Pressemøde søndag den 6. marts 2022
Statsminister Mette Frederiksen: Velkommen til pressemøde. Jeg vil gerne starte med at sige tak til formændene fra Venstre, SF, Radikale Venstre og Konservative, som står her sammen med mig i dag.
Tak for at tage ansvar.
I løbet af de seneste 10 dage har Verden forandret sig.
Putins meningsløse og brutale angreb på Ukraine har varslet en ny tid i Europa.
En ny virkelighed.
Der var et Europa inden den 24. februar og et andet Europa efter.
Ukraines kamp er ikke bare Ukraines, det er en styrkeprøve for alt, hvad vi tror på – vores værdier, vores demokrati, menneskerettigheder, fred og frihed.
Vores handlinger i Vesten vil ikke kun være med til at afgøre Ukraines fremtid.
Det vil også definere, hvem vi er, hvad vi står for.
Vi står sammen i Europa – og i fællesskab med partnere og allierede over hele Verden – om hidtil usete sanktioner mod det russiske regime. Sammenholdet i NATO er stærkt, og det har ramt Putin hårdt.
Historiske tider kalder også på historiske beslutninger. Og når vi står sammen her i dag, så er det, fordi vi har truffet netop dét – store beslutninger. Om Danmarks sikkerhed. Om vores fælles fremtid. Vi har med andre ord indgået et nationalt kompromis om dansk sikkerhed.
For det første: Vi vil styrke det danske forsvar markant – både på den korte bane og på den lange bane. Vi har i fællesskab besluttet at afsætte 7 milliarder kroner over de næste to år til styrkelse af dansk forsvar, diplomati, den humanitære indsats og de afledte konsekvenser, det også kan have for det danske samfund.
Det er penge, der her og nu skal gøre os i stand til at håndtere den alvorlige sikkerhedspolitiske situation. Til at forhøje forsvarets beredskab og styrke evnen til at beskytte Danmark og vores allierede i NATO. Øge robustheden i forsvaret – fylde lagrene op – yde støtte til Ukraine.
For det andet har vi besluttet os for kraftigt at skrue op for de årlige bevillinger til dansk forsvar.
I det kommende forsvarsforlig vil vi øge udgifterne til forsvar og sikkerhed, så vi når 2 % af BNP inden udgangen af 2033.
Konkret betyder dét, at vi løfter de årlige forsvarsudgifter med ca. 18 milliarder kroner, når beslutningen er fuldt realiseret.
Det er selvsagt den største investering i dansk forsvar i nyere tid.
For det tredje vil vi styrke det danske samfunds modstandskraft i vores energiforsyning. Det er sagt før: Energipolitik er ikke længere energipolitik, det er i høj grad også blevet sikkerhedspolitik. Derfor har vi besluttet, at Danmark skal gøres uafhængig af russisk gas. Og vi vil arbejde for, at hele EU træffer samme beslutning.
For det fjerde, og det her er vigtigt, så har krisen vist os, hvor stærke vi er, når vi står sammen på vores kontinent. Europa er en familie. Vi er bundet sammen af en stærk tråd spundet af både en fælles historie, fælles udfordringer og fælles værdier.
Det europæiske samarbejde kommer til at udvikle sig endnu mere i den kommende tid. Og det vil kun blive yderligere forstærket af Ruslands angreb på Ukraine.
Vi ønsker, at Danmark fuldtonet skal kunne tage del i det samarbejde.
Diskussionen om forsvarsforbeholdet handler først og fremmest om, hvor Danmark hører hjemme og om det ansvar, vi bør påtage os.
I vores optik hører Danmark hjemme i hjertet af Vestens sikkerhedspolitiske samarbejder. I NATO – derfor de 2 %. I hjertet af Europa klar til at bidrage uden et forbehold.
Vi, der står her sammen i aften, har derfor givet hinanden hånden på, at der skal afholdes en folkeafstemning den 1. juni i år, hvor vi anbefaler danskerne meget klart at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Alt dét, vi gør nu, det skal selvfølgelig finansieres. Det forholder vi os nøgternt til. Når vi har behov for at investere milliarder i dansk forsvar og i vores sikkerhed – både i år og i de kommende år, og når vi udfaser afhængighed af russisk gas, så vil det koste penge.
Det skal ske på en måde, så vi fortsat kan udvikle vores velfærdssamfund og fortsætte den nødvendige og ambitiøse grønne omstilling.
Danmark skal stadig være Danmark – et stærkt velfærdssamfund, en global grøn frontløber.
Og derfor vil vi som det femte ændre budgetloven, så vi kan gennemføre de markante investeringer, som vi her lægger op til samtidig med, at der er et manøvrerum i dansk finanspolitik.
Helt konkret ændrer vi grænsen i budgetloven, så den ikke er strammere end dét, EU-reglerne kræver, og så vi i den kommende 2030-plan sigter efter et moderat offentligt underskud. Det er ansvarligt, og det er i øvrigt i fuld tråd med anbefalingerne fra landets fremmeste økonomer og økonomiske eksperter bl.a. det økonomiske råd, som også bakkes op af Nationalbanken.
Dansk økonomi er stærk, og den er robust. Den offentlige nettogæld vil forblive fortsat tæt på nul, og finanspolitikken vil fortsat være holdbar på lang sigt.
Når det er sagt, vil jeg gerne tilføje, at der selvfølgelig stadigvæk og måske endda endnu mere end tidligere vil være behov for politiske prioriteringer.
Danmark vil fortsat føre en ansvarlig økonomisk politik.
De ting, jeg har nævnt her, vil vi nu, vi fem der står her, drøfte videre med Folketingets øvrige partier i de respektive forligskredse, hvor beslutningerne skal forankres.
Og til os alle sammen: Der er få nedslag i vores historie, der har en egentlig og definerende betydning for vores fælles fremtid. Vi står på et af de nedslag lige nu. Derfor har vi lavet et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Og det håber vi på, at alle danskere vil bakke op om.
Og med de ord giver jeg ordet videre – i første omgang til Venstres formand.
Værsgo, Jakob!
Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen: Tak for det!
Det her, det er en historisk stærk aftale for dansk forsvar. Det her, det er en milepæl for vores land.
Verden er forandret, og der er krig i Europa. Et frit land er invaderet. Det kalder på klare og på kontante svar. Det er slut med at være naive, og vi må ikke tøve i den her situation.
Med den her aftale, så sender vi et klart signal til vores allierede i NATO, såvel som i EU, om, at vi vil fællesskab. Og vi sender et klart signal til Putin om, at vi i den frie Verden står sammen, og vi er klar til at kæmpe for vores frihed og for fred.
Jeg er glad for, at vi nu har forpligtet hinanden på at nå de 2 % af BNP. Og jeg glæder mig over, at vi skal til en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.
Det er vigtigt for vores forsvar. Det er vigtigt for vores sikkerhed. Det er vigtigt for Danmark.
Jeg vil gerne takke alle partierne i Folketinget, som har presset på for at få styrket dansk forsvar. Det gælder selvfølgelig partierne her. Det gælder også alle de borgerlige partier, som har presset på netop for en styrkelse af det danske forsvar.
Det her – det er en dag, hvor Danmark for alvor tager ansvar for vores egen sikkerhed. For befolkningens sikkerhed.
Det her – det er stort, og det er et lille lyspunkt i en meget mørk tid.
Tak!
Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det Jakob!
Så er det SF’s formand. Værsgo, Pia!
SF’s formand Pia Olsen Dyhr: Tak til statsministeren!
Tiden kalder på sammenhold. Derfor er jeg også glad for, at vi kan stå her i dag samlet om et nyt nationalt kompromis om Danmarks fremtidige forsvar og sikkerhedspolitik.
Ingen skal være i tvivl, eller kan være i tvivl, om den alvor, som er baggrunden for, vi står her.
Vi har været fælles i fordømmelsen af Rusland, for deres skammelige og brutale overfald på Ukraine.
Vi har været samlet om sanktioner og restriktioner for at presse Putin. Hvis Putin ville teste Vestens sammenhold – så har han forregnet sig.
Danmark står sammen – Norden står sammen – EU står sammen – Europa står sammen. Og vi står sammen med USA og med NATO.
I dag står de her partier sammen om et nyt nationalt kompromis om de kommende mange års forsvars- og sikkerhedsindsats. Fra SF’s side er vi særligt optaget af fem ting:
Vi skal massivt styrke vores it-sikkerhed, og ruste os mod cyberkrig.
Vi skal massivt investere i vedvarende energi og grøn omstilling – for klimapolitik er sikkerhedspolitik.
Vi skal styrke søværnet og vores tilstedeværelse omkring Grønland og i Arktis.
Vi skal styrke vores diplomati og udenrigstjeneste og dermed forebygge konflikter og styrke hjælpen i Verden.
Og vi skal af med forsvarsforbeholdet.
I år er det 30 år siden SF var arkitekten bag det nationale kompromis.
Nu er tiden en anden, og EU har brug for og skal styrke sit sikkerhedspolitiske samarbejde. Det skal Danmark være helt og fuldt med i.
Og så måske bare lige en sjette ting. Vi var med i Afghanistan i 20 år. Vi var i Irak i næsten et årti. Og fra SF’s side så mener vi, at vi skal holde op med meningsløse ørkenkrige og bruge vores kræfter forsvarsmæssigt dér, hvor det giver allermest mening.
Jeg var ung i firserne, og Den Kolde Krig kastede skygger over min barndom og ungdom. Så det berører mig dybt, at vores børn og unge nu efter to år med corona, sygdom og nedlukninger – nu heller ikke skal spares for at opleve krig i Europa. Det, synes jeg, er smerteligt at tænke på.
Men situationen er, som den er. Hverken undskyldninger eller historiske forklaringsforsøg kan undskylde Putin og overfaldet på Ukraine – intet kan undskylde hans trusler mod vores demokrati, fred og frihed.
For mig er det derfor helt afgørende, at SF står på frihedens side og på fredens side. Alt dét, som vi som samfund har gjort rigtigt siden 2. Verdenskrig med skabelsen af en stærk velfærd, gode uddannelser, høj grad af lighed, stærke demokratiske institutioner, er alt dét, Rusland ikke har gjort. Det er alt dét, Rusland ikke er.
Vi skal i hvert fald værne om vores demokrati og frihed sammen med vores allierede.
Og det må vi naturligvis være parate til at forsvare, også selvom det kommer til at koste. Også selvom det kommer til at kunne mærkes. Alt dét, vi som land har opbygget. Al den fred og frihed – den skal vi naturligvis forsvare. For uden dét, hvad er vi så? Hvad kæmper vi så for?
Jeg vil gerne takke statsministeren og de andre partiledere her for de drøftelser, vi har haft, og for det nationale kompromis. For mig er det helt afgørende, at vi står sammen i de her svære tider – og det er svære tider, vi står i.
Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!
Så er det Radikales formand. Værsgo, Sofie!
Radikales formand Sofie Carsten Nielsen: Jeg tror rigtig mange af os og rigtig mange danskere går i de her dage med sådan en blanding af bekymringer og vrede. Bekymringer for vores sikkerhed, men jo også vrede over, at vores måde at leve på er under angreb, fordi Putins feje angreb på Ukraine har forandret vores virkelighed, og også realiteterne i Europa.
Vi står over for en massiv trussel mod vores sikkerhed og mod vores frihed. Og når de allerstørste kriser banker på vores dør, så er der brug for to ting – at vi tør tænke nyt og stort. Og det er jeg enormt stolt over, at vi på tværs af røde og blå har kunnet finde hinanden i en historisk aftale, som det her nationale kompromis. En aftale om at forsvare Danmark og tage medansvar i de forpligtende fællesskaber vi er en del af.
For mig der er det epokegørende, at røde og blå nu er enige om at løfte vores NATO-forpligtelse fuldt og helt. Vi vil på sigt bruge 2 % af BNP på forsvar og sikkerhed. Og det er epokegørende, at røde og blå nu er enige om at sende forsvarsforbeholdet til afstemning. For vejen frem i Europa, der trues af en gal despot, det er ikke forbehold, det er sammenhold.
Og det er også epokegørende, at vi, røde og blå, nu er enige om, at Danmark skal af med Putins gas og kul og olie hurtigst muligt, og vi vil arbejde for det samme i Europa.
Vi vil i stedet sætte tempo på den grønne omstilling. Så når det er allerværst omkring os, så er det her altså dansk politik, når det er allerbedst.
Den her aftale, den viser jo, at når store kriser truer med at vælte os omkuld, så står vi sammen i Danmark på tværs af rød og blå. Og på tværs af rød og blå har vi også i dag lagt hverdagsfnidder til side og flyttet os sammen. På tværs af rød og blå har vi fundet sammen om epokegørende løsninger. Og på tværs af rød og blå styrker vi nu alle danskeres tryghed og frihed.
Det gør mig faktisk virkelig glad og stolt, men det gør mig også håbefuld. For når vi kan dét, så kan vi rigtig meget andet også.
Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!
Jeg kom til at sige formand for Det Radikale – det er vist rettelig politisk leder …
Politisk leder Sofie Carsten Nielsen: … det lever jeg med.
Statsminister Mette Frederiksen: … men så giver jeg til gengæld ordet til formanden for Det Konservative Folkeparti, værsgo, Søren.
Det Konservatives formand Søren Pape Poulsen: Og tak for det!
For mig vil den 6. marts 2022 fremover altid være en særlig dag.
Vi går fra at være et land, der beder andre om at beskytte os. Til at være et land, der fuldt og helt indgår i et fællesskab, hvor vi beskytter hinanden. Jeg er bevæget over, at vi nu endelig kommer til at holde, hvad vi har lovet vores allierede. At vi endelig kommer til at betale vores forsikringspræmie for at kunne leve i tryghed og sikkerhed. Og jeg er stolt af dansk politik i dag.
