og skal være noget af det vigtigste i vores uddannelsessystem. Vi kommer til at bruge flere penge der, men vi kommer også til at skabe nye veje både ind i uddannelserne, men også for de unge der vælger en ungdomsuddannelse på erhvervsområdet efterfølgende.

Derudover vil jeg fremhæve et par elementer i et samlet regeringsgrundlag, som er langt og kommer vidt og bredt omkring.
Ambitiøs klimahandling: Danmark skal være klimaneutral i 2045.
Vi skal levere en reduktion på 110 % forhold til 90 i 2050. Det vil sige, vi er nu mere ambitiøse, end vi har været tidligere.
Vi indfører en CO₂-afgift i dansk landbrug, og vi indfører en flyafgift. Og så kommer vi til at bruge mange af vores kræfter på faktisk at komme i mål med de høje klimaambitioner, og det vil sige, selvom det kan lyde kedeligt, så bliver det med et meget, meget stærkt fokus på implementering. Vindmøllerne skal op at stå, og vi skal sikre den grønne omstilling meget konkret.

Vi står overfor nogle store udfordringer i vores velfærdssamfund. Frisættelse er her, i vores øjne, det afgørende våben og det afgørende redskab, vi ønsker at tage i brug, men vi kommer også til at afsætte penge til, 3 milliarder, et lønløft i den offentlige sektor. Og i den forbindelse kommer vi så også til at bede om noget til gengæld. Vi ønsker at se på faggrænser i den offentlige sektor. Og vi ønsker at se på, om vi kan understøtte mere lokal løndannelse.

Så vil vi afskaffe en helligdag. Bede alle danskere om at arbejde lidt mere. Der er krig i Europa, og vi har behov for at styrke vores forsvar, og derfor vælger vi at fremrykke Danmarks forpligtelser i forhold til 2 %-målsætningen i NATO allerede til 2030, og det kommer til at kræve, at alle bidrager lidt mere.

I kommer til at stille mange spørgsmål. Og mange kommer til at diskutere – er det rødt, er det blåt, er det lilla, er det grønt og alle mulige andre farver. Lad mig her prøve at give et eksempel på, at nogen forskellige politiske traditioner møder hinanden.
Skatteområdet – et par nedslag. Vi kommer til at hæve beskæftigelsesfradraget. Det gavner alle, der er i beskæftigelse.
Når vi indfører en flyafgift, så får vi samtidig muligheden for at hæve ældrechecken – det gavner de pensionister, der har mindst.
Så laver vi en ekstra forhøjelse af beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere, fordi vi godt ved, at den enlige mor eller far med nogle børn der passer sit arbejde – ja, der kan tingene engang imellem have lidt sværere ved at nå hinanden.
Så hæver vi grænsen for, hvornår man skal betale topskat. Og vi indfører ny mellemskat. Men oven på det indfører vi så også en top-topskat, som noget nyt i vores skattesystem.

Et andet eksempel på noget, der er rødt og blåt. Vi afskaffer seniorpensionen og seniorjob. Men vi laver til gengæld en Arne+-ordning med nogle forbedrede muligheder for dem, der har behov for en værdig tilbagetrækning.

Der er så mange nedslag i det her regeringsgrundlag, og nu giver jeg ordet videre i første omgang til Jakob og til Lars, jeg vil indledningsvis især til jer to sige tak for et fantastisk godt forhandlingsforløb. Jeg har været på Christiansborg i mere end 20 år, jeg kan faktisk godt, uden at ryste på hånden eller blinke, sige, at det her det er noget af det bedste, jeg selv har deltaget i.
Jeg vil også gerne takke de andre partier i Folketinget for et godt forløb. Mange partier til kunne se, at noget af dét, I har taget med ind til bordet, det vil være afspejlet i det regeringsgrundlag, som nu er vores.

Vi står også i den, kan man sige, lidt særlige situation, at nu er der en regering i Danmark med et flertal bag sig.
Vi er i et arbejdsfællesskab med hinanden. Vi vil ikke komme til i denne her valgperiode at påstå, at vi er enige om alt. Og vi kommer heller ikke til at forsøge at bilde jer danskere ind, at noget, der tydeligvis er kommet ind i regeringsgrundlaget på et ønske fra et andet parti, pludselig er noget, der har groet i vores egen baghave.
Men vi er et arbejdsfællesskab, og det er et arbejdsfællesskab, vi synes Danmark har brug for – både i den situation vi står i, men også fordi at vores vurdering er, at vi tre på vegne af vores partier og sammen med vores parti og sammen med andre partier i Folketinget vil kunne træffe nogen af de beslutninger, der skal til, så vi fremtidssikre Danmark.

Vi er ikke en driftregering, der bare er samlet om det mest basale. Og vi er ikke en regering, der bare lige vil få det til at hænge sammen.
Vi er regering, der kommer til at stile højt og til at sigte højt.
Vi danner ikke denne her regering, fordi det ikke kunne være anderledes, for det kunne godt have været gået anderledes.
Vi vælger hinanden til på det her særlige tidspunkt i vores historie.
Og så danner vi den for at levere løsninger – både på nogen af de grundlæggende udfordringer, men også på nogle områder, hvor vi efter mangeårig politik har kunnet konstatere, at skiftende regeringer ikke har kunnet levere dem. Det er dét, vi sætter os for at gøre nu.

Og med de ord til indledning, så i første omgang ordet videre til dig, Jakob!

Jakob Ellemann-Jensen, Venstre: Tak for det!

Danmark får nu en ny regering. Det er en regering, som de færreste troede var mulig før valget. Det troede jeg heller ikke.
Men det viste sig, at Mette Frederiksen mente det alvorligt, da hun sagde, at hun ville en bred regering, og det spor – ja, det valgte jeg at forfølge. Det er der tre grund til, at jeg har gjort.
Jeg har gjort det for at undgå, at de næste fire år, de skal ledes med afsæt i venstrefløjen. Jeg har gjort det for at sikre mit parti, Venstre, den størst mulige indflydelse, og så har jeg fremfor alt gjort det for at tage et ansvar for vores land i en svær situation, hvor vi har økonomisk krise, og hvor vi har krig i Europa.
Så sammen der har vi dannet en regering, som består af tre partier med hver vores historie, og vi ser forskelligt på mange ting.

Trods vores uenigheder, så har vi besluttet os for at gå sammen i et arbejdsfællesskab med et ambitiøst regeringsgrundlag.
Vi har alle sammen skullet strække os mod hinanden for at kunne nå kompromiset. Men resultatet – ja, det er en reformregering, som nu vil tage fat på de udfordringer, som vores land står over for. Nogle udfordringer, som har været forsømt i alt for mange år. For Danmark har brug for reformer.
Vi har brug for reformer, hvis vi skal betale for en ambitiøs klimapolitik.
Vi har brug for reformer, hvis vi skal kunne sikre, at pengene de følger med i vores velfærdssamfund, når der kommer flere børn, når der kommer flere ældre.
Vi har brug for reformer, som skaffer flere medarbejdere – både til dansk erhvervsliv og til den offentlige sektor, hvis Danmark skal fortsætte med at udvikle sig og blive ved med at være det absolut bedste land i Verden.

Og så har Danmark brug for reformer, hvis vi skal kunne betale for den meget markante og helt nødvendige oprustning af vores forsvar, som vi står overfor.

En oprustning, der er afgørende i en tid, hvor friheden den er truet udefra. Hvor vi igen ser en grusom krig i Europa.
Såvel vores allierede, som de der vil os det ondt. De skal vide, at Danmark er klar til at tage et medansvar for sikkerheden i Europa, og at vi står sammen med resten af den frie Verden.

