Pressemøde onsdag den 26. januar 2022

Statsminister Mette Frederiksen: ”Godaften og velkommen til!”

Vi har holdt 26 pressemøder om corona her i Spejlsalen, og det kan være svært at skelne dem fra hinanden, men fælles for de fleste af dem har været, at vi har talt med alvorstung mine og har haft svære budskaber med.

I aften kan vi begynde at sænke skuldrene og begynde at finde smilet rigtigt frem igen.

For i aften og i dag er en milepæl. Vi står her med en utrolig god nyhed – vi kan nu fjerne de sidste coronarestriktioner i Danmark. Fra den 1. februar, om ganske få dage, så vil Danmark igen være åbent, helt åbent.

Det markerer en overgang til en ny tid for os alle sammen.

Under pandemien, der har vores tålmodighed og vores udholdenhed og vores sammenhold som danskere, der har den været testet. Og i dag, der kan vi sige, at vi bestod. Vi er klar til at træde ud af coronaens skygge. Vi siger farvel til restriktionerne og velkommen til det liv, vi kendte før corona.

Pandemien er her stadigvæk. Men med dét, vi ved nu, så tør vi, der står her, tro på, at vi er igennem den kritiske fase.

Derfor vil vi i dag fortælle om vores tilgang til coronahåndteringen i den kommende tid, men også på længere sigt.

De seneste uger har budt, som alle ved, på meget høje smittetal – faktisk de højeste smittetal undervejs i hele pandemien. Og derfor ved vi godt, at det kan virke mærkeligt og paradoksalt, at vi nu er klar til at fjerne restriktionerne.

Vi har vænnet os til, igennem snart to år, at høje smittetal betød noget andet.
Men undervejs i de her snart to år har vi hele tiden holdt øje med flere forskellige tal på én og samme tid. Og et af de vigtigste tal har selvfølgelig været, hvor mange danskere, der er alvorligt syge med corona. Den kurve, dén er knækket i Danmark.
Med en fælles indsats, som samfund, der er det lykkedes os at bryde sammenhængen mellem antallet af smittede og antal af danskere, der er og bliver alvorligt syge og indlagt med corona.

Det skyldes ifølge sundhedsmyndighederne primært to forhold.
For det første, at så mange danskere har valgt at blive vaccineret. Tak!

Mere end 3½ million danskere har nu fået det vigtige tredje stik.
Og blandt danskere over 65 år, der gælder det, at 94 %, næsten alle, har valgt at få det tredje stik.
Det betyder, at Danmark ligger helt i top internationalt.

Alene siden Omikronen, den ramte os på det tidspunkt, hvor vi ikke endnu vidste, hvordan vi skulle udtale ordet – det er 1½ måned siden, længere tid siden er det ikke, der er der blevet givet 3,3 millioner vaccinestik i Danmark. Det er en kraftpræstation af alle jer, der har været involveret.

Den høje tilslutning til vaccinerne, det viste sig at blive dét, vi troede – nemlig vores supervåben. Og det har givet os et stærkt værn mod den smitte, der stadigvæk er i vores samfund.

For det andet er det myndighedernes vurdering, at selvom Omikron er meget mere smitsom, det oplever vi alle sammen, end de tidligere varianter vi har skullet slås med, så giver den altså typisk et mildere sygdomsforløb end Delta-varianten, vi havde før.

Samlet set, så står Danmark nu et rigtigt godt sted.

Og derfor har regeringen på baggrund af epidemikommissionens indstilling besluttet, at corona ikke længere skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.

Dét betyder, at fra den 1. februar, så er der ikke længere restriktioner i Danmark.
Det er helt ærligt fantastisk, at det er dér, vi er.

Når det er sagt, så ved jeg godt, at nogen af jer, der lytter med i aften, stadigvæk er bekymrede.
Coronaen er her, og den vil fortsat være iblandt os. Ældre, sårbare, alvorligt syge – dem har vi stadigvæk et særligt og vigtigt ansvar for at passe på. Og det ansvar bliver vi nødt til stadigvæk at løfte sammen. Det gælder selvfølgelig ikke mindst, når vi er sammen med vores sårbare – familierne og i andre sammenhænge – det kan være på sygehuse, det kan være på plejehjem, og her kommer epidemikommissionen til at have meget, meget klare anbefalinger i forhold til at passe på de mest sårbare – mundbind og andre ting. Det kan være krav om mundbind og visning af coronapas for besøgende udefra, regelmæssige test.

En meget, meget kraftig appel til os alle sammen her i glæden over, hvor langt vi er kommet, og hvor godt det går, at vi bliver ved med at passe på dem, vi hele tiden har skulle passe aller-allerbedst på.

Og derfor også en meget, meget klar appel fra vores side i aften til at vi i fællesskab viser hensyn til dem, der med rette fortsat frygter at blive smittet.
Alle skal føle sig trygge, også i et åbent Danmark.

Om en måned er det to år siden, at den første dansker fik konstateret Covid-19. Det har været to lange, og det har været to hårde år.
Selvom vi i dag kan drage et lettelsens suk, så er der mange i Danmark, der selvfølgelig spekulerer i og på, hvad fremtiden måtte bringe.

Hvis der er noget, vi ved her efter to år, så er det, at Covid-19 er uforudsigelig. Og når vi nu udfaser de sidste restriktioner, så gør vi samtidig klar til at kunne håndtere, hvis der fx i efteråret opstår nye alvorlige varianter. Men helt grundlæggende er det vores klare vurdering, at vi står på kanten til en helt ny og meget, meget bedre situation.

Konkret tænker vi det nu i tre faser.
På den helt korte bane, resten af vinteren, det er fase 1. Restriktionerne bortfalder. Vi skal stadig passe på de sårbare. Vaccinationsindsatsen, den fortsætter, bl.a. med fjerde stik til de allermest udsatte grupper. Og der forventes fortsat at være nogen enkelte regler i forbindelse med indrejse til Danmark.

Derudover vil myndighederne have generelle smitteforebyggende anbefalinger, men det bliver nu i høj grad os som enkelte borgere, ude på den enkelte virksomhed, institutioner, at efterleve dem.

Vi har rigtig mange, der er smittede lige nu. Vi forventer højere smitte i den kommende tid. Og når vi på et tidspunkt når toppen, hvad der forhåbentlig ikke er så lang tid til, så skal alle også indstille sig på at nedstigningen fra toppen kommer til at tage tid.
Med andre ord, der vil være udbredt samfundssmitte i lang tid.
Og for nu at bruge et nordjysk udtryk om dét – det bliver bøvlet i den kommende tid. Vi mærker det alle sammen – ikke mindst os, der er forældre. Mange vil være syge. Der kommer til at være aflysninger. Det kan være svært at få vagtplaner til at hænge sammen på arbejdspladser, skoler, institutioner. Og vi kan ikke gøre andet lige nu end at appellere til, at vi alle sammen finder det gode humør frem i vores rejse igennem denne her vinter. For det bliver bøvlet, og det bliver besværligt. Men alternativet, det ville være at fastholde restriktioner, som i vores øjne ikke længere er proportionale, og det vil vi selvfølgelig ikke.

Vi har stået på mål for nedlukninger og for restriktioner, når det har været nødvendigt igennem to år. Men vi har hele tiden sagt, at vi ikke har restriktioner, der ikke er nødvendige – og de er ikke længere nødvendige.

Når vi så kommer ud af vinteren og kommer ind i foråret, så forventer vi en fase to –forår henover sommeren, givet også ind i efteråret – et åbent Danmark, hvor coronaen forhåbentlig ikke kommer til at spille nogen særlig rolle.
Her bliver myndighedernes opgave først og fremmest at overvåge og med udgangspunkt i anbefalinger fra den ekspertgruppe, der arbejdede sidste år, at forberede en fase tre i indeværende år.

Og det er, når vi kommer ind i efteråret eller måske vinteren, så vil sæsonen igen være imod os – nye varianter kan opstå, og der er det helt afgørende, at vi er meget velforberedte.

Det er meget muligt, at vi skal vaccineres igen. Det kan være, at der er grupper, der skal vaccineres – ældre, sårbare. Det kan også være, vi alle sammen skal have et fjerde stik. Ligesom der igen kan blive behov for flere test.

Både regering og myndigheder – vi vil gøre alt, hvad vi kan for, at vi som samfund er så godt rustet som overhovedet muligt til, hvad der end måtte komme.

Når nu vi lægger den kritiske fase bag os, så vil vi tage fat på en anden stor opgave – gøre vores sundhedsvæsen stærkere, bedre. I de seneste to år, der er der mange behandlinger, der er blevet udskudt. Det har skabt en pukkel af operationer og behandlinger, som vi skal have afviklet. Og som alle ved, så bliver der mange steder i vores sundhedsvæsen løbet alt for hurtigt.

Inden længe, der fremlægger vi regeringens forslag til en sundhedsreform – målet er at skabe et mere robust sundhedsvæsen. Behandlingen skal tættere på. Mere forebyggelse – et sundere og længere liv for danskerne.

Det er med optimisme, at os, der står heroppe i dag, nu kigger fremad.
Foråret er på vej. Dagene bliver længere. Og foran, der venter os en sommer med krammet tilbage, samvær, koncerter, fester og festivaler igen. Alt dét mange af os har savnet.

Når vi er kommet så langt og så hurtigt, så er det altså resultatet af en kraftpræstation af os alle sammen. Den enkelte danskers adfærd og opførsel igennem de seneste to år.

Tak – tak til, at så mange tog ansvaret på sig. Tak til alle jer, der har taget imod vaccinerne. Tak til alle jer, der har passet på hinanden og vores fællesskab og vist det samfundssind, vi ikke kunne være foruden.
Det gælder alle jer børn og unge. Det gælder vores ældre, børnefamilier, erhvervsliv, institutioner, organisationer – alle har I bidraget til at få Danmark sikkert igennem en svær tid.
Tak til sundhedspersonalet og alle de mennesker og alle de myndighedspersoner, der har stået bag en imponerende indsats for at behandle, vaccinere, planlægge, indkøbe og alt det andet, der har været påkrævet igennem snart to år. Det er ikke lykkedes uden jeres indsats.