Her er det lykkes med at gøre det rigtige, selvom det er svært.
Alle er gået på kompromis med noget, men sikkerheden bliver bedre for os alle sammen.
Ordet historisk, det bliver ofte brugt i politik, nok også for ofte. Denne gang der er den god nok. Jeg har lyst til at sige, måske viser det også, at alt på et tidspunkt bliver moderne, selv konservativ forsvarspolitik.
Jeg håber, at vi får afskaffet forbeholdet, så vi frit kan vælge at deltage i missioner. Jeg synes faktisk, det er naturligt, at vi får muligheden for at deltage i missioner, der stabiliserer områder, hvor vi får mange flygtninge fra, eller hvor Danmark har meget store kommercielle interesser – i dag er vi nogle gange sat uden for døren. Jeg synes, vi skal give Danmark chancen for at vælge, som vi ønsker.
NATO vil altid være kernen i vores sikkerhed. Lad os nu melde os fuldt og helt ind i den frie Verden. Det eneste klædelige som land, det er at bidrage til den sikkerhed, vi selv nyder godt af.
Vi skal ikke tage vores sikkerhed for givet, og derfor så skal vi øge udgifterne til Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik. Og dét skal vi gøre nu.
Finansieringen har været det muliges kunst. For os har det været vigtigt, at vi blev enige om noget, der er ansvarligt og uden skattestigninger. Og det er det her.
Når man læser de udtalelser, der har været fra bl.a. vismændene, så bliver man jo forsikret om, at dansk økonomi er holdbar, også efter denne aftale.
Jeg blåstempler ikke alt muligt nyt offentligt forbrug, men jeg accepterer, at vi står i en situation, hvor et underskud i nogle år er med til at gøre Verden mere sikker. Og det jeg står bag, det er, at forsvaret får flere penge. Og det gør jeg med stolthed.
Frihed er ikke gratis.
Tak!
Statsminister Mette Frederiksen: Det var dét, vi ville sige som en indledning.
Og så er der åben for spørgsmål.
TV 2 først!
… TV 2: Mit spørgsmål til dig først Mette Frederiksen om den folkeafstemning, som I nu ville sende danskerne til, fordi indtil nu har regeringen jo sagt, at forsvarsforbeholdet ikke har været en hindring for den forsvarspolitik I og Danmark gerne vil føre.
Mener regeringen nu, at forbeholdet alligevel er en forhindring for forsvarspolitikken, eller handler det her om at sende et signal?
Statsminister Mette Frederiksen: Det handler om at placere Danmark det rigtige sted nu. Og jeg mener oprigtigt, hvad jeg sagde før og kan bifalde, hvad der i øvrigt er sagt her i dag, at Europa er et andet Europa. Der var en tid før angrebet på Ukraine, og der er en tid efter. Og hvert land må gøre op med sig selv, hvordan man bedst muligt bidrager til at forstærke Vesten yderligere og vores demokrati og vores frihed.
I min optik er der to ting, udover dét vi allerede gør konkret omkring Ukraine, som Danmark skal gøre.
Det ene er fuldtonet i forhold til NATO at komme op på de 2 %, som vi har talt om længe, og som vi nu forpligter os til. Og det andet er at afskaffe forsvarsforbeholdet for med meget, meget klar og tydelig stemme at være en del af den samlede europæiske sikkerhedsstruktur, så for mig, som landets statsminister, er det mere en værdimæssig beslutning om, at Danmark nu skal være med i EU og forsvarssamarbejde uden forbehold.
Og så er det jo helt rigtigt, som det er sagt, at der er operationer, der er aktiviteter, vi ikke har kunnet være med i. Det har vi kunnet navigere os igennem, så det er først og fremmest en værdibeslutning, i hvert fald for regeringen.
… TV 2: Og så lige et spørgsmål til det her med, at Danmark nu skal op og bruge 2 % af BNP på forsvarsbudgettet. Når I kalder det her en historisk aftale, så er det jo også, fordi det er mange, mange milliarder, der fremover skal postes i det danske forsvar. Og udover I laver en revurdering af budgetloven, så tror jeg, der er mange danskere, der gerne ville vide, kan man poste så mange milliarder mere i dansk forsvar i de kommende år, uden at det også kommer til at kunne mærkes på velfærden?
Statsminister Mette Frederiksen: Jeg ved ikke, om der er nogen, der vil sige noget først, eller så gør jeg det.
Man kan sige den beslutning, vi træffer med det samlede nationale kompromis er en vigtig ændring også i den økonomiske politik i de kommende år. Skiftende regeringer har sammen med skiftende flertal i Folketinget igennem mange år truffet vigtige beslutninger – vi fører en grundlæggende sund ansvarlig økonomisk politik i Danmark. Det giver os muligheden for i den situation, vi står i i dag, hvor vi har behov for at forhøje udgifterne på forsvars- og sikkerhedsområdet meget markant – 18 milliarder kroner ekstra om året er rigtig, rigtig mange penge. Samtidig med vi ser ind i nogle udfordringer, fordi vores demografi nu engang er, som den er, så giver det os muligheden for i en periode at køre med et underskud. Det er fuldt ud økonomisk ansvarligt. Og når vi vælger at træffe den beslutning, så er det selvfølgelig også, fordi vi ikke ønsker, at det her skal betyde massive besparelser og nedskæringer i vores velfærdssamfund.
Jeg vil dog til det tilføje, at selv med den ændring af budgetloven, som vi er enige om her, så fører vi en relativ stram finanspolitik i Danmark. Det, mener jeg på mange måder, er det rigtige at gøre. Det er i øvrigt også dét, der har givet os muligheden for at kunne navigere i coronakrisen, at vi havde en ansvarlig økonomisk politik også inden, og derfor vil der også i de kommende år være behov for svære prioriteringer –ligegyldig hvem der sidder i regeringskontorerne – og ligegyldig hvem der laver finansloven.
DR!
DR: I siger, at I vil udfase brugen af russisk gas, men hvornår skal vi være uafhængige af russisk gas?
Statsminister Mette Frederiksen: Det skal vi så hurtigt som overhovedet muligt. Vi har jo en gasproduktion selv i Danmark, som imidlertid er sat ud af drift på grund af nogle problemer omkring Tyrafeltet, så det skal foregå så hurtigt som overhovedet muligt herhjemme, og det vil vi også arbejde for kommer til at ske i resten af Europa.
DR: Men er I klar til, at Ørsted, de skal opsige deres kontrakt med russerne?
Statsminister Mette Frederiksen: Vi er enige om i EU at gå sammen på sanktionerne, og det vil jeg kraftigt anbefale, at vi bliver ved med at gøre – altså, at hvert land ikke sidder og laver egne sanktioner, men at vi i EU i øvrigt i tæt sammenspil med vores øvrige allierede, ikke mindst den vigtigste – nemlig USA, men også Canada, at vi er enige om de sanktioner, der er. Og som I ved, har vi vedtaget sanktioner af flere forskellige etaper, og der er jo løbende overvejelser om yderligere – jeg tror, Sofie markerer.
Politisk leder for Radikale Venstre: Bare for at supplere. Altså, det er jo også vigtigt, at det her signal bliver sendt fra os nu. Vi skal være 100 % uafhængige, fordi det også er nu, at EU skal beslutte en ny uafhængighedsstrategi og derfor også ny strategi for grøn forsyning, og derfor så vigtigt, at vi viser, at det kan vi.
Statsminister Mette Frederiksen: Og Jakob
Formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen: Men det her handler jo ikke kun om os selv. Det handler også om Europa. Og i Danmark – jamen, der har vi en begrænset afhængighed af russisk gas … der er nogen lande, som er fuldstændig afhængig af russisk gas, bogstaveligt talt, for at kunne holde varmen. Vi skylder altså også de lande, at vi herhjemme skruer op de steder, hvor vi kan – det være sig i Nordsøen – det være sig på biogas, således at vi også kan levere vores del af det her på en ansvarlig måde, så vi ikke er afhængige af en krigsforbryder.
DR: Jeg bliver lige nødt til at følge op, fordi I har jo lige brugt over en milliard kroner på en varmepakke, fordi gaspriserne er steget herhjemme. Hvis man skal gøre sig fuldstændig uafhængig af russisk gas, kul osv., så kommer det jo formentlig til at blive dyrere at få gas ind i de danske hjem, så vil I ikke give en nogenlunde tidsramme på, hvornår man skal være fuldstændig uafhængig af russisk gas, sådan at danskerne kan forberede sig bare i det mindste.
SF’s formand Pia Olsen Dyr: Men det kræver jo, vi laver de her investeringer, og noget af det tager tid. Hvis vi skulle udbygge vores biogasanlæg, som jo er en grøn gasform, så kan vi ikke gøre det på en uge eller to. Det kræver nogle investeringer. Det vil det også gøre, når vi skal elektrificere Danmark, for det er jo vejen frem, da vi laver energi … Det kommer også til at tage tid. Det er derfor, vi siger, alt dét vi kan pulje nu af gas, det er Tyrafeltet, det er oppe at køre i 23. Det er Baltic Pipe, det bliver i virkeligheden også, hvad vi ellers kan samle sammen. Det bliver vigtigt, for danskerne kan jo allerede mærke det nu. Danskerne kan mærke meget massive stigninger på deres energiregninger. Og hvis vi skal sikre os på den lange bane, at det bliver mere balanceret, så forudsætter det ret store investeringer.
Jeg vil sige, jeg kan huske i 70’erne, jeg ved ikke, hvor mange af jer, det kan huske det i 70’erne, men hele diskussionen om energibesparelser og grunden til, at vi skulle investere i energi, det var jo netop, at energi blev sikkerhedspolitik og uafhængighed af Mellemøsten.
Det er præcis den samme diskussion, vi står i nu. Man kan sige, det er træls, at der ikke har været noget rettidigt omhu og større politisk vilje til at lave den omlægning. Det sker nu, og jeg ikke kun det sker i Danmark. Jeg tror, det kommer til at ske i hele Europa.
Statsminister Mette Frederiksen: Og så går vi herover på første række.
Nikolaj Sjørup, Berlingske: Mit spørgsmål er til statsministeren.
Det handler om finansiering. Du siger med dine ord, I vil tillade et moderat underskud over de kommende år. Hvorfor skal fremtidige generationer betale for vores sikkerhed nu? Hvorfor ikke bugsere på reformer og øge råderummet?
Statsminister Mette Frederiksen: Altså, for det første er det jo vigtigt at slå fast, at dansk økonomi er så stærk og så robust, at vi kan gøre det her. Og når vi på tværs af skiftende regeringer har fået afdraget på gælden og i øvrigt gennemført reformer, så er det, fordi det dels er det rigtige at gøre, men også for at give en buffer til samfundet på andre situationer. Nu er vi i en ny situation, hvor vi mener, at det her er den rigtige måde at gøre det på. Det betyder ikke, at der ikke kommer til at være masser af politisk diskussion. Jeg kan sige for regeringens vedkomne, er vi stadig tilhængere af reformer for at forstærke en dansk økonomi endnu mere.
Jakob!
Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen: Så handler det her jo også om, at der er appetit på forskellige ting hos de forskellige partier. Og det her, det er et nationalt kompromis. Det er noget, som vi alle sammen skal kunne se os i.
Altså der er nogen, der har appetit på skattestigninger. Det kan jeg sige, det har vi ikke i Venstre. Der er nogen, der har større appetit på reformer, end andre har.
Det her, det handler jo om at finde en økonomisk ansvarlig måde, som vi alle sammen kan stå inde for, og hvor vi ikke klatre op i nogle træer for at melde hinanden ud af denne her aftale.
Statsminister Mette Frederiksen: Søren, værsgo! …
Det Konservatives Folkepartis formand Søren Pape Poulsen: Bare lige for at sige, at den her aftale betyder jo ikke, at så er al politik låst fast frem til 2033, det vil jeg gerne understrege. Altså, det her det er jo en aftale, hvor vi sikrer, at Danmarks økonomi stadigvæk er holdbar. Men uanset, hvilken regering der sidder, og hvordan det politiske flertal er, så vil vi jo få nogle diskussioner derudover. Jeg kommer da stadigvæk til at kæmpe for både skattelettelser og reformer i dét at få et samfund til at komme med i den retning, jeg synes er rigtig. Og det forhindrer det her jo ikke på nogen måde. Det tror jeg bare lige er vigtigt at sige.
Nikolaj Sørup, Berlingske: Du siger, at I alle er gået på kompromis med noget, og statsministeren siger, at der kommer til at ske svære politiske prioriteringer.
Hvad er det for nogle svære politiske prioriteringer, vi kommer til at se?
Statsminister Mette Frederiksen: Men der er jo hele tiden svære politiske prioriteringer, og det er jo ikke sådan, at vi med den ændring af budgetloven får et markant større økonomisk råderum.
Vi har behov for et øget råderum for dels at kunne håndtere de demografiske udfordringer, Danmark står overfor, og fordi vi har behov for, og det har vi vitterligt behov for at styrke dansk forsvar og sikkerhed, men hvert år, når der skal laves en finanslov, og det uagtet hvem der måtte være politisk flertal eller regering på det tidspunkt, så vil der være de almindelige politiske prioriteter og uenigheder.
