Tirsdagspressemøde den 3. februar 2009

Det talte ord gælder.

Pressemødet kan ses og høres i videoen herover.
 

Statsministeren: ”Velkommen til pressemødet.

På ministermødet i dag er der givet tilslutning til at fremsætte en række lovforslag.

Jeg har fået tilslutning til at fremsætte forslag til lov om Grønlands selvstyre. Det er en udmøntning af de anbefalinger, som kom fra den grønlandsk-danske selvstyrekommission. Der har været holdt folkeafstemning i Grønland om det grønlandske selvstyre, hvor et meget stort flertal stemte ja, og i konsekvens af det bliver der nu fremsat lovforslag, som betyder, at Grønland kan overtage en række nye ansvarsområder inden for rammerne af rigsfællesskabet og Grundloven. Det er sådan, at statens bloktilskud til Grønland bliver fastfrosset på 3,4 mia. kr. i 2009-priser. Og fremover bliver det så sådan, at hvis der bliver fundet råstoffer i Grønland, som giver indtægt, så går de første 75 mio. kr. af indtægten til Grønland, og resten deles så sådan, at den halvdel, Danmark får, går til at nedbringe det danske bloktilskud til Grønland, så også vi får på den måde andel i råstofindtægter i Grønland. Der er tale om en modernisering af rigsfællesskabet, som jeg lægger meget vægt på, og er også glad for, at der i Folketinget er meget bred opbakning til forslagene.

Så har justitsministeren fået tilslutning til et lovforslag, som går ud på at forstærke kampen mod bandekriminalitet, bl.a. ved at lette eller forenkle mulighederne for at få retskendelse om telefonaflytning i en række sager om navnlig alvorlig personfarlig kriminalitet.

Og endelig, så har økonomi- og erhvervsministeren fået tilslutning til at fremsætte lovforslag, som indarbejder EU’s servicedirektiv i dansk ret. Servicedirektivet betyder jo, at der bliver mere fri bevægelighed for serviceydelser inden for EU. En række hindringer for udveksling af tjenesteydelser over landegrænserne bliver fjernet, og der bliver fastslået en række rettigheder for dem, der køber og sælger tjenesteydelser.

Så offentliggjorde skattekommissionen i går sin betænkning med et forslag til skattereform. Det er en betænkning, som nu vil blive studeret med stor interesse. Det er regeringens opfattelse, at tiden er kommet til at ændre skattesystemet således, at det i endnu højere grad kan betale sig at arbejde. Det skal også bedre kunne betale sig at tage en uddannelse, at videreuddanne sig, at opkvalificere sig. Der er mange, som i dag føler, at det dårligt kan betale sig at gøre sig den ulejlighed, fordi det man får ud af en lille lønfremgang, efter at have videreuddannet sig, er for lidt, når man tager i betragtning, hvad skatten, den snupper af en ekstra tjent krone. Så det er regeringens klare opfattelse, at der er behov for at sænke skatten på arbejde, også for at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft her i landet. Og samtidig, så ønsker vi, at vores skattesystem i højere grad end i dag understøtter den målsætning, vi har på det grønne område. Og det betyder, at vi altså ønsker en ændring af skattesystemet sådan, at vi beskatter mindre det vi gerne vil have mere af, nemlig arbejde - og vi beskatter mere det vi gerne vil have mindre af, nemlig forurening. Det er hovedtanken. Og nu vil vi arbejde i regeringen med henblik på at fremlægge et udspil fra regeringens side. Vi vil senere i denne måned fremlægge regeringens udspil og så indbyde Folketingets partier til forhandling.

Det udspil, regeringen kommer med, vil byde på en række principper. For det første, så skal det bedre kunne betale sig at arbejde. Det skal bl.a. ske ved at sænke skatten på den sidst tjente krone. For det andet, så skal det kunne betale sig at handle miljørigtigt og energibesparende. For det tredje, så skal der være tryghed om folks bolig. For det fjerde, så skal der fortsat være god bevægelighed på arbejdsmarkedet. For det femte, så skal Danmark fortsat have en stærk konkurrenceevne. Og for det sjette, så skal vi undgå øget grænsehandel.

Samlet lægger regeringen vægt på, at en skattereform skal være fordelingsmæssigt afbalanceret, og så skal den være samfundsøkonomisk forsvarlig. Og det at være samfundsøkonomisk forsvarlig, det betyder, at den skal ligge inden for rammerne af vores 2015-plan.

Nu har vi i 7 år nydt gavn af den tryghed, som skattestoppet indebærer. Og jeg vil gerne understrege, at regeringen lægger meget vægt på, at vi fortsætter med den tryghed. Den tryghed er helt afgørende for familiers og virksomheders lyst til at disponere i dagligdagen. Derfor vil jeg også godt understrege, at skattestoppet bliver videreført uændret – før og efter skattereformen. Det er et meget vigtigt punkt.

I forbindelse med en skattereform, der kan en skat eller afgift blive sat op, forudsat at hver eneste krone så går til at sænke skatten på arbejdsindkomst.

Vi sigter efter, at forhandlingerne om en skattereform kan blive afsluttet tidsnok til, at vi kan vedtage den nødvendige lovgivning i den her folketingssamling, og det er så med henblik på, at en reform kan træde i kraft fra den 1. januar 2010.

