Danmark som verdens bedste IT-nation - vision eller virkelighed? Statsminister Poul Nyrup Rasmussens tale til IT-Brancheforeningens årsmøde den 7. marts 2001

Tak for invitationen til at komme til jeres årsmøde her i dag. Og hvorfor står jeg så egentlig her? Som Ulf Pilgaard rammende har spurgt, når han optræder i mit sted!

Svaret er ganske enkelt. I har gjort jeres til at få sat IT på dagsordenen. Jeg har gjort mit – og vil fortsætte dermed. Det vil I også.

For sent, siger nogle. For lidt siger andre. Vurder os på fremtiden, siger jeg.

Vi har aldrig været blinde for, at den nye teknologi åbnede for en masse nye muligheder for alle danskere – hvad enten man har boet her i 10, 15 eller 200 år.

Går det ikke økonomisk godt i Danmark?

Er Danmark ikke et af de lande i verden, hvor flest får en kompetencegivende uddannelse?

Er Danmark ikke et af de lande med de mindste konflikter mennesker imellem?

Er Danmark ikke et af de lande i verden med den mest udbyggede velfærd og offentlige service.

Er vi kort sagt ikke et land med masser af muligheder?

Skal vi så ikke tage og udnytte det store potentiale, som vi åbenlyst har - ikke bare som land men også som mennesker. Som enkeltpersoner, hvor vi sætter mennesker- og menneskets kunnen – først.

Ligner historiens gentagelse, jf. svensk professor i økonomi – Gunnar Myrdahl 'det eneste mirakel, jeg ønsker at tale om'.

Mit udgangspunkt er klart:

Vi har altid satset på mennesker – i job og uddannelse i Danmark. Derfor kommer vores rigdom og velfærd. Høj erhvervsfrekvens – stort engagement – dynamisk uddannelsespolitik. Det passer som fod i hose til den ny vidensøkonomi.

Når vi nu ved, hvor store chancer vi har, vil det, efter min bedste overbevisning, være hul i hovedet ikke at udnytte dem. Man kan godt være først uden at være størst.

* * *

Fremtiden starter lige nu og her. Og jeg må sige, at jeg er dybt optaget af den, da jeg, som alle andre, skal tilbringe resten af min tid i den!

I har formuleret overskriften for dette årsmøde som et spørgsmål: 'Danmark som verdens bedste IT-nation – vision eller virkelighed ?'

Man kan forholde sig til spørgsmålet på 2 forskellige måder

Den ene – typisk danske: Neeej, det er for meget. 'Vi skal bare ku’ følge sådan lidt med. Vi er et beskedent folk – til gengæld er vi bedre til det end alle andre i verden' – som det er sagt. Der er også noget Jantelov-agtigt over den holdning – ikke føre os for meget frem.

Vor lutheranske sjæl siger os, at først skal vi bevise, at vi er dygtige – og først dernæst tør vi sætte os ambitiøse mål.

Den anden tilgang er min – og den enkel: Vi kan godt! Jeg tør godt sætte det ambitiøse mål og risikoen for spørgsmål fra pressen: Og hvad mener du så med det, sådan helt konkret? Og hvorfor er det – der 2 måneder efter – ikke gennemført endnu?

Det vi taler om – det er en vision vi i fællesskab kan og skal gøre til virkelighed. Vi har alle sammen et ansvar for, at drømmen eller visionen bliver til virkelighed. Jeg er overbevist om, at vi hver for sig på hver vores felt kan komme langt, men at vi kan nå endnu længere, hvis vi i fællesskab gør en indsats. Gøre en fælles forskel. Og vi har som nævnt – de særlige forudsætninger – der skal til.

Vi har sat IT højt på den politiske dagsorden. Vi har nu en unik chance for at løfte den danske IT-udvikling i fællesskab.

* * *

Men hvad skal der helt konkret til, for at vi bliver blandt de bedste?

Vi skal fremover måle os på eksempelvis adgangen til og brugen af Internet, vores innovationsevne, vores udbredelse og brug af den elektroniske handel, både BtB (Business to Business), BtC (Business to Consumer) og BtG (Business to Government).

Og på alle tre felter har vi gode muligheder:

Business to business: Helt nye alliancer ser dagens lys i erhvervslivet. Mellem teleselskaber, traditionelle medievirksomheder, bankvirksomheder, post, datavirksomheder, osv. = alt sammen for at imødekomme fremtidige forbrugeres digitale krav.

E-handel i hastig vækst! Jeg har set skøn over handel, som peger på, at 11.000 af danskerne nu handler på nettet. I dag handel for 12-14 mia. – optimister regner med 200 mia. om 5 år – vil få stor indflydelse på hvordan virksomhederne organiserer sig optimalt. Vi har ikke set det meste endnu.