I Danmark, der valgte vi at stå sammen på det mest kritiske tidspunkt, og det har vi nu gjort i snart to år. Derfor står vi et rigtigt godt sted nu. Og det kan alle med rette være stolte af.

Og med de ord til indledning, så vil jeg i første omgang give ordet videre til sundhedsministeren.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, tak for det.

Ja, det er stort set to år siden, vi startede på det her. Jeg kan godt være ærlig og sige, at det føles nærmest som om det er mindst 10 år, vi har arbejdet med det her. Men vi er faktisk nået målet – målet om at få dekoblet smittetallene fra belastningen på vores sundhedsvæsen. Dét, der har været vores helt store opgave, og som alle landes opgave, at sikre, at vi kan leve så normalt som overhovedet muligt. Det er dét, vi kan genindføre nu her.

Og det skyldes jo vores stærke opbakning til vores vaccineprogram, og at Omikron har vist sig at være mindre sygdomsbelastende end de tidligere varianter. Og så har man altså fået en indstilling fra Epidemikommissionen, som er hel klar. Vi har spurgt de uafhængige eksperter, der rådgiver os. Og jeg kan også oplyse, at jeg har haft møde i dag med alle Folketingets partier, og der er en entydig opbakning til det her skridt, at vi altså nedklasserer … Covid-19, så det ikke længere er en samfundskritisk sygdom – og dermed, at vi vil fjerne de restriktioner, som ellers stadigvæk gjaldt.

Det gør vi i en tid, hvor vi jo ved, smitten er høj – det kan vi se hver dag, når vi melder vores tal ud. Og i en tid, hvor vi kan se, vi har ikke endnu nået toppunktet, men toppunktet nærmer sig, og så vil vi altså få en situation, hvor vi begynder på et tidspunkt inden længe at kunne se, at smittetallene begynder at falde igen her.

I den periode, før vi ser den for alvor faldt – jamen, så giver det problemer rundt omkring i samfundet. Og det giver besværligheder. Det giver bøvl. Men det vigtige er, det ikke overbelaster vores sygehuse. Og hvis man ser på vores sygehuse – antallet af patienter på intensiv med corona, så er det tal faldende. Hvis vi skruer tiden bare 20 dage tilbage – den 6. januar, der havde vi 82 indlagte på intensiv. Det tal er i dag nede på 40 – nede på 40.
Og når vi studerer opgørelsen over den medicin, der gives på sygehusene, så kan vi se, at antallet af patienter, der indlægges med alvorlig Covid-19-sygdom, er faldende – altså, det er primært sygdom i de nedre luftveje. Det gælder både på de medicinske afdelinger, og det gælder også på intensiv.
Så med vores revaccination og med Omikron, så har vi langt færre indlagt i forhold til smittede. Færre med alvorligt forløb. Og vi har færre på intensiv.

Vi har også noget stærk viden om varianter, som mange lande kigger på os for at finde ud af – få sidste nye om varianter. Og vi ved, at der er to undervarianter under Omikron – BA1 og BA2. Og i Danmark kan vi se, at BA2 begynder at dominerer nu med 63 % af vores Omikron-tilfælde. I mange andre lande, der kan vi se data, der ligner det, det er BA1, der stadigvæk er den dominerende.

Hvorfor det er sådan, er vi jo ved at undersøge. Der er ikke noget, der tyder på, at BA2-varianten skulle give mere sygdom, men den må altså være mere smitsom. Og at vi ser den først i Danmark og rapporterer de tal ind til vores samarbejdspartnere internationalt, det er der ikke nogen entydig forklaring på. Det kan selvfølgelig hænge sammen med vores meget intensive test-setup, og vores stærke segmentering, så vi har et fuldstændigt nøjagtigt billede af, hvad det er for nogle varianter, der skyller igennem vores befolkninger.

Angående test, så er vi i gang med at skrue ned for testkapaciteten, men vi kommer ikke til at forlade sådan noget som hjemmetest og heller ikke PCR-test. Det vil være sådan stadigvæk, at myndighedernes anbefaling er: Skal man være sammen med mange mennesker, særligt sårbare, særligt ældre – jamen, så er det altså en god idé at tage en hjemmetest på forhånd. Og vi fastholder også et PCR-spor, så man kan få tjekket, om den positive hjemmetest nu også er positiv, eller hvis man har symptomer.

Så vi fortsætter med en stærk epidemiovervågning, som tager udgangspunkt selvfølgelig i vores nationale data, men også alt, hvad vi får at vide, fra vores internationale samarbejdspartnere. Og det er altså testdata, det er spildevandsprøver, indberetninger fra læger og måske vigtigst af alt den omfattende variantovervågning, som er i verdensklasse. Dét gør, at vi i Danmark kan reagere hurtigt, hvis der sker en uforudset ændring af epidemien – det var dét, vi så i december måned, og der reagerede vi så hurtigt, som vi gjorde.
Og vi supplerer selvovervågningen af data, vi får fra WHO og ECDC, som også leverer fremragende data til os.

Omkring netop varianter, og hvad der kan komme udefra af varianter – jamen, så er det sådan, at Epidemikomissionen har indstillet, at der fortsat skal være regler for test m.m. ved indrejse i foreløbig fire uger. Det kræver, at Folketingets partier giver opbakning til dét, og det afventer jeg stadig et svar på. Forventningen er, det får vi svar på på fredag fra Folketinget. Det vil primært gælde for ikke-vaccinerede og ikke tidligere smittede, som så skal have en test, når de rejser til Danmark for netop at værne os mod nye varianter.

Danmark er altså et af de første lande nu, der kan hæve alle restriktioner. Og vi ved, at der er mange lande, der kigger på, hvad Danmark gør, ligesom vi kigger på, hvad andre lande gør. Vores besked til dem er, at hvert land har sine egne data. Hvert land har sit eget sundhedsvæsen. Og ikke mindst hvert land har sin egen revaccinationsindsats.

Situationen i Danmark er, vi har denne her dekobling mellem smitte og indlæggelsestal – smitte og intensivpatienter. Og det er fortrinsvis på grund af den meget stærke opbakning i befolkningen til revaccinationer. Hvis man ser på dem over 50 år – jamen, så er vi på 90 % har fået tredje stik af dem over 50 år i Danmark. Det er nogle helt enestående tal, som netop gør, at vi sikrer, at Omikron er der. Den smitter meget, men den giver slet, slet ikke så mange indlæggelser, så mange alvorlige sygdomsforløb. Og det er baggrunden for, at det er trygt, og det er det rigtige at gøre nu.

Tak.

Statsminister Mette Frederiksen: Søren, værsgo.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm:

Mange tak.

Og først og fremmest godaften til jer, der ser med derude og beklager, at vi endnu engang må genere jer i bedste sendetid. Vi har stået her rigtig, rigtig mange gange, og jeg har selv fuldstændig mistet tallet på, hvor mange pressekonferencer, jeg har deltaget i. Man jeg kan huske rigtig mange af dem. Og jeg kan huske, at vi har stået her før i Spejlsalen – både med alvor og med glæde. Og der er mest glæde i stemmen i dag. Det er der absolut ingen tvivl om. Om det er sidste gang, vi generer jer i bedste sendetid, det kan jeg ikke love, men jeg ved i hvert fald, vi været her mange gange.

Og nogle af de pressekonferencer, jeg kan huske her bare på det seneste, det er fx i slutningen af august i år, hvor vi stod her, og der havde vi fået vacciner nok. Jeg havde selv en kæmpe stor opfordring om at tage vaccinerne, der var rigeligt af dem – der var ingen ventetid. Jeg brugt på det tidspunkt billedet af en dæmning. Vaccinerne var den dæmning, som vi kunne dæmme op for både i smitte og i meget høj grad sygdom. Jeg sagde også, at der nok ville være nogle sprækker i dæmningen, ligesom der er i langt de fleste dæmninger.

Allerede på det tidspunkt, der kunne vi se, at særligt vaccinerne gav os en kæmpe stor tryghed, så der i slutningen af august løftede vi jo sløret for, at vi overvejede, at sygdommen ikke længere skulle være samfundskritisk, hvad den så blev i starten af september, … og så var der nogle måneder uden restriktioner.

Så kan jeg huske, vi stod her igen i starten af november og argumenterede for, hvorfor det var nødvendigt igen at indføre coronapas som en relativ mild restriktion, fordi vi kunne se, smitten steg, hvad vi sådan set havde advaret om allerede, da vi stod her i august, at vi vil se smitte i vinteren, hvad vi også fik.

Og så husker jeg, at vi i slutningen af november – både skulle orientere om noget med vacciner, men også skulle fortælle om den her nye variant. Og så kan jeg huske, at vi havde rigtig, rigtig travlt i december. Der stod vi her flere gange, så man næsten blev forpustet – både i vores …, men også jer, der ser med derude i forhold til de forskellige fremrykkede tiltag, som vi lancerede og også i forhold til de kæmpestore omlægninger og fremrykninger, som vi lavede af vaccineprogrammet.
Og nu står vi så endnu engang her og relativt kort efter faktisk kan lette alle restriktioner.

Og det er mindst tredje gang, at Danmark går forrest i forhold til at lempe restriktioner. Jeg kan huske det efter påske 2020, hvor vi var et af de første lande, som åbnede skoler og institutioner. Vi var det, som jeg lige har nævnt her, i sensommeren i år, og nu for tredje gang igen, så kigger Verden på Danmark.

Og hvorfor står vi så i den helt unikke situation, hvor vi med sikkerhed i stemmen tør lempe alle restriktioner nu. Og der er væsentligst to grunde til det.
Det ene, det er selvfølgelig Omikron-variantens natur. Den har overtaget hurtigt. Den dominerer nærmest fuldstændigt, og den er mindre sygdomsfremkaldende end alle de tidligere dominerende varianter.

Så skal vi huske, vi havde Delta, som var mere synliggørende end Alfa, som vi havde før, den såkaldte britiske variant, og som var endnu være end dem, som vi havde før. Der var Wuhan-varianten.
Og der kan man sige med Omikron, der er vi nu ret sikre på, at der bevæger vi os hen imod noget, som er mindre sygdomsfremkaldende, men mere smitsom end den oprindelige ting, der ramte os fra Kina i foråret 2020.