I sidste uge fik vi nye ledighedstal, og de viste en stigning i ledigheden i december på 5.900. Og det betyder, at ledighedsprocenten nu er lige godt 2 pct. Selvom der er tale om en stigning, så er det stadig i en historisk sammenligning et forholdsvist lavt tal, men jeg vil gerne understrege, at regeringen følger situationen tæt. Vi har allerede iværksat en række initiativer. Finansloven stimulerer økonomien i 2009 som følge af skattenedsættelser og større udgifter, og derudover så har vi vedtaget en kreditpakke, som sigter på at få gang i långivningen til sunde investeringer og projekter.

Og senest har vi så besluttet at bruge yderligere 5 mia. kr. i 2009 og 2010 i forbindelse med den trafikaftale, som blev indgået i sidste uge. Vi fremrykker en række trafikinvesteringer i forhold til de planer, som lå.

Så oven på den stimulans til økonomien, som allerede lå i finansloven, lægger vi nu yderligere en stimulans i forbindelse med trafikaftalen.

Og vi vil i den kommende tid løbende vurdere, om der er behov for yderligere stimulans af dansk økonomi. Hvis det bliver nødvendigt, så kunne skattereformen fx indfases, så danskerne får flere penge mellem hænderne de første år, og vi kan også overveje yderligere fremrykning af offentlige investeringer.

Det vil vi alt sammen vurdere i den kommende tid. Og som led i kortlægningen af, hvad der er behov for, og hvornår det rigtige tidspunkt er at gribe ind, afholder vi som bekendt to økonomiske arbejdsmøder med repræsentanter fra virksomheder, fagforeninger og andre, hvor det første møde finder sted på torsdag på virksomheden Vestas i Århus, og her vil økonomi- og erhvervsministeren, finansministeren, beskæftigelsesministeren og jeg selv drøfte situationen med lokale repræsentanter fra Jylland og Fyn, for at få kortlagt beskæftigelsessituationen der, og ikke bare den aktuelle situation, men også forventningerne til udviklingen i de kommende måneder.

Og det andet arbejdsmøde afholdes som tidligere annonceret på virksomheden Coloplast den 20. februar.

Vi vil bruge de oplysninger, vi får på møderne, og den drøftelse vi har på møderne, som et grundlag for de beslutninger regeringen vil træffe vedr. tilrettelæggelsen af den økonomiske politik her i 2009.

Spørger: Når du siger, at der skal være tryghed om folks bolig, betyder det så, at du ikke vil bringe ind i skattereformforhandlingerne skattekommissionens forslag om at reducere værdien af rentefradraget fra 33 til 25 pct.

Statsministeren: Nu har skattekommissionen fremlagt sine forslag, og jeg tror, hele processen er bedst tjent med, at vi så ikke går ind på nuværende tidspunkt og forholder os til de enkelte elementer i forslaget fra skattekommissionen. Hvert eneste element, som skattekommissionen har foreslået, vil nu blive vendt og drejet i regeringen. Der er ikke truffet nogen beslutning på nuværende tidspunkt, og derfor vil jeg, uanset hvilket forslag fra skattekommissionen, der nu måtte blive bragt op, ikke udtale mig om, hverken om vi er for eller imod det. Det vil fremgå, når regeringen fremlægger sit samlede udspil senere på måneden.

Spørger: Vi har jo allerede set, at skattekommissionens forslag har skabt utryghed blandt mange boligejere.

Statsministeren: Jamen, jeg kan sige, at vi agter fra regeringens side at gøre perioden med usikkerhed så kort som overhovedet muligt. For det er ret afgørende, at vi får en afklaring tidligst muligt. Jeg kan sige, at de løfter, vi har givet før valget. Dem, vi har afgivet i regeringsprogrammet – alt vil blive overholdt til punkt og prikke.

Spørger: Dagen før sidste folketingsvalg skød du med skarpt på oppositionen. Du sagde, at boligejerne havde al mulig grund til at være utrygge, hvis oppositionen kom til.

Statsministeren: Det er også derfor, jeg understreger, at hvad vi har sagt før valget, og hvad vi har gentaget i regeringsprogrammet, det står til troende. Det vil blive overholdt. Løfterne – de bliver overholdt.

Spørger: Men har du forberedt befolkningen på, at boligbeskatningen evt. bliver sat i vejret?

Statsministeren: Altså, vi har sagt i – det sagde vi før valget – vi har gentaget det i regeringsprogrammet, at ejendomsværdiskatten, den ligger fast, og det kan jeg også konstatere, at skattekommissionen, den har holdt sig til. For det har vi bedt dem om.

Spørger: Men rentefradraget ligger ikke fast.

Statsministeren: Jamen, vi vil slet ikke gå ind og på nuværende tidspunkt at kommentere de enkelte elementer i skattekommissionens betænkning. Jeg værdsætter, at de politiske partier også i går i deres modtagelse af skattekommissionens betænkning var meget omhyggelig med nu ikke at vanskeliggøre det videre forløb ved at komme med ultimative meldinger. Men jeg kan forsikre, at de løfter, vi har afgivet før valget og gentaget efter valget, de bliver selvfølgelig også overholdt.

Spørger: Det er jo sådan, at boligejerne jo ikke er en homogen størrelse. Specielt står der mange førstegangskøbere og måske med mellemindkomster og frygter lige nu, hvad konsekvenserne af det her kommer til at være. Kan du garantere, at man ikke bare laver sådan en overordnet betragtning af boligejerne og siger, at boligejerne under ét ikke kommer til at lide, mens der så er nogen, som kan komme gevaldigt meget i klemme, fordi de både kommer til at bidrage hårdt til skattereformen uden at få den store gevinst som skattelettelserne giver.