Venstre har fået sat en, synes vi selv, lang række af borgerlige, liberale aftryk på regeringsgrundlaget – det er vi stolte.

Sammen der har vi besluttet et meget ambitiøst reformmål. Vi vil træffe beslutninger, som samlet set skal skaffe 45.000 ekstra medarbejdere på arbejdsmarkedet.
Det er både potentialer, men det er også konkrete tiltag, som øger arbejdsudbuddet med 27.5000 personer. Det er ambitiøst, og det viser også, hvad der kan lade sig gøre, når man vælger at gå ind i et utraditionelt, usædvanligt regeringssamarbejde.

Vi har også besluttet at lette personskatterne for samlet set 5 milliarder kroner. Det er især skattelettelser i bunden, som kommer alle – der går på arbejde – til gode.

Og så er der markante lettelser i topskatten, hvor 250.000 danskere, de får halveret deres topskat ved, at vi indfører en ny mellemskat, det er mange.

Vi letter også en række skatter for erhvervslivet, så det bedre kan betale sig at drive virksomhed i Danmark.
Og så er vi enige om et skattestop i regeringen, sådan så vi giver danskerne og danske virksomheder tryghed i de kommende år.

Det er alt sammen gode solide Venstre-aftryk på den økonomiske politik, som I ved betyder meget for os i Venstre.

Vi har også besluttet at gennemføre et ambitiøst reformprogram af hele den offentlige sektor. Der skal både laves reformer af jobcentrene og beskæftigelsesindsatsen, af sundhedsvæsenet og psykiatrien, af SU’en, af uddannelserne.
Og så vil vi tilbagerulle tvangsfordelingen af gymnasieelever efter forældrenes indkomst.

Sammen – der vil vi lave en frihedsreform af vores velfærd.

Vi vil udvide det frie valg, og så vil vi sætte den offentlige sektor fri, sådan som Venstre gik til valg på.

Medarbejderne i den offentlige sektor, de vil få friere rammer til at bestemme mere lokalt. Private leverandører vil kunne konkurrere om flere offentlige opgaver, sådan så vi samlet set kan hæve kvaliteten og produktiviteten i vores velfærdssamfund til gavn for os alle sammen – til gavn for danskerne, som nu skal sættes i centrum.

Det er markante reformer af den offentlige sektor, og det kan løfte vores velfærdssamfund til det næste niveau.
Og det er vores fælles ambition i den nye regering.

Vi er også blevet enige om at fremrykke tidspunktet for, hvornår Danmark vil leve op til NATOs målsætning om at investere 2 % af BNP i vores forsvar. Det vil ske i 2030, og det er noget, der har fyldt ganske meget i forhandlingerne.

Derfor så kommer vi også til at tage hul på forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig sammen med Folketinget så hurtigt som overhovedet muligt.

Og i Venstre der er vi klar til at tage fat på arbejdet i den nye regering, som det borgerligt liberale aftryk og indtryk i den regering.

Vi ser frem til at føre en ambitiøs politik for Danmark.
Vi ser frem til at skabe resultater sammen med Socialdemokratiet og sammen med Moderaterne.
Det har været svære forhandlinger. Det har været lange forhandlinger, men det er foregået i en meget konstruktiv ånd, hvor alle har haft et fælles ønske, en fælles ambition om netop at hæve ambitionerne sammen – så tak til især til jer to – til Mette, til Lars – for det samarbejde, vi har haft her undervejs.

Jeg har tillid til, at vi kan sætte en ny retning for Danmark. At vi vil stå sammen, når det bliver svært. Når det stormer, og det kommer det til. At vi vil holde ord. At vi vil gennemføre det ambitiøse reformprogram, som vi har lagt frem i dag – det har jeg tillid til, fordi vi har fundet sammen om at gøre både det bedste og vores bedste for Danmark.

Tak!

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Lars!

Lars Løkke Rasmussen, Moderaterne: Ja, tak for det!

Det er snart fire år siden, jeg åbnede døren sådan lidt på klem til det brede samarbejde hen over midten. Jeg skrev en bog om det i: ”Befrielsens Øjeblik”. Jeg har skiftet og stiftet et parti på den idé – Moderaterne blev valgt ind med 16 mandater på den idé, blev Folketingets tredje største parti, og derfor er jeg på den baggrund selvfølgelig ualmindelig glad for, at den drøm, om man vil, nu kan blive til virkelighed fra i morgen at regne, når en ny regering skabes.
For jeg tror på, at Danmark er bedst tjent med samling fremfor splittelse. At Danmark er bedre tjent med kompromisser end med ultimative krav. Og derfor er jeg for at sige det lige ud, og det er sjældent, jeg sådan set har brugt den formulering, men jeg er sådan set stolt af at stå her i dag og være med til at skabe en ny regering for Danmark, for os alle sammen. Det er på mange måder befrielsens øjeblik igen.

Og især er jeg stolt over de store kompromisser, som det her regeringsgrundlag udtrykker, fordi man kan lave kompromisser på mange måder. Man kan lave lunkne kompromisser, hvor man bare ligesom noterer sig, at man tager mindste fællesnævner, og så kører man med det. Men man kan også lave ambitiøse kompromisser, hvis man tør. Hvis man tør gøre op med traditionelle brudflader, som historisk set måske har blokeret for sund fornuft. Hvis man frigør sig fra fastlåste positioner. Hvis man gør sig fri til at samarbejde på tværs. Hvis man gør sig fri til at tænke forfra og fordomsfrit, så kan man lave ægte ambitiøse kompromisser. Og det er det, vi har gjort.

Og nu sagde Mette med godt 20 års anciennitet, at du stort set ikke har oplevet noget bedre – det har jeg heller ikke selv. Det har faktisk været en ret fantastisk oplevelse at komme ind i et rum, hvor der er ret meget erfaring til stede og så opleve, at den erfaring, vi måske engang imellem har brugt mest til at positionere sig over for hinanden nu pludselig bliver brugt konstruktivt på at tænke højt og tænke anderledes. Det kan altså noget.

Skat fx, som Mette nævnte, hvor vi sænker skatten til alle i job, hvor vi indfører en ny mellemskat, så 250.000 danskere oplever, at deres topskatteprocent bliver halveret – må vi så også indføre en ny top-top-skat for dem med de allerhøjeste indkomster som et eksempel på det.

Udlændinge, hvor vi jo står helt vagt omkring de bærende søjler i en fast udlændingepolitik, det piller vi ikke ved, men hvor vi samtidig trods alt tør udvise det mod at luge et par tidsler væk, og hvor vi med større mod vil kigge på de regler som gælder for udlændinge, der kommer hertil for at arbejde eller studere.
Målrettet siger: Vi vil gerne have nogen flere ensprogede studerende fx.

Tilbagetrækningen – det har været diskuteret, det der ”Arne” – skulle det fjernes? Nej nu laver vi ”Arne+” – en forbedret ”Arne-ordning”. Men gør det jo så på en måde, hvor vi samtidig så tilpasser nogle af de andre ordninger, så vi får én tiltrækningsordning med to døre ind. En visiteret dør, en rettighedsbaseret dør til den samme ordning og på en måde, hvor regnestykket i virkeligheden går i overskud.
Eller velfærden, hvor vi gennemfører den mest vidtrækkende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie. Dropper dogmer og fastlåste positioner og nytænker.
Og vi starter med ældreområdet – starter med at sætte det frit. Frihed til ældre og pårørende. Frihed til personalet. Selvbestemmelse. Livsglæde. Nærvær. Omsorg. Eller klima, hvor vi på den ene side sætter de mest ambitiøse klimamål nogensinde i Danmarks historien, altså jo bl.a. jo målsætningen om, at vi når derhen, hvor vi har et negativt udslip. Og så samtidig styrker fokus på dét, der ligger umiddelbart foran os, altså implementeringen, fordi ét er at sætte mål, noget andet er jo at nå dem. Og her er der fokus på målopfyldelse. Fart og tempo på den grønne omstilling, så vi kan komme fri af Putins gas og svinende brændsler.