Og den anden kæmpe store grund til, vi står her i dag, det er immuniteten. Den immunitet, vi har fået fra vacciner, men også den immunitet, som vi får fra smitten og rigtig mange får begge dele. Der er mindst 1½ million, formentlig det dobbelte, i Danmark, som har været smittet med den her variant eller en af de tidligere. Plus, at vi jo har en tårnhøj dækning på vaccinerne.
Så det er den væsentligste grund til, vi står her i dag i Danmark, at vi kan gøre dét.

Og der er lidt en tendens til, at gøre tingene sort/hvidt. Altså, tog vi fejl. Er det bare en forkølelsessygdom, hvis vi snakker om sygelighed. Det er den ene side.
Så er der nogle der siger, vi blev ramt af en pest, og nu står I bare her – er det bare en forkølelsessygdom.

Hverken det ene eller det andet er sandt. Omikron-varianten kan give grund til rigtig alvorlig sygdom, særligt hos uvaccinerede, men også hos ældre og svækkede, som måske ikke …, hvor vaccinerne ikke har virket godt nok, og som simpelthen har haft for mange risikofaktorer.

Og det samme handler om immuniteten, der har også været rigtig meget frem og tilbage: Jamen, virkede vaccinerne ikke. Var det derfor, det hele blusser og igen – eller skulle man bare satse på naturlig flokimmunitet.
Og igen bliver det sådan noget enten eller. Og igen så ligger sandheden i begge dele.

Og vi har faktisk prøvet her, netop fordi vi kan se, at vi har den kæmpestore immunitet, så har vi faktisk prøvet at beregne på, hvor meget immunitet har vi egentlig sådan cirka lige nu i Danmark, og hvor kommer immuniteten fra.
Hvor meget immunitet har vi igen for at blive i dæmningen i forhold til at beskytte mod smitte. Hvor meget har vi mod at beskytte mod sygdommen.

Og der kan vi se, at vi har en enorm høj immunitet i Danmark. Der er måske ca. mindst 80 % af befolkningen fra vugge til grav, som er rigtig godt beskyttet mod alvorlig sygdom.
Det er derfor, at vi kan stå i Danmark i dag og have mindre end 40 indlagt på intensivafdelingen i Danmark, som er coronasyge. Fordi der ligger også folk på intensivafdelingen, som ikke er coronasyge, selvom de er smittet med corona. Det er også nyt.
Og det er dén kæmpe høje immunitet, som gør, at vi nu kan slække for det igen. Fordi vi har så få uvaccinerede, og fordi vi har den høje revaccinationsdækning.

Men vi skal samtidig også være ærlige at sige, at smitten selvfølgelig også giver immunitet, og det er ikke, fordi at det er fantastisk, at Omikron bare buldrer løs. Vi skal stadigvæk prøve at dæmpe den så meget som muligt, men vaccineneimmuniteten giver os en dæmning, som kontrollerer den smittespredning med Omikron. Det er igen et helt fantastisk sted, vi står. Ellers var vi blevet væltet over ende af Omikron – også med sygdom.
Så de to ting gør, at Danmark står et helt fantastisk sted.

Og hvis jeg bare skal runde af og sige, hvad ser vi så ind i på den korte, mellemlange og mere langsigtede …, det kan jeg ikke sige. Vi vil få mere smitte, mere immunitet. Heldigvis er der rigtig mange, der stadigvæk tager vaccinen, så på den korte sigt, så kan vi nok forvente, at smitten måske begynder at bøje af, også før sæsonskiftet, som vi heller ikke ved kommer … Om den så holder til at beskytte os mod næste vinter, om der kommer nye varianter – det kan vi af gode grunde ikke se.

Men vi ved, at vi har fat i de rigtige håndtag med immunitet og vacciner.
Og det er derfor, vi står et helt fantastisk sted i Danmark nu.
Så tak til alle jer, der har taget vaccinerne!

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det, Søren.

Og slutter vi med Serum Instituttet. Thyra, værsgo.

Tyra Grove Krause, Serum Instituttet: Ja, er der noget, vi har skullet vænne os til under denne her pandemi, så er det, at vi hele tiden har skullet omstille os. Og den omstilling, vi står over for nu, det er jo en af de helt store.

Og for lige at forklare at forklare lidt mere i detaljer, hvad det er, vi forstår ved den her dekobling, som vi har talt om, der har jeg taget denne her figur med, og den viser antallet af dagligt smittede eller antallet af dagligt indlagte på intensivafdeling i 2021, og vi er nu her 2022.
Og dét, vi kan se, det er, at under den anden bølge, der havde vi omkring 140 indlagte på intensivafdelingen. På det tidspunkt havde vi omkring 4.000 daglige antal tilfælde.

Og dét, vi ser nu, det er, at da vi toppede med det højeste antal indlagte i denne her sæson, der var vi oppe på omkring 80 dagligt indlagte. Og man kan sige nu, der ligger vi med 10 gange højere smittetal dagligt, end vi gjorde under anden bølge – og alligevel, så ligger vi helt hernede, når vi ser på antallet af intensivindlagte.
Så den forskel vi ser fra toppen af bølgen her og så hertil, det skyldes vaccinerne. Men man kan sige, dét fald, vi har set siden midten af januar i antallet af intensivindlagte, det skyldes, at Omikron giver mindre alvorlig sygdom.

Så det her, det er, det er ligesom et hold data, der peger på den her mindre alvorlighed af Omikron. Men vi har også andre data, der viser, at der er færre indlagte, som har behandlingskrævende Covid blandt dem, som vi registrerer.

Nå, men det som alle gerne jo kunne tænke sig at vide inkl. mig selv, det er, hvornår topper denne her epidemi så. Og der lavede vi nogle fremskrivninger, som vi fremlagde i starten af januar, hvor vi forventede, at når vi nåede slutningen af januar, så ville vi nå op til de her 55.000 tilfælde, og så ville epidemien klinge af. Og baggrunden for, at epidemien den skulle falde på det tidspunkt, det er simpelthen det her, at der er for få modtagelige, sådan at virus simpelthen løber langsommere.

Man kan sige, der er nogle antagelser, der har ændret sig lidt i forhold til de her modeller siden da. Vi har fået en ny spiller på banen, og det er den her BA2-variant af Omikron. Og det er rigtigt, den ser ikke ud til at være farligere end den oprindelige Omikron, vi nu kalder for BA1. Men der er noget, der tyder på, at den er mere smitsom, særligt fra uvaccinerede, men at den også i højere grad kan smitte folk, som er vaccinerede.
Og det betyder altså, at det her toppunkt af epidemien, det kan blive lidt højere, og det betyder også, at det kan række lidt længere ind i februar måned.

Til gengæld, så har vi også nogle data, der kunne trække lidt i den anden retning, at det vil komme før, og det er det her med, at vi må forvente, at der er et højere mørketal nu, fordi vi har rigtig mange smittede, og vi ved, at Omikron giver mildere symptomer, så der er også nogen, der formentlig ikke bliver testede.
Vi kan også se, at der er en meget høj positivprocent nu – 1 ud af 4 tester positiv.
Og så ved vi også, at der bliver brugt mange hjemmetest, og det er ikke sikkert, at alle dem, der har en positiv hjemmetest går ned og bliver PCR-konfirmeret, selvom at det vil vi kraftigt anbefale. Men det kan trække lidt i den anden retning – at bølgen faktisk måske kommer allerede i slutningen af januar.

Omikron-bølgen har allerede toppet i nogle lande. Det har den i England og i Irland, og det ser også ud til, at den er på vej til det i Spanien.
Så altså man kan sige, fordi at vi ikke har nået det her toppunkt endnu, så stod der også i den risikovurdering, vi leverede ind til Epidemikommissionen, at vi altså også i den kommende tid kan forvente stigende smittetal, som også kan medføre nogle afledte stigninger i antallet af indlæggelser.
Men som sagt er der ikke nogen alarmklokker, der ringer, i forhold til antallet af alvorligt syge Covid-patienter på hospitalerne. Så det mener vi godt, at der er rum til.

Men altså, der er selvfølgelig stadigvæk nogen hårde uger forude, hvor der vil være mange syge. Der vil være mange, der vil være hjemme med deres barn, der er syge. Og der vil også være måske nogle flere indlæggelser.

Men når vi er igennem denne her Omikron-bølge, så er det, vi står et bedre sted. Og det gør vi, fordi vi vil have en styrket immunitet – både med vaccinerne, og så med den immunitet vi får efter smitte, og det vil altså gøre, at vi også er bedre parate, når der kommer nye varianter, at de forhåbentlig vil kunne have et mildere forløb hos os.

Og de her varianter, de vil jo komme på et eller andet tidspunkt, fordi det ved vi. Det kender vi virus godt nok til at vide, at det hele tiden vil ændre sig.

Men selvom restriktionerne lempes i dag, så lemper vi altså ikke på overvågningen, så vi bliver ved med at overvåge virus på den måde, som vi hele tiden har gjort, og følge smittesituationen. Og vi skal nok sige til, hvis det er, at der skulle ske noget, som bekymrer os. Men lige nu, der ser det rigtigt fredeligt ud.

Statsminister Mette Frederiksen: Godt!

Det var dét, vi ville sige som indledning.

Og nu åbner vi op for spørgsmål.

TV2 først.

TV2: … kan ikke høres …

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, denne her gang står vi i januar, hvor hvis man husker tilbage til januar sidste år, så var Danmark lukket ned, og vi var igennem, skulle det vise sig, en meget, meget lang nedlukning.
Også en længere nedlukning sidste vinter end i første forår – altså foråret 2020.

Denne her gang, der så vi sådan set ind i en vinter, hvor vi nok forventede stigende smitte, men hvor vi også havde ret godt styr på epidemien med den velkendte Delta-variant. Og så kommer Omikron, ændrer spillereglerne igen. Vores vurdering var på det tidspunkt, at det var nødvendigt at købe os noget tid i Danmark til at få givet så mange som overhovedet muligt især det tredje stik, og det lykkedes.