Statsministeren: Jeg lagde meget vægt på i min præsentation hér at understrege, at vi finder dét, at der er tryghed omkring privatøkonomien helt afgørende, det gælder boligejere såvel som andre, og det vil selvfølgelig også være noget, regeringen er stærkt optaget af, når den nu studerer skattekommissionens betænkning og kommer med sit eget forslag.

Spørger: Men direkte adspurgt i går aftes på TV2 News, da det her blev diskuteret, da sagde finansminister Lars Løkke Rasmussen – han blev spurgt om det, da SF og Socialdemokraterne havde sagt, det ville ikke være dem, der bar forslag om boligejernes rentefradrag ind til bordet – så bliver han spurgt om – jamen, vil det så være regeringen – og så svarer han, det vil det så nok. Altså, kan du sige noget mere om, i hvilken form det ville være.

Statsministeren: Nej, men jeg vil slet ikke gå ind i det. Altså, jeg tror, at den videre proces, den er bedst tjent med, at skattekommissionen, den har afleveret sin betænkning. Den har haft frie hænder inden for det kommissorium, vi nu har givet kommissionen. Og den har så lagt en hel masse forslag på bordet. Og nu vil vi endevende hvert eneste forslag for at se, hvilke konsekvenser det har. Og derefter kommer vi så med et udspil, og i den fase, der vil vi altså ikke udadtil hverken sige ja eller nej til de enkelte forslag, men lade det hele indgå. Og det udspil, vi så kommer med til syvende og sidst, det vil selvfølgelig afspejle de prioriteter, som jeg har gjort rede for i dag.

Spørger: Men kan du så overordnet give en eller anden garanti for, at der ikke kommer en generationskløft i den her skattereform, sådan at det bliver de unge boligejere, der kommer til at holde for.

Statsministeren: Jamen, regeringen har ingen intentioner om at skabe kløfter af nogen art. Heller ikke nogen generationskløft. Vi har allerede, da vi nedsatte skattekommissionen og bad den kigge på, hvad der kunne være behov for, sagt, at vi lægger vægt på, at en skattereform er fordelingsmæssigt afbalanceret.

Spørger: Hvis nogen vil fremlægge en evt. aftrapning eller nedtrapning af rentefradraget som et løftebrud fra jeres side af, vil det så være en korrekt opfattelse.

Statsministeren: Jeg vil overhovedet slet ikke gå ind i de enkelte elementer, men endnu engang fastslå, at vi begår selvfølgelig ikke løftebrud. De ting, der er sagt før valget, og de ting, der er gentaget efter valget – dem vil vi selvfølgelig overholde til punkt og prikke.

Spørger: Jeg har forstået, at du ikke vil kommentere enkeltelementer. Men når du selv siger, tryghed for boligejerne, hvordan skal en boligejer forstå det, som har en stor gældsbyrde.

Statsministeren: Jo – men altså, det vil jo fremgå den dag, vi kommer med vores udspil. Jeg tror ikke, nogen er i tvivl om hvilken vægt, jeg har lagt, og regeringen har lagt lige fra starten, da vi overtog regeringens ansvar, hvilken vægt – vi har lagt på det, at der er tryghed og forudsigelighed på skatteområdet. Og det vil selvfølgelig også kendetegne det udspil, vi kommer med senere på måneden.

Spørger: Så det, du siger nu, kan det udlægges af den enkelte boligejer som om, de kan tage det helt roligt, selvom de har en stor gæld, så vil de ikke risikere en forværring af deres samlede økonomiske situation.

Statsministeren: Jamen, jeg tror ikke, vi kan komme det meget nærmere. Altså vi vil, som jeg sagde, som et af de vigtigste principper ved udarbejdelsen af skatteoplæg lægge vægt på, at der er tryghed om folks bolig, det har jeg gjort meget klart i dag, og det vil også fremgå af regeringens udspil.

Spørger: Er det en garanti?

Statsministeren: Jamen, vi har det jo altså sådan, at når vi afgiver nogle løfter, så lever vi også op til dem. Men altså – det er meget nemt på nuværende tidspunkt at sætte alle mulige blokeringer op for at komme igennem med en skattereform, der sænker skatten på arbejde. Og jeg ønsker i hvert fald ikke at bidrage til det ved at komme med alle mulige ultimative meldinger. Vi har fra regeringens side stillet en række principper op, som jeg har redegjort for i dag, og det vil være dem, der er bærende for det udspil, vi kommer med senere på måneden.

Spørger: Kan du ikke godt forstå, der er mange boligejere, der godt kunne tænke sig en garanti for, at i det fremtidige forløb, der kan de tage det helt roligt. Der er ikke én familie, der vil få forværret deres økonomiske situation.

Statsministeren: Jo, men hør lige her! Sagen er jo den, at lige på nuværende tidspunkt er boligbeskatningen jo fuldstændig uændret. Altså, der er kommet et oplæg fra en skattekommission. Nu kigger vi på det, og derefter kommer regeringen så med sit udspil, som jo ikke nødvendigvis bliver identisk med det, skattekommissionen har foreslået, men jeg vil slet ikke gå ind i, hvilke elementer vi siger ja til, og hvilke vi siger nej til. Det vil afgøres af en samlet vurdering. Den dag, hvor vi så kommer med vores udspil, ja – så vil boligejerne – såvel som alle andre jo – kunne bedømme det. Derefter skal vi i gang med politiske forhandlinger. Jeg håber, det hele kan være afsluttet så hurtigt, at perioden med usikkerhed bliver så kort som overhovedet muligt.