Og så er der selvfølgelig mit hjertebarn – sundhedsområdet, hvor vi jo kommer fra forskellige positioner – luk regionerne, lad dem leve, men hvor samarbejde og styrke nu skal vise sig. For i stedet for et lunkent kompromis, så har vi nu besluttet, at vi vil se på det hele med friske øjne til gavn for patienterne, for det er der brug for, så vi sikrer os, at historiske løft på fx kræftbehandling ikke sættes over styr i et sundhedsvæsen, der er ved at sande til.

Og derfor nedsætter vi nu en sundhedsstrukturkommission, som skal bane vej for de nødvendige beslutninger og grundlæggende forandringer, som er forudsætning for at skabe fremtidens sundhedsvæsen – viske tavlen rent, se på det med friske øjne. Få en debat både blandt eksperter, men jo også i befolkningen af et års tids varighed om, hvad er så den rigtige måde at gøre det på i et samspil mellem de højt specialiserede sygehuse, kommunerne, almen praksis, uden på forhånd at have bundet os til, hvordan skal den diskussion ende – andet end at den skal lande rigtigt, sådan at vi får kastet lys over Bermudatrekanten mellem sygehus, læge og kommune og patient.

Så jeg stolt over, at Moderaterne har været med, er med – også over, at vi har kunnet sætte nogle perspektiver ind i samarbejdet som betyder noget særligt for os, fx kulturen, hvor vi nu tager hul på forsøg med et kulturpas målrettet de mange tusinde unge, der hverken er i job eller i uddannelse og som risikerer at ende uden for fællesskaberne, de 45.000 unge der ikke får fodfæste, som den her regering nu vil sætte et helt særligt fokus på.

Og selvfølgelig også de allermest udsatte. Dem som lever et liv, vi andre ikke kan forestille os, milevidt fra vores hverdag. Mennesker med massive misbrugsproblemer, hjemløse, folk der sælger sex – alle dem der af forskellige grunde lever deres liv på kanten, men som skal have et mere værdigt liv.
Den gruppe sætter vi nu særligt fokus på.

De seneste uger har jo været en test på, om vi politikere er klar til at lytte til valgets tale, hvor danskerne jo de facto afmonterede de traditionelle blokke. Det har været svært, men det har heldigvis ikke været umuligt – for hvor der er vilje, er der vej.
Og derfor vil jeg bare gerne slutte af med at udtrykke en særlig stor respekt over for Mette og hendes kolleger fra Socialdemokratiet for at skabe stærke og tillidsfulde dialoger, som har været båret af et fælles ønske om fremdrift og om at sætte ambitionerne højt.
Jeg har igennem de sidste år med stadig større tydelighed oplevet, at vi sådan set har en fælles analyse af Danmarks udfordringer, og nu er der skabt det her rum, hvor vi i fællesskab også kan gøre noget for at løse dem. Det er ret fantastisk.

Også en tak til Jakob og kollegerne i Venstre, som jeg jo kender bedre, og som jeg holder meget af. Og som jeg respekterer dybt for at gøre dét, som er rigtigt – ikke for Jakob, ikke for Venstre, men for Danmark.
For Danmark er bedre tjent med samarbejde og kompromisser end med ultimative krav. Så jeg glæder mig helt ufattelig meget til at komme i gang med arbejdet.

Ja, det var dét, vi ville sige indledningsvis. Og nu er ordet jeres. Jeg tror vi starter med dig, Christine!

Christine Cordsen, DR: Det er jo tydeligt, at I synes, I har haft en god proces, og I er stolte og glade af dét, I er nået frem til.
Men den her regering bliver jo født i en sky af anklager om løftebrud, meget hård kritik fra de andre partier i Folketinget. Bekymrer det jer slet ikke?

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Nej, det gør det faktisk ikke. Og det bliver jo en kunstig diskussion, fordi ligegyldig hvilken regering, der vil blive født i en hvilken som helst flertalskonstellation vil jo aldrig kunne få sin politik igennem en-til-en, altså de enkelte partier. Hele folkestyrets ånd er jo det modsatte. Det er jo, at vi mødes med hver vores afsæt, og så finder vi det resultat, vi mener, er det bedste for Danmark. Og vi har i hvert fald gjort op med os selv, at vi er åbne og ærlige om, at det er tre forskellige partier med forskellige traditioner og forskellig tilgang.
Vi går nu ind i et arbejdsfællesskab for – både at få Danmark igennem kriserne, men også at få truffet nogle af de beslutninger. Nu er der nævnt en række af dem, men jeg vil bare tilføje – vi nedlægger jobcentrene. Vi har sagt til hinanden, nu er det slut med kræftpatienter, der bliver jaget rundt i kommunerne i en beskæftigelsesindsats, som ikke virker. Nu kommer vi igen hen til at skulle føre rigtig socialpolitik i Danmark. Det er jo sådan et eksempel på noget, jeg ikke tror var lykkes ellers. Og det har vi fundet hinanden i i løbet af et par uger. Så vi tager den der diskussion med oprejst pande. Og jeg vil bare sige, altså alle andre partier, der indgår i et samarbejde med hinanden, begår jo i så fald løftebrud hver eneste dag, fordi med 12 partier i Folketinget vil ingen kunne få deres politik igennem en-til-en.

Jakob Ellemann-Jensen, Venstre: Men det gør indtryk. Det gør et kæmpe indtryk, at mange mennesker de har følt – jamen, jeg satte kryds ved det her. Og jeg får ikke dét, som jeg var stillet i udsigt. Og sådan er demokratiet jo.

Vi gik til valg, jeg gik til valg på en blå regering. Jeg gik til valg på at blive Danmarks statsminister. Vælgerne ville det anderledes. Der var 72 blå mandater, og det er ikke nok til at danne en regering.
Og der kan man vælge flere positioner. Én er at sætte sig over med armene over kors i hjørnet og sige – jamen, så kan det være lige meget, lad de andre – dem der har flertal føre politik. En anden, det er dén jeg har valgt. Det er dét, nu skal jeg have den størst mulige indflydelse for de mennesker, der har stemt på Venstre. Nu skal jeg have den mest ansvarlige politik fra Danmark, og det er den vej, som jeg har valgt.

Jeg forstår godt, der er nogen, der står derude og er skuffede og siger, det var ikke dét, vi stemte på. Nej, men det her, det handler om politik. Det handler om indflydelse. Det handler om at føre dét, der er rigtigt, at gøre dét, der er rigtigt. Det handler også om at turde – at turde stille sig ud på den planke. Og det tør vi at gøre i fællesskab.

Christine Cordsen, DR: Og så til noget måske lidt mere jordnært. I vil afskaffe en helligdag. Er det rigtigt forstået, at det er Store Bededag. Og hvis I gør det, skal folk så bare arbejde mere, eller skal man regne med at få mere i løn for at arbejde en dag mere?