SF’s formand Pia Olsen Dyr: Og så vil jeg godt lige anholde dét, du siger, med, at det er kommende generationer, der kommer til at betale. Dét, at vi laver de her strukturelle underskud i nogle år, det betyder jo ikke nødvendigvis, at Danmark gældsætter sig mere, fordi det går så godt i dansk økonomi, så i virkeligheden kommer der ikke til at være mere gæld. Men muligheden, der skabes ved det her, det er jo med SF’s øjne, at vi stadigvæk kan investere i velfærd, i uddannelse, i klima, som jo er noget af dét, der faktisk gør os stærke, for vi lever ikke at det, vi kan hive op af undergrunden. Vi lever faktisk af vores viden, og det er vi fortsat nødt til at styrke. Og der tror jeg da klart, der er nogle uenigheder, også her, hvad det er, vi vil prioritere osv., de vil fortsat være der. Men jeg vil bare understrege, vi efterlader altså ikke en gæld med den her forandring.
Andreas Krog, Altinget: Et spørgsmål til de to borgerlige partiformænd.
Hvis vi så når de her 2 % i 33, så er det jo 19 år efter, at Helle Thorning underskrev Wales-erklæringen, og det er 9 år efter, at, som der står i Wales-erklæringen, man skulle have nået 2 % i 2024.
Er det særlig ambitiøst?
Venstres Formand, Jakob Ellemann-Jensen: Man kunne sagtens have ønsket, at det skulle gå hurtigere. Det tror jeg også, at vi et par stykker derinde, der advokerede for. Det her, det handler om at finde en balance. En balance, som sikrer, at vi alle sammen kan være med. En balance, som sikrer, at der også er et fornuftigt afløb på de her investeringer. Fordi, hvis man hæver forsvarsbudgettet med 19 milliarder i morgen, så er det måske ikke alle penge, der vil blive brugt lige hensigtsmæssigt.
Det her, det tager tid. Det tager tid at indkøbe materiel, særligt når hele Verden de kommer til at efterspørge det. Hele den frie Verden kommer til at efterspørge det her pga. den aggression, som Putin har udvist.
Det skal vi sikre. Og så skal vi sikre, at økonomien den også kan følge med, og det gør vi med den her måde at strikke det sammen på.
Jeg synes stadigvæk, at dét, at vi tager skridtet til de 2 %, vi forpligter hinanden på de 2 %, det er jeg meget, meget glad for.
Formand for Det Konservative Folkeparti Søren Pape Poulsen: Ja, hvis jeg må dele det lidt op i to. Altså, der skal 90 mandater til den slags ting ikke.
Og ja, det er lang tid, det har taget. Altså, nu siger jeg bare lige så stille, at grunden til, at vi overhovedet gik i regering i 2016, det var, at én af de to knaster, vi havde, det tror jeg den tidligere statsminister kan bekræfte, det var, at når vi skulle til at forhandle forsvarsforlig, så skulle der et substantielt løft til af forsvaret, der blev et løft på 20 % …. Det var, hvad vi kunne dengang.
Nu laver vi så en ny aftale, der får os op på 2 %. Ud fra faglige kriterier om, at det er den gode måde at fase det ind på, og så har vi en god debat til gode om, hvad skal der så være i det forsvarsforlig. Der har vi sikkert mange gode, spændende forslag.
Og så vil jeg bare gøre opmærksom på et enkelt lille ord, der står i aftaleteksten – vi skal op på 2 % varigt, så det betyder, når vi er på 2 %, så skal vi blive der. Det ord, synes jeg, er rigtig, rigtig vigtigt i den her aftale.
Andreas Krog, Altinget: Og så lige et spørgsmål til statsministeren.
I forbindelse med præsentationen af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for kun godt 1 måned siden sagde Jeppe Kofod, at der var ikke noget … forsvarsforbeholdet forhindrede os ikke i at føre den udenrigs- og sikkerhedspolitik, vi gerne ville.
Hvad er det i den aktuelle krise, som forsvarsforbeholdet sådan helt konkret blokerer for – det er jo en meget Rusland-NATO-konflikt.
Statsminister Mette Frederiksen: Det er den aktuelle krise, der er forskellen. Der var et Europa før februar 2022, og der er et andet Europa efter. Og det er nu alle lande, det er nu alle befolkninger, det er nu alle politikere, det er nu alle politiske partier, det er nu alle, alle i den vestlige Verden skal gøre deres stilling op. Det er dét, der er forskellen. Det er ikke et spørgsmål om den enkelte operation eller ej, fordi der vil vi sige det samme, som vi sagde for en måned siden. Det har vi kunnet navigere i.
Og vi har jo et militært engagement først og fremmest selvfølgelig forsvarsmæssigt i NATO, og vi har det også i FN-sammenhænge, og det vil vi jo fortsætte med at have. Men hele forskellen er Ukraine, og dét, at et fredeligt demokratisk frit land er under angreb af Rusland.
Der skal hvert enkelt land gøre op med sig selv, hvem er man, hvem vil man være og med hvem vil man være dét, man gerne vil være.
Og vi er enige om, og det er jeg ualmindeligt glad for. Jeg er også stolt af at stå sammen med de her fire kolleger og de her fire partier, at vi vil være med helhjertet, fuldtonet, uden forbehold – både hvad angår NATO, det er derfor, de 2 %, som jo – ja, har haft tilsagn tidligere, men der har aldrig ligget en konkret beslutning og i afskaffelsen af forsvarsforbeholdet.
Jesper Kongstad, Jyllands-Posten: Skiftende danske regeringer har igen og igen kritiseret NATOs opgørelsesmetode i bruttonationalproduktet.
Hvad er det, der har ændret sig, siden vi synes, det er en god idé nu?
Og indebærer det her ikke en risiko for, at regningen bliver meget højere, hvis nu det går rigtig godt i dansk økonomi, og BNP vokser, så kan regningen meget vel blive 25 milliarder om året?
Statsminister Mette Frederiksen: Men det er helt korrekt. Det er jo en 2 %’s målsætning. Og i takt med, at vi bliver dygtigere og rigere i Danmark, og det har vi i øvrigt også en fælles ambition om, at vi skal være, så vil der skulle tilføres yderligere ressourcer.
Der har været masser af diskussioner i NATO om NATO-opgørelsesmetoder. Alle de diskussioner er jo forstummet, fordi der simpelthen er noget, der er vigtigere. Og det er også dét, der kendetegner det nationale kompromis i dag i Danmark, det er, at vi kunne diskutere utroligt mange hjørner af alt muligt, men nu handler det om Europas fremtid.
Vil du tilføje noget, Søren? Ja!
Formand for Det Konservative Folkeparti: Jeg har lyst til at sige til Kong…, hvad … vi kan også spørge os selv, hvad er alternativet.
Tænk sig, hvis vi ikke var med i NATO. Vi vil gerne være med i en forening. Vi vil gerne have, at amerikanske forældre sender deres børn ud på missioner, men vi vil ikke betale regningen.
Og så ved jeg godt, du har fuldstændig ret. Det kan jo betyde, at et højere kontingent med tiden, hvis dansk økonomi er stærk, men jeg mener ikke, der er noget alternativ.
Jeg er stolt over, at vi nu endelig betaler hele vores forsikringspræmie. Det synes jeg faktisk er … det vigtigste for os i hvert fald.
Statsminister Mette Frederiksen: Og Ekstra Bladet!
Joachim B. Olsen, Ekstra Bladet: Der er en verden før og efter den 24. februar, siger statsministeren.
For en måned siden udelukkede statsministeren, at et tættere forsvarspolitiske samarbejde med USA og Danmark kom til at indebære udstationering af kernevåben på dansk territorium.
Kan du i dag give danskerne en garanti for, at det løfte kommer I ikke til at løbe fra?
Statsminister Mette Frederiksen: Ja, der er vores holdning den samme.
Joachim B. Olsen, Ekstra Bladet: Hvorfor er den den samme i dag, når Verden den er helt anderledes. Hviderusland har givet Rusland tilladelse til opstilling af atomvåben på deres territorium. Og Putin har mere eller mindre indirekte truet med at bruge taktiske kernevåben i Ukraine.
Hvorfor står I så så fast på lige præcis dét spørgsmål. Altså, hvis amerikanerne kommer og beder danskerne om dét, så udelukker I det?
Statsminister Mette Frederiksen: Ja, vores holdning er fortsat den samme.
Joachim B. Olsen, Ekstra Bladet: Gælder det også de borgerlige partier?
Formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen: Hvis der kommer sådan en anmodning, så vi se på den konkrete anmodning.
Jeg må bare sige, Verden er forandret. Og det her med at betale vores forsikringspræmie, som Søren Pape rigtig siger, det er altså dét, der er omdrejningspunktet for det her – det er, at vi helhjertet stempler ind både i NATO, men også i Europa på vores forpligtelser.
Statsminister Mette Frederiksen: Og … ja … Søren.
Formand for Det Konservative Folkeparti: Vi er ikke regering endnu. Kommer der så en anmodning fra amerikanerne, når vi kommer det, så synes jeg, man sætter sig ned og drøfter den.
Og så er jeg i øvrigt enig i de bemærkninger.
Joachim B. Olsen, Ekstra Bladet: Så I udelukker ikke, at I vil sige ja til kernevåben på dansk jord.
Formand for Det Konservative Folkeparti: Jeg synes, man skal passe på med at udelukke noget som helst lige i øjeblikket. Jeg synes, det vigtigste det er, at vi har en dialog med vores allierede, og det må vi jo så se, hvad der sker en dag, hvis amerikanerne kommer med den henvendelse.
Formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen: Jeg vil sige, jeg vil hellere have amerikanske end russiske kernevåben i Danmark.
Formand for SF Pia Olsen Dyhr: Men det er så nok et område, hvor vi ikke er enige i kredsen heroppe, vil jeg bare sige.
Statsminister Mette Frederiksen: Og værsgo!
Anders Svendsen, DR: Mette Frederiksen lige for at vende tilbage til afstemning af forsvarsforbeholdet – har der været nogle konkrete ting i forbindelse med den russiske invasion i Ukraine, hvor Danmark ikke har kunnet deltage på grund af vores forsvarsforbehold?
Statsminister Mette Frederiksen: Nej, det er der ikke. Altså, når vi vælger, og i øvrigt tak for opbakningen til dét – både fra partierne her, men også andre – at donere militært isenkram, våben ind i Ukraine, så er det en bilateral aftale.
Når vi styrker vores nationale beredskab, og når vi styrker vores NATO-beredskab, så gør vi det i den ramme, hvor den beslutning, den træffes.
Vi begynder at se nogen potentielle udfordringer på noget cybersamarbejde, som jeg ikke kan redegøre for i detaljen, som måske også kan have en relevans i forhold til Ukraine. Men jeg vil gerne gentage, hvad jeg sagde før – altså, den beslutning, vi træffer i dag om at afskaffe forsvarsforbeholdet, er først og fremmest en beslutning om, at Danmark skal være med i den europæiske sikkerhedsstruktur – både hvad angår NATO og hvad angår EU.
Anders Svendsen, DR: Og så vil jeg også gerne spørge, om Ukraine har appelleret til, at NATO indfører et flyveforbud over Ukraine.
Hvad mener du om det?
Statsminister Mette Frederiksen: Det er der et ønske om fra Ukraines side. Jeg mener, der er redegjort ganske tydeligt fra Vestens side, hvorfor det ikke kan komme på tale. Og det gælder også set med danske briller.
Anders Svendsen, DR: Så det er ikke noget, du på noget tidspunkt vil støtte?
Statsminister Mette Frederiksen: Vi mener ikke, at det er dét, der er det rigtige at gøre.
Politiken!
Politiken: Ja, du kalder det en værdibeslutning, at I vil have det til afstemning – for at sende et signal forstår jeg.
Men reelt har det ikke nogen betydning for, hvordan Danmark kan samarbejde.
Kunne man ikke bruge det samme argument til at sige – jamen, så lad os dog afskaffe nogle andre af Danmarks forbehold, fordi hvis man kigger på retsforbeholdet fx, jamen, der er vi også lige indgået en aftale i EU, som Danmark så på en eller anden måde laver en særlig for at tilknytte os. Kunne vi ikke også bare gøre det … bruge argumentet dér?
Statsminister Mette Frederiksen: Man kan have mange holdninger til de øvrige forbehold. Men nu står vi i en situation, hvor et demokratisk land er under angreb fra Rusland. Og det er et nationalt kompromis om dansk sikkerhed og forsvar. Og det er i lyset af dét, man skal se, vi ønsker at afskaffe forsvarsforbehold. Hvis danskerne ellers bakker op om det. Der skal jo træffes en aktiv beslutning – ikke alene politisk, men af os som folk og som land.
Formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen. Altså, man må også sige, at vores ønske om at afskaffe forsvarsforbeholdet, det handler jo primært om fremtiden og ikke om fortiden.
Altså, jeg har ønsket at afskaffe det i snart 30 år, det er ikke nogen hemmelighed.
Men altså det her, det handler jo om – vil vi være med ved bordet, når man taler om Europas fremtidige sikkerhedsstruktur.
Det her, det er ikke en erstatning for NATO. Det her, det er et supplement. NATO og EU skal gå hånd i hånd i det her.
Men når der skal træffes beslutninger om Europas sikkerhed i Europa, så skal vi da være med. Altså, det bliver jo også bakket op af den amerikanske præsident, at det her – det er en god idé.
Statsminister Mette Frederiksen: Og Pia!
Formand for SF Pia Olsen Dyhr: Og derudover kan vi jo sige, at NATO har jo, og især de amerikanske tropper har jo haft et meget klart tilsagn om, at de vil flytte dem hjem. Nu gør de det ikke. De har valgt at fastholde dem i Europa på grund af krisen i Ukraine. Men hvis vi kommer til at opleve, at amerikanerne kommer til at fokusere mere på det amerikanske kontinent, så er vi som europæere jo også forpligtet til at forsvare os selv. Og derfor den der EU-søjle, der er i NATO-samarbejdet, synes jeg og SF, at Danmark skal være helt og fuldt med i.