BtB: Den allerstørste forandring kommer måske til at ske her. Helt nye, intense kommunikationsformer, valgmuligheder – og krav til gennemskuelighed, sammenlignelighed og kvalitet fra forbrugerside. Vær sikker på en ting: Ny teknik avler nye kvalitetskrav.

* * *

Helt overordnet handler det om Danmarks evne til at udvikle, deltage og favne det nye. Danmarks omstillingsevne. Det er de nye konkurrenceparametre i videnøkonomien og i netværkssamfundet. Det er her, vi skal være bedst.

Det er her partnerskabet bliver helt afgørende.

Vi har brug for et partnerskab med erhvervslivet, hvis visionen skal gøres til virkelighed. Et samarbejde, hvor det offentlige og private Danmark forener kræfterne om det fælles mål: at gøre Danmark til verdens bedste IT-baserede nation.

Partnerskab gør stærk. Lad mig nævne to eksempler:

Det Digitale Nordjylland er et storskalaforsøg, hvor de teknologiske muligheder prøves af i praksis. Det er en succes og et mønstereksempel på, hvad vi kan udrette, når vi samarbejder.

I en avis fra forleden fremgår årsagen til, at det 'flyver' for Nordjyderne:

'Der samarbejdes på tværs. Universiteterne har ingen berøringsangst over for erhvervslivet. Offentlige institutioner samarbejder med traditionelle erhvervsvirksomheder, forskerparken MOVI har som faglig sparringspartner åbnet ikke bare telefonlinier og kantine, men også for rådgivning til nye virksomheder. Endelig tør konkurrerende virksomheder erkende, at de faktisk har en fælles interesse, når de nu engang har placeret sig i Europas yderste klitrække'.

Med investeringer fra både offentlig og privat side er der afsat mere end en halv milliard kroner til Det Digitale Nordjylland.

Erfaringerne fra Nordjylland kan forhåbentlig gøre os alle klogere på indretningen af Det Digitale Danmark.

Vi vil få praktisk erfaring med omstillingen til netværkssamfundet og initiativet vil bidrage til i endnu større omfang at højne IT-paratheden i Danmark.

* * *

Et andet eksempel på partnerskaber er fra Ringkøbing amt.

Her har amtet og Tele Danmark bogstavlig talt som de første fulgt op på regeringens ønske med et praktisk eksempel på partnerskab. Her gælder det om at sikre hurtige Internetforbindelser i et af landets tyndtbefolkede områder.

Der er her tale om et offentligt/privat partnerskab, uden at amtet betaler for udbygningen af infrastruktur. Det illustrerer, at det kan betale sig for den private sektor at investere i bredbåndsinfrastrukturen også i tyndere befolkede områder.

Initiativet gavner både borgere, virksomheder og offentlige myndigheder.

Det Digitale Nordjylland og Ringkøbing Amt er gode eksempler på, at vi allerede er godt på vej – og at partnerskab mellem det offentlige og det private erhvervsliv viser vejen til tops.

* * *

Men regeringen har mere på tapetet, når vi taler partnerskab. Vi vil styrke den direkte dialog med erhvervslivet. Vi vil udveksle ideer. Vi vil brainstorme. Vi vil finde ud af om der er steder, hvor skoen trykker. Områder, hvor vi fra centralt hold kan fremme en ønsket udvikling.

Derfor nedsætter Regeringen nu en IT Task force med IT-og Forskningsministeren for bordenden. Kredsen skal bestå af personer fra både det offentlige Danmark, det private erhvervsliv – det polerede som det upolerede - og det helt almindelige Danmark. De holder deres første møde i april, har jeg hørt en lille fugl synge om.

Jeg har lagt vægt, at vores store brancheforeninger er repræsenteret i det nye IT Task Force. I kan selvfølgelig altid spørge om, hvorfor den og den er med og ikke den, I mener ville være allerbedst? Jeg håber, I vil tage vel imod den nye gruppe og se den i det positive lys, den er nedsat i!

Hovedopgaven for task-forcen bliver, i samarbejde med regeringen, at formulere en række konkrete mål for IT-Danmark. IT-kredsen skal rette kikkerten mod fremtiden. Den skal udstikke mål og indsatsområder som skal inspirere og anspore til en yderligere indsats. Målene skal understøtte den danske IT-politik og være fundament for regeringens årlige netværksredegørelse til Folketinget.

IT-kredsen skal som det første udpege områder, hvor Danmark har særligt gode forudsætninger for at placere sig blandt verdens absolut førende IT-nationer. Der skal indsamles erfaringer, og de skal systematiseres med henblik på at identificere best practice-eksempler.