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Vi foreslår at afskaffe en helligdag. Og det bliver givet vis Store Bededag. Ikke næste år, fordi vi ved godt, at der kan være folk, der har planlagt noget den dag, så vi skal selvfølgelig i respekt for dét, have den hen i 24. Og hele idéen med det her er jo, at vi har behov for at finansiere nogen øgede forsvarsudgifter. Krigen er rykket ind på det europæiske kontinent. Vi har behov for både at styrke vores nationale forsvar. Vi har behov for at styrke det europæiske – det forsvar vi har sammen med vores allierede i NATO. Det koster rigtig mange penge. Jeg synes personligt, det er relativt billigt sluppet som et land, med krig på eget kontinent, at vi kan gøre mere af dét, vi skal i vores forsvarsalliance og for danskernes sikkerhed ved at afskaffe en helligdag. Så det gør vi altså med, vil jeg sige, meget rank ryg og med meget åbne øjne.

Christine Cordsen: Så det betyder, at man skal arbejde en dag mere uden at skulle regne med at få mere i løn.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Ja altså dét, vi beder danskernes om, det er at arbejde en dag mere, for at vi kan hurtigere kan leve op til vores internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske forpligtelser – ja.

Christine Cordsen: Og så lige … nå

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: TV 2!

TV 2: Hvad betyder det, at I i det arbejdsfællesskab. Betyder det, at når det her regeringsgrundlag, det på et eller andet tidspunkt er udtømt i løbet af et par år, så går I hver til sit, eller hvad skal vi lægge i, at det er et arbejdsfællesskab og ikke en … du ikke betoner så meget, at det er en regering, der er trådt frem her.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Ej, det er en regering, og det gode ved det her regeringsgrundlag, det er, at det er så omfattende, og vi starter op på så mange ting, at vi bliver ikke færdige lige med det samme. Vi kan af gode grunde ikke tage stilling til, hvor vores tre respektive partier er henne ved afslutningen af denne her valgperiode.

Når vi siger, det er et arbejdsfællesskab, så er det altså, fordi vi kommer ikke til på noget tidspunkt, hvad ville være utroligt utroværdigt at påstå, at vi er enige om alt. Det er vi ikke. Altså, det er tre forskellige partier med forskellige traditioner, tilgange til politik, nogen steder også nogle forskellige værdier. Det kommer vi til at være ærlige om, og så kommer vi selvfølgelig til kollektivt at stå på mål for det samlede produkt, i første omgang, nu er det udviklet, og nu skal vi jo i gang med at have det omsat, først og fremmest til nogle beslutninger, og derefter til virkelighed.
Så der er på den måde, man skal forstå arbejdsfællesskabet. Jeg ved ikke, om du vil...

Lars Løkke Rasmussen, Moderaterne: Jo, altså jeg synes, arbejdsfællesskab betyder vi er fælles om at arbejde bl.a. Og der er jo rigtig meget, der skal arbejdes med, og som Mette var inde på, så er det jo også ting, der tager tid.

Der ligger otte reformspor i det her regeringsgrundlag, og hele … ikke hele idéen, men en af idéerne ved at lave denne her regering, det er jo at finde en måde at arbejde på, altså ikke bare i regeringen, men i danske samfund, hvor vi kan tage hånd om nogle store problemer, for det tager tid at få taget noget speed ud af det.
Det at sige, at man vil frisætte elområdet. At man vil sætte medarbejderne i centrum. At man vil invitere de pårørende og det omkringliggende samfund ind omkring vores plejehjem og gøre dem til hjem igen. Få noget ledelse, der kigger indad i stedet for at kigge opad, op mod rådhuset. Få en måde at bruge løn på, hvor man også kan begynde at lønne folk for at løse deres kerneopgave, de er uddannet til og ikke kun kunne forbedre deres løn ved at flytte sig væk fra patienten eller den ældre. Det er jo ikke noget, man bare lige kan beslutte med et fingerknips. Altså, det kræver arbejde, og derfor er der jo i det her regeringsgrundlag – altså, der er jo rigeligt arbejde til flere år. Og jeg tror i virkeligheden, det vil være meget ambitiøst at stå og påstå, at vi med sikkerhed er i mål med det hele inden næste valg.

TV 2: I regeringsgrundlaget her, der er jo en masse kompromisser, det siger I jo også helt åbent, at I er tre partier, der skal finde hinanden.

Hvad har været det største, det sværeste kompromis at lande for jer?

Jakob Ellemann-Jensen, Venstre: Jamen det sværeste har jo været hele tanken om at gå sammen. Altså, jamen – det har det jo, fordi det var ikke dét, jeg gik til valg på. Det ved jeg godt, det gik I til valg på, hver især. Men for Venstres vedkommende, der har det da været tanken om det med at skulle gå i regering med Socialdemokratiet. Det prøvede vi engang i 1978, det var en begrænset succes, tror jeg, man må konstatere. Og derfor, så har vi jo været skræmt ved tanken siden. Og vi har betragtet hinanden som vores respektive hovedfjende, og det har givet en god dynamik i dansk politik. Så selve tanken om at skulle vende sig til at arbejde på en anden måde – jamen, det har jo i bund og grund været den vanskeligste.
Og i virkeligheden det arbejdsfællesskab, som du spørger til, og som bliver godt beskrevet – jamen, det handler jo netop om at sige: Prøv og hør, der er nogen ting, vi kan opnå sammen, som vi ikke ville kunne opnå hver for sig med en ren rød regering eller med en ren blå regering. Og den eneste måde, vi kan opnå det på, det er netop det der med at tage tiden til det. At vi anerkender – jamen, vi kan ikke lave sådan en snuptagsløsning, hvor vi lige sider – jamen, det her det er ordnet i morgen, fordi det forventer medierne, vælgerne, borgerne. Det her det handler om at sige: Nu træder vi lige tilbage, et skridt tilbage, og så siger vi, hvad er det, der er det rigtige at gøre her. Lad os tage tiden til at gøre det. Og det kan vi kun med en så bred regering, som den vi præsenterer.

TV 2: Vil I andre ikke også svare? Hvad var det største kompromis for jer?

Jakob Ellemann-Jensen: Mig!

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Jakob …

Lars Løkke Rasmussen, Moderaterne: Jamen, jeg er ikke efterladt med sådan en følelse af, at jeg skulle have siddet og lavet nogen … altså, men det er jo også, det er jo ikke af nyere dato, at jeg er nået den konklusion, at jeg sådan set tror, det var en god idé at blande de der farver her på en eller anden måde. Og så får man jo ikke, alt dét man vil, og man får måske ikke helt så meget dét, man vil, men alt … der er intet i det her regeringsgrundlag, som for mig ikke peger i den rigtige retning. Og så kan der være nogle steder, hvor man tænker – tænk hvis man havde alle mandater i hele verden selv, så ville man kunne komme hurtigere derhen, ikke. Men jeg ikke sådan oplevelsen af, der er nogle steder, hvor man har skullet tvinge sig selv rundt og gå et andet sted hen, når man havde lyst til … altså, det har jeg ikke.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Og jeg har det på samme måde. For grunden til, jeg også startede med at tale skat, det er jo sådan et sted, hvor vi typisk har stået meget over for hinanden. Men når man ser den samlede skattepolitik, så kan man jo også se, at vi har været her. Og det er rigtigt, den suverænt største skattelettelse gives jo i bunden af vores skattesystem til helt almindelige mennesker, der går på arbejde, og der har vi så valgt, og det har vi faktisk været meget enige om, at det er så de enlige forsørgere, vi har villet gøre noget for.
Jamen, så gør vi noget på topskat, som jo er sådan traditionelt mere blåt og lilla.
Og så laver vi noget, altså nu en top-topskat og giver en ældrecheck, og det er måske mere noget lilla/rødt, i hvert fald top-top … Altså, på den måde peger tingene i meget forskellige retninger …