Og jeg vil sige, da vi stor her i december med Omikron, med en delvis nedlukning af samfundet, der var jeg ret sikker på …, der var flere, der spurgte på det tidspunkt: Tror I børnene kommer tilbage umiddelbart efter nytår. Det turde vi godt sige ja til, fordi det var så vigtig en prioritet. Men jeg var da usikker på, hvad var det for en vinter, vi ville kigge ind i. Og jeg synes også, vi begynder at have den erfaring i Danmark nu, at sæsonspørgsmålet spillet en ret stor rolle her – både positivt og negativt.
Og at vi kan stå allerede i januar måned og som et af de første lande nu løfte alle restriktioner. Det betyder, at det er gået over al forventning, og det … vi har jo fået forklaringerne, men ikke mindst det tredje stik tillægger vi jo en kæmpe stor værdi.
Så vi er meget optimistiske. Og det er vi jo ikke kun på grund af vaccinerne. Vi er det primært på grund af vaccinerne. Men jo altså også, fordi den evidens, der nu begynder at være, peger på, at Omikron giver mildere forløb. Og de ting tilsammen gør os fortrøstningsfulde.

Men altså, det er jo vores ansvar at blive ved med at lede landet godt igennem den her situation, og derfor kunne vi jo ikke drømme om at sige nu, at nu læner vi os tilbage og gør ikke mere.
Altså, jeg synes jo, vores arbejde på tværs af myndigheder og regering og sammen med Folketinget, det er at sørge for, at kommer der en ny variant, som igen udfordrer os, så skal vi være klar til det.
Kommer vi hen på et tidspunkt, hvor værdien af vores vacciner igen er faldet, fordi der går lang tid, og vi får behov for et fjerde stik, så skal vi være klar til det. Så det forbereder vi os selvfølgelig på, for det synes jeg er det eneste ansvarlige. Men jeg er meget mere optimistisk i januar 2022, end jeg var i januar 2021 – meget mere optimistisk.

TV2: Den optimisme kunne jeg jo forstå bl.a. på dig, men også Søren Brostrøm – det bygger jo på de her to bundelementer, at Omikron den smitter mere, men man ryger ikke så nemt på sygehuset/hospitalet med en alvorlig sygdom, og så vaccinerne som det her supervåben, vi har lært at kende.

Omikrons væsen, det fortalte du allerede om for to uger siden Søren Brostrøm, at det kunne man se både af udenlandske studier og danske studier, den er, som I netop har beskrevet.

Danskerne har hele tiden ligget i top i forhold til at være blandt dem, der bliver mest vaccinerede. Så det åbenlyse spørgsmål er jo: Hvorfor er det så først om en lille uge, at landet bliver åbnet, når restriktionerne alligevel udløber.
Hvorfor ikke i morgen?
Hvorfor ikke for en uge eller to siden?

Statsminister Mette Frederiksen: Søren.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja, det der spørgsmål kan man jo altid stille. Og jeg vil sige, … og det er igen også det, jeg prøvede i min intro at sige: Det er ikke enten eller – det er ikke sort/hvidt.
Altså, vi har haft brug for de ting, vi iværksatte i december – både med fremrykning og vaccine, men også i forhold til restriktioner. De var simpelthen nødvendige for at tage toppen af den smitte, som vi så udvikle sig meget hurtigt – samtidig med, at vi skulle vinde tid til revaccinationsindsatsen og samtidig med, at vi skulle blive klogere på Omikron.
Så det har været grundpræmisse i den balance. Vi har jo hele tiden sagt, også for nogle uger siden, at vi ville ikke holde de her ting længere, end vi kunne.
Så det er jo derfor, at vi nu fagligt synes, det er meningsfuldt at lempe restriktionerne.

Det er ikke det samme, som at de var unødvendige. Og det er heller ikke det samme som – nå, men så kan vi bare ophæve det nu og ikke tage de sidste fem dage med. Der er også noget planlægning i det.
Så det er hele tiden en balance.

Der er også nogen, der siger, vi gør det for tidligt, og det vil man også høre nogle fagfolk sige.
Jeg tror, det er rettidig omhu – ligesom det har været rigtig mange gange før.
Vi fik spørgsmålet for et par uger siden, hvor vi jo allerede havde ret mange data, der tydede på, at Omikron havde et mildere forløb. Hvorfor ikke dér?
Og dér vil jeg sige – noget af det, som vi har kigget rigtig, rigtig tæt ind på her de sidste uger og dage, det er særligt sygdomsbyrden blandt de allerældste og på vores plejehjem og på intensivafdelinger. Og det er dét, der giver sådan en meget kæmpestor tryghed i maven lige nu, fordi vi ser stigende smitte – også blandt de ældste også blandt plejehjemmene. Og så ser vi den kurve, der knækker, som Tyra har vist, ikke.
Stigende smitte, som vi vil forvente fortsætter med, og så en kurve der knækker.

Smitten, den vil stige endnu mere, når vi lemper restriktioner. Og så vil sygdommen også stige, altså selvom vi har den dekobling, så derfor vil vi gerne have lidt ekstra med.

TV2: … spørgsmål til åbningen af samfundet på tirsdag. Er der slet ikke nogen steder, hvor man som dansker kan blive mødt om krav om mundbind eller krav om coronapas eksempelvis?

Statsminister Mette Frederiksen: Magnus.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Jo, det er der. Og det vil være netop for at beskytte vores mest sårbare – dvs. som gæst på et hospital eller som pårørende gæst på et plejehjem, der skal ind og besøge nogle ældre familiemedlemmer eller venner – jamen, så er det myndighedernes anbefaling, at ledelserne de steder – på hospitalet, på plejehjemmet, at de opretholder et krav om både mundbind og coronapas. Og det går vi selvfølgelig ud fra, at det er noget, man også vil gøre. Og vi vil jo alle sammen komme igennem det bedst muligt. Der er jo ingen, der har lyst til at være den, der bringer smitten ind på et sygehus eller smitten ind på et plejehjem

…: Mette Frederiksen: Meget er gået rigtig godt i den her coronaepidemi. Men du har jo tidligere sagt, at der ville blive begået fejl.
Hvad er den største fejl, du har begået i … corona?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, det var godt, jeg sagde dengang, der ville blive begået fejl, fordi det har I alle sammen taget meget aktivt med, og selvfølgelig er der jo blevet begået fejl.
Jeg kan huske en fejl, jeg selv begik på, jeg tør ikke sige hvilket nummer pressemøde, men jeg bliver spurgt på et tidspunkt for lang tid siden: Kommer der en bølge to – og det sagde jeg, det tror vi ikke, der gør. Jeg tror sågar, jeg svarede nej.
Og det var i hvert fald en fejl, for der kom en bølge to, der kom også en bølge tre og i mange andre lande er man nu i gang med en bølge fire.
Så her er i hvert fald et eksempel på en fejl.

…: Magnus Heunicke, I nævner selv, at der er en stor gruppe patienter, der har fået udskudt deres behandling pga. coronaindlagte, men også på grund af mangel på ansatte, fordi de er syge eller i hvert fald smittede og ikke kan gå på arbejde.
Alene i Region Hovedstaden er der ca. 36.000 patienter, der har fået udskudt deres behandling.
Når der ikke længere er restriktioner, vil der så blive flere patienter, der får udskudt deres behandling eller operation, hvornår kan de regne med at få deres operation eller behandling?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, dét, vi kan se, det er, at alle fem regioner i de sidste uger, de sidste flere uger faktisk har jo måtte udskyde de planlagte operationer. Det er klart ud fra en sundhedsfaglig vurdering, hvis det er akut, hvis det er noget livstruende, så skal man selvfølgelig til, det kommer man også, men alle fem regioner, mindst i Midtjylland faktisk, men alle fem har udskudt mange, mange planlagte operationer, hvilket ikke er nyt, fordi det gjorde vi jo også – ja, vi gjorde det under sygeplejekonflikten, og det gjorde vi også under de andre bølger i Danmark her.
Så der er altså en pukkel, og den pukkel skal vi have høvlet af. Det er en hovedopgave for vores sundhedsvæsen. Mens vi ruster os og styrker vores sundhedsvæsen, skal vi have gang med at høvle den pukkel af.

Men mine forventninger er ikke, at det vil så ske fra på tirsdag, man begynder at høvle puklen af, fordi sundhedsvæsenet er stadigvæk presset og stadigvæk, der bliver løbet ekstremt hårdt, ekstremt hurtigt i vores sundhedsvæsen. Og det vil sige, der vil nok gå noget tid før vi for alvor begynder at få høvlet puklerne af, men vores ambition er, at vi vil indgå en aftale med Danske Regioner om helt konkret at få afhøvlet puklen, således at … og med mål for hvert eneste skridt vi tager sammen, således at vi får de mennesker, som venter på en venteliste, at de får deres operation, så hurtigt som det overhovedet er muligt, og vi vil bruge al kapacitet – både den offentlige og den private.

…: Hvornår kan de regne med at få deres behandling?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Jamen, det afhænger jo af, hvilke en operation, det er du står og …

…: … vil det gå ind i næste år, altså 2023 …

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Vi er i tæt dialog med Danske Regioner om det her. Og jeg kan sige fra regeringens side – vi har ét mål, og det er, at sundhedsvæsenet skal i topform. Og i øjeblikket, så … vores sundhedsvæsen, … der er to år … selvfølgelig er det hårdt derude. Og så har vi altså denne her pukkel – og nummer et prioritet, det er, puklen skal ned og nummer to robustheden skal op.

Watch Medier: Jeg vil gerne lige tilbage til fase tre, som der også er spurgt om tidligere. En bekymring i erhvervslivet har jo været, hvilke restriktioner kan komme på hvilket tidspunkt. Og et ønske også, tror jeg, fra dansk erhvervsliv er at blive inddraget mere i processen omkring en strategi for, hvordan håndterer vi corona, skulle det blive et problem igen i efteråret.
Har regeringen planer for at inddrage erhvervslivet og i så fald, hvordan vil I gøre det?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja altså, vi har jo haft et meget, meget tæt samarbejde med erhvervslivet hele vejen igennem det her. Der er indgået et utal af trepartsaftaler. Og der har heldigvis været bred politisk opbakning til massive hjælpepakker, så vi nu står i den situation, at dansk erhvervsliv har de bedste forudsætninger – også for at indgå i den internationale konkurrence.
Så det tætte samarbejde med erhvervslivet, det har vi tænkt os at fortsætte, og selvfølgelig vil de også blive inddraget i forberedelserne til en fase tre.

