EU – fra regional til global aktør. Danmark i et styrket Europa

Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale ved Dansk Industris og CO Industris EU-konference torsdag den 31. januar 2008

Det talte ord gælder

Tak for invitationen til at tale her i dag. Konferencen falder på et det helt rigtige tidspunkt. Med den nye traktat er vi nu tæt på at afslutte det nødvendige arbejde for at tilpasse EU’s spilleregler til et EU med 27 – og i fremtiden endnu flere – medlemslande.

Tiden er nu inde til at lægge debatten om institutioner og traktater bag os. For mig er der ingen tvivl om, at den næste store udfordring for EU er global. Hvordan kan vi gennem EU fremme danske og europæiske interesser og værdier i en stadig mere globaliseret verden?

Det har længe stået klart, at globaliseringen medfører grundlæggende forandringer af vores samfund. Det skaber nye muligheder, som vi skal forstå at udnytte bedst muligt. Men stiller os også over for nye udfordringer såsom terrorisme og klimaforandringer, som intet land kan håndtere alene.

Globaliseringen er ikke noget vi kan vælge til eller fra. Men vi kan vælge at præge globaliseringen offensivt ud fra vores værdier og interesser. EU har med sine veludviklede institutioner, sine demokratiske værdier og sin betydelige økonomiske vægt helt særlige forudsætninger for at spille en aktiv, global rolle.

Jeg vil i dag fremlægge mine tanker om, hvordan EU gennem konkret handling kan påtage sig et større globalt ansvar og fremme europæiske interesser og værdier. For hvordan EU kan gå fra at være en regional til en global aktør. Kort sagt: ” EU skal gå globalt”. Det kræver en styrket indsats på fem områder.

For det første skal vi have et vidensbaseret Europa. Vi skal styrke og videreudvikle EU’s indre marked. Og vi skal skabe et europæisk forskningsrum, så vi er på omgangshøjde med den nye, globale virkelighed.

For det andet skal vi have et frihandelseuropa. EU skal gå forrest i bestræbelserne på at fremme global frihandel og det transatlantiske økonomiske samarbejde.

For det tredje skal vi have et grønt Europa. EU skal påtage sig et globalt lederskab i kampen mod klimaforandringerne. Og vi skal styrke EU’s fælles energipolitik.

For det fjerde skal vi have et trygt Europa. EU skal være garant for borgernes tryghed og sikkerhed i en tid, hvor organiseret kriminalitet og terrorisme ikke kender grænser.

For det femte skal vi have et ansvarligt Europa. EU skal spille en langt mere aktiv udenrigspolitisk rolle. Og EU skal gå forrest i kampen mod fattigdom og udbrede sikkerhed og demokrati.

* * *

Globaliseringen giver os mulighed for at nå nye markeder, opnå højere vækst og skabe bedre jobs. Men den betyder også skærpet konkurrence udefra. Der er derfor brug for at styrke Europas konkurrenceevne gennem reformer.

Medlemslandene skal gøre deres. De skal påtage sig et ansvar. Det har vi også gjort i Danmark. Med globaliseringsstrategien fra 2006 har regeringen taget en lang række initiativer for at sikre, at Danmark også fremover kan ligge i front. Men mange af globaliseringens udfordringer deler vi med de andre europæiske lande. Derfor skal vi bruge EU til at udveksle erfaringer og ideer. Og vi skal styrke samarbejde på de områder, hvor EU kan bidrage med noget ekstra. Jeg vil her pege på tre områder:

For det første skal EU vi udvide Det indre marked til at omfatte en femte frihed. Det Indre Marked, vi kender, bygger på fire såkaldte friheder: Frihed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital. Nu er det på tide, at vi gør fri bevægelighed for viden til ”den femte frihed”. Det er min vision, at EU udvikler et egentligt europæisk forskningsrum – et indre marked for viden, hvor ideer, studerende, undervisere og forskere kan bevæge sig frit over grænserne.

• Vi skal foretage en markant styrkelse af udvekslingsprogrammer for studerende, forskere og undervisere.
• Vi skal forbedre den gensidige anerkendelse af kvalifikationer for studerende, forskere og undervisere.
• Vi skal styrke EU ́s forsknings- og undervisningsprogrammer.
• Vi skal opbygge et stort og stærkt europæisk teknologiuniversitet. Vi har brug for et europæisk MIT. Vi skal gøre Europa til et spændende og tiltrækkende sted for studerende og forskere ikke blot fra Europa, men fra hele verden. Første skridt er det nye Europæiske institut for teknologi og innovation. Det skal vi videreudvikle i de kommende år.
• Vi skal arbejde for en yderligere omlægning af EU’s budget, så færre midler bruges på landbrug og flere ressourcer på fremadrettede prioriteter som forskning, uddannelse og innovation.

For det andet skal vi forbedre konkurrenceevnen i det indre marked og konkurrencen i det hele taget på det indre marked. Det indre marked har bragt store fordele for europæiske virksomheder og forbrugere. Men vi kan høste endnu større gevinster.