Spørger: Jeg spørger udtrykkeligt ikke til enkeltelementer, jeg spørger til den samlede situation, og du siger selv tryghed.

Statsministeren: Jo, jeg tror ikke, vi kan komme det meget nærmere, end det jeg har sagt hér, som svarer til, hvad vi har sagt tidligere – nemlig, at vi lægger vægt på, at der er tryghed om folks bolig.

Spørger: I 20 år har vi diskuteret her i landet, om det er fair, at børnechecken, det der hedder børnefamilieydelsen, gives til alle – høj som lag – rig som fattig – bare de har nogle børn. Nu foreslår skattekommissionen en grøn check, som skal gives til alle – bare man er 18, så får man den. Hvad er din holdning til det konkrete forslag, og hvad er din holdning generelt til den slags ydelser – checks, der deles ud til hele befolkningen med rund hånd her fra Christiansborg?

Statsministeren: Jamen altså, jeg holder mig til, hvad jeg allerede har sagt – nemlig, at vi går altså ikke ind på nuværende tidspunkt og siger hverken ja eller nej til de enkelte elementer i skattekommissionens betænkning. Skattekommissionens betænkning skal ses som et hele, sådan som den nu har stillet det op, og den har foreslået den grønne check for at kompensere for, at der er nogle grønne afgifter, der bliver sat i vejret, og så kompenserer man for det sådan, at der er en social balance. Det er altså skattekommissionens model. Hvilken model regeringen vælger, det vil fremgå den dag, hvor vi kommer med vores udspil.

Spørger: Hvad er din principielle holdning til den slags universelle ydelser, som alle får del i?

Statsministeren: Jo, men jeg tror ikke, tiden er til at komme med den slags erklæringer. Altså, nu skal vi lette processen frem imod at få en afklaring hurtigst muligt. Og jeg vil godt gentage, at jeg kvitterer positivt for, at praktisk taget alle Folketingets partier i går viste det hensyn til den samlede proces – ikke at kaste sig ud i ultimative meldinger, der kan besværliggøre det videre forløb. Det kan blive svært nok endda, fordi det er vanskeligt stof det hér, og vi ved alle sammen, hvor politisk indviklet det også er, og derfor vil jeg altså ikke forsynde mig mod det. Jeg vil ikke på nogen som helst måde forsøge at besværliggøre processen ved at komme med ultimative meldinger, hverken af den ene eller anden art. Men jeg har i dag stillet en række principper op, og det kan man stole på, det er dét, regeringen vil lægge til grund for udarbejdelsen af sit samlede oplæg.

Spørger: Vil det betyde noget for balancen, hvis man bare giver den samme ydelse til alle?

Statsministeren: Jamen, jeg tror ikke, at det er muligt at komme det meget nærmere, uden at jeg begår et brud på, hvad jeg nu selv beder alle om – nemlig at lade være med at gå ud i ultimative meldinger på de enkelte punkter, men skrue et oplæg sammen, der som et samlet hele opfylder de principper, regeringen nu synes er de rigtige.

Spørger: I valgkampen var du i debat med Helle Thorning-Schmidt om husejeres skattelettelser eller skattestramninger, og der henviste du til, at Socialdemokraterne ville have en skattekommission. Og så ved vi godt, hvad der kom ud af det – de går og putter med det, og se bare, hvad der skete i forbindelse med pinsepakken. Noget af det, der skete i pinsepakken, det var jo netop, man reducerede rentefradraget, er det ikke lidt af det samme, du selv gør nu – har lagt ting ud i en skattekommission, så kommer der et udspil vedr. rentefradrag, og så lige pludselig så er det muligvis realiteten for husejerne.

Statsministeren: Nu er det altså skattekommissionens udspil. Regeringen har ikke på nuværende tidspunkt fremlagt et udspil. Vi kigger på det, skattekommissionen har foreslået, og så ser vi.

Jo, men der er jo ingen grund til at skjule, at jeg ville være meget bekymret, hvis en Socialdemokratisk regering nedsatte en skattekommission, fordi så kan virkelig alt ske, og det sagde de jo også fra Socialdemokratisk side inden valget – at så var alt i spil, og dem, der skulle støtte en Socialdemokratisk ledet regering talte alle om højere beskatning på boliger. Det er jo grunden til, at vi advarede. Der var under valgkampen og også umiddelbart efter valget var afgjort et stærkt ønske om, at regeringen nu rakte hånden frem til et bredt samarbejde i Folketinget. Og et af de stærke ønsker, der blev ført frem fra forskellig side, det var, at der skulle nedsættes en skattekommission. Det lyttede regeringen så til. Og når vi så fulgte det ønske, som mange partier fremsatte, så er det, fordi vi synes, at når vi selv styrer processen, så er vi noget mere tryg ved den, end når andre gør det.

Spørger: Men kan du ikke forstå, hvis nogen vælgere føler, at der ligger noget løftebrud i det, hvis rentefradraget – beskæring af rentefradraget bliver en realitet.

Statsministeren: Altså, jeg vil slet ikke gå længere ind i at kommentere de enkelte elementer fra skattekommissionens betænkning. Jeg respekterer fuldt ud, at I prøver fra alle mulige vinkler at få mig til at sige noget om de enkelte punkter i skattekommissionens betænkning, men det gør jeg altså ikke. Nu vil regeringen studere betænkningen, endevende alle elementer og derefter komme med sit samlede udspil.