Når jeg nu har ordet i forhold til dansk erhvervsliv, og det er, kan man sige, efter næsten to år, så skal vi danskere jo også glæde os over, og vi kan også godt være stolte af, at vi af andre bliver udpeget til at være et af de lande, der også økonomisk har gjort det allerbedst. Vi har laveste ledighed i 13 år. Vi har højeste vækst i 15 år. Aldrig før har flere mennesker været i arbejde end lige præcis nu i Danmark.
Det går godt i forhold til vores ØMU-gæld, der er vi nærmest på niveau før pandemien. Og dansk eksport har det godt.
Nøgletallene ser rigtig, rigtig pæne ud. Så gode forudsætninger for dansk erhvervsliv. Og nu er vi igen et af de første lande til at lette restriktioner.
Så udgangspunktet er godt, og nu fortsætter vi selvfølgelig samarbejdet også med henblik på, hvad der måtte ske i fremtiden.

…: Kunne det så også være at give erhvervslivet en plads i Epidemikommissionen?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, der er jo forskellige holdninger til, hvordan Epidemikommissionen skal se ud, og det er jo selvfølgelig også noget af dét, vi kigger på fremadrettet. Men selvfølgelig skal erhvervslivet, ligesom de har været i to år, inddrages tæt i det arbejde vi laver.

Avisen Danmark: For at vende tilbage til sundhedsvæsenet. I har sagt, at der er en pukkel. Jeg hører jer også sige, i det som I sagde på et af de 26 forrige pressemøder, at sundhedspersonalet skal yde en ekstra indsats for at være med til at høvle denne her pukkel ned.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Jamen, dét, du hører os sige, det er – puklen, det lyder sådan lidt teknisk at sige – det er altså patienter som står til at skal have en operation. Det er ikke en livstruende operation, så havde de fået den, men det er en operation, som er vurderet sundhedsfagligt, dén skal de have – og den skal de have. Og der er nu kommet en pukkel, det har de fleste lande, det har vi også i Danmark, fordi sundhedsvæsenet har haft travlt med Covid-patienter m.m. Og den pukkel skal de have høvlet ned. Og jeg er stensikker på, at selvfølgelig vil alle medarbejderne i sundhedsvæsenet også være med til det. Men det skal ske – det er nr. et skridt.
Nummer to skridt er, at vi robustgør vores sundhedsvæsen, og det er også noget af dét, som kommer jo vores medarbejdere til gavn, fordi det er noget de efterspørger – de efterspørger en sundhedsreform, og de efterspørger at vi robustgør vores sundhedsvæsen.
Og alle tre ting er vores ambition skal ske i år.

Nummer et, det er at tage fat på pukkelafhøvlingen.

Avisen Danmark: Så til Søren Brostrøm.
Vi har jo i Danmark adskilt os fra mange andre lande ved at opfordre forældre til at lade deres børn vaccinere helt ned til fem år. Er det stadig anbefalingen, at femårige skal vaccineres, når vi nu kan løfte alle restriktioner?

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja, det er det faktisk. Vi revurderer selvfølgelig løbende vores anbefaling, og særligt i lyset af Omikron.

Jeg vil for god ordens skyld sige, vi er langt fra det eneste land, der har tilbudt og anbefaler vaccine til de 5-11-årige skolebørn, det er der faktisk en lang række lande som efter os også gør det samme.

Vi var first movers på det dér, ligesom vi også var i forhold til at tilbyde vaccine til 16-17-årige, der var vi blandt de første lande, og vi er også blandt de første lande, som tilbød det og anbefalede det til 12-15-årige.

Og vores vurdering var på daværende tidspunkt, hvor vi havde Delta-smitte og er stadigvæk, at det giver et rigtig godt bidrag til den samlede immunitet

Nu har vi faktisk prøvet at beregne på, hvor meget immunitet har vi fået fra vaccinerne. Hvor meget immunitet har vi fået fra smitten, fordi det er jo dét, der ligesom har været sagt, så kunne man tage smitten dér. Det er i forhold til dét at forebygge smitte, så er det ca. en fjerdedel af vores immunitet, som er kommet fra vaccinerne … eller som er kommet fra smitten – tre fjerdedele af immuniteten er kommet fra vaccinerne.

Hvis vi kigger på den dæmning mod sygdom, som er hos mindst 80 % af befolkningen i forhold til at forbygge mod alvorlig sygdom, så er det formentlig fire femtedele af den immunitet, som er kommet fra vaccinerne, og en femtedel, der er kommet fra smitten.

Det er ikke dét, der er tilfældet for børnene, fordi de ikke selv er i særlig stor risiko de fleste af dem. Men immuniteten fra … vi har jo tilbudt det til godt 400.000 børn i den aldersgruppe. Vi havde håbet på, at godt 300.00 havde taget det. Og tak til alle de forældre, som har ladet deres barn vaccinere. Det er faktisk min stadigvæk min overbevisning, at det har været et vigtigt – beskedent, men vigtigt bidrag til, at Danmark står, hvor vi står i dag.

Det er klart, vi revurderer alle vores vaccineanbefalinger i lyset af, om epidemikurven knækker, og sæsonskiftet kommer – og med sigte på, hvad vi skal gøre før næste vinter. Så det er muligt, vi kommer til at justere vores anbefaling, men den gælder stadigvæk.

Statsminister Mette Frederiksen: Værsgo …

Politiken: Jeg hører, du har holdt mange pressemøder, men den 8. november sagde du på et af dem til de danskere, som ikke var vaccinerede, at der er en lille gruppe, der ikke spiller efter de spilleregler, man er nødt til at spille efter, når der er en pandemi.
Var det nødvendigt, eller fortryder du i dag, at du sagde det på den måde?

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, det fortryder jeg bestemt ikke. Jeg er kisteglad for, at vi i Danmark ikke har været i nærheden af nogle af de overvejelser, man har gjort sig i andre lande og for den sags skyld beslutninger – altså en form for vaccinetvang.
Ligesom jeg er kisteglad for, at vi ikke på noget tidspunkt i Danmark har haft udgangsforbud, som man har haft i mange også sammenlignelige lande.

Vi har undgået, og vi har villet undgå de meget, meget hårde restriktioner, og er alligevel et af de lande, der har klaret det bedst.

Men jeg fortryder overhovedet ikke, at vi lagde et pres fra myndighederne og fra regeringens side i forhold til at få danskerne vaccineret, fordi det var et supervåben, og det er et supervåben. Og man kommer ikke uden om, når vi skal igennem en pandemi, at vi hver især skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at få samfundet igennem.
Så nej, det fortryder jeg bestemt ikke. Og jeg er glad for, at vi ikke har været i nærheden af overvejelser om vaccinetvang i Danmark.

Politiken: Der var jo nogle, der opfattede det som mere splittende end samlende.
Men sådan ser du ikke på det?

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, det mener jeg bestemt ikke. Og selvfølgelig bliver det nødt til at være sådan i en pandemi, at os, der har ansvaret, klart og tydeligt både kan kommunikere og skal kommunikere, hvad vi mener er nødvendigt. Og det har vi valgt at gøre hele vejen igennem. Og i det hele taget den præmis, som jeg synes nogen i hvert fald forsøger at etablere, at vi er en polariseret befolkning. Jeg køber den faktisk ikke.

Min klare oplevelse og opfattelse er, at langt hovedparten af danskerne – det kan godt være, vi synes, det har været træls i to år. Vi er gået glip af meget. Der er meget, der har været bøvlet, men langt, langt, langt de fleste danskere har jo grundlæggende bakket op om, at vi skal igennem det. Så er der et mindretal, som på forskellig vis har været meget imod enten restriktioner eller vacciner eller andet, men det er i mine øjne ikke et udtryk for en polarisering eller en splittelse. Det er et udtryk for en stor majoritet og en minoritet – det er noget andet end polarisering.

Så tror jeg, vi skal her over … Brian Weichardt.

Brian Weichardt: Ja tak. Jeg har ikke forstået endnu Mette Frederiksen, hvorfor det er, vi skal vente til på tirsdag. Altså, I har selv sagt, jeg tror, det er dig Magnus Heunicke, der har sagt: Vi skal ikke have nedlukninger én dag længere end, det er nødvendigt.
Så altså, jeg vil godt høre din begrundelse for, hvorfor torsdag, fredag, lørdag og søndag og mandag er nødvendigt for at holde styr på smitten. For I kunne jo vælge at sige: Vi åbner fra nu.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, vi kunne også have valgt at sige, vi åbnede i sidste uge.
Når vores eksperter vurderer, at vi kan ophæve restriktioner og ophæve den her samfundskritiske mærkat på Covid-sygdommen ved månedsskiftet, så hænger det meget sammen med de rapporter, som kom, som også Tyra nævnte tidligere, rapporter om, hvornår er det, vi ser den topper. Og det er jo præcis det område, vi vurderer, at der vil den formentlig kunne toppe. Og vi venter ikke på at sige – vi skal have set den toppe, men vi vil meget gerne så tæt på, som overhovedet muligt, en top af epidemien, når vi tager det her skridt.

Og jeg har godt set … jeg vil sige, når jeg har drøftet med Folketinget, der var rimelig stor enighed om, vi skal gøre det her. Så var der en lille diskussion med nogle partier … med et parti særligt, om skulle man måske … kunne man fremrykke det.
Den debat vil jo være der. Det anerkender jeg fuldt ud, det er et helt i orden spørgsmål. Men det her skal gøres. Det er et stort skridt, det skal gøres, når vi er stensikre på, at det er det rigtige, det er det trygge at gøre. Og det er vi altså, når vi lige tager weekenden med og går ind i februar.

Brian Weichardt: Hvis jeg ikke husker den der graf derovre helt forkert, nu så jeg den lidt skråt fra, men det tal I kigger på var jo indlæggelsestallene, og det har toppet. Det kan jeg huske – det var den grønne. Dét, der ikke havde toppet endnu, det var smitten, men det var jo også det, der var lige meget. Så hvorfor er det, at vi ikke åbner nu?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Jeg må svare igen – altså, det er ikke sådan, at det er lige meget med smitten. Vores anbefalinger er ikke, at nu skal vi bare lade smitten løbe løbsk, det er ikke dét, vi gør. Men når vi kan fjerne vores restriktioner, så er det, fordi vi ser en dekobling – selvfølgelig er der en sammenhæng, men den sammenhæng er på et helt, helt, helt andet niveau, end hvad vi havde for et året siden præcis, da 3,1 % af befolkningen var vaccinerede.