• Vi skal styrke den frie konkurrence på områder, som berører forbrugernes hverdag. Det gælder energi, telekommunikation, service og finansielle tjenesteydelser.
• Vi skal indføre et effektivt fælles europæisk patentsystem, så danske og europæiske virksomheder ikke skal bruge unødvendige ressourcer på at håndhæve deres patenter. Det er nærmest pinligt, at vi ikke har opnået enighed om det.
• Vi skal forbedre vilkårene for små og mellemstore virksomheder og iværksættere. Derfor skal EU fortsætte arbejdet med at lette virksomhedernes administrative byrder.

For det tredje skal vi fra dansk side arbejde for, at konkurrencen i det indre marked sker på grundlag af et højt og ensartet beskyttelsesniveau, når det gælder miljø, fødevaresikkerhed, forbrugersikkerhed og dyrevelfærd.

• Vi vil sikre, at ny EU-lovgivning lever op til kravene om effektive forbrugerrettigheder. Derfor vil vi foreslå, at udkast til ny EU-lovgivning, der væsentligt berører forbrugersikkerhed, bliver forelagt et forbrugerpanel før forslaget bliver fremsat.
• Vi skal indføre fælles regler for fødevaresikkerhed i EU, som kan sikre, at fødevarerne altid er sikre og sunde. Et stort skridt fremad ville være et fælleseuropæisk mærkningssystem for fødevarer.

* * *

EU skal ikke blot styrke frihandel og konkurrence inden for Europa - men også udadtil. Et globalt handelssystem er i alles interesse – ikke mindst udviklingslandenes. De senere års stærke økonomiske vækst i asiatiske lande som Kina og Indien, har løftet millioner af mennesker ud af fattigdom.

• Vi skal derfor arbejde for, at EU fortsat går forrest, når det gælder om at nedbryde handelsbarrierer og liberalisere verdenshandlen.
• Vi skal bidrage til at få afsluttet den såkaldte Doha-frihandelsrunde, som særligt fokuserer på udviklingslandenes integration og muligheder i den globale økonomi. Det ser ikke for lyst ud lige nu. Alle parter – også EU - må udvise den nødvendige fleksibilitet.
• Vi skal arbejde for, at EU indgår flere bilaterale handelsaftaler. Ikke på bekostning af den multilaterale proces – men som et supplement.

Samtidig skal EU også udbygge det økonomiske samarbejde med USA. Det er min vision, at vi på sigt udvikler en egentlig transatlantisk markedsplads, hvor varer, tjenesteydelser og investeringer kan bevæge sig frit over Atlanten.

En ægte transatlantisk markedsplads vil skabe flere investeringer, øget innovation, vækst og beskæftigelse på begge sider af Atlanten. Og den vil hjælpe vores virksomheder med at stå bedre rustet til globaliseringen.

Men visionen om en transatlantisk markedsplads bygger ikke alene på et snævert økonomisk rationale. Øget samhandel kan være med til at styrke det politiske samarbejde mellem regeringerne og understøtte et værdifællesskab blandt befolkningerne. Der er brug for, at Europa og USA arbejder tæt sammen i en tid, hvor balancerne i verdensøkonomien ændrer sig – og hvor vores fælles værdier i visse tilfælde bliver udfordret af konkurrerende værdisæt.

Den langsigtede vision om en transatlantisk markedsplads kan kun realiseres gennem pragmatisk samarbejde. Derfor er det meget positivt, at vi i 2007 fik etableret det Transatlantiske Økonomiske Råd (TEC).

Inden for TEC skal vi nu i samarbejdet mellem EU og USA sikre fremdrift på fem udvalgte prioritetsområder: Intellektuelle ejendomsrettigheder, sikker handel, finansielle markeder, investeringer samt innovation og teknologi, blandt andet klima og energiteknologi.

* * *

I det hele taget er EU gået forrest i kampen mod menneskeskabte klimaforandringer. Vi har vedtaget de mest ambitiøse reduktionsmål for drivhusgasser i verden. Det giver EU en unik mulighed for at udøve globalt, politisk lederskab på klimaområdet.

• Vi skal sikre, at EU får gennemført de ambitiøse klimamålsætninger, og at alle lande bidrager til opfyldelsen af de fælles mål.
• Vi skal arbejde målrettet på at indgå en global klimaaftale, der omfatter alle større udledere, herunder USA, Kina og Indien.
• Vi skal sikre, at investeringerne i bedre klima og miljø sker, hvor vi får mest miljø for pengene. Derfor skal vi udvikle et nyt og mere effektivt kvotesystem til nedbringelse af forurening.
• Og vi skal sikre, at en større del af udledningerne fremover er omfattet af kvotesystemet – f.eks. også luftfarten.

Samtidig er det vigtigt, at vi styrker EU’s energipolitik, så den understøtter de ambitiøse klimamål. Vi skal forbedre Europas sikkerhed, når det gælder energiforsyning. Vi skal være mindre afhængige af import af energi fra ustabile lande og regioner, der kan tænkes at ville bruge energipolitik og energiforsyning som et våben i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Vi skal styrke energisolidariteten inden for EU, og vi skal tale med én stemme udadtil.

• Vi skal sikre, en massiv udbygning af den vedvarende energi, så den udgør mindst 20 pct. på EU-plan i 2020. Danmark vil gå endnu længere og løfte sin del af opgaven.
• Vi skal styrke forskningen i alternative energikilder, og vi skal forbedre energieffektiviteten gennem ny miljøteknologi.
• Vi skal arbejde