… tip-top …

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: … og så har vi sat os for – det er noget af dét, jeg personlig er gladest for, det er de 45.000 unge, der i dag hverken er i gang med uddannelse eller arbejde. Det betragter vi som én af vores aller-allerstørste fællesforpligtelse at gøre noget ved. Det er jo kæmpe stort.
Altså, alle de år jeg har været med i politik, der har vi haft en kæmpe restgruppe af unge, som vi jo dybest set som samfund nærmest har opgivet, som hverken er i gang med at dygtiggøre sig og heller ikke kan forsørge sig selv. Tænk nu … vi tre finder sammen om … den opgave føler vi er én af vores aller-allervigtigste opgaver. Vi går i gang nu med en trepartsaftale på det her område. Vi har besluttet os for at lave en børnefond, som skal understøtte noget af det arbejde. Og samtidig med dét tager vi nu nogle livtag ind i vores uddannelsessystem, som vi heller ikke har kunnet finde ud af.
Vi får en mere praktisk folkeskole – nøj, hvor er der godt for de skoletrætte drenge. Mesterlæren kommer tilbage i uddannelsessystemet. Og på den anden side åbner vi så op for nogle flere engelsksprogede studerende. Så mange ting går i forskellige retninger, men der er virkelig nogen … altså, der er jo sådanne elementer i det her, hvor vi har fundet hinanden i – nu gør vi det. Nu hjælper vi de der unge. Og vi vil ikke blive ved med at se på, vi har en stofmisbrugsscene på Vesterbro, hvor folk ligger forhutlede på gaden. Det har vi også tænkt os at gøre noget ved.
Så, jeg synes ikke, der er noget, der på den måde har været svært.

Så går vi videre …

TV 2: … et sidste simpelt spørgsmål …

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Okay …

TV 2: … til de to herrer på fløjene: Hvilke ministerposter skal I have, for jeg antager, at du skal være statsminister, hvad med jer to andre?

Jakob Ellemann-Jensen, Venstre: Vi præsenterer regeringen i morgen.

Lars Løkke Rasmussen, Moderaterne: Jeg går ud fra, vi kommer med på holdet, men det er jo først i morgen, regeringen bliver udnævnt.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Sine, videre til dig!

Sine Vestergaard, Børsen: Jeg vil egentlig gerne vide, om afskaffelsen af Store Bededag, skal det aftales med arbejdsmarkedets parter, eller er det noget, I kan gøre selv rent politisk, når nu I har et flertal?

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Hele vores sigte, og det vil vi gerne sige meget klart, også til Folketinget, det er, at vi vil som udgangspunkt altid se, om ikke vi kan få bredere flertal end bare os. Så man kommer ikke til at se en regering, der siger: Fordi vi har flertallet, så kører vi tingene igennem. Vi vil … vores udgangspunkt er at afdække om, der kan komme flere mandater og flere partier bag de konkrete beslutninger. Det er der, vi starter.

På det konkrete forslag, så vil vi fremsætte et lovforslag ret hurtigt omkring det her spørgsmål.

Og så vil jeg sige, i det hele taget er de tre partier enige om, at alt hvad vi overhovedet kan i de kommende år med inddrage resten af samfundet i de beslutninger, vi træffer, for at være sikker på, vi kommer i mål, hvad enten det er på sundhedsområdet med potentielt nogen store forandringer med patienten i centrum. Det er frisættelsen i friheden i den offentlige sektor, så vil vi invitere resten af Danmark ind i et politisk samarbejde også, men her er det konkret et lovforslag.

Sine Vestergaard, Børsen: Og så det næste spørgsmål, det er, har I en køreplan for, hvilke initiativer her, der skal laves først. Altså, jeg tænker på, der er store reformer af skattesystemet fx, og der er også der her med – ja, generationsskifteskat. Altså, har I en køreplan, så borgere og virksomheder kan vide, hvornår de enkelte forskellige ting kommer til at slå igennem.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Det ærlige svar på det er, det får vi. Vi har, kan vi godt afsløre, forhandlet dag og nat det sidste stykke tid, så vi har ikke en præcis køreplan endnu.
Vi kommer til at sætte nogen af de store udviklingsprojekter i gang. Vi kommer til at træffe nogen beslutninger, men vi kommer ikke til at gøre det hele på én gang. Og vi skal nok vende tilbage, når vi er klogere på sådan en tidslinje i det her.

Værsgo!

Martin Kaae, Jyllands-Posten: Mette, jeg vil gerne spørge til det her med topskatten. Du sagde, da du gik til valg, at topskattelettelser vil ikke være den rigtige medicin, hverken for dansk økonomi eller for danskerne.
Altså, giver du nu så dansk økonomi og danskerne den forkerte medicin, eller var det forkert, dét du sagde i valgkampen?

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Jeg tror ikke, der er nogen af os, der kommer til at sige, at dét, vi har sagt før valgkampen, var forkert. Det er et synspunkt, som har repræsenteret vores parti.
Når vi vælger at lave den skattereform, vi gør, så gør vi det – både, fordi der har været et politisk ønske, især fra de to herrer, om større skattelettelser, end dét Socialdemokratiet gik til valg på. Vi gik til valg på at lave skattelettelser på beskæftigelsesfradraget. Der har været et klart ønske om at lave noget på topskatten. Vi har så valg, kan man sige, en model, hvor der så også kommer en top-topskat nu, der gør, at jeg synes, vi kan balancere tingene.
Jeg kommer ikke til at stå og trække fra eller lægge til på enkelte ord. Jeg synes, når man ser den samlede reform – både ambitionsniveau, men også program der ligger her, så tror jeg ikke, der er nogen, der vil være i tvivl om, at det her vil styrke Danmark – både, fordi der er flere, der kommer i arbejde, fordi vi øger den strukturelle beskæftigelse, men også fordi vi gør Danmark dygtigere, og vi gør Danmark rigere. Vi gør Danmark grønnere. Og det vil jo altid være den rigtige medicin. Og så kan der være enkelte elementer, vi har diskuteret undervejs, men det samlede billede, er jeg ikke et sekund i tvivl om, vil styrke Danmark.

Martin Kaae, Jyllands-Posten: Men det er jo bare, fordi i valgkampen … jeg tror ikke, vi fik det indtryk, at du mente, at topskattelettelser var sådan enkeltelementer eller enkelte dele i … Du førte selv en ret hård kampagne målrettet i hele valgkampen mod topskattelettelser.
Er det nu socialdemokratisk politik, for det var det ikke i valgkampen?

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Jamen, her har vi jo et godt eksempel på, hvad der er forskel på en regering og et arbejdsfællesskab og de enkelte partier. Og Socialdemokratiet gik ikke til valg på topskattelettelser. Vi gik til valg på at hæve beskæftigelsesfradraget. Det har vi så valgt at gøre i fællesskab. Andre partier er gået til valg på topskat, det indfører vi nu i fællesskab. Og så lægger vi nogle ting til, eksempelvis en flyafgift og en top-topskat, og sådan set også, at vi hæver fagforeningsfradraget.
Så en samlet skattepakke ser anderledes ud, tror jeg, end alle partiers skattepolitik. Men det samlede billede det kan jeg fuldstændig stå til mål for.