Nu er vi et helt, helt andet sted, og derfor er der altså sket den her dekobling.
Og så må … altså, hvis vi havde gået ud og sagt – jamen, det skal ske i går eller her til aften, så er sagen dén, så ville vi bevæge os længere, end vores myndigheder, end vores eksperter har vurderet over for os. Og der vil vi ikke gå. Vi er nødt til at gøre det her sikkert og trygt. Og vi er blandt de første lande, der gør det her. Vi skal gøre det ordentligt, også når vi går ud af de her restriktioner.

Statsminister Mette Frederiksen: Bagved.

Radio4: Nu siger I, I vil gerne være stensikre på, at I gør det på det rigtige tidspunkt. Men hvorfor venter I så ikke til epidemien rent faktisk har toppet. Fordi vi hørte lige før, den kan toppe i slutningen af januar, men den kan også toppe ind i februar, hvorfor så ikke vente til den er toppet?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Fordi vores eksperter vurderer, det er jo dét vores styrelser også … for i dag. Og det er dét, vores epidemikommission har skrevet ned. Og vi har hørt de uafhængige eksperter, som også rådgiver regeringen og dermed også Folketinget, som siger: Det her, det er det rigtige. Det er det rigtige tidspunkt. Det er den rigtige timing. Og jeg skal da ikke lægge skjul på, det er da en svær timing. Det er da enormt svært, for der er da ting, der er et mørketal, der er ting vi ikke har 100 % svar på – alle decimaler. Men nu ved vi så meget og har så stor sikkerhed, at vi kan tage det her skridt. Og så skal vi være sikre på, at det er det rigtige skridt. Og det er vi også sikre på. Derfor gør vi det altså, og vi har den timing, som vi så har aftalt.

Radio4: Og I har regnet på præcis, hvilke forskelle det ville gøre i smittetallene om man åbnede fra i morgen eller først åbner fra på tirsdag.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Nej, det har vi ikke regnet på. Og der er …

Radio4: … man kunne åbne …

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Der er så mange forbehold, man skal tage ind, når man regner. Og hvis du ser de grafer, vi lægger … eller vores eksperter … matematikere lægger ud, så er der jo altså et temmelig stort spænd mellem top og bund, for der er så mange forudsætninger, som man er nødt til at lægge ind. Og derfor … svaret er desværre aldrig sådan, at vi bare kan slå op i en tabel eller se på en grad – jamen, så er det sådan, det er i fremtiden. Fordi det er jo dybt afhængigt af mange ting, også befolkningens opførsel m.m. Og derfor så må man sige – timingen er svær her i denne her pandemi. Vi mener, det er det rigtige at gøre nu her. Anbefalingerne fra myndighederne er, at det er det her, vi skal gøre på det her tidspunkt. Og så gør vi det. Og så er det okay at spørge – jamen, kunne vi gøre det nogle dage før. Det mener vi altså ikke man kan. Vi skal gøre det på det tidspunkt, der er rigtigt.

Statsminister Mette Frederiksen: Der.

Anne Katrine Restrup, B.T.: Magnus Heunicke, du siger til at starte med, at danskerne stadig skal testes i et vist omfang.
Kan du ikke prøve at gøre os lidt klogere på hvilket omfang, og hvad man regner med, det kommer til at koste.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Jo, det skal vi altså. Vi skal stadigvæk testes. Og det vil sige, sygdommen er ikke sådan, som meget andet sygdom, vi kender, hvor man siger: Nå, men vent til du har symptomer og så bliv hjemme ellers er det ligegyldigt.

Hvis man har en positiv test, så skal man gøre som Sundhedsstyrelsen anbefaler, så skal man altså isolere sig for netop at sikre sig, at man ikke risikerer at komme asymptomatisk og smitte nogen, som har sværere ved at komme igennem en sygdomsperiode her.

Så derfor er vores anbefaling stadigvæk, at man skal lade sig teste. Og der vil vi gå langt mere over til hjemmetest. Det er der jo mange af os, der har efterhånden ret god erfaring med – min egen familie gør det. Det er der mange, mange, der gør.
Så mere hjemmetest, og så også mere PCR-sporet vil så stadigvæk kunne fortsætte, altså man kan få bekræftet en positiv hjemmetest, eller hvis man har symptomer, kan man få en PCR-test. Og det er de primære spor, som vi vil køre.
Så vil vi løbende nedjustere – først antigen, som vi faktisk allerede er i gang med. Dernæst jo også nedjustere generelt testkapaciteten for befolkningen.
Og vi skal nok komme og lægge en klar plan for hvornår, men det afhænger også af, hvordan smitten vil bevæge sig i de kommende uger.

Anne Katrine Restrup, B.T.: Jamen, jeg kan forstå, bl.a. i Region Midtjylland, det er så Styrelsen for Patientsikkerhed selvfølgelig, der har købt ind for dem. Man har lige åbenbart lige her før jul, hvor man jo sådan set udmærket begynder at kunne se, at man skulle nok til at nedskalere på testkapaciteten, der har man brugt 1,6 milliarder på hjemmetest, som nu skal ud til folk. Og jeg kan forstå, man åbenbart … de kommer først her i slutningen af uge 7.
Altså hvad er egentlig formålet, og hvad er egentlig værdien ud af det her – altså, 1,6 milliarder virker jo nok for de fleste mennesker til at være en slags penge, ikke!

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Jo, det er det …

Anne Katrine Restrup, B.T.: …  altså, hvad er egentlig formålet med den her testning? Hvad er strategien?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Det er netop hjemmetestene. Jeg tror, jeg vil give ordet til vores eksperter i forhold til, hvad er formålet med at lade befolkningen tage nogle hjemmetest.

Værsgo Tyra.

Tyra Grove Krause, Statens Serum Institut: Men der er jo lavet forskellige beregninger tidligere i forhold til, hvordan man kunne reducere smitten ved at lave gentagne test fx på arbejdspladser og på skoler. Og der er forskellige grupper, der er kommet frem til, at man kan reducere smitten med mellem 25 og 50 %.

Og dét, man kan sige med de her lempelser, som der kommer nu i restriktionerne, det er jo ikke det samme, som at sætte smitten løs. Vi skal stadigvæk dæmpe smitten i den kommende periode, fordi vi har meget høje smittetal, og vi vil også kunne se afledte stigninger i antallet af indlæggelser. Så vi skal gøre noget for at holde smitten nede. Og der er test altså stadigvæk et utroligt vigtigt værktøj til dét – både for at sikre, at folk de bliver hjemme og holder sig i isolation, når de er mest smitsomme, og det er jo også derfor, vi også anbefaler test af nære kontakter stadigvæk.
Og det kan også være i forhold til test fx hjemmetest inden, at man går ud og ses med flere mennesker, for stadigvæk også at lægge en dæmper på superspredningsbegivenhederne, som jo stadigvæk også kan ses blandt vaccinerede …

Statsminister Mette Frederiksen: Og så er der et element mere. Og det er, at selvom vi er et langt bedre sted, og vi er glade, og vi er optimistiske – og to år er gået, så skal vi stadigvæk passe på de ældste og på de sårbare.
Der giver det jo rigtig god mening, hvis man i en familie blander sig på tværs af generationer, eller man fx skal ind på et sygehus, hvor vi ikke skal have smitten ind, at man selvfølgelig tager en test inden. Så på den måde … vi kan nedskalere test, men meget er … værdien af testen er jo det samme, som det har været hele tiden.

Anne Katrine Restrup: Jeg var bare nysgerrig på, hvad regningen bliver, det er jo immervæk en slags penge, man har brugt på hele teststrategien i løbet af pandemien – og 1,6 milliarder bare nu her på indkøb er vel ikke gratis.
Så hvis I kan komme det lidt nærmere, ville det være rart.

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, vi skal nok svare på dit spørgsmål, så godt vi kan. Og det er rigtigt, vi har brugt mange penge på test i Danmark. Vi har også brugt mange penge på vacciner. Og vi har valgt undervejs i pandemien, at det i Danmark skulle være gratis – både at blive vaccineret og blive testet. Og det, tror jeg, har været en klog beslutning, også selvom det koster penge. Og som jeg sagde det før, så er vi altså også et af de lande i Verden, der har klaret sig bedst økonomisk.
Vi har jo hele tiden herfra påstået, at der er en sammenhæng mellem epidemikontrol, og hvor godt økonomien kommer til at klare sig.
Det kunne vi jo ikke vide fra start, om det ville være rigtigt. Det kan vi nu konkludere, at det var rigtigt.

Anne Katrine Restrup: Tak.

Sofie Frøkjær, Frihedsbrevet: Jeg følger lige op på det spørgsmål flere af mine kolleger har stillet, fordi jeg tror faktisk ikke helt, jeg forstår, hvorfor det er, at I ikke bare åbner nu. Altså, er det noget sundhedsmyndighederne har frarådet jer direkte. Kommer der til at ske noget meget negativt – en stor konsekvens ved at åbne i dag i stedet for i næste uge?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, igennem snart to år har vi jo fået det spørgsmål uendelig mange gange – hvorfor gør I det på den dato og ikke dén dato. Og kunne I flytte det – og frem og tilbage.

Jeg blev tidligere i dag spurgt: Kan du nu konkludere, at der aldrig mere kommer Covid-19 efter den her vinter. Og jeg bliver nødt til at gentage, hvad vi har sagt nu igennem 2 år – man kan ikke konkludere noget på biologi og på en pandemi. Men man kan vælge at navigere. Og det er ikke eksakt videnskab, hvornår en restriktion indtræffer, og hvornår den ophører.

Den måde, vi har valgt at organisere os på i Danmark, det er, at der kommer en indstilling fra Epidemikommissionen – med den følger der også datoer. Vi har så valgt, som I ved igennem den senere tid, at følge Epidemikommissionens indstillinger. Det er også dét, vi har løftet over Folketinget, og det er med den dato.

Og i al respekt for spørgsmålet, så dét, vi diskuterer nu, det er så fem døgn ud af en pandemi, som indtil nu har været 2 år.