Regeringen vil med IT- og Forskningsministeren i spidsen årligt afholde en konference om de danske IT-mål: Hvor langt er vi nået? Hvordan kan vi blive bedre, og hvordan gør vi ord til handling i netværkssamfundet ?

Vi bliver ikke verdens bedste hver for sig. Det bliver vi kun via forpligtende partnerskabsmodeller mellem den offentlige sektor og erhvervslivet.

Men partnerskab er ikke det eneste element i regeringens IT-strategi. Vi har mere undervejs.

* * *

Der er en række områder, hvor den danske indsats skal være helt i top for at visionen kan blive til virkelighed.

• Vores infrastruktur på IT- og teleområdet skal via reel konkurrence have en kvalitet og et prisniveau, som fremmer brugen af IT-værktøjer i hverdagen.
• Det danske IT-erhverv skal være stærkt inden for IT – industri og IT-service og levere gode IT-løsninger til private virksomheder og den offentlige sektor.
• Den offentlige sektor skal gå foran i indførelsen og anvendelsen af ny teknologi ved at udbyde og efterspørge digitale tjenester i den private sektor og ved at sætte standarder, som gør det enkelt og sikkert at kommunikere på nettet

Der er gang i meget – lad mig blot nævne nogle eksempler:

• Bredbåndsplan
• Konvergensredegørelse
• Handlingsplan for uddannelsessystemet
• Partnerskab (som jeg allerede har omtalt)
• Pejlemærker for verdens bedste IT-nation
• UMTS-auktionen – [som jeg forventer bliver afholdt tidligere, end vi først har meldt ud]
• Digital forvaltning – som vil indebære kolossale lettelser og forandringer til gavn for både borgerne og de ansatte.

* * *

Jeg vil gerne knytte et par ord til IT - handlingsplanen for uddannelsessektoren, og til bredbåndsplanen.

Når der tales om mangel på kvalificerede medarbejdere i IT-branchen – som branchen selv har været inde på – tror jeg, det er vigtigt at gøre sig flere ting klart:

Vi har en forpligtigelse til at give dem, der står på spring en chance.

Jeg tænker her både på ingeniører, teknikere og andre højtuddannede, som står parate til et job inden for IT. Men også på de andre faggrupper, som har en mere 'skæv' uddannelsesmæssig baggrund, og som har andre indgangsvinkler til IT. Her har I som IT-virksomheder også et ansvar, lige så vel som andre offentlige og private virksomheder.

En ny spændende udvikling er i gang. Antallet af optagne på IT-relaterede videregående uddannelser er stærkt stigende

• fra godt 1750 for 5 år siden til 5500 sidste år.
• siden 1997 er der blevet udstedt mere end 50.000 PC-kørekort
• også IT-efteruddannelsen på Åben uddannelse ved erhvervsskolerne udvikler sig stærkt: Det er kursister, der har fuldført eller bestået kurser på IT-uddannelserne datanom, datamatiker, informatik-assistent, edb-assistent og pc-bruger. Denne gruppes andel af samtlige kursister er steget fra 9,5% i 1992/1993 til 70% i 1998/1999.

I forlængelse af Finanslovaftalen for 2001 er etableret en særlig smidig ordning for sager om opholds- og arbejdstilladelser til udenlandske IT-specialister.

Ifølge mine oplysninger er der mangel på ca. 1900 IT-personer i de private virksomheder. Samtidig var der 4.000 ledige medlemmer af Akademikernes, Civiløkonomernes, Edb-faget og Merkonomernes a-kasser. Dele heraf vil umiddelbart eller gennem efteruddannelse og oplæring kunne overtage job som IT-personale.

Vi står overfor en kompleks samfundsproces, hvor viden, kommunikation og teknologi smelter sammen til helt nye perspektiver og netværk for mennesker og samfund.

Hvis vi skal føre Danmark sikkert ind i vidensøkonomien er en af de helt grundlæggende forudsætninger uddannelse. Alle danskere skal have de nødvendige IT-kompetencer.

Uddannelse er Danmarks vigtigste ressource. Kompetence, viden og den menneskelige kreativitet er sammen med den teknologiske udvikling drivkræfterne i dagens netværkssamfund, hvor vi både samarbejder tæt og konkurrerer benhårdt med hele verdenen.

Til april lancerer Undervisningsministeren en ny strategi for uddannelsessektoren og opbygning af dets nødvendige IT-kompetance. Det skal ved hjælp af særlige IT-fag og IT-uddannelser men også ved, at IT bliver et naturligt element i alle fag fra 1. klasse til universitetet. Ikke som en særskilt kasse, men netop integreret i dialog og undervisning.