Lars vil du …

Lars Løkke Rasmussen, Moderaterne: Ja, må jeg ikke bare lige sige, at det er jo også noget med, altså med al respekt, så er det jo sådan en valgkamp, der er jo ikke plads til mange nuancer. Hvis al fairness skal frem, så kan man sige, de fleste af de partier, det var jo ikke så mange, men dem der gik til valg på topskattelettelser, de gik jo så ikke til valg på, at der skulle være en top-topskat, vel. Altså, så kunne man også komme efter dem og sige: Nu har I fået topskattelettelser, men der en top-topskat. Det er da for pokker jo hele rationalet bag det her, det er jo ligesom at frigøre sig fra, hvad man har sagt, sådan meget, meget firkantet og endimensionelt og sætte sig ned og se tingene i en sammenhæng og få nogle nuancer på, ikke.
Og den skatteomlægning, der ligger her – jamen, det er jo en skatteomlægning, der betyder, der er 250.000 danskere, der vil opleve, at deres marginalskat sættes med 7½. Men det er jo så samtidig jo en skatteomlægning, hvor dem med de allerhøjeste indkomster må opleve, at de får en top-topskat på ekstra 5 %, ikke.

Så det er jo hele idéen. Og derfor … men man skal jo selvfølgelig spørge, og det er jo også fair nok, men man vil da kunne finde masser af steder, hvor man ligesom kan holde det her for næsen af folk og sige, det var ikke lige, som du sagde. Og hvis folk bliver ved med altid at stå på dét, de sagde, så kan man ikke flytte noget.

Flyafgiften er et meget godt eksempel på det.
Vi havde selv et forslag om 80 kr. Nogle havde et forslag om 13 kr. Nogle havde et forslag om 0 kr. Og det kan man så slås om i sådan en valgkamp. Når man så sætter sig ind i et rum og tænker sig om og overvejer, hvad kunne det egentlig give, hvis man tør tænke frit og lave en flyskat, der minder om et niveau, man ser i Sverige og Tyskland, der er kun tre lande i Europa, udover Danmark, der ikke har en flyskat. Hvad kan man så gøre for at fremme den grønne omstilling med grønt flybrændstof? Og hvad kan vi så helt konkret gøre med de ældre, som jo ikke får noget ud af de her skatteomlægninger ellers, ikke. Det er jo det rum, vi er gået ind i. Det er jo dét, vi har brugt. Det er jo dét, der er ret fantastisk.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Skærbæk!

Skærbæk: Ja, det er til Mette Frederiksen: Det seneste års tid i hvert tilfald har det stået ret klart, at hvis regeringen ville gå efter at gennemføre Rwanda-projektet, uanset om man kunne få andre lande eller EU med i det.
Hvis man kigget i det papir her, så står der: Det er regeringens mål, at et modtagecenter uden for Europa etableres af EU eller i samarbejde med en række andre lande.
Går denne her regering tilbage til ambitionen fra 19 og ligesom har som forudsætning, at andre lande eller måske endda EU, så skal være med i det projekt, eller vil I stadig gå enegang som land og etablere et modtagecenter i Rwanda?

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Ja, i virkeligheden kan man sige, vi går tilbage til den oprindelige ambition. Fordi dét, der er ambitionen med dét, der også står i det her regeringsgrundlag omkring et modtagecenter, det er, at vi får lavet et nyt asylsystem, og det er vores klare ønske skal etableres. Selvfølgelig vil vi da helst gøre det i samarbejde med andre lande, det har vi i øvrigt også i den gamle regering ment hele vejen igennem, eller via EU.
Hvis du så stiller et opfølgende spørgsmål nu, der hedder: Jamen, kan man så ultimativt forestille sig, at vi kan lave det bilateralt – altså Danmark og et andet land, så er svaret ja.

Skærbæk: Altså, hvor det kun er Danmark og Rwanda, der laver aftalen.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Ja, Danmark og et andet … Vi har i dag et samarbejde og en dialog med et specifikt land, nemlig Rwanda. Det kan også være med andre lande, men ja – ultimativt kan vi gå …, men vi vil da allerhelst gøre det i samarbejde med andre lande. Det siger næsten sig selv.

Skærbæk: Og så til Jakob Ellemann-Jensen. I mandags var Søren Gade ude og forklare det her med, at I begik løftebrud to, kan man kalde det, i forhold til advokatvurderingen af minkkommissionens beretning. Og han sagde – jo men i forvejen havde Lars Løkke været ude at sige, at han ikke bakker op om advokatvurderingen, underforstået – der var ikke et flertal mere. I går lød forklaringen så fra jeres gruppeformand Thomas Danielsen – jamen, det var egentlig Alternativet, der måske ikke var sikre i forhold til at stemme for en advokatvurdering.
Jeg vil gerne spørge dig: Synes du, det vil være en god idé med en advokatvurdering af minkkommissionsberetningen?

Jakob Ellemann-Jensen, Venstre: Det er et af de kompromisser, som vi har indgået undervejs. Og det er noget af dét, som folk de har slået sig på rundt omkring. Det kan jeg godt mærke. Det kan jeg godt se i min indbakke. Og der kommer ikke sådan en advokatvurdering.
Dét, som har været vigtigt for os hele igennem det her, det er at sikre, at der kommer et værdigt punktum for den her sag.
Dét, som er mere vigtigt end noget andet i denne her sag, det er at sikre, at de mennesker, det handler om, de tidligere minkavlere, at de får den erstatning, som de har krav på, og som de har fortjent. Og som de har udsigt til at skulle vente på i rigtig, rigtig mange år. Det er også dét, som Tage Pedersen, der er formand for minkavlerne, har sagt både offentligt og til os, det er: Altså, stop nu den politiske polemik omkring det her og sørg i stedet for at sikre, at vi kan få vores penge, for det har vi brug for. Og det er den vej, som vi har valgt at gå.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Og så er det Berlingske!

Berlingske: Tak!

Jakob Ellemann-Jensen, vi behøver jo ikke minde dig om, alle de gange du har sagt, at du ikke stoler på Mette Frederiksen, og det er ultimativt for dig, at du aldrig vil gøre Mette Frederiksen til statsminister.
Nu står du her. Du har gjort hende til Statsminister. Nu er hun din chef. Hvordan skal vælgerne nogensinde kunne stole på noget, du siger, igen?

Jakob Ellemann-Jensen, Venstre: Jeg gik til valg på en blå regering. Jeg gik til valg på at blive statsminister. Der var 72 blå mandater efter folketingsvalget, og de kunne ikke engang blive enige om at pege på mig som kongelig undersøger.
Perspektivet i at blive statsminister der, det var ikke særlig stort for nu at sige det, som det er. Og derfor, så kan man vælge flere tilgange – altså, som jeg har nævnt det tidligere – man kan vælge den tilgang, hvor man sætter sig hen i hjørnet og er sur over, at vælgerne har stemt forkert. Eller også kan man vælge den tilgang, hvor man siger, nu skal jeg sikre størst mulig indflydelse for de mandater som Venstre har i Folketinget. Og jeg har valgt den tilgang: Var dét jeg gik til valg på – nej, det var det ikke. Var jeg meget ultimativ? Ja, det var jeg. Der er lang vej ned fra det træ. Jeg har ramt nogle grene undervejs. Det har gjort ondt, men helt ærligt – skal jeg lade min egen stolthed forhindre, at vi gør det rigtige. Skal jeg, sådan af frygt for at blive trådt på manchetterne eller få nogle blå mærker, lade være med at gøre dét, der er rigtigt for Danmark. Nej, det skal jeg ikke. Og det er derfor, vi står her. Det er derfor, vi også står her og præsenterer denne her regering i anerkendelse af valgets tale, af respektfor en demokratisk handling og med det ønske at føre mest mulig liberal politik i Danmark. Det synes jeg, vi er kommet igennem med med det her regeringsgrundlag. En ansvarlig klimapolitik. Massive skattelettelser. Er fokus på at sætte velfærden fri, og et fokus på danskerne. Og det synes jeg, vi skylder de mennesker, der har stemt.