Sofie Frøkjær, Frihedsbrevet: Tror du, det er fem døgn, der alligevel betyder noget for erhvervslivet og danskere, når nu du siger sådan, at vi har været hårdt prøvet, tålmodigheden har virkelig været på prøve. Folk ville gerne ud af det her restriktionsballade, vi har haft gang i.
Betyder det noget for jer – de her fem dage. For det kunne jo godt være, det betyder noget for danskerne.

Statsminister Mette Frederiksen: Al ting betyder noget. Men vi kan lige høre overvejelserne i Epidemikommissionen.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja, altså jeg kan bekræfte, at de konkrete datoer, de fremgår i Epidemikommissionens indstilling, som er sendt til regeringen, og som sundhedsministeren og andre ministre så bærer videre over i Folketingets Epidemiudvalg.
Så er det jo i sidste ende, at det er ministeren eller ministrene som får testet deres mandat til det.
Så der er både en faglig indstilling fra Epidemikommissionen, som ikke kun er sundhedsfaglig, men som kigger på tværs af myndigheder, og så er der jo en politisk beslutning oppefra.

Og når vi laver de her indstillinger, så ligger der ikke eksakte beregninger til grund for dét, for at besvare et andet spørgsmål, jeg tror ikke, man kan lave sådan nogle beregninger.
Det er hele tiden en helhedsbetragtning, som vi laver ud fra både smitte, hensyn og pragmatiske ting.

Og der er ingen tvivl om, at hvis vi havde skrevet, tror jeg, det tror jeg ikke vi var … havde været indstillet på i Epidemikommissionen, hvis vi havde sagt – vi synes, at regeringen skal fjerne alle restriktioner nu eller i morgen tidlig, så havde det skabt rigtig meget uro. Og så havde vi også … så havde du sikkert også spurgt – hvad er så begrundelsen for det. Hvorfor kan vi ikke lige få et par døgn til at forberede og planlægge?

Det var sådan, at restriktionerne stod i forvejen til at løbe ud her den 31. januar, når vi havde drøftet det – for og imod – vente – forlænge restriktioner, så var vi faktisk enige om, at det var et meget godt tidspunkt.

Så er der også, som jeg fik sagt i min intro, hvor jeg også udbyggede det her lidt, så er der også nogle pragmatisk hensyn, som sundhedsministeren har redegjort for, så er der nogle andre ting, der skal sættes i værk, som fx det her med, at man lokalt kan lave krav om coronapas og mundbind på sygehuse og på plejehjem osv., osv.

Hvis vi havde lavet et eller andet som myndigheder, som skulle iværksætte straks, og man så bagefter skulle gøre det her, så er jeg sikker på, at du og dine kolleger havde stillet endnu flere kritiske spørgsmål til, hvorfor det skulle gå så stærkt.

Så dét er mit bedste svar på det. Og der findes ikke noget eksakt sundhedsfagligt svar, som vi kan regne os frem til, at det lige præcis skal være den dato.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så går vi over til Altinget.

Caroline Tranberg, Altinget: Jeg har et par spørgsmål til især ældreområdet.
Hospitaler og plejehjem mangler jo lige nu, ligesom mange andre steder, medarbejdere – én af grundene er meget aktuelt, at de ansatte er syge med corona.
På kort sigt, hvilke initiativer vil I tage for at plejehjem og hospitaler fortsat kan udfylde deres vagtplaner?

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Vi har jo, også i lyset af vores ændrede risikovurdering af Omikron og smitten osv., så har vi jo lempet betydeligt på vores anbefalinger omkring isolation. Og det har vi gjort over flere omgange, i øvrigt igen et sted, hvor Danmark faktisk er gået forrest, hvor mange af mine kolleger i udlandet spørger, hvordan tør I gøre det. Men det har vi så begrundet hvorfor.
Det vil betydeligt lette presset i forhold til fravær. Der er både fravær pga. isolationsanbefalinger. Der er fravær pga., man selv er testet positiv eller syg. Det vil betydeligt lette det her.
Men der er ingen tvivl om, at det selvfølgelig er noget, der berører rigtig mange sektorer i vores samfund. Ikke kun i pleje, omsorg og sundhed. Men også i mange andre – undervisning og serviceerhverv osv., osv. Så det er selvfølgelig også indgået i vores risikovurdering. Også i forhold til, om dét var noget, der kunne begrunde, at den fortsat var samfundskritisk. Men det er altså ikke dét, der er vores vurdering, særligt fordi vi har lempet de her isolationskrav.

Men der er da ingen tvivl om, nu kan jeg bare svare for min egen sektor, som er ældreplejen og sundhedsvæsenet, som vi har fagligt ansvar for, at der ved jeg da godt, det kommer til at give store udfordringer resten af vinteren. Det er det i øvrigt også hver vinter, skulle jeg hilse at sige, også uden for coronasæsoner. Der er faktisk også ret meget sygefravær i den sektor. Og nogen gange kan det være svært at få vagtplanen til at løbe rundt på et sygehus pga. influenza eller børn med RS-virus osv. Og det er jeg fuldstændig sikker på, at lederen og medarbejderen ude på sygehusene og i andre dele af vores velfærdssamfund finder ud af. Men det bliver da træls, som … jeg ved ikke, om det var det ord, statsministeren har brugt …

Statsminister Mette Frederiksen: … bøvlet …

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: … bøvlet ja, det gør det da i en vinter. Så det er da ikke, fordi at det hele forsvinder i morgen. Vinteren kan vare flere måneder, hvor det kan være træls og bøvlet.

Caroline Tranberg, Altinget: Så har jeg lige et spørgsmål til statsministeren.
Altinget har bragt sådan et debatindlæg fra en overlæge, som sætter spørgsmålstegn ved en melding, som kom fra et tidligere pressemøde om, at ethvert dødsfald med corona er en tragedie.
Og lægen her spørger – hvilke nogle sygdomme ældre mennesker overhovedet må dø af, og skriver også, at samfundet går så meget op i at forlænge livet – at det er umuligt at dø i fred.
Hvad tænker du om det perspektiv?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, jeg er faktisk glad for, at du rejser spørgsmålet, fordi jeg har godt set diskussionen, og jeg har det sådan, vi skal ikke være bange for at dø. Det er en utrolig naturlig del af dét at være menneske.
Og jeg har det faktisk ikke sådan, at det er en tragedie, at det på et tidspunkt i vores liv kan være en sygdom, der gør, at vi ikke længere fortsætter med at leve.

Dét, jeg mente dengang, det er, det skal ses i den sammenhæng, hvor det bliver sagt – nemlig, at hvis vi bare havde ladet pandemien rase hen over vores samfund, så ville vi have haft givet mange flere dødsfald. Og også dødsfald vi har kunnet undgå med den epidemikontrol, vi har haft. Og dét, ville jeg faktisk synes havde været en tragedie.

Jeg sad forleden aften, helt tilfældigt, og så et indslag fra et sydamerikansk land, hvor tusindvis af børn, jeg tror, det er 90.000 børn er blevet forældreløse pga. Covid-19. Og det er da en tragedie. Det er da en tragedie, at så mange mennesker har mistet livet i noget, der kunne undgås, hvis vi tilrettelagde indsatsen.
Men det er faktisk ikke et udtryk for, at jeg er forskrækket i forhold til døden, eller når nogen siger – på et tidspunkt skal hun også have lov til bare at dø fredeligt. Det mener jeg også.
Det skal ses i den sammenhæng, det blev sagt.

Caroline Tranberg, Altinget: Er ethvert dødsfald med corona en tragedie – vil du så svare ja eller nej?

Statsminister Mette Frederiksen: På den måde, hvis man bare vælger at lade en epidemi eller pandemi raserer et samfund, uden at gøre dét, man har muligheden for at gøre. Så jeg står ved, at en del af den danske strategi, som faktisk har været den samme nu i to år, nemlig at undgå en markant overdødelighed og for mange alvorligt syge, det har været det ene hensyn.
Det andet hensyn har været at undgå en overbelastning af sundhedsvæsenet, så vi ikke har skulle se dét, man har set i andre lande, hvor mennesker ikke har kunnet få ilt og hjælp.
Og for det tredje, at vi ville have økonomien godt igennem – dét står jeg ved har været den danske strategi og fortsat også er.

Bagved.

Mads Klitgaard, Berlingske: Nu nævner I immunitet, I nævner vacciner. Kan I egentlig garantere, at vi ikke kommer til at lukke landet ned igen, som vi har set det førhen?

Statsminister Mette Frederiksen: Vi kan i hvert fald sige, vi ikke arbejder med nedlukninger som en del af scenarierne. Og mener også vi skal hæfte os ved, at den nedlukning, vi har været igennem, delvise nedlukning i den her vinter, har været markant kortere og mindre i sit omfang end dét, vi oplevede sidste vinter.
Og dét, vi primært skulle den her vinter, som Brostrøm også være inde på før, det var at købe os tid til at få givet det tredje stik
Og det er klart den erfaring, vi har med Omikron, den erfaring vi har med boostervaccinen, det skal jo med ind i vores forberedelse sådan, at hvis vi når frem … ikke hvis vi når frem til efterår og vinter … det gør vi, vi når frem til et efterår og en vinter, hvis der så skulle opstå en ny situation, at vi er forberedte på den. Det er selvfølgelig med henblik på at undgå nedlukninger.

Mads Klitgaard, Berlingske: Så I kan ikke garantere, at vi ikke ser flere nedlukninger?

Statsminister Mette Frederiksen: Man kan ikke give garantier, når det er biologi. Men vi har jo haft det sådan længe, at vi har skulle undgå nedlukningerne, og vi har også haft en markant mindre nedlukning henover den her vinter, end vi havde sidste vinter.