Politiken: Men hvis det vitterligt ikke har nogen konkret betydning, om vi har forsvarsforbehold i den her situation – udnytter I så ikke bare situationen – altså en folkeafstemning m.m. og så siger vi – ok, så er det nu, vi sætter den til afstemning.
Statsminister Mette Frederiksen: Sofie!
Politisk leder Radikale Venstre Sofie Carsten Nielsen: Det har jo betydning for, hvordan vi også bliver opfattet – tager vi medansvar i Europa, eller gør vi ikke. Altså, vil vi lade de andre – både i NATO, men også i EU, ordne det for os. Det har også været en radikal holdning altid, at vi skulle af med det forbehold.
Men nu handler det altså om, at sikkerhedssituationen er en anden i Europa. Og hvor helt utrolig vigtigt, det er, at vi er sammen om det. Der kommer nok også til at ske sikkerhedspolitisk udvikling i Europa i den kommende tid. Det går rigtig, rigtig stærkt lige nu, det kan man se, også i de vendinger som andre europæiske lande tager. Det skal vi være med i. Det skal vi være med til at tage ansvar for og præge, også med alt dét vi kan i Danmark.
Statsminister Mette Frederiksen: Og Jakob!
Formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen: Så må man også sige det her med, at det havde haft nogen betydning i den aktuelle krise – der var en historie i Altinget for et par uger siden, der handlede om, at man fra EU’s side ønskede at bidrage med et træningsbidrag til Ukraine, hvor eksperter stiller sig op og siger – jamen, det kan Danmark ikke deltage i pga. vores forsvarsbehold.
Helt ærligt – det, synes jeg er ærgerligt. Det, synes jeg, er en skam.
Men som sagt det her – det handler om fremtiden. Det handler ikke om fortiden.
Statsminister Mette Frederiksen: Men jeg vil sige i det hele taget, der er jo altid ting, man kan lade være med. Altså vi kunne jo også lade være med at leve op til de 2 %, men det vælger vi – vi vælger nu endelig fra dansk side med hånden på kogepladen og med en underskrift på papiret, at det vil Danmark. Vi kunne også lade være med at sende panserværnsraketter til Ukraine. Men vi har valgt i Danmark, så vidt jeg kan se med solid opbakning fra vores befolkning, at hjælpe Ukraine i den situation, man står i.
Og jo, man kan også godt lade være med at afskaffe forsvarsforbeholdet. Jeg tror, det er vigtigt, at man ser det hele i en sammenhæng, at det er nu, man skal beslutte sig for, hvem man vil være, og hvor man vil være.
Børsen!
Børsen: I har tidligere, på det nærmeste alle partier, nok ikke Søren Pape, men I andre i hvert fald, argumenteret for, at det ikke handlede om, hvor mange penge Danmark brugte, fordi vores forsvar så godt, så vi leverede meget mere kvalitet for pengene.
Hvorfor har I skiftet mening?
Statsminister Mette Frederiksen: Jakob først!
Formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen: Fordi Verden er forandret. Fordi opgaven er forandret. Fordi vi tidligere har haft et ekspeditionsforsvar, som altså er draget ud i Verden for at kæmpe for vores værdier. Nu har vi i langt højere grad … kommer vi til, fordi Verden er forandret, at have et territorielt forsvar, at have noget, der fokuserer på vores nærområde. Og det kræver nogle andre kapaciteter, og det kræver, at man kan mobilisere nogle større styrker, og derfor så er vi nødt til at lave den her forandring.
Statsminister Mette Frederiksen: Sofie!
Politisk leder Radikale Venstre Sofie Carsten Nielsen: … det er jo et ryk for Radikale Venstre, det vil jeg gerne sige højt og tydeligt, at gå ind fuldt og helt i det her, men jo ud fra de samme logikker. Det er nu, at man skal vise, at man er fuldt og helt med, også til at tage medansvar i de forpligtende fællesskaber, vi har – det er både i NATO og i EU. Så er der så en diskussion om, hvad bruger vi det på, hvordan gør vi det bedst henover den årrække, vi skal investere i. Det kommer vi til at komme ind i forsvarsforliget med. Der er meget bredde i der her, også hvad Danmark kan i forhold til andre og måske fokusere på det. Det tager vi dér. Men det er en grundlæggende beslutning om, at vi vil være med til at tage ansvaret i Europa og også vise alle de øvrige lande i NATO, at vi tager et medansvar.
Formand for SF Pia Olsen Dyhr: Dansk forsvar er faktisk et effektivt, et godt, et rationelt forsvar, så det er jo ikke, fordi at de ikke gør det. Og hvis man sammenligner dansk forsvar, og de militæroperationer vi har haft rundt omkring i Verden med fx andre forsvar, som er over de 2 %, så vil jeg sige, vi får rigtig meget for pengene. Pointen er blot, at vi har ting, vi mangler, og det er jo dét, vi skal kigge ind i. Det er jo bare sådan en naiv tro om, at det er fedt at nå 2 %. Det er i virkeligheden de udfordringer, vi har omkring cybersikkerhed, hvor Danmark virkelig … vi er det mest digitale land i Verden. Vi er ufatteligt udsatte, derfor skal vi styrke vores cybersikkerhed.
Vi har et enormt farvand rundt om Grønland, omkring Færøerne, ind i Østersøen, hvor vi har naturlige interesser, bl.a. også at sikre energiinfrastruktur og andet. Derfor er det en forudsætning, at vi faktisk skal investere mere i Søværnet, og der er mange andre ting.
Lige nu sidder der jo eksperter og kigger ind i det trusselsbillede, Danmark står over for, for at sige, hvad det rationelle ville være ved investeringerne, og det vil vi fra SF’s side også sige. Vi vil ikke bare sådan sige – vi skal have 8.000 tankvogne, eller hvad det nu skal være. Det her skal være noget, der faktisk gavner vores fælles sikkerhed, og det kan vi sådant set godt basere på noget klogt materiel.
Statsminister Mette Frederiksen: Og Bloomberg.
Morten Buttler, Bloomberg News: Jeg vil godt følge op på det spørgsmål, der var om Ørsted før og i forhold til det her med at være afhængig af gas fra Rusland. Det virker som om, at dét statsministeren lægger op til, det er, at der fra EU’s side skal komme sanktioner, at Danmark er ikke … regeringen, i det her tilfælde som ejer af Ørsted, I ikke er klar til at gå ind og bede ledelsen om at rive denne her gaskontrakt i stykker.
Hvis det er tilfældet, hvordan … altså, hvad er så sporet hen mod de her EU-sanktioner, der så skal gøre det, hvis det er dét, der ligesom er værktøjet?
Statsminister Mette Frederiksen: Altså dét, der har været styrken i nu 1½ uge, det er, at Vesten står samlet. Det gør vi i vores militær, forsvaret i vores forsvarsalliance. Det gør vi på sanktioner.
Og jeg kan jo godt huske, da vi gik i gang, at en del var sådan … næsten grinte lidt af sanktionssporet, kunne det overhovedet bruges til noget. Der synes jeg, de seneste 10-11 døgn har vist, at sanktioner kan bruges til noget i denne her situation.
Men styrken ved sanktionerne er bredden og dybden i dem. Altså, at vi går sammen i den vestlige Verden, og derfor er vi enige om, og det vil jeg anbefale, at vi også gør fremadrettet, at vi ikke har, hvert enkelt land, vores egne sanktioner, som vi så kan trække fra eller lægge til, men at vi vedtager sanktioner samlet. Og det kommer også til at gælde på gasområdet.
Morten Buttler, Bloomberg News: Men hvad skal Ørsted gøre i den her situation? De sidder jo og råber politikerne op og siger – vi har behov for lige præcis dét, du peger på her. Vi har behov for, at der er politisk beslutning, for vi vil ikke bryde denne her kontrakt alene, vi vil ikke stå solo med den.
Hvad skal de gøre? Du … ejer den.
Statsminister Mette Frederiksen: De politiske situationer vi træffer, træffer vi sammen med vores allierede, ikke hver for sig. B.T.
Peter Sinnbeck, B.T.: Nu siger I alle sammen – både nu og også i andre interviews, at man skal hjælpe Ukraine. Det handler også om Ukraine. Der er en krig. Der er nu tegn på, at der bliver brugt klyngebomber. Der er anklager om … Ellemann kalder det selv … kalder selv Putin for en krigsforbryder.
Konkret beder Ukraine om, at Vesten griber ind og laver et flyveforbud, så man sørger for, at de 10.000, 100.000-vis af mennesker ikke får missiler fra russiske jægerfly i hovedet.
Hvorfor er det, at vi ikke vil gå det skridt og sikre, at der ikke er potentielt 10.000-vis af mennesker, der bliver dræbt i Ukraine. For det kan vi jo gøre. Hvorfor er det, vi ikke går det?
Statsminister Mette Frederiksen: Altså, det … ja, Jakob først.
Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen: Fordi det risikerer at føre til noget, som er endnu mere grusomt. Fordi du ikke kan have to atommagter i krig med hinanden. Og hvis vi går ind og håndhæver et flyveforbud, så er vi de facto i krig.
Det kan statsministeren ikke sige, for statsministeren er statsminister. Men det er sådan virkeligheden er.
Peter Sinnbeck, B.T.: Så i forhold til den røde linje, og man ikke går ind og gør det. Det er jo meget veldokumenteret, at Rusland har placeret de her Iskander-missiler langs grænsen til Ukraine. Det er også missiler, der kan blive udrustet med atomsprænghoveder, taktiske atomvåben, som jo ikke er paddehatteskyer, men det er noget, der kan bruges og potentielt igen slå rigtig, rigtig mange mennesker ihjel. Også skabe strålefare. Det kan sprede sig ud over det øvrige Europa.
Kan I sige, hvis Rusland rent faktisk gør brug af taktiske atomvåben i Ukraine, så vil vi som Danmark, men også som NATO-alliance stå og kigge på de eksplosioner og sige – jamen, vi kommer ikke til at gøre mere?
Statsminister Mette Frederiksen: Vi kommer ikke til på noget tidspunkt i den her situation at redegøre for, hvad vi gør i forskellige givne situationer. Det er et svar, og det en respons, som vi tilrettelægger sammen med vores allierede.
Og sidste!
Knud Meldgaard, Omnibus: Tak! Det er til Pia Olsen Dyhr og lige et kort spørgsmål bagefter til statsministeren.
Det var fem fine skåltaler, vi hørte her. Man kunne jo fristes til at sige, at de måske var en lille smule for sent. Men nu har begivenheder jo altså gjort, at det bliver sådant.
Vi har fået en bred orientering – danskerne får i aften en bred orientering om, hvordan det hele ser ud. Men der er ikke rigtig nogen detaljer omkring økonomien.
Vi ved, at de borgerlige ikke under nogen omstændigheder vil have nogen former for højere skatter, og så må man ty til en eller anden form for afgifter.
Og så er mit spørgsmål til dig: Disse afgifter vil jo ramme de fleste i Danmark, men måske i særdeleshed dine vælgere, SF’s vælgere. Og så kunne jeg jo godt tænke mig at vide – har du, hvis det her går for langt, har du så en kattelem at slippe ud af eller hopper du ud fra 10 meter-vippen med bind for øjnene og håber på, at der er vand i bassinet?
SF’s formand Pia Olsen Dyhr: Der er intet med afgifter i den her aftale. Dét, der er økonomien i denne her aftale, det er, at vi laver muligheden for et større strukturelt underskud i de år, hvor vi har en hængekøje i starten af 30’erne. Det gør altså, at der kommer et større råderum i dansk økonomi.
Og jo, vi ville være uenige om, hvad det er, vi skal bruge af finanskilder, hvis man skal finde yderligere finansiering. Og der er jo ingen tvivl om, SF vil gerne investere i vores fælles velfærd. Vi synes, det er vigtigt, at investere i uddannelse. Vi synes, det er vigtigt at investere i klima. Men så må vi jo kigge på, hvad skal vi så snakke af finansieringsformer, og der vil vi helt givet være uenige heroppe om, hvordan man skal gøre det. Men der ligger altså intet om afgiftsstigninger i denne her aftale.
Jeg tror faktisk, jeg vil have nemmere med afgiftsstigninger end fx mine blå kolleger, ville jeg tænke, men det ligger der altså ikke i denne her aftale. Bare sådan så der ikke kommer nogen misforståelser omkring det.
Knud Meldgaard, Omnibus: Vi går til statsministeren. Der er jo diskussioner om, hvad vi skal udvide, at vi skal udvide NATO, og man skal optage flere medlemmer, og der er jo så ligesom en kø, hvor man har trukket et nummer.
Vil regeringen, vil statsministeren gå ind for, at Ukraine, på grund af den nuværende situation, evt. skal rykke frem i bussen eller rykke frem i køen?
Statsminister Mette Frederiksen: Både, hvad angår medlemskab af EU og NATO, der er der klare kriterier for, hvad man skal leve op til, og der er også en fuldstændig klar ansøgningsprocedure, og uagtet at alle nabolande ikke nødvendigvis, som tingene er i dag, lever op til det, så har både vi og vores naboland en meget, meget klar interesse i, at vi kommer så tæt på hinanden, som overhovedet muligt, også selvom det ikke er via et fuldt medlemskab, som det heldigvis er for en række andre lande.
Jeg tror, alle har fået mulighed for at stille spørgsmål.
Tak, fordi I mødte frem!”
Statsminister Mette Frederiksen: ”Velkommen til pressemøde. Jeg vil gerne starte med at sige tak til formændene fra Venstre, SF, Radikale Venstre og Konservative, som står her sammen med mig i dag.
Tak for at tage ansvar.
I løbet af de seneste 10 dage har Verden forandret sig.
Putins meningsløse og brutale angreb på Ukraine har varslet en ny tid i Europa.
En ny virkelighed.
Der var et Europa inden den 24. februar og et andet Europa efter.
Ukraines kamp er ikke bare Ukraines, det er en styrkeprøve for alt, hvad vi tror på – vores værdier, vores demokrati, menneskerettigheder, fred og frihed.
Vores handlinger i Vesten vil ikke kun være med til at afgøre Ukraines fremtid.
Det vil også definere, hvem vi er, hvad vi står for.
Vi står sammen i Europa – og i fællesskab med partnere og allierede over hele Verden – om hidtil usete sanktioner mod det russiske regime. Sammenholdet i NATO er stærkt, og det har ramt Putin hårdt.
Historiske tider kalder også på historiske beslutninger. Og når vi står sammen her i dag, så er det, fordi vi har truffet netop dét – store beslutninger. Om Danmarks sikkerhed. Om vores fælles fremtid. Vi har med andre ord indgået et nationalt kompromis om dansk sikkerhed.
For det første: Vi vil styrke det danske forsvar markant – både på den korte bane og på den lange bane. Vi har i fællesskab besluttet at afsætte 7 milliarder kroner over de næste to år til styrkelse af dansk forsvar, diplomati, den humanitære indsats og de afledte konsekvenser, det også kan have for det danske samfund.
Det er penge, der her og nu skal gøre os i stand til at håndtere den alvorlige sikkerhedspolitiske situation. Til at forhøje forsvarets beredskab og styrke evnen til at beskytte Danmark og vores allierede i NATO. Øge robustheden i forsvaret – fylde lagrene op – yde støtte til Ukraine.
For det andet har vi besluttet os for kraftigt at skrue op for de årlige bevillinger til dansk forsvar.
I det kommende forsvarsforlig vil vi øge udgifterne til forsvar og sikkerhed, så vi når 2 % af BNP inden udgangen af 2033.
Konkret betyder dét, at vi løfter de årlige forsvarsudgifter med ca. 18 milliarder kroner, når beslutningen er fuldt realiseret.
Det er selvsagt den største investering i dansk forsvar i nyere tid.
For det tredje vil vi styrke det danske samfunds modstandskraft i vores energiforsyning. Det er sagt før: Energipolitik er ikke længere energipolitik, det er i høj grad også blevet sikkerhedspolitik. Derfor har vi besluttet, at Danmark skal gøres uafhængig af russisk gas. Og vi vil arbejde for, at hele EU træffer samme beslutning.
For det fjerde, og det her er vigtigt, så har krisen vist os, hvor stærke vi er, når vi står sammen på vores kontinent. Europa er en familie. Vi er bundet sammen af en stærk tråd spundet af både en fælles historie, fælles udfordringer og fælles værdier.
Det europæiske samarbejde kommer til at udvikle sig endnu mere i den kommende tid. Og det vil kun blive yderligere forstærket af Ruslands angreb på Ukraine.
Vi ønsker, at Danmark fuldtonet skal kunne tage del i det samarbejde.
Diskussionen om forsvarsforbeholdet handler først og fremmest om, hvor Danmark hører hjemme og om det ansvar, vi bør påtage os.
I vores optik hører Danmark hjemme i hjertet af Vestens sikkerhedspolitiske samarbejder. I NATO – derfor de 2 %. I hjertet af Europa klar til at bidrage uden et forbehold.
Vi, der står her sammen i aften, har derfor givet hinanden hånden på, at der skal afholdes en folkeafstemning den 1. juni i år, hvor vi anbefaler danskerne meget klart at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Alt dét, vi gør nu, det skal selvfølgelig finansieres. Det forholder vi os nøgternt til. Når vi har behov for at investere milliarder i dansk forsvar og i vores sikkerhed – både i år og i de kommende år, og når vi udfaser afhængighed af russisk gas, så vil det koste penge.
Det skal ske på en måde, så vi fortsat kan udvikle vores velfærdssamfund og fortsætte den nødvendige og ambitiøse grønne omstilling.
Danmark skal stadig være Danmark – et stærkt velfærdssamfund, en global grøn frontløber.
Og derfor vil vi som det femte ændre budgetloven, så vi kan gennemføre de markante investeringer, som vi her lægger op til samtidig med, at der er et manøvrerum i dansk finanspolitik.
Helt konkret ændrer vi grænsen i budgetloven, så den ikke er strammere end dét, EU-reglerne kræver, og så vi i den kommende 2030-plan sigter efter et moderat offentligt underskud. Det er ansvarligt, og det er i øvrigt i fuld tråd med anbefalingerne fra landets fremmeste økonomer og økonomiske eksperter bl.a. det økonomiske råd, som også bakkes op af Nationalbanken.
Dansk økonomi er stærk, og den er robust. Den offentlige nettogæld vil forblive fortsat tæt på nul, og finanspolitikken vil fortsat være holdbar på lang sigt.
Når det er sagt, vil jeg gerne tilføje, at der selvfølgelig stadigvæk og måske endda endnu mere end tidligere vil være behov for politiske prioriteringer.
Danmark vil fortsat føre en ansvarlig økonomisk politik.
De ting, jeg har nævnt her, vil vi nu, vi fem der står her, drøfte videre med Folketingets øvrige partier i de respektive forligskredse, hvor beslutningerne skal forankres.
Og til os alle sammen: Der er få nedslag i vores historie, der har en egentlig og definerende betydning for vores fælles fremtid. Vi står på et af de nedslag lige nu. Derfor har vi lavet et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Og det håber vi på, at alle danskere vil bakke op om.
Og med de ord giver jeg ordet videre – i første omgang til Venstres formand.
Værsgo, Jakob!
Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen: Tak for det!
Det her, det er en historisk stærk aftale for dansk forsvar. Det her, det er en milepæl for vores land.
Verden er forandret, og der er krig i Europa. Et frit land er invaderet. Det kalder på klare og på kontante svar. Det er slut med at være naive, og vi må ikke tøve i den her situation.
Med den her aftale, så sender vi et klart signal til vores allierede i NATO, såvel som i EU, om, at vi vil fællesskab. Og vi sender et klart signal til Putin om, at vi i den frie Verden står sammen, og vi er klar til at kæmpe for vores frihed og for fred.
Jeg er glad for, at vi nu har forpligtet hinanden på at nå de 2 % af BNP. Og jeg glæder mig over, at vi skal til en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.
Det er vigtigt for vores forsvar. Det er vigtigt for vores sikkerhed. Det er vigtigt for Danmark.
Jeg vil gerne takke alle partierne i Folketinget, som har presset på for at få styrket dansk forsvar. Det gælder selvfølgelig partierne her. Det gælder også alle de borgerlige partier, som har presset på netop for en styrkelse af det danske forsvar.
Det her – det er en dag, hvor Danmark for alvor tager ansvar for vores egen sikkerhed. For befolkningens sikkerhed.
Det her – det er stort, og det er et lille lyspunkt i en meget mørk tid.
Tak!
Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det, Jakob!
Så er det SF’s formand. Værsgo, Pia!
SF’s formand Pia Olsen Dyhr: Tak til statsministeren!
Tiden kalder på sammenhold. Derfor er jeg også glad for, at vi kan stå her i dag samlet om et nyt nationalt kompromis om Danmarks fremtidige forsvar og sikkerhedspolitik.
Ingen skal være i tvivl, eller kan være i tvivl, om den alvor, som er baggrunden for, vi står her.
Vi har været fælles i fordømmelsen af Rusland, for deres skammelige og brutale overfald på Ukraine.
Vi har været samlet om sanktioner og restriktioner for at presse Putin. Hvis Putin ville teste Vestens sammenhold – så har han forregnet sig.
Danmark står sammen – Norden står sammen – EU står sammen – Europa står sammen. Og vi står sammen med USA og med NATO.
I dag står de her partier sammen om et nyt nationalt kompromis om de kommende mange års forsvars- og sikkerhedsindsats. Fra SF’s side er vi særligt optaget af fem ting:
Vi skal massivt styrke vores it-sikkerhed, og ruste os mod cyberkrig.
Vi skal massivt investere i vedvarende energi og grøn omstilling – for klimapolitik er sikkerhedspolitik.
Vi skal styrke søværnet og vores tilstedeværelse omkring Grønland og i Arktis.
Vi skal styrke vores diplomati og udenrigstjeneste og dermed forebygge konflikter og styrke hjælpen i Verden.
Og vi skal af med forsvarsforbeholdet.
I år er det 30 år siden SF var arkitekten bag det nationale kompromis.
Nu er tiden en anden, og EU har brug for og skal styrke sit sikkerhedspolitiske samarbejde. Det skal Danmark være helt og fuldt med i.
Og så måske bare lige en sjette ting. Vi var med i Afghanistan i 20 år. Vi var i Irak i næsten et årti. Og fra SF’s side så mener vi, at vi skal holde op med meningsløse ørkenkrige og bruge vores kræfter forsvarsmæssigt dér, hvor det giver allermest mening.
Jeg var ung i firserne, og Den Kolde Krig kastede skygger over min barndom og ungdom. Så det berører mig dybt, at vores børn og unge nu efter to år med corona, sygdom og nedlukninger – nu heller ikke skal spares for at opleve krig i Europa. Det, synes jeg, er smerteligt at tænke på.
Men situationen er, som den er. Hverken undskyldninger eller historiske forklaringsforsøg kan undskylde Putin og overfaldet på Ukraine – intet kan undskylde hans trusler mod vores demokrati, fred og frihed.
For mig er det derfor helt afgørende, at SF står på frihedens side og på fredens side. Alt dét, som vi som samfund har gjort rigtigt siden 2. Verdenskrig med skabelsen af en stærk velfærd, gode uddannelser, høj grad af lighed, stærke demokratiske institutioner, er alt dét, Rusland ikke har gjort. Det er alt dét, Rusland ikke er.
Vi skal i hvert fald værne om vores demokrati og frihed sammen med vores allierede.
Og det må vi naturligvis være parate til at forsvare, også selvom det kommer til at koste. Også selvom det kommer til at kunne mærkes. Alt dét, vi som land har opbygget. Al den fred og frihed – den skal vi naturligvis forsvare. For uden dét, hvad er vi så? Hvad kæmper vi så for?
Jeg vil gerne takke statsministeren og de andre partiledere her for de drøftelser, vi har haft, og for det nationale kompromis. For mig er det helt afgørende, at vi står sammen i de her svære tider – og det er svære tider, vi står i.
Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!
Så er det Radikales formand. Værsgo, Sofie!
Radikales formand Sofie Carsten Nielsen: Jeg tror rigtig mange af os og rigtig mange danskere går i de her dage med sådan en blanding af bekymringer og vrede. Bekymringer for vores sikkerhed, men jo også vrede over, at vores måde at leve på er under angreb, fordi Putins feje angreb på Ukraine har forandret vores virkelighed, og også realiteterne i Europa.
Vi står over for en massiv trussel mod vores sikkerhed og mod vores frihed. Og når de allerstørste kriser banker på vores dør, så er der brug for to ting – at vi tør tænke nyt og stort. Og det er jeg enormt stolt over, at vi på tværs af røde og blå har kunnet finde hinanden i en historisk aftale, som det her nationale kompromis. En aftale om at forsvare Danmark og tage medansvar i de forpligtende fællesskaber vi er en del af.
For mig der er det epokegørende, at røde og blå nu er enige om at løfte vores NATO-forpligtelse fuldt og helt. Vi vil på sigt bruge 2 % af BNP på forsvar og sikkerhed. Og det er epokegørende, at røde og blå nu er enige om at sende forsvarsforbeholdet til afstemning. For vejen frem i Europa, der trues af en gal despot, det er ikke forbehold, det er sammenhold.
Og det er også epokegørende, at vi, røde og blå, nu er enige om, at Danmark skal af med Putins gas og kul og olie hurtigst muligt, og vi vil arbejde for det samme i Europa.
Vi vil i stedet sætte tempo på den grønne omstilling. Så når det er allerværst omkring os, så er det her altså dansk politik, når det er allerbedst.
Den her aftale, den viser jo, at når store kriser truer med at vælte os omkuld, så står vi sammen i Danmark på tværs af rød og blå. Og på tværs af rød og blå har vi også i dag lagt hverdagsfnidder til side og flyttet os sammen. På tværs af rød og blå har vi fundet sammen om epokegørende løsninger. Og på tværs af rød og blå styrker vi nu alle danskeres tryghed og frihed.
Det gør mig faktisk virkelig glad og stolt, men det gør mig også håbefuld. For når vi kan dét, så kan vi rigtig meget andet også.
Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!
Jeg kom til at sige formand for Det Radikale – det er vist rettelig politisk leder …
Politisk leder Sofie Carsten Nielsen: … det lever jeg med.
Statsminister Mette Frederiksen: … men så giver jeg til gengæld ordet til formanden for Det Konservative Folkeparti, værsgo, Søren.
Det Konservatives formand Søren Pape Poulsen: Og tak for det!
For mig vil den 6. marts 2022 fremover altid være en særlig dag.
Vi går fra at være et land, der beder andre om at beskytte os. Til at være et land, der fuldt og helt indgår i et fællesskab, hvor vi beskytter hinanden. Jeg er bevæget over, at vi nu endelig kommer til at holde, hvad vi har lovet vores allierede. At vi endelig kommer til at betale vores forsikringspræmie for at kunne leve i tryghed og sikkerhed. Og jeg er stolt af dansk politik i dag.
Her er det lykkes med at gøre det rigtige, selvom det er svært.
Alle er gået på kompromis med noget, men sikkerheden bliver bedre for os alle sammen.
Ordet historisk, det bliver ofte brugt i politik, nok også for ofte. Denne gang der er den god nok. Jeg har lyst til at sige, måske viser det også, at alt på et tidspunkt bliver moderne, selv konservativ forsvarspolitik.
Jeg håber, at vi får afskaffet forbeholdet, så vi frit kan vælge at deltage i missioner. Jeg synes faktisk, det er naturligt, at vi får muligheden for at deltage i missioner, der stabiliserer områder, hvor vi får mange flygtninge fra, eller hvor Danmark har meget store kommercielle interesser – i dag er vi nogle gange sat uden for døren. Jeg synes, vi skal give Danmark chancen for at vælge, som vi ønsker.
NATO vil altid være kernen i vores sikkerhed. Lad os nu melde os fuldt og helt ind i den frie Verden. Det eneste klædelige som land, det er at bidrage til den sikkerhed, vi selv nyder godt af.
Vi skal ikke tage vores sikkerhed for givet, og derfor så skal vi øge udgifterne til Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik. Og dét skal vi gøre nu.
Finansieringen har været det muliges kunst. For os har det været vigtigt, at vi blev enige om noget, der er ansvarligt og uden skattestigninger. Og det er det her.
Når man læser de udtalelser, der har været fra bl.a. vismændene, så bliver man jo forsikret om, at dansk økonomi er holdbar, også efter denne aftale.
Jeg blåstempler ikke alt muligt nyt offentligt forbrug, men jeg accepterer, at vi står i en situation, hvor et underskud i nogle år er med til at gøre Verden mere sikker. Og det jeg står bag, det er, at forsvaret får flere penge. Og det gør jeg med stolthed.
Frihed er ikke gratis.
Tak!
Statsminister Mette Frederiksen: Det var dét, vi ville sige som en indledning.
Og så er der åben for spørgsmål.
TV 2 først!
… TV 2: Mit spørgsmål til dig først Mette Frederiksen om den folkeafstemning, som I nu ville sende danskerne til, fordi indtil nu har regeringen jo sagt, at forsvarsforbeholdet ikke har været en hindring for den forsvarspolitik I og Danmark gerne vil føre.
Mener regeringen nu, at forbeholdet alligevel er en forhindring for forsvarspolitikken, eller handler det her om at sende et signal?
Statsminister Mette Frederiksen: Det handler om at placere Danmark det rigtige sted nu. Og jeg mener oprigtigt, hvad jeg sagde før og kan bifalde, hvad der i øvrigt er sagt her i dag, at Europa er et andet Europa. Der var en tid før angrebet på Ukraine, og der er en tid efter. Og hvert land må gøre op med sig selv, hvordan man bedst muligt bidrager til at forstærke Vesten yderligere og vores demokrati og vores frihed.
I min optik er der to ting, udover dét vi allerede gør konkret omkring Ukraine, som Danmark skal gøre.
Det ene er fuldtonet i forhold til NATO at komme op på de 2 %, som vi har talt om længe, og som vi nu forpligter os til. Og det andet er at afskaffe forsvarsforbeholdet for med meget, meget klar og tydelig stemme at være en del af den samlede europæiske sikkerhedsstruktur, så for mig, som landets statsminister, er det mere en værdimæssig beslutning om, at Danmark nu skal være med i EU og forsvarssamarbejde uden forbehold.
Og så er det jo helt rigtigt, som det er sagt, at der er operationer, der er aktiviteter, vi ikke har kunnet være med i. Det har vi kunnet navigere os igennem, så det er først og fremmest en værdibeslutning, i hvert fald for regeringen.
… TV 2: Og så lige et spørgsmål til det her med, at Danmark nu skal op og bruge 2 % af BNP på forsvarsbudgettet. Når I kalder det her en historisk aftale, så er det jo også, fordi det er mange, mange milliarder, der fremover skal postes i det danske forsvar. Og udover I laver en revurdering af budgetloven, så tror jeg, der er mange danskere, der gerne ville vide, kan man poste så mange milliarder mere i dansk forsvar i de kommende år, uden at det også kommer til at kunne mærkes på velfærden?
Statsminister Mette Frederiksen: Jeg ved ikke, om der er nogen, der vil sige noget først, eller så gør jeg det.
Man kan sige den beslutning, vi træffer med det samlede nationale kompromis er en vigtig ændring også i den økonomiske politik i de kommende år. Skiftende regeringer har sammen med skiftende flertal i Folketinget igennem mange år truffet vigtige beslutninger – vi fører en grundlæggende sund ansvarlig økonomisk politik i Danmark. Det giver os muligheden for i den situation, vi står i i dag, hvor vi har behov for at forhøje udgifterne på forsvars- og sikkerhedsområdet meget markant – 18 milliarder kroner ekstra om året er rigtig, rigtig mange penge. Samtidig med vi ser ind i nogle udfordringer, fordi vores demografi nu engang er, som den er, så giver det os muligheden for i en periode at køre med et underskud. Det er fuldt ud økonomisk ansvarligt. Og når vi vælger at træffe den beslutning, så er det selvfølgelig også, fordi vi ikke ønsker, at det her skal betyde massive besparelser og nedskæringer i vores velfærdssamfund.
Jeg vil dog til det tilføje, at selv med den ændring af budgetloven, som vi er enige om her, så fører vi en relativ stram finanspolitik i Danmark. Det, mener jeg på mange måder, er det rigtige at gøre. Det er i øvrigt også dét, der har givet os muligheden for at kunne navigere i coronakrisen, at vi havde en ansvarlig økonomisk politik også inden, og derfor vil der også i de kommende år være behov for svære prioriteringer –ligegyldig hvem der sidder i regeringskontorerne – og ligegyldig hvem der laver finansloven.
DR!
DR: I siger, at I vil udfase brugen af russisk gas, men hvornår skal vi være uafhængige af russisk gas?
Statsminister Mette Frederiksen: Det skal vi så hurtigt som overhovedet muligt. Vi har jo en gasproduktion selv i Danmark, som imidlertid er sat ud af drift på grund af nogle problemer omkring Tyrafeltet, så det skal foregå så hurtigt som overhovedet muligt herhjemme, og det vil vi også arbejde for kommer til at ske i resten af Europa.
DR: Men er I klar til, at Ørsted, de skal opsige deres kontrakt med russerne?
Statsminister Mette Frederiksen: Vi er enige om i EU at gå sammen på sanktionerne, og det vil jeg kraftigt anbefale, at vi bliver ved med at gøre – altså, at hvert land ikke sidder og laver egne sanktioner, men at vi i EU i øvrigt i tæt sammenspil med vores øvrige allierede, ikke mindst den vigtigste – nemlig USA, men også Canada, at vi er enige om de sanktioner, der er. Og som I ved, har vi vedtaget sanktioner af flere forskellige etaper, og der er jo løbende overvejelser om yderligere – jeg tror, Sofie markerer.
Politisk leder for Radikale Venstre: Bare for at supplere. Altså, det er jo også vigtigt, at det her signal bliver sendt fra os nu. Vi skal være 100 % uafhængige, fordi det også er nu, at EU skal beslutte en ny uafhængighedsstrategi og derfor også ny strategi for grøn forsyning, og derfor så vigtigt, at vi viser, at det kan vi.
Statsminister Mette Frederiksen: Og Jakob
Formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen: Men det her handler jo ikke kun om os selv. Det handler også om Europa. Og i Danmark – jamen, der har vi en begrænset afhængighed af russisk gas … der er nogen lande, som er fuldstændig afhængig af russisk gas, bogstaveligt talt, for at kunne holde varmen. Vi skylder altså også de lande, at vi herhjemme skruer op de steder, hvor vi kan – det være sig i Nordsøen – det være sig på biogas, således at vi også kan levere vores del af det her på en ansvarlig måde, så vi ikke er afhængige af en krigsforbryder.
DR: Jeg bliver lige nødt til at følge op, fordi I har jo lige brugt over en milliard kroner på en varmepakke, fordi gaspriserne er steget herhjemme. Hvis man skal gøre sig fuldstændig uafhængig af russisk gas, kul osv., så kommer det jo formentlig til at blive dyrere at få gas ind i de danske hjem, så vil I ikke give en nogenlunde tidsramme på, hvornår man skal være fuldstændig uafhængig af russisk gas, sådan at danskerne kan forberede sig bare i det mindste.
SF’s formand Pia Olsen Dyr: Men det kræver jo, vi laver de her investeringer, og noget af det tager tid. Hvis vi skulle udbygge vores biogasanlæg, som jo er en grøn gasform, så kan vi ikke gøre det på en uge eller to. Det kræver nogle investeringer. Det vil det også gøre, når vi skal elektrificere Danmark, for det er jo vejen frem, da vi laver energi … Det kommer også til at tage tid. Det er derfor, vi siger, alt dét vi kan pulje nu af gas, det er Tyrafeltet, det er oppe at køre i 23. Det er Baltic Pipe, det bliver i virkeligheden også, hvad vi ellers kan samle sammen. Det bliver vigtigt, for danskerne kan jo allerede mærke det nu. Danskerne kan mærke meget massive stigninger på deres energiregninger. Og hvis vi skal sikre os på den lange bane, at det bliver mere balanceret, så forudsætter det ret store investeringer.
Jeg vil sige, jeg kan huske i 70’erne, jeg ved ikke, hvor mange af jer, det kan huske det i 70’erne, men hele diskussionen om energibesparelser og grunden til, at vi skulle investere i energi, det var jo netop, at energi blev sikkerhedspolitik og uafhængighed af Mellemøsten.
Det er præcis den samme diskussion, vi står i nu. Man kan sige, det er træls, at der ikke har været noget rettidigt omhu og større politisk vilje til at lave den omlægning. Det sker nu, og jeg ikke kun det sker i Danmark. Jeg tror, det kommer til at ske i hele Europa.
Statsminister Mette Frederiksen: Og så går vi herover på første række.
Nikolaj Sjørup, Berlingske: Mit spørgsmål er til statsministeren.
Det handler om finansiering. Du siger med dine ord, I vil tillade et moderat underskud over de kommende år. Hvorfor skal fremtidige generationer betale for vores sikkerhed nu? Hvorfor ikke bugsere på reformer og øge råderummet?
Statsminister Mette Frederiksen: Altså, for det første er det jo vigtigt at slå fast, at dansk økonomi er så stærk og så robust, at vi kan gøre det her. Og når vi på tværs af skiftende regeringer har fået afdraget på gælden og i øvrigt gennemført reformer, så er det, fordi det dels er det rigtige at gøre, men også for at give en buffer til samfundet på andre situationer. Nu er vi i en ny situation, hvor vi mener, at det her er den rigtige måde at gøre det på. Det betyder ikke, at der ikke kommer til at være masser af politisk diskussion. Jeg kan sige for regeringens vedkomne, er vi stadig tilhængere af reformer for at forstærke en dansk økonomi endnu mere.
Jakob!
Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen: Så handler det her jo også om, at der er appetit på forskellige ting hos de forskellige partier. Og det her, det er et nationalt kompromis. Det er noget, som vi alle sammen skal kunne se os i.
Altså der er nogen, der har appetit på skattestigninger. Det kan jeg sige, det har vi ikke i Venstre. Der er nogen, der har større appetit på reformer, end andre har.
Det her, det handler jo om at finde en økonomisk ansvarlig måde, som vi alle sammen kan stå inde for, og hvor vi ikke klatre op i nogle træer for at melde hinanden ud af denne her aftale.
Statsminister Mette Frederiksen: Søren, værsgo! …
Det Konservatives Folkepartis formand Søren Pape Poulsen: Bare lige for at sige, at den her aftale betyder jo ikke, at så er al politik låst fast frem til 2033, det vil jeg gerne understrege. Altså, det her det er jo en aftale, hvor vi sikrer, at Danmarks økonomi stadigvæk er holdbar. Men uanset, hvilken regering der sidder, og hvordan det politiske flertal er, så vil vi jo få nogle diskussioner derudover. Jeg kommer da stadigvæk til at kæmpe for både skattelettelser og reformer i dét at få et samfund til at komme med i den retning, jeg synes er rigtig. Og det forhindrer det her jo ikke på nogen måde. Det tror jeg bare lige er vigtigt at sige.
Nikolaj Sørup, Berlingske: Du siger, at I alle er gået på kompromis med noget, og statsministeren siger, at der kommer til at ske svære politiske prioriteringer.
Hvad er det for nogle svære politiske prioriteringer, vi kommer til at se?
Statsminister Mette Frederiksen: Men der er jo hele tiden svære politiske prioriteringer, og det er jo ikke sådan, at vi med den ændring af budgetloven får et markant større økonomisk råderum.
Vi har behov for et øget råderum for dels at kunne håndtere de demografiske udfordringer, Danmark står overfor, og fordi vi har behov for, og det har vi vitterligt behov for at styrke dansk forsvar og sikkerhed, men hvert år, når der skal laves en finanslov, og det uagtet hvem der måtte være politisk flertal eller regering på det tidspunkt, så vil der være de almindelige politiske prioriteter og uenigheder.