Spørger: Så du mener ikke, man kan på nogen måde opfatte det som løftebrud, hvis det her, det ender med en indskrænkning af rentefradraget.

Statsministeren: Jeg kan sige til dig, at dét oplæg, som regeringen kommer med, vil ikke på nogen som helst måde være et løftebrud. Vi vil overholde de løfter, vi har givet før valget og gentaget efter valget.

Spørger: Så lige, du snakkede om muligheden for måske at kickstarte økonomien lidt med tidligere skattelettelser. Hvor hurtigt vil de kunne få virkning på folks pengepung?

Statsministeren: Når vi taler om en skattereform, så kan den jo tidligst få virkning fra 1. januar 2010.

Spørger: Men altså, sådan så man kun får lettelsen og ikke får, hvad skal jeg sige, det sure også i 2010.

Statsministeren: Jamen, det er der slet ikke taget stilling til på nuværende tidspunkt. Jeg har bare talt om, at blandt de instrumenter, vi har til rådighed, når det gælder at stimulere økonomien, der er også muligheden for at indfase en skattereform sådan, at den er underfinansieret i starten, dvs. så får folk rent faktisk totalt set flere penge mellem hænderne. Men der er andre redskaber, som kan virke på endnu kortere sigt – nemlig fx fremrykning af offentlige investeringer, hvor vi allerede har taget det første skridt ved at fremrykke nogle trafikinvesteringer. Men der er flere muligheder, hvis det er nødvendigt for at holde dansk økonomi på sporet. Så vi har altså et – kan man sige – et arsenal af instrumenter, som kan bruges. Men skattereformen er et af dem.

Spørger: I går sagde finansminister Lars Løkke Rasmussen, at det ville være meget svært at lave en omfattende skattereform, der giver markante skattelettelser, hvis ikke man bringer boligejernes økonomi i spil. Har han ret i det?

Statsministeren: Ved I hvad – altså, alle forsøg bliver værdsat, men vi kommer det ikke meget længere. Regeringen kommer med sit udspil senere på måneden, og der vil I så kunne se, hvordan vi vurderer de enkelte elementer i skattekommissionens betænkning.

Spørger: Du siger, at skattestoppet også skal gælde efter en reform. Er det et krav til de partier, som indgår i et forlig, at de også støtter skattestoppet efter en reform.

Statsministeren: Jo altså, det er jo regeringens klare udgangspunkt. Jeg tror også, at man kan sige, at skattestoppet har vist sig at have en sådan styrke i befolkningen, at de partier, der indgår i en aftale om skattereformen, sikkert også kan se deres egen interesse i at slutte sig til et skattestop for ikke at skabe unødig usikkerhed om, hvad de vil efter et kommende valg. Så det må jo forhandles, ikke også. Men at indgå i en aftale om en skattereform, og så samtidig forbeholde sig med brud i skattestoppet bagefter, vil være en mærkelig ting, som jeg ikke tror, bliver værdsat hos et flertal af vælgerne. Men det er jo syvende og sidst op til de enkelte partier. Regeringens klare udgangspunkt er skattestop før og skattestop efter, fordi det er utroligt vigtigt med den tryghed og sikkerhed, der ligger i skattestoppet. Og jeg må da sige, som den, der i sin tid stod fadder til skattestoppet, at det har jo glædet mig ud over alle grænser at se, altså – hvilken stigende opbakning der har været til skattestoppet. Og opbakningen ser ud til at vokse jo tættere, man kommer på at skal lave en skattereform. Altså, det er virkeligt et skattepolitisk gennembrud uden sidestykke i Danmarks politiske historie.

Spørger: Må jeg lige supplere. Skal man opfatte det, som det er et krav fra regeringen, at de forligspartier, at de også støtter det efter.

Statsministeren: Ved du hvad, nu har jeg sagt op til flere gange, at jeg vil ikke besværliggøre forhandlingerne ved at stille ultimative krav. Jeg har jo her forsøgt at analysere, hvilken interesse mulige forligspartere selv kunne have i sagen. Og jeg har gjort klar, at regeringens klare platform, og det vil også gælde det udspil, vi kommer med senere på måneden, det er skattestoppet.

Spørger: Nu vil du ikke kommentere kommissionens forslag, men du vil måske være så rar at prøve og forklare, hvad det egentlig er, du har lovet. Jeg troede, det kan være, jeg er dum, jeg troede, du havde lovet, der ikke skulle pilles ved rentefradragsretten. Har du lovet det, eller har du ikke lovet det?

Statsministeren: Altså rent faktisk har jeg aldrig nogensinde udtalt mig om fradragene i skattesystemet. Det, jeg har udtalt mig om, det er, at der skal være tryghed om folks bolig, og det er dét, vi har gentaget.

Spørger: Så du oplever ikke selv, du har givet noget løfte til boligejerne omkring rentefradragsretten?

Statsministeren: Altså, vi sagde før valget, vi gentog det i regeringsprogrammet, vi gentog det i opgaven til skattekommissionen, at ejendomsværdiskatten, den ligger fast. Vi har faktisk aldrig nogensinde talt om hverken rentefradrag eller andre fradrag i skattesystemet. Men under alle omstændigheder, så er det altså sådan, at vi går ind for, at der skal være tryghed om folks bolig, det er et af de principper regeringens udspil vil hvile på, når vi kommer dertil.

Spørger: Men hvad betyder det, du sagde, det er ikke mere end 14 dage siden, at boligejerne kunne sove trygt om natten. Kan du komme lidt tættere på, hvad betyder det at sove trygt om natten. Hvis ikke man kan det, kan man så sende regningen til dig?