Berlingske: Nu kan man forstå i etablerer dét, der hedder en regeringsledelse, kalder I det, vil det sige, du skal være vicestatsminister, men skal Lars Løkke være anden vicestatsminister, eller hvad skal jeres titler være?

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Vi kommer ikke til at sige noget om titler og fordelinger af ministerposter. Vi præsenterer regeringen i morgen.

Dét, vi kan sige noget om, det er, at det er rigtigt, der etableres en regeringsledelse nu, og det er selvfølgelig i respekt for, at det er tre partier, der nu indgår i en regering og ikke et parti, som dét vi har været vant til i Danmark i nogle år. Så vi etablerer en regeringsledelse, som er, kan man sige – ja, ledelsen er regeringen i både dens daglige virke, men jo ikke mindst også i forhold til planlægning og sikre, at vi kommer i mål med regeringsgrundlaget.

Løvkvist!

Kasper Løvkvist, Avisen Danmark: Jeg har et spørgsmål til dig Jakob Ellemann-Jensen. Når man bliver formand for Venstre, så følger det med, at man fra dag 1 er statsministerkandidat. Er du stadigvæk det nu, hvor Mette Frederiksen er din nye chef?

Jakob Ellemann-Jensen, Venstre: Min chef det er Hendes Majestæt Dronningen, eller det bliver det i hvert fald i morgen. Vi betragter statsministeren, det gjorde jeg også tidligere, da det var Lars Løkke som en slags mellemleder … ja, ja, men formaliteterne de skal jo være på plads, ikke sandt. Jeg tror, det er en postgang for tidligt, fordi som vi taler om her tidligere – jamen altså, hvad er perspektivet i det her, hvis vi kigger fire år tilbage, så tror jeg de færreste af os, i hvert fald heroppe, havde forestillet sig, at vi stod her i dag, og at vi havde de kasketter på, som vi har på i dag. Og det er svært at sige, hvor vi står om fire år. Så det afviser jeg bestemt ikke.

Kasper Løvkvist, Avisen Danmark: Vil det sige, at det er slut med, at man som formand for venstre pr. definition er statsministerkandidat?

Jakob Ellemann-Jensen, Venstre: Som formand for Venstre, så er man pr. definition statsministerkandidat, sådan er det. Det er man altid.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Altinget!

Malte Bruhn, Altinget: Jeg har et spørgsmål til dig, Mette Frederiksen. Da du blev formand for Socialdemokratiet og senere statsminister, så var det sådan med en fortælling om, at du ville stå på mål for en mere social-retfærdig politik. Det var et nyt Socialdemokrati. Færre af de her arbejdsudbudsreformer. Nu er det jo et andet billede, vi ser her. Nu er du klar til at lave de her arbejdsudbudsreformer sammen med to borgerlige partier, i hvert fald Ellemann. Det er jo noget, som fagbevægelsen, dine venner i fagbevægelsen er imod. De siger, at den slags reformer, det fører til øget ulighed. Det fører til lavere løn. Kan du lige forklare, altså de mennesker, som du oprindeligt sagde, at du repræsenterede, hvorfor er den her regering ikke en dårlig nyhed for dem?

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Ja, det vil jeg meget, meget gerne sætte nogen ord på, fordi man kan jo ikke være for eller imod arbejdsudbudsreformer. Man kan være for eller imod elementer i arbejdsudbudsreformer. Altså at indtage det synspunkt, at der ikke er flere, der skal i arbejde og beskæftigelse, og vi gør os rigere og dygtigere, det er et mærkeligt synspunkt, det har jeg i hvert fald aldrig, trods alt, selv haft.

Så kan man lave arbejdsudbudsreformer og reformer i det hele taget på mange, mange forskellige måder. Og der vil det jo stadigvæk være arbejdsudbudsreformer, jeg vil være imod, fx hvis man afskaffede efterlønnen eller bare sænkede folks ydelser, dagpenge fx. Det vil jeg ikke synes er en god idé. Det er så heller ikke dét, der er her. Her er der jo tale om reformer, som både har et økonomisk sigte, altså i forhold til både BNP og strukturel beskæftigelse, men som jo også har et indholdssigte. Altså, når vi fx laver en reform nu af universitetsuddannelserne, så gør vi det jo ikke bare, fordi at det skal se godt ud i en tabel, hvad angår arbejdsudbud. Så gør vi det faktisk først og fremmest, fordi vi tror på, vi kan give de unge en bedre uddannelse ved at flytte nogle penge fra et femte år til alle universitetsstuderende, til for nogens vedkommende en universitetsuddannelse, der så er firårig, men hvor der bliver en bedre holddannelse, mere undervisning, mere feedback, mere sparring.
Når vi lægger op til nogle ændringer på SU-området, så gør jeg det som Socialdemokrat, også med afsæt i ret og pligt, altså det er et meget, meget stort privilegium at være ung i Danmark. Man får en skattefinansieret uddannelse, hvis man går i gang med den. Nu siger vi så, SU’en er til normeret studietid, det synes jeg selv er ret og rimeligt, så det er ikke en reform, jeg på nogen som helst måde er imod af den ene eller den anden grund.

Så altså, jeg synes, vi har ramt et meget ambitiøst niveau, 45.000 mennesker i strukturel beskæftigelse. Men vi gør det jo med nogle greb, der bringer os fremad.
Eksempelvis adresserer dét, at vi har 45.000 unge der i dag står hverken uden arbejde eller beskæftigelse, det er frygteligt i sig selv.
At vi skal have flere kvinder med indvandrebaggrunde i arbejde. Det er rigtig, rigtig, rigtig godt.
At flere skal have muligheden for at gå fra deltid til fuldtid – rigtig, rigtig godt.

Og så laver vi, som I ved en skattereform, nogen ændringer på tilbagetrækning og afskaffer en helligdag.
Så omlægger vi i øvrigt også erhvervsstøtten.

Og alt det dér tilsammen er økonomi. Det er vækst. Det er en forstærket dansk økonomi. Men det er godt nok også et samfund, der bevæger sig fremad, og som jo også har, som sin kerne, at flere danskere skal være en del af arbejdsfællesskabet, som vi tre tror på er noget af det aller-allervigtigste.

Malte Bruhn, Altinget: Men altså dine gamle venner i støttepartierne, de har sagt, at det blev for blåt. At det er en ny Mette Frederiksen, der er kommet til her. Der er mange iagttagere af dansk politik, der har sagt: Mette Frederiksen, hun har rykket sig i forhold til først da hun blev formand for S, så statsminister og nu statsminister anden gang.
Altså, deler du det billede? Anerkender du, at du er blevet klogere, og du har rykket dig på den økonomiske politik?

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: altså det gode er jo, at den her … at de ord de er ligesom blevet skrevet, før man læste regeringsgrundlaget. Så det er jo så ikke … det er jo sagt, før man har set indholdet af det her. Og jeg tror, der er nogen, der bliver overraskede, når man læser det her regeringsgrundlag over i hvor mange retninger, det går.
Jeg kan fuldstændig stå på mål for det, og glæder mig i øvrigt dagligt over, at jeg ikke mener det samme, som jeg gjorde for 25 år siden, hvad der ikke ville have været godt for Danmark. Så selvfølgelig flytter man sig undervejs, men indholdet af de her reformer, kan jeg sagtens stå på mål for som Socialdemokrat. Jeg vil endda mene, at en del af dem har nogle meget, meget stærke Socialdemokratiske træk, også nogle andre træk fra vores samarbejdspartnere, men noget af dét, der gennemsyrer det her, det er jo ret og pligt. At man skal gøre sig færdig med sin uddannelse. At man skal have et arbejde, og dem, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, skal ind på arbejdsmarkedet. Det er en hel grundlæggende Socialdemokratisk værdi.