Mads Klitgaard, Berlingske: Og hvis det nu sker, at landet lukker ned, eller der kommer meget voldsomme restriktioner igen – er det så sådan, at erhvervslivet og kulturlivet, de får et længere varsel eller i det hele taget en mere gennemskuelig plan for, hvordan de skal forholde sig, end de korte varsler der har været tidligere?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, som jeg sagde det før, arbejder vi ikke med nedlukninger som scenarier. Selvfølgelig kan vi ikke give nogen garantier, det ville ikke være troværdigt. Det ville heller ikke være ordentligt at påstå, at vi kan se ind i fremtiden, når det kommer til biologi.
Men vi føler os jo fortrøstningsfulde, at vi er ude af det værste i den her vinter. Det er derfor, vi løfter restriktionerne, og så bruger vi nu tiden frem til efterår og vinter på at forberede os så godt som overhovedet muligt. Og det inkluderer selvfølgelig også et samarbejde med de sektorer, som har været ramt, kan man sige, af de nødvendige nedlukninger, der har været. Men vi vil gøre alt, hvad vi kan for at undgå nedlukninger.
Vi er absolut opmærksomme på konsekvenserne. Og det betyder ikke, at vi fortryder dem, vil jeg gerne sige, fordi det spørgsmål får vi også tit – har det været nødvendigt helt tilbage 11. marts med den store hammer, med de nedlukninger der har været undervejs. Vi har skulle finde det dér koblingspunkt hele tiden. Og når vi lægger det hele sammen i dag, så er der jo altså meget der tyder på, vi faktisk har evnet i Danmark at finde den rette balance, selvom det har været svært.

… undskyld, du får lige et til.

Mads Klitgaard, Berlingske: Mange tak.
Du nævnte i dit oplæg, lige da du kom ind, at regeringen de vil styrke sundhedsvæsenet.
Kan I fortælle om, hvor mange kroner, der skal smides i sundhedsvæsenet og i så fald, hvor de penge skal komme fra.

Statsminister Mette Frederiksen: Vi kommer til at fremlægge vores samlede idéer og planer for sundhedsområdet på et andet pressemøde end dét, vi holder i aften.

Andreas Thorsen, Zetland: Nu talte vi om befolkningen før, og … tid for befolkningen, må man sige, to år med nedlukninger, corona alt det her.
Med tanke på alt dét, som befolkningen har været igennem, hvordan synes du, at vi har udviklet os. Er der sket noget med os pga. corona?

Statsminister Mette Frederiksen: Det er et godt spørgsmål. Det er også et svært spørgsmål. Og jeg er ikke sikker på, vi endnu som befolkning helt kan konkludere, hvad det er, vi har lært af det her, og hvordan det vil sætte sig.
Der har jo været mange diskussioner undervejs. Én af dem, der vel er gået mest igen – ville vi vende tilbage til normalen.
Og hvis jeg kigger sådan tilbage på sidste sommer, så synes jeg vi ret hurtigt kom tilbage til normal.

Jeg kan huske på et tidspunkt, folk sagde, vi kommer aldrig til at kramme igen. Ville man nogensinde turde det? Altså i det øjeblik vi følte os trygge, så begyndte vi faktisk at kramme igen. Og børnene legede lege, som ikke havde noget med corona at gøre. Og festerne fandt sit helt naturlige leje til sent ud på natten og med den samme høje musik. Og sådan tror jeg heldigvis, vi er som mennesker.
Altså lige så gode, vi har været … og jeg er jo altså … jeg synes jo, den danske befolkning har været fænomenale i det her. Det er to år, der er gået nu. Vi har budt dem meget, må man sige. Og igen og igen appelleret til at gøre noget, der ikke kun handlede om dig selv, men at du i virkeligheden skulle afstå fra ting eller positivt gøre ting, også af hensyn til andre. Og det har befolkningen jo gjort. Altså langt hovedparten af danskerne har da bandet den her sygdom langt væk, men er jo blevet ved igen og igen og igen med at gøre dét, de kunne hver især, for at hele samfundet ville komme godt igennem.

Jeg er på hælene over den danske befolkning. Jeg synes, det er en kraftpræstation. Og jeg håber, at noget af al den energi, der også har været undervejs – børnebørn der har bagt kager til deres bedsteforældre og stillet foran døren. Naboer, der har købt ind for hinanden. SOSU og overlæger der pludselig arbejdede sammen, fordi man ikke havde tid til processer og møder undervejs. Den omstilling der har været i erhvervslivet, håndboldtrænere der har undervist eller trænet deres hold virtuelt og alligevel fået … alt det dér, vi har præsteret – at vi tager det med ind i fremtiden.

Fordi selvom det har været bøvlet, og det har haft store omkostninger, så har vi jo vist, at når krisen, den kradser, så kan vi som danskere.

Det var den største krise siden 2. verdenskrig. Og vi har klaret det med bravur.

Andreas Thorsen, Zetland: Hvordan har du selv forandret dig?

Statsminister Mette Frederiksen: Der er kommet mere alvor. Vi sad og snakkede om det, os der står heroppe lige inden, vi gik ind, hvor mange beslutninger, vi egentlig har truffet igennem 2 år. Hvor mange afvejninger og balancer, vi har skulle finde. Hvor meget kritik, der har været undervejs, og hvor mange bekymringer, der har været, når vi har lagt hovedet på puden om aftenen. Og jeg tror den alvor, den kommer nok aldrig til at slippe helt sit tag.

Knud Meldgaard, Omnibus: Jeg ved, vi har været inde på det, men jeg vil godt lige bede om at få en lille snøre på den her til sidst – nemlig dét med, at der kommer evt. nye varianter.
Du siger, at foråret er på vej. Men vi ved jo også, at der kommer et nyt efterår og vinter igen.

Dét, der er alvorligt, det er, hvis der kommer en ny variant, så er der jo ikke nogen garanti for, at en eventuelt ny variant er mindre sygdomsfremkaldende, end Omikron har været.

Er der truffet nogen langsigtede planer for, hvad man vil gøre, når de nye, jeg er overbevist om, der kommer, når de nye mutationer melder sig.
Har man forberedt noget til næste efterår?

Statsminister Mette Frederiksen: Tyra, jeg tænker egentlig, vi starter ved dig – fagligt i forhold til varianterne.

Tyre Grove Krause, Statens Serum Institut: Jamen, det vigtigste er jo for det første, at man har en eller anden form for overvågning, der gør, at man får taget nogle prøver og får segmenteret for at se, om det er en ny variant.
Og derfor vil der jo stadigvæk være både nogle overvågningssystemer, der ligger uden for sundhedsvæsenet, og nogle der ligger i sundhedsvæsenet, sådan at vi er sikker på, vi opdager dem.

Og så kan man sige i forhold til det her med … det er rigtigt nok, man kan ikke udelukke, at der kunne komme en variant, som i sig selv var mere alvorlig, men der er bare dét, at i og med … vi har jo kunne se, at vaccinerne fx, selv med de nye varianter har de faktisk givet god beskyttelse mod alvorlig sygdom. Og vi vurderer også, at hvis du har haft en infektion, så får du altså også noget immunitet, der gør, at du også er beskyttet mod et mere alvorlig forløb af den variant, du bliver smittet med.

Så jeg tror, at vi får nye varianter, helt sikkert. Vi kan også blive smittet med nye varianter, fordi der vil også være varianter, der undviger den immunitet, vi har. Men det store spørgsmål er det der med – vil vi blive alvorligt syge af dem. Der tror jeg, at vi vil tendere til at se, at de vil have et mildere forløb, fordi vi har noget grundlæggende immunitet.

Og så er der selvfølgelig nogen, som er særlig sårbare, som der kommer til at måske skulle have noget ekstra beskyttelse i form af en opdateret vaccine.

Og så derudover, så kan man sige, vi har en masse nye vaccineteknologier på vej. Der er nye behandlingsmuligheder. Så derfor, så vil vi med tiden kunne også behandle – altså både forebygge, men også behandle alvorlige infektioner bedre.

Statsminister Mette Frederiksen: Godt!

Vi skal til at stoppe for i aften, men jeg tror, hvis I to lige får ordet her til allersidst, så har vi været hele vejen rundt.

Radio24syv: Jeg vil spørge ind til situationen i forskellige velfærdssektorer. I fredags der sendte børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil et brev ud til landets kommuner, hvor hun stærkt opfordrede til, at de kunne bruge en såkaldt nødbremse – i bund og grund pga. sygefravær med corona – at man kan give kommunerne lov til at lukke vuggestuer og børnehaver.
Vi hører, at der er stor smittespredning blandt nogle af institutionerne. Vi hører det på plejehjemmene, plejecentre, vi ser det også i skolerne.

Når en af dine ministre, Mette Frederiksen, opfordrer kommuner at trække i nødbremsen, så står du i aften og siger, at vi skal genåbne Danmark.
Hvordan hænger det sammen?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, det synes jeg, vi nu har svaret på igennem en time. Det hænger sammen med det grundlæggende sted, vi er i epidemien i Danmark i dag. Der ville det i vores øjne være uproportionalt at fastholde restriktioner.

Vi har sagt nu i snart to år, at vi indfører de restriktioner, der skal til, når det er nødvendigt, men vi hæver dem også, når det er det rigtige at gøre.

Det betyder ikke, at det her ikke bliver en svær tid. Det startede jeg også med at sige. Jeg tror, vi må imødese, at resten af vinteren, der bliver det bøvlet. Det bliver besværligt for os alle sammen, ikke mindst hvis man har børn. Der kan komme aflysninger. Det bliver svært at få vagtplanerne til at hænge sammen. Og der må vi hjælpe hinanden så godt som overhovedet muligt for at komme igennem vinteren. Men det vil ikke kunne legitimere, at vi fastholder restriktionerne.

Og så det sidste spørgsmål her.

Clara Vind, Den Uafhængige: Jeg har to hurtige spørgsmål til Mette Frederiksen, som ikke helt handler om corona.

Var det dig, der gav ordren om anholdelsen af Lars Findsen?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg har sagt, også i andre sammenhænge, at vi selvfølgelig ikke kommenterer på spørgsmål, der vedrører Efterretningstjenesternes arbejde.

Clara Vind, Den Uafhængige: … det er bare lige nu, der er alle danskernes, befolkningens og udlandets øjne rettet mod den største spionskandale i historien. Vil du prøve at forklare, hvorfor danskerne ikke skal vide det.

Statsminister Mette Frederiksen: Helt principielt, så kommenterer jeg ikke på Efterretningstjenesternes arbejde. Det gælder i aften, som det gælder i andre sammenhænge.

Tak, fordi I mødte frem til pressemødet her og pas fortsat godt på hinanden!”