Statsministeren: Altså, det der med at sove trygt om natten, tror jeg, er stærkt individuelt. Men dét jeg mener med det, det er selvfølgelig, at vi kommer ikke med noget, der sådan vælter folks privatøkonomi omkuld. Faktisk så går hele skattereformøvelsen jo altså ud på, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Og regeringens fundament under skattepolitikken har lige siden, vi overtog ansvaret i november 2001, været, at der skal være tryghed. Derfor er skattestoppet så afgørende for os. Så det er dét, man kan sige om det. Altså, du prøver ganske vist ad en anden vej nu.

Spørger: Hvis man nu fx har 1.000 mindre til rådighed som boligejer, er det at få væltet sin økonomi omkuld.

Statsministeren: Nej, men jeg vil slet ikke gå nærmere ind i det, fordi hver eneste gang, jeg prøver at give mere præcise svar på det dér, så vil det jo kunne udlægges som, at nu udelukker jeg det ene, nu udelukker jeg det andet. Det man kan stole på, det er, at de løfter vi giver, dem holder vi selvfølgelig. Sådan har det altid været, og sådan vil det også fremover være.

Spørger: Når I sidst på måneden kommer med et udspil. Vil det være offentligt tilgængeligt fra dag ét?

Statsministeren: Ja, altså, jeg tror ikke, der er så megen fornuft i at komme med et stort regeringsudspil og så holde det hemmeligt. Meningen er faktisk, at vi gerne vil have, at befolkningen skal vide, hvad det er, vi spiller ud med.

Spørger: Jeg vil bare have dig til at sige det.

Statsministeren: Det har jeg så gjort.

Spørger: Punkt 2 – Dansk Folkepartis ledelse var i går ude med en pressemeddelelse, hvor de mener, at den skattereform der kan komme til at tale om, det skal være alene en aftale mellem Dansk Folkeparti og de to regeringspartier. Er du enig i den betragtning?

Statsministeren: Hvad det ender med, kan ingen jo vide. Men vi lægger bredt ud – altså, vi inviterer Folketingets partier til drøftelser om regeringens udspil, og så må vi jo se ved forhandlingsbordet, hvem der vil være med.

Spørger: Så det betyder, at altså, hvis det går sådan, at det er de tre partier, så er du altså også parat til alene at lave en skattereform med Dansk Folkeparti, altså uden at Socialdemokratiet, SF er med og Radikale sådan set også.

Statsministeren: Jamen, jeg kan slå meget fast, regeringen skal igennem med en skattereform. Det skal vi, og så må vi jo gøre det med dem, der vil. Jeg synes, det bedste er, at den kan hvile på et bredt fundament. Det er det bedste. Men hvis man på forhånd udstyrer nogen med en art vetoret, eller hvad man nu vil kalde det, så er det min erfaring, at så besværliggør det i virkeligheden forhandlingerne mere, end det letter dem. Så lad os nu se konstruktivt og positivt på det. Vi lægger bredt ud, og så må vi jo se, hvem der vil være med undervejs.

Spørger: I det udspil, som regeringen vil komme med – altså, hvad er jeres målsætning. Er det skattelettelser/skatteomlægninger for 10 mia., 20 mia., 30 mia., 40 mia. – hvor ambitiøse er I på skatteområdet?

Statsministeren: Det vil du kunne se den dag, vi offentliggør oplægget. Nu er skattekommissionen kommet med sit bud, som er 35 mia., og dertil hører så en række finansieringselementer. I det omfang regeringen nu måtte finde nogle finansieringselementer, som vi ikke bryder os om, og i det omfang vi så ikke er i stand til at komme med andre finansieringselementer – ja, så må man jo indrette det samlede udspil efter det. Men det er der altså ikke på nuværende tidspunkt truffet nogen som helst beslutning om.

Spørger: Men er du enig i, at hvis det alene medfører omlægninger for omkring 20 mia., så er det meget lidt ambitiøst. Er du enig i den betragtning?

Statsministeren: Nej, det vil i så fald være mere, end hvad man tidligere har kunnet komme igennem med i det danske Folketing. Men jeg vil i det hele taget ikke hoppe på den limpind, der hedder at sætte noget som helst tal op som et succeskriterium her. Dét, det drejer sig om, det er at få en sænkning af skatten på arbejde, så det bedre kan betale sig at arbejde. Hvad den samlede sum, den så bliver, det vil vise sig – dels på basis af, hvor mange fornuftige finansieringselementer, vi kan finde – og dels, hvad det så kan lade sig gøre at komme igennem med hos et flertal i Folketinget. Så det kan man slet ikke sige noget om på nuværende tidspunkt.

Spørger: Er du enig med skattekommissionen om, at en skattereform skal være fuldt finansieret – krone til krone. Og dvs. de 7 mia., som de vurderer, den vil give i overskud på længere sigt, de skal altså bruges til noget andet end at lette skatten. Altså de skal bruges til at polstre økonomien på lang sigt.

Statsministeren: Nej, det vil jeg slet ikke gå ind i på nuværende tidspunkt. Det er selvfølgelig klart, at det udspil, regeringen kommer med, det vil være samfundsøkonomisk forsvarligt, det vil leve op til de rammer, der ligger i vores økonomiske plan frem til 2015. Det kan man gøre på mange forskellige måder. Det kan man også gøre, selvom vi måtte vælge at indfase skattereformen sådan, at den er underfinansieret i starten. Men det vil regeringen nu meget nøje vurdere, hvordan det samlede udspil, det bedst lever op til de samfundsøkonomiske krav.