Lasse Danielsen, A4 Aktuelt: Jeg vil gerne spørge ind til denne her afskaffelse af seniorjobordningen og sammenlægningen af seniorpensionen og så Arne-pensionen.

For det første, hvornår kan man forvente, at den her nye model Arne+, eller hvad vi kalder den, den vil blive indfaset.
Og hvad vil det have af betydning for dem, som allerede er på de her ordninger?

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Ja, det kan vi svare meget konkret på, fordi de mennesker, der allerede er omfattet af en ordning, kører videre på den ordning, hvor de er. Og det er ligegyldigt, hvad for en af dem det er. Og det gør vi i respekt for, at mennesker selvfølgelig tilrettelægger både deres livsførelse og deres morgendag på baggrund af de regler, og det gælder i øvrigt også på SU-området, hvor vi har samme tankegang. Så nogen af de større forandringer, vi lægger op til, kommer til at ske i respekt for de mennesker, det omhandler. Det er i øvrigt også et godt eksempel på noget, vi kan sammen. Altså, i mere end 20 år har fx kontantsystemet været kastet rundt, først til den ene side, så til den anden side mellem skiftende regeringer. Nu er vi enige om at gå tilbage til det arbejde, der lå i ydelseskommissionen, og lave et nyt kontanthjælpssystem med alt, hvad dertil hører.
Hvornår vi så præcis er klar til at indfase den ny Arne+ eller værdig tilbagetrækning med to indgange. Det kommer vi til at vende tilbage til, men det bliver i respekt for de mennesker, det omfatter.

Lasse Danielsen, A4 Aktuelt: Og så den der, jeres forslag om at øge lønningerne i det offentlige – I har sat 3 milliarder af til det, som skal udfases over nogle trepartsaftaler.
Jeg vil gerne spørge jer alle sammen, hvad vægter højest i det spørgsmål: Er det at få løst rekrutteringsproblemer eller det lønefterslæb, som lønstrukturkomitéen i øjeblikket er ved at undersøge?

Jakob Ellemann-Jensen: Men det handler jo om, at vi mangler dygtige medarbejdere til at tage sig af os, når vi er syge, eller når vi har behov for hjælp på anden måde, og det bliver vi jo nødt til at se på, hvordan vi skruer sammen på den mest hensigtsmæssige måde. Det er noget, som vi har brugt ganske lang tid på at drøfte. Det her med lokal løndannelse, at du faktisk har mulighed for at belønne medarbejdere uden at skulle forfremme dem til noget andet. Altså, den klassiske fejl, man kan begå, der er jo at forfremme mennesker, der er dygtige til dét, de laver, til at lede nogen, der er dygtige til dét, de selv lavede før.
Lad nu folk blive i deres fag. Lad nu folk passe deres arbejde, de er dygtige til, og så give muligheden for at lave den lokale belønning, som er nødvendig, og som er rimelig, og som vil sikre, at vi alle sammen får de dygtigst mulige arbejdere. Det fylder meget for os.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Lars!

Lars Løkke Rasmussen, Moderaterne: Jeg vil bare sige, når der bliver spurgt, hvad vægter højest. Altså, jeg synes, der er mange ting, der vægter, og så opstår der nogen gange, hvis folk betoner og vægter nogle forskellige ting, en enestående mulighed for at gøre en masse gode ting samtidig. Og det er klart, at der har været en diskussion om bl.a. sygeplejerskernes løn gennem en årrække, som på en eller anden måde skal adresseres, jo også for at genskabe, helt ærligt, noget tro og noget begejstring i store faggrupper, som er vigtige for den offentlige sektor, fordi der er nogen steder en for mistrøstig stemning.
Nogen har givet nogle løfter i valgkampen – fint. Dem tager vi ned, og så handler det jo om at få brugt den situation på en klog måde. Og dét, der er det kloge her, det er, at vi forhåbentlig kan gøre noget, der på én og samme tid gør, at nogle grupper føler en større grad af retfærdighed, og at vi samtidig så kan få skabt, som Jakob også er lidt inde på, altså noget større fleksibilitet. Og det er jo også derfor, hvis man læster regeringsgrundlaget, at der er jo lagt op til, det er en balance, at vi kommer med nogle ressourcer. Det er jo til lønmodtagerne. Og har så en berettiget forventning om, at de så også tilsvarende ligeværdigt den anden vej med fleksibilitet i forhold til arbejdstilrettelæggelse og faggrænser, brug af lokal løndannelse, fordi hvis vi virkelig vil frisætte de der nære velfærdsinstitutioner – altså plejehjemmene, så er en del af det jo også at sørge for, at der bliver lidt større ledelsesrum, hvor hende, der leder det plejehjem også måske lidt bedre end i dag, får en mulighed for at sige: Her er der altså en medarbejder, det kan godt være, hun ikke lige passer ind i sådan nogle skemaer, hvor der står, at det var i dag, du skulle stige i løn, og nu må du aldrig stige i løn mere, men her vil jeg gerne gøre noget målrettet for dig, fordi det er vigtigt for den institution, jeg leder. Så, det er jo lidt det samme som at spørge, hvem har fået flest indrømmelser. Det handler vel om at gøre flere forskellige ting på én og samme tid.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil bare tilføje, at rekruttering synes vi er vigtigt, og så er der altså lidt en tendens i dag i vores velfærdssamfund, at det der … på mange måder jo er det vigtigste arbejde. Altså det med læren med barnet. SOSU-hjælperen med den gamle, sygeplejersken med patienten, det er jo dét, der er velfærdssamfund. Og på en eller anden måde er vi kommet til at honorere, man bevæger sig væk fra de mennesker, det handler om. Derfor står der også i regeringsgrundlaget, at dem der skal være ledere i den offentlige sektor, nu får de mere frihed, og de får mere ansvar, men vi vil også have, at de er mere sammen med dem, det hele handler om – nemlig, borgerne.

Hoffmann!

Henrik Hoffmann, Kristeligt Dagblad: Jeg kunne godt tænke mig at høre, at I lægger op til skattelettelser.
Hvor ansvarligt er det i en periode med brølende inflation. Er det ikke gift at putte mere brænde til målet.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil sige i forhold til inflationen, så ligger der nogle konkrete indsatser næste år. Det gør der også i en vinterpakke til sundhedsvæsenet.
Vi kommer jo til at tilrettelægge vores økonomiske politik afstemt af situationen. Så selvfølgelig kommer vi ikke til at gøre noget, og det gælder måde i den offentlige økonomi og i den private økonomi, der bliver et mål i forhold til en inflation, som vi har behov for at få dæmpet.
Så dét, vi kommer til, når vi kigger på implementering og beslutningskraft, det er selvfølgelig at afstemme det i forhold til den finanspolitiske situation, og hvad der måtte være af ude fra kommende globale påvirkninger af dansk økonomi.
Så glæder vi os i øvrigt over, at inflationen nu begynder at gå den rigtige vej – jeg så, benzinen var nede under 13 kr., det er rigtig, rigtig godt.

Jeg tror, desværre ikke vi når mere i dag. Vi har prøvet at nå så meget, som det kunne lade sig gøre. Der bliver rig lejlighed til både at spørge partiledere, men også senere en nyudnævnt regering, som vi præsenterer i morgen.

Tak skal I have!