Jeg håber også, at der kan skabes et godt sammenspil mellem uddannelsesinstitutioner og IT-branchen og konkret, at vi omkring de 2 nye IT-højskoler i Ørestaden og ved Århus kan få etableret yderligere et par vækstklynger, hvor vi i fællesskab kan få sat en offensiv vækstspiral i gang.

* * *

Udbredelsen af bredbånd er helt central, fordi kraftige teleforbindelser er en vigtig strategisk brik i ambitionen om fuldt ud at udnytte fordelene i et netværkssamfund, der giver udfoldelsesmuligheder for alle.

Formuleringen af en bredbåndsplan er derfor et af de initiativer, der skal danne fundamentet for IT-udviklingen i Danmark.

Planen skal udarbejdes i et samarbejde mellem - ministerier, amter, kommuner og den private sektor, det vil sige IT- og telebranchen.

Regeringen satser på en efterspørgselsbaseret strategi, hvor det er samspillet mellem et konkurrencedrevet telemarked og nyttige offentlige indholdstjenester der stimulerer udviklingen.

IT-brancheforeningen har blandt andre været en meget aktiv medspiller i det hidtidige arbejde – nemlig ved at sætte fokus på samfundsværdien af bredbånd og bredbåndstjenester fremfor teknik. Det er utroligt vigtigt i en proces, hvor der ellers er risiko for at sætte teknikken og ikke mennesket og samfundet i centrum.

Det vil jeg gerne takke IT-brancheforeningen for.

Jeres Bredbåndsrapport er et positivt og konstruktivt indslag i debatten. I signalerer, at I vil samarbejdet. Og de, der vil samarbejde, er med til at forme Danmarks fremtid.

Det er mit håb, at den samlede bredbåndsplan kan formuleres og føres ud i livet i samme ånd.

Demonstrationskonferencen i går i Industriens Hus om bredbånd og kvikke Internetforbindelser er et glimrende eksempel på et godt partnerskab mellem IT- og Forskningsministeriet, Telestyrelsen, ITEK og IT- brancheforeningen.

Konferencen viste, at meget er på vej og at udviklingen går mod et Internet der er nemt at bruge. Med bredbånd bliver billeder og film normen på nettet. Det giver os mulighed for i højere grad at komme i kontakt med en gruppe af befolkningen der ellers ikke er IT -vante.

Jeg tror faktisk, at vi er rigtig gode til at levere netydelser i Danmark. Vi har de kreative kræfter, kompetencerne og evnerne til den lynhurtige omstilling som nettet fordrer.

Jeg vil også kvittere for de positive udspil som Sonofon og TeleDanmark er kommet med på udbredelsessiden. I midten af 2002 skulle 95 % af danskerne have adgang til 256 kbit. Det er flot ! Nu skal vi – det offentlige og det private i fællesskab- i gang på indholdssiden, så vi kan sikre os at udbredelse også betyder faktisk adgang og anvendelse.

* * *

Vi har et godt tag i IT-udviklingen.

Til den kritiske fløj, der ikke tror på, at vi kan blive verdens bedste, vil jeg sige, at med en konstruktiv, kvalificeret og målrettet indsats fra alle sider, er der ikke så uoverkommeligt langt fra vision til virkelighed.

For ikke så lang tid siden kunne man læse i Børsen, at Danmark sammen med Sverige og Norge udgør en europæisk avantgarde. En ny undersøgelse viser, at Norden sammen med USA på ganske få år har overhalet og dermed distanceret sig fra mange af de øvrige europæiske lande, når det gælder globalisering og den ny økonomi. Norden er blandt verdens absolut førende IT-nationer. Det gælder eksempelvis inden for mobiltelefoni, Internetadgang, elektronisk handel og innovationsevne.

I sidste måned meldte Financial Times, at København kommer ind på en flot førsteplads foran europæiske storbyer som London, Berlin, og Amsterdam som Europas bedste byer, når det gælder virksomhedernes etablering af e-business centres i en benchmarkanalyse.

Danmark ligger i den sidste benchmarking foretaget i Europa på baggrund af handlingsplanen eEurope, som nummer tre i kategorien Internetudbredelse i hjemmene – vejen til øverste trin på podiet er ikke lang – men det kræver, at vi tilpasser vores skridt – og det er lige præcist det, regeringen har taget fat på.

Jeg siger ikke det kommer af sig selv. Jeg synes heller ikke det er let. Jeg siger blot, at de mål vi har sat os – kan vi nå. Ikke i dag, heller ikke i morgen – men vi når dem, som det er sket i de forgangne år.

Vision eller ej. Vi er godt på vej mod virkeligheden – IT-Danmark – og det er vel i grunden ikke så ringe endda?

Jeg glæder mig til et endnu stærkere samarbejde med danske IT-virksomheder.