Spørger: Du siger, den skal leve op til de rammer, der ligger i 2015-plan, hvad betyder det?

Statsministeren: Jo, man altså – det betyder jo, at når vi når frem til 2015, så er samfundsøkonomien i den stand, som vi nu har sat som mål, at den skal være i 2015.

Spørger: Men der mangler jo 14 mia., og der siger skattekommissionen: vi kan levere de 7 på den her måde. Mener du også, de skal være med til at levere de 14 mia., altså levere så meget man nu kan få i overskud.

Statsministeren: Jo, men altså – det vil I kunne se, når vi kommer med vores udspil, hvordan vi agter at leve op til 2015-planen.

Spørger: Du forbeholder dig retten til at underfinansiere eller finansiere med dynamiske effekter, det må jo være konsekvensen af det, du siger.

Statsministeren: Jamen, det vil jeg slet ikke gå nærmere ind i. Nu – altså, hvordan vi sammensætter finansieringssiden, det vil blive offentliggjort den dag, vi kommer med regeringens udspil, og forud for det vil der selvfølgelig gå nogle meget grundige analyser i regeringen.

Spørger: Jeg kan forstå, du vil ikke rigtig diskutere detaljerne i det, men sådan helt overordnet har du jo heller ikke sagt mange ord om, hvad du egentlig synes om skattekommissionens udspil. Det fik mange ord med på vejen i går af dine kolleger, men hvad synes du?

Statsministeren: Jo, men når jeg er lidt tilbageholdende med det, så er det jo først og fremmest, fordi jeg ikke med mine udtalelser vil begynde at forudskikke, hvad der senere skal ske, altså hvilken skæbne de enkelte elementer i skattekommissionens betænkning vil få. Jeg vil gerne sige, at jeg anerkender det arbejde, som skattekommissionen har lavet. Og efter min opfattelse har de sådan i det store hele holdt sig inden for det kommissorium, som regeringen har givet dem. Men det er også vigtigt for mig at understrege, at kommissionen har haft fuldstændig frie hænder. Og det betyder også, at den har ikke på nogen som helst måde afhandlet sine forslag med regeringen, og det betyder også, at regeringen er frit stillet med hensyn til, hvordan den vil stille sig til de enkelte elementer i kommissionens forslag.

Spørger: Men rammer de skiven?

Statsministeren: Jeg har sagt, hvad jeg kan sige om det – nemlig, at jeg synes, at de har levet op til den opgave, der er blevet stillet dem. Men det er jo ikke det samme som, at så er det alle elementer i deres forslag, der så ud fra en politisk betragtning vil kunne nyde fremme. Der kan regeringen jo have mange forskellige hensyn at tage. Skattekommissionens medlemmer, de har taget et hensyn – nemlig, at de inden for den ramme, regeringen har udstukket, har stillet et forslag op til, hvordan man kan give lettelser, og hvordan man kan finde noget finansiering, som de synes – teknisk, økonomisk, fordelingsmæssigt hænger sammen. Men det er jo ikke politikere, der har siddet i skattekommissionen, og allerede den debat, der har været, selvom jeg anerkender, at alle har været forsigtige i deres udtalelser, afslører jo, at der kan være ømme ting. Og det er en regering jo nødt til at tage hensyn til, når den skal komme med sit oplæg. For vi skulle gerne igennem med et oplæg – ikke bare gerne igennem, vi skal igennem. Og derfor skal regeringen jo foretage nogle politiske afvejninger af de enkelte forslag. Så man kan jo godt både anerkende det arbejde, kommissionen har udført, og så samtidig sige – at vi forbeholder os altså ret til så selv at skrue et oplæg sammen.

Spørger: Det er ikke ret længe siden, at du som pressens minister sagde, at du var modstander af at pille ved støtteordningerne til dagspressen. Er du stadigvæk af samme holdning?

Statsministeren: Ja, det sagde jeg jo heldigvis, inden skattekommissionen kom med sin betænkning. Jeg kunne ikke vide, at de så havde et element med, der handlede om lige præcis det punkt. Men jeg mener selvfølgelig stadig, hvad jeg hele tiden har sagt.

Spørger: Jeg vil også lige tilbage til valgkampen 07, fordi der sender du et brev ud til 400.000 boligejere, hvor du bl.a. skriver, at uanset om man er boligejer eller boliglejer, så ved man, hvad man har at regne med, og at der ikke kommer skattemæssige overraskelser, som kan vælte privatøkonomien. Hvordan skal den garanti forstås?

Statsministeren: Præcis som den står. Og jeg synes faktisk, det er meget velovervejet den måde, det er skrevet på – at der ikke kommer skattemæssige overraskelser, som kan vælte privatøkonomien. Jeg tror oven i købet, at jeg har brugt den samme formulering på pressemødet her i dag.

Spørger: Men du går jo ikke til valg – dem som stemmer på dig og Venstre er jo ikke klar over, at der så kommer en skattekommission, og der kommer bagefter en skattereform, der skal forhandles om. Kan de ikke med rette føle sig snydt?

Statsministeren: Nej, det synes jeg bestemt ikke, fordi vi har sagt – jeg har gentaget det i dag – at vi ønsker tryghed om folks bolig, og det vil også være på det grundlag, regeringens udspil bliver udarbejdet. Og det er dét, brevet hviler på.