SF’s formand Pia Olsen Dyr: Og så vil jeg godt lige anholde dét, du siger, med, at det er kommende generationer, der kommer til at betale. Dét, at vi laver de her strukturelle underskud i nogle år, det betyder jo ikke nødvendigvis, at Danmark gældsætter sig mere, fordi det går så godt i dansk økonomi, så i virkeligheden kommer der ikke til at være mere gæld. Men muligheden, der skabes ved det her, det er jo med SF’s øjne, at vi stadigvæk kan investere i velfærd, i uddannelse, i klima, som jo er noget af dét, der faktisk gør os stærke, for vi lever ikke at det, vi kan hive op af undergrunden. Vi lever faktisk af vores viden, og det er vi fortsat nødt til at styrke. Og der tror jeg da klart, der er nogle uenigheder, også her, hvad det er, vi vil prioritere osv., de vil fortsat være der. Men jeg vil bare understrege, vi efterlader altså ikke en gæld med den her forandring.
Andreas Krog, Altinget: Et spørgsmål til de to borgerlige partiformænd.
Hvis vi så når de her 2 % i 33, så er det jo 19 år efter, at Helle Thorning underskrev Wales-erklæringen, og det er 9 år efter, at, som der står i Wales-erklæringen, man skulle have nået 2 % i 2024.
Er det særlig ambitiøst?
Venstres Formand, Jakob Ellemann-Jensen: Man kunne sagtens have ønsket, at det skulle gå hurtigere. Det tror jeg også, at vi et par stykker derinde, der advokerede for. Det her, det handler om at finde en balance. En balance, som sikrer, at vi alle sammen kan være med. En balance, som sikrer, at der også er et fornuftigt afløb på de her investeringer. Fordi, hvis man hæver forsvarsbudgettet med 19 milliarder i morgen, så er det måske ikke alle penge, der vil blive brugt lige hensigtsmæssigt.
Det her, det tager tid. Det tager tid at indkøbe materiel, særligt når hele Verden de kommer til at efterspørge det. Hele den frie Verden kommer til at efterspørge det her pga. den aggression, som Putin har udvist.
Det skal vi sikre. Og så skal vi sikre, at økonomien den også kan følge med, og det gør vi med den her måde at strikke det sammen på.
Jeg synes stadigvæk, at dét, at vi tager skridtet til de 2 %, vi forpligter hinanden på de 2 %, det er jeg meget, meget glad for.
Formand for Det Konservative Folkeparti Søren Pape Poulsen: Ja, hvis jeg må dele det lidt op i to. Altså, der skal 90 mandater til den slags ting ikke.
Og ja, det er lang tid, det har taget. Altså, nu siger jeg bare lige så stille, at grunden til, at vi overhovedet gik i regering i 2016, det var, at én af de to knaster, vi havde, det tror jeg den tidligere statsminister kan bekræfte, det var, at når vi skulle til at forhandle forsvarsforlig, så skulle der et substantielt løft til af forsvaret, der blev et løft på 20 % …. Det var, hvad vi kunne dengang.
Nu laver vi så en ny aftale, der får os op på 2 %. Ud fra faglige kriterier om, at det er den gode måde at fase det ind på, og så har vi en god debat til gode om, hvad skal der så være i det forsvarsforlig. Der har vi sikkert mange gode, spændende forslag.
Og så vil jeg bare gøre opmærksom på et enkelt lille ord, der står i aftaleteksten – vi skal op på 2 % varigt, så det betyder, når vi er på 2 %, så skal vi blive der. Det ord, synes jeg, er rigtig, rigtig vigtigt i den her aftale.
Andreas Krog, Altinget: Og så lige et spørgsmål til statsministeren.
I forbindelse med præsentationen af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for kun godt 1 måned siden sagde Jeppe Kofod, at der var ikke noget … forsvarsforbeholdet forhindrede os ikke i at føre den udenrigs- og sikkerhedspolitik, vi gerne ville.
Hvad er det i den aktuelle krise, som forsvarsforbeholdet sådan helt konkret blokerer for – det er jo en meget Rusland-NATO-konflikt.
Statsminister Mette Frederiksen: Det er den aktuelle krise, der er forskellen. Der var et Europa før februar 2022, og der er et andet Europa efter. Og det er nu alle lande, det er nu alle befolkninger, det er nu alle politikere, det er nu alle politiske partier, det er nu alle, alle i den vestlige Verden skal gøre deres stilling op. Det er dét, der er forskellen. Det er ikke et spørgsmål om den enkelte operation eller ej, fordi der vil vi sige det samme, som vi sagde for en måned siden. Det har vi kunnet navigere i.
Og vi har jo et militært engagement først og fremmest selvfølgelig forsvarsmæssigt i NATO, og vi har det også i FN-sammenhænge, og det vil vi jo fortsætte med at have. Men hele forskellen er Ukraine, og dét, at et fredeligt demokratisk frit land er under angreb af Rusland.
Der skal hvert enkelt land gøre op med sig selv, hvem er man, hvem vil man være og med hvem vil man være dét, man gerne vil være.
Og vi er enige om, og det er jeg ualmindeligt glad for. Jeg er også stolt af at stå sammen med de her fire kolleger og de her fire partier, at vi vil være med helhjertet, fuldtonet, uden forbehold – både hvad angår NATO, det er derfor, de 2 %, som jo – ja, har haft tilsagn tidligere, men der har aldrig ligget en konkret beslutning og i afskaffelsen af forsvarsforbeholdet.
Jesper Kongstad, Jyllands-Posten: Skiftende danske regeringer har igen og igen kritiseret NATOs opgørelsesmetode i bruttonationalproduktet.
Hvad er det, der har ændret sig, siden vi synes, det er en god idé nu?
Og indebærer det her ikke en risiko for, at regningen bliver meget højere, hvis nu det går rigtig godt i dansk økonomi, og BNP vokser, så kan regningen meget vel blive 25 milliarder om året?
Statsminister Mette Frederiksen: Men det er helt korrekt. Det er jo en 2 %’s målsætning. Og i takt med, at vi bliver dygtigere og rigere i Danmark, og det har vi i øvrigt også en fælles ambition om, at vi skal være, så vil der skulle tilføres yderligere ressourcer.
Der har været masser af diskussioner i NATO om NATO-opgørelsesmetoder. Alle de diskussioner er jo forstummet, fordi der simpelthen er noget, der er vigtigere. Og det er også dét, der kendetegner det nationale kompromis i dag i Danmark, det er, at vi kunne diskutere utroligt mange hjørner af alt muligt, men nu handler det om Europas fremtid.
Vil du tilføje noget, Søren? Ja!
Formand for Det Konservative Folkeparti: Jeg har lyst til at sige til Kong…, hvad … vi kan også spørge os selv, hvad er alternativet.
Tænk sig, hvis vi ikke var med i NATO. Vi vil gerne være med i en forening. Vi vil gerne have, at amerikanske forældre sender deres børn ud på missioner, men vi vil ikke betale regningen.
Og så ved jeg godt, du har fuldstændig ret. Det kan jo betyde, at et højere kontingent med tiden, hvis dansk økonomi er stærk, men jeg mener ikke, der er noget alternativ.
Jeg er stolt over, at vi nu endelig betaler hele vores forsikringspræmie. Det synes jeg faktisk er … det vigtigste for os i hvert fald.
Statsminister Mette Frederiksen: Og Ekstra Bladet!
Joachim B. Olsen, Ekstra Bladet: Der er en verden før og efter den 24. februar, siger statsministeren.
For en måned siden udelukkede statsministeren, at et tættere forsvarspolitiske samarbejde med USA og Danmark kom til at indebære udstationering af kernevåben på dansk territorium.
Kan du i dag give danskerne en garanti for, at det løfte kommer I ikke til at løbe fra?
Statsminister Mette Frederiksen: Ja, der er vores holdning den samme.
Joachim B. Olsen, Ekstra Bladet: Hvorfor er den den samme i dag, når Verden den er helt anderledes. Hviderusland har givet Rusland tilladelse til opstilling af atomvåben på deres territorium. Og Putin har mere eller mindre indirekte truet med at bruge taktiske kernevåben i Ukraine.
Hvorfor står I så så fast på lige præcis dét spørgsmål. Altså, hvis amerikanerne kommer og beder danskerne om dét, så udelukker I det?
Statsminister Mette Frederiksen: Ja, vores holdning er fortsat den samme.
Joachim B. Olsen, Ekstra Bladet: Gælder det også de borgerlige partier?
Formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen: Hvis der kommer sådan en anmodning, så vi se på den konkrete anmodning.
Jeg må bare sige, Verden er forandret. Og det her med at betale vores forsikringspræmie, som Søren Pape rigtig siger, det er altså dét, der er omdrejningspunktet for det her – det er, at vi helhjertet stempler ind både i NATO, men også i Europa på vores forpligtelser.
Statsminister Mette Frederiksen: Og … ja … Søren.
Formand for Det Konservative Folkeparti: Vi er ikke regering endnu. Kommer der så en anmodning fra amerikanerne, når vi kommer det, så synes jeg, man sætter sig ned og drøfter den.
Og så er jeg i øvrigt enig i de bemærkninger.
Joachim B. Olsen, Ekstra Bladet: Så I udelukker ikke, at I vil sige ja til kernevåben på dansk jord.
Formand for Det Konservative Folkeparti: Jeg synes, man skal passe på med at udelukke noget som helst lige i øjeblikket. Jeg synes, det vigtigste det er, at vi har en dialog med vores allierede, og det må vi jo så se, hvad der sker en dag, hvis amerikanerne kommer med den henvendelse.
Formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen: Jeg vil sige, jeg vil hellere have amerikanske end russiske kernevåben i Danmark.
Formand for SF Pia Olsen Dyhr: Men det er så nok et område, hvor vi ikke er enige i kredsen heroppe, vil jeg bare sige.
Statsminister Mette Frederiksen: Og værsgo!
Anders Svendsen, DR: Mette Frederiksen lige for at vende tilbage til afstemning af forsvarsforbeholdet – har der været nogle konkrete ting i forbindelse med den russiske invasion i Ukraine, hvor Danmark ikke har kunnet deltage på grund af vores forsvarsforbehold?
Statsminister Mette Frederiksen: Nej, det er der ikke. Altså, når vi vælger, og i øvrigt tak for opbakningen til dét – både fra partierne her, men også andre – at donere militært isenkram, våben ind i Ukraine, så er det en bilateral aftale.
Når vi styrker vores nationale beredskab, og når vi styrker vores NATO-beredskab, så gør vi det i den ramme, hvor den beslutning, den træffes.
Vi begynder at se nogen potentielle udfordringer på noget cybersamarbejde, som jeg ikke kan redegøre for i detaljen, som måske også kan have en relevans i forhold til Ukraine. Men jeg vil gerne gentage, hvad jeg sagde før – altså, den beslutning, vi træffer i dag om at afskaffe forsvarsforbeholdet, er først og fremmest en beslutning om, at Danmark skal være med i den europæiske sikkerhedsstruktur – både hvad angår NATO og hvad angår EU.
Anders Svendsen, DR: Og så vil jeg også gerne spørge, om Ukraine har appelleret til, at NATO indfører et flyveforbud over Ukraine.
Hvad mener du om det?
Statsminister Mette Frederiksen: Det er der et ønske om fra Ukraines side. Jeg mener, der er redegjort ganske tydeligt fra Vestens side, hvorfor det ikke kan komme på tale. Og det gælder også set med danske briller.
Anders Svendsen, DR: Så det er ikke noget, du på noget tidspunkt vil støtte?
Statsminister Mette Frederiksen: Vi mener ikke, at det er dét, der er det rigtige at gøre.
Politiken!
Politiken: Ja, du kalder det en værdibeslutning, at I vil have det til afstemning – for at sende et signal forstår jeg.
Men reelt har det ikke nogen betydning for, hvordan Danmark kan samarbejde.
Kunne man ikke bruge det samme argument til at sige – jamen, så lad os dog afskaffe nogle andre af Danmarks forbehold, fordi hvis man kigger på retsforbeholdet fx, jamen, der er vi også lige indgået en aftale i EU, som Danmark så på en eller anden måde laver en særlig for at tilknytte os. Kunne vi ikke også bare gøre det … bruge argumentet dér?
Statsminister Mette Frederiksen: Man kan have mange holdninger til de øvrige forbehold. Men nu står vi i en situation, hvor et demokratisk land er under angreb fra Rusland. Og det er et nationalt kompromis om dansk sikkerhed og forsvar. Og det er i lyset af dét, man skal se, vi ønsker at afskaffe forsvarsforbehold. Hvis danskerne ellers bakker op om det. Der skal jo træffes en aktiv beslutning – ikke alene politisk, men af os som folk og som land.
Formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen. Altså, man må også sige, at vores ønske om at afskaffe forsvarsforbeholdet, det handler jo primært om fremtiden og ikke om fortiden.
Altså, jeg har ønsket at afskaffe det i snart 30 år, det er ikke nogen hemmelighed.
Men altså det her, det handler jo om – vil vi være med ved bordet, når man taler om Europas fremtidige sikkerhedsstruktur.
Det her, det er ikke en erstatning for NATO. Det her, det er et supplement. NATO og EU skal gå hånd i hånd i det her.
Men når der skal træffes beslutninger om Europas sikkerhed i Europa, så skal vi da være med. Altså, det bliver jo også bakket op af den amerikanske præsident, at det her – det er en god idé.
Statsminister Mette Frederiksen: Og Pia!
Formand for SF Pia Olsen Dyhr: Og derudover kan vi jo sige, at NATO har jo, og især de amerikanske tropper har jo haft et meget klart tilsagn om, at de vil flytte dem hjem. Nu gør de det ikke. De har valgt at fastholde dem i Europa på grund af krisen i Ukraine. Men hvis vi kommer til at opleve, at amerikanerne kommer til at fokusere mere på det amerikanske kontinent, så er vi som europæere jo også forpligtet til at forsvare os selv. Og derfor den der EU-søjle, der er i NATO-samarbejdet, synes jeg og SF, at Danmark skal være helt og fuldt med i.
Politiken: Men hvis det vitterligt ikke har nogen konkret betydning, om vi har forsvarsforbehold i den her situation – udnytter I så ikke bare situationen – altså en folkeafstemning m.m. og så siger vi – ok, så er det nu, vi sætter den til afstemning.
Statsminister Mette Frederiksen: Sofie!
Politisk leder Radikale Venstre Sofie Carsten Nielsen: Det har jo betydning for, hvordan vi også bliver opfattet – tager vi medansvar i Europa, eller gør vi ikke. Altså, vil vi lade de andre – både i NATO, men også i EU, ordne det for os. Det har også været en radikal holdning altid, at vi skulle af med det forbehold.
Men nu handler det altså om, at sikkerhedssituationen er en anden i Europa. Og hvor helt utrolig vigtigt, det er, at vi er sammen om det. Der kommer nok også til at ske sikkerhedspolitisk udvikling i Europa i den kommende tid. Det går rigtig, rigtig stærkt lige nu, det kan man se, også i de vendinger som andre europæiske lande tager. Det skal vi være med i. Det skal vi være med til at tage ansvar for og præge, også med alt dét vi kan i Danmark.
Statsminister Mette Frederiksen: Og Jakob!
Formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen: Så må man også sige det her med, at det havde haft nogen betydning i den aktuelle krise – der var en historie i Altinget for et par uger siden, der handlede om, at man fra EU’s side ønskede at bidrage med et træningsbidrag til Ukraine, hvor eksperter stiller sig op og siger – jamen, det kan Danmark ikke deltage i pga. vores forsvarsbehold.
Helt ærligt – det, synes jeg er ærgerligt. Det, synes jeg, er en skam.
Men som sagt det her – det handler om fremtiden. Det handler ikke om fortiden.
Statsminister Mette Frederiksen: Men jeg vil sige i det hele taget, der er jo altid ting, man kan lade være med. Altså vi kunne jo også lade være med at leve op til de 2 %, men det vælger vi – vi vælger nu endelig fra dansk side med hånden på kogepladen og med en underskrift på papiret, at det vil Danmark. Vi kunne også lade være med at sende panserværnsraketter til Ukraine. Men vi har valgt i Danmark, så vidt jeg kan se med solid opbakning fra vores befolkning, at hjælpe Ukraine i den situation, man står i.
Og jo, man kan også godt lade være med at afskaffe forsvarsforbeholdet. Jeg tror, det er vigtigt, at man ser det hele i en sammenhæng, at det er nu, man skal beslutte sig for, hvem man vil være, og hvor man vil være.
Børsen!
Børsen: I har tidligere, på det nærmeste alle partier, nok ikke Søren Pape, men I andre i hvert fald, argumenteret for, at det ikke handlede om, hvor mange penge Danmark brugte, fordi vores forsvar så godt, så vi leverede meget mere kvalitet for pengene.
Hvorfor har I skiftet mening?
Statsminister Mette Frederiksen: Jakob først!
Formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen: Fordi Verden er forandret. Fordi opgaven er forandret. Fordi vi tidligere har haft et ekspeditionsforsvar, som altså er draget ud i Verden for at kæmpe for vores værdier. Nu har vi i langt højere grad … kommer vi til, fordi Verden er forandret, at have et territorielt forsvar, at have noget, der fokuserer på vores nærområde. Og det kræver nogle andre kapaciteter, og det kræver, at man kan mobilisere nogle større styrker, og derfor så er vi nødt til at lave den her forandring.
Statsminister Mette Frederiksen: Sofie!
Politisk leder Radikale Venstre Sofie Carsten Nielsen: … det er jo et ryk for Radikale Venstre, det vil jeg gerne sige højt og tydeligt, at gå ind fuldt og helt i det her, men jo ud fra de samme logikker. Det er nu, at man skal vise, at man er fuldt og helt med, også til at tage medansvar i de forpligtende fællesskaber, vi har – det er både i NATO og i EU. Så er der så en diskussion om, hvad bruger vi det på, hvordan gør vi det bedst henover den årrække, vi skal investere i. Det kommer vi til at komme ind i forsvarsforliget med. Der er meget bredde i der her, også hvad Danmark kan i forhold til andre og måske fokusere på det. Det tager vi dér. Men det er en grundlæggende beslutning om, at vi vil være med til at tage ansvaret i Europa og også vise alle de øvrige lande i NATO, at vi tager et medansvar.
Formand for SF Pia Olsen Dyhr: Dansk forsvar er faktisk et effektivt, et godt, et rationelt forsvar, så det er jo ikke, fordi at de ikke gør det. Og hvis man sammenligner dansk forsvar, og de militæroperationer vi har haft rundt omkring i Verden med fx andre forsvar, som er over de 2 %, så vil jeg sige, vi får rigtig meget for pengene. Pointen er blot, at vi har ting, vi mangler, og det er jo dét, vi skal kigge ind i. Det er jo bare sådan en naiv tro om, at det er fedt at nå 2 %. Det er i virkeligheden de udfordringer, vi har omkring cybersikkerhed, hvor Danmark virkelig … vi er det mest digitale land i Verden. Vi er ufatteligt udsatte, derfor skal vi styrke vores cybersikkerhed.
Vi har et enormt farvand rundt om Grønland, omkring Færøerne, ind i Østersøen, hvor vi har naturlige interesser, bl.a. også at sikre energiinfrastruktur og andet. Derfor er det en forudsætning, at vi faktisk skal investere mere i Søværnet, og der er mange andre ting.
Lige nu sidder der jo eksperter og kigger ind i det trusselsbillede, Danmark står over for, for at sige, hvad det rationelle ville være ved investeringerne, og det vil vi fra SF’s side også sige. Vi vil ikke bare sådan sige – vi skal have 8.000 tankvogne, eller hvad det nu skal være. Det her skal være noget, der faktisk gavner vores fælles sikkerhed, og det kan vi sådant set godt basere på noget klogt materiel.
Statsminister Mette Frederiksen: Og Bloomberg.
Morten Buttler, Bloomberg News: Jeg vil godt følge op på det spørgsmål, der var om Ørsted før og i forhold til det her med at være afhængig af gas fra Rusland. Det virker som om, at dét statsministeren lægger op til, det er, at der fra EU’s side skal komme sanktioner, at Danmark er ikke … regeringen, i det her tilfælde som ejer af Ørsted, I ikke er klar til at gå ind og bede ledelsen om at rive denne her gaskontrakt i stykker.
Hvis det er tilfældet, hvordan … altså, hvad er så sporet hen mod de her EU-sanktioner, der så skal gøre det, hvis det er dét, der ligesom er værktøjet?
Statsminister Mette Frederiksen: Altså dét, der har været styrken i nu 1½ uge, det er, at Vesten står samlet. Det gør vi i vores militær, forsvaret i vores forsvarsalliance. Det gør vi på sanktioner.
Og jeg kan jo godt huske, da vi gik i gang, at en del var sådan … næsten grinte lidt af sanktionssporet, kunne det overhovedet bruges til noget. Der synes jeg, de seneste 10-11 døgn har vist, at sanktioner kan bruges til noget i denne her situation.
Men styrken ved sanktionerne er bredden og dybden i dem. Altså, at vi går sammen i den vestlige Verden, og derfor er vi enige om, og det vil jeg anbefale, at vi også gør fremadrettet, at vi ikke har, hvert enkelt land, vores egne sanktioner, som vi så kan trække fra eller lægge til, men at vi vedtager sanktioner samlet. Og det kommer også til at gælde på gasområdet.
Morten Buttler, Bloomberg News: Men hvad skal Ørsted gøre i den her situation? De sidder jo og råber politikerne op og siger – vi har behov for lige præcis dét, du peger på her. Vi har behov for, at der er politisk beslutning, for vi vil ikke bryde denne her kontrakt alene, vi vil ikke stå solo med den.
Hvad skal de gøre? Du … ejer den.
Statsminister Mette Frederiksen: De politiske situationer vi træffer, træffer vi sammen med vores allierede, ikke hver for sig.
B.T.
Peter Sinnbeck, B.T.: Nu siger I alle sammen – både nu og også i andre interviews, at man skal hjælpe Ukraine. Det handler også om Ukraine. Der er en krig. Der er nu tegn på, at der bliver brugt klyngebomber. Der er anklager om … Ellemann kalder det selv … kalder selv Putin for en krigsforbryder.
Konkret beder Ukraine om, at Vesten griber ind og laver et flyveforbud, så man sørger for, at de 10.000, 100.000-vis af mennesker ikke får missiler fra russiske jægerfly i hovedet.
Hvorfor er det, at vi ikke vil gå det skridt og sikre, at der ikke er potentielt 10.000-vis af mennesker, der bliver dræbt i Ukraine. For det kan vi jo gøre. Hvorfor er det, vi ikke går det?
Statsminister Mette Frederiksen: Altså, det … ja, Jakob først.
Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen: Fordi det risikerer at føre til noget, som er endnu mere grusomt. Fordi du ikke kan have to atommagter i krig med hinanden. Og hvis vi går ind og håndhæver et flyveforbud, så er vi de facto i krig.
Det kan statsministeren ikke sige, for statsministeren er statsminister. Men det er sådan virkeligheden er.
Peter Sinnbeck, B.T.: Så i forhold til den røde linje, og man ikke går ind og gør det. Det er jo meget veldokumenteret, at Rusland har placeret de her Iskander-missiler langs grænsen til Ukraine. Det er også missiler, der kan blive udrustet med atomsprænghoveder, taktiske atomvåben, som jo ikke er paddehatteskyer, men det er noget, der kan bruges og potentielt igen slå rigtig, rigtig mange mennesker ihjel. Også skabe strålefare. Det kan sprede sig ud over det øvrige Europa.
Kan I sige, hvis Rusland rent faktisk gør brug af taktiske atomvåben i Ukraine, så vil vi som Danmark, men også som NATO-alliance stå og kigge på de eksplosioner og sige – jamen, vi kommer ikke til at gøre mere?
Statsminister Mette Frederiksen: Vi kommer ikke til på noget tidspunkt i den her situation at redegøre for, hvad vi gør i forskellige givne situationer. Det er et svar, og det en respons, som vi tilrettelægger sammen med vores allierede.
Og sidste!
Knud Meldgaard, Omnibus: Tak! Det er til Pia Olsen Dyhr og lige et kort spørgsmål bagefter til statsministeren.
Det var fem fine skåltaler, vi hørte her. Man kunne jo fristes til at sige, at de måske var en lille smule for sent. Men nu har begivenheder jo altså gjort, at det bliver sådant.
Vi har fået en bred orientering – danskerne får i aften en bred orientering om, hvordan det hele ser ud. Men der er ikke rigtig nogen detaljer omkring økonomien.
Vi ved, at de borgerlige ikke under nogen omstændigheder vil have nogen former for højere skatter, og så må man ty til en eller anden form for afgifter.
Og så er mit spørgsmål til dig: Disse afgifter vil jo ramme de fleste i Danmark, men måske i særdeleshed dine vælgere, SF’s vælgere. Og så kunne jeg jo godt tænke mig at vide – har du, hvis det her går for langt, har du så en kattelem at slippe ud af eller hopper du ud fra 10 meter-vippen med bind for øjnene og håber på, at der er vand i bassinet?
SF’s formand Pia Olsen Dyhr: Der er intet med afgifter i den her aftale. Dét, der er økonomien i denne her aftale, det er, at vi laver muligheden for et større strukturelt underskud i de år, hvor vi har en hængekøje i starten af 30’erne. Det gør altså, at der kommer et større råderum i dansk økonomi.
Og jo, vi ville være uenige om, hvad det er, vi skal bruge af finanskilder, hvis man skal finde yderligere finansiering. Og der er jo ingen tvivl om, SF vil gerne investere i vores fælles velfærd. Vi synes, det er vigtigt, at investere i uddannelse. Vi synes, det er vigtigt at investere i klima. Men så må vi jo kigge på, hvad skal vi så snakke af finansieringsformer, og der vil vi helt givet være uenige heroppe om, hvordan man skal gøre det. Men der ligger altså intet om afgiftsstigninger i denne her aftale.
Jeg tror faktisk, jeg vil have nemmere med afgiftsstigninger end fx mine blå kolleger, ville jeg tænke, men det ligger der altså ikke i denne her aftale. Bare sådan så der ikke kommer nogen misforståelser omkring det.
Knud Meldgaard, Omnibus: Vi går til statsministeren. Der er jo diskussioner om, hvad vi skal udvide, at vi skal udvide NATO, og man skal optage flere medlemmer, og der er jo så ligesom en kø, hvor man har trukket et nummer.
Vil regeringen, vil statsministeren gå ind for, at Ukraine, på grund af den nuværende situation, evt. skal rykke frem i bussen eller rykke frem i køen?
Statsminister Mette Frederiksen: Både, hvad angår medlemskab af EU og NATO, der er der klare kriterier for, hvad man skal leve op til, og der er også en fuldstændig klar ansøgningsprocedure, og uagtet at alle nabolande ikke nødvendigvis, som tingene er i dag, lever op til det, så har både vi og vores naboland en meget, meget klar interesse i, at vi kommer så tæt på hinanden, som overhovedet muligt, også selvom det ikke er via et fuldt medlemskab, som det heldigvis er for en række andre lande.
Jeg tror, alle har fået mulighed for at stille spørgsmål.
Tak, fordi I mødte frem!