Spørger: Hvad er forskellen på Nyrups efterlønsgaranti – og den garanti, du har givet til 400.000 boligejere i valgkampen?

Statsministeren: Jo, altså, der kan man roligt sige, at der er en krystalklar forskel, fordi Nyrup gik til valg på, at der overhovedet ikke måtte pilles ved efterlønnen, hvorefter den daværende regering kom med forslag om at pille ved efterlønnen. Vi har lovet boligejerne, at vi ikke vil sætte ejendomsværdiskatten i vejret. Det har vi oven i købet sagt til skattekommissionen, at det må den heller ikke røre ved, og det har den så heller ikke gjort. Så vi lever i allerhøjeste grad op til de løfter, vi har givet boligejerne før valget.

Spørger: Ja – på ejendomsværdiskatten – men jo ikke rentefradraget, som for mange nok vil være en ret stor skattemæssig overraskelse.

Statsministeren: Jamen, der er overhovedet ingen, der på noget tidspunkt har talt om fradrag, men jeg vil gerne understrege, at helt uanset dét, så lever vi selvfølgelig op til det løfte, der hedder, at der skal være tryghed om folks bolig – og dét, der står i brevet – nemlig, at der ikke kommer skattemæssige overraskelser, som kan vælte privatøkonomien. Men rent faktisk er det eneste, vi har snakket om, det er ejendomsværdiskatten.

Spørger: Til sidst vil jeg bare spørge dig om. Carsten Koch, han gjorde meget klart i går, at hvis man tager forslaget om rentefradraget ud, som betaler en fjerdedel af skattereformen, så vil der blive tale om en meget amputeret reform. Deler du den vurdering?

Statsministeren: Ja, altså, det er jo sådan, at det forslag fra skattekommissionen repræsenterer 9 mia. af finansieringen ud af de omkring 35 mia. der i det hele taget er tale om. Så selvfølgelig har han ret i, at i det tilfælde, at det ikke er med – jamen, så skal man enten finde anden finansiering fra samme størrelse, eller også må man skrue den samlede balance i skattereformen ned. Det har han fuldstændig ret i. Men du får ikke mig til på det grundlag at sige hverken det ene eller andet om dét element – lige så lidt som om andre elementer i skattekommissionens betænkning.

Jeg tror, vi skal til at runde af. Vi kan lige tage et par stykker dernede.

Spørger: Hvor mange varmegrader kan et lyn blive – ca. 300 grader, ca. 3.000 grader, ca. 30.000 grader eller ca. 300.000 grader?

Statsministeren: Det ved jeg virkelig ikke noget om.

Spørger: Det ved du ikke?

Statsministeren: Nej.

Spørger: Det er lige lidt mindre, end de rigeste får i skattelettelse efter skattekommissionens forslag. Det er ikke noget, du vil komme nærmere ind på?

Statsministeren: Nej, jeg tror ikke, vi kan komme det meget nærmere. Det dér, det lyder nærmest som at sammenligne et tordenskrald med Rundetårn.

Spørger: Det er i orden. Tak skal du have.

Spørger: Er det mig?

Statsministeren: Ja, du kan da godt få den.

Spørger: Det var arbejdsmarkedskommissionen, der blev bedt om at finde de 14 mia., der manglede i 2015-planen, hvorimod skattekommissionen kun er blevet bedt om at holde sig inden for rammerne. Og alligevel er det skattekommissionen, der leverer halvdelen af det, der mangler. Er skattekommissionen egentlig ikke trådt ud over rammerne her?

Statsministeren: Nej, altså, skattekommissionen fik en opgave. Og inden for de rammer, vi har stillet op og i øvrigt givet dem fuldstændig frie hænder, der har den så løst opgaven. Men som jeg sagde før, så er det jo ikke det samme som, at så kan de forslag som skattekommissionen teknisk har fundet nødvendige eller rigtige, så nødvendigvis også fremmes politisk. Der vil være mange forskellige hensyn at tage.

Spørger: Skattekommissionen, det siger så også selv, at deres model, den kan føre til et højere skattetryk, fordi folk vil arbejde mere, man kommer op i progression osv. Det kan give et højere skattetryk – den model, de har lagt frem. Vil du acceptere en skattereform, der giver et højere skattetryk?

Statsministeren: Nej, altså vi har jo sagt, at skattestoppet, det gælder før en skattereform, det gælder efter en skattereform. Og når man laver skattereformen, så skal den opfylde princippet om, at hvis man finder en krone her, så skal det gives som en krone i indkomstskattelettelse dér. Det ligger fuldstændig fast. Så vi har ingen som helst intention om, at en skattereform, den skal føre til øget beskatning. Nu det der med skattetryk er jo i det hele taget en mærkelig diskussion, fordi i en periode, hvor man sætter mere gang i økonomien, og det derfor vælter ind med skatte- og afgiftsindtægter til det offentlige, så vil man kunne se rent statistisk, så vokser skattetrykket, selvom den enkelte ikke betaler mere i skat. Men det er jo udtryk for, at der simpelthen kommer mere gang i hjulene i samfundet. Så det giver jeg faktisk ikke særligt meget for den type beregninger. Det, der betyder noget, det er, hvad lægger vi af skattebyrde på den enkelte borger og på den enkelte familie. Og der tror jeg, regeringens holdning er meget velkendt – nemlig, at vi har ingen ønsker om at brandbeskatte den danske befolkning – tværtimod, så går alt det her faktisk ud på at gøre det mere attraktivt at arbejde.

Tak for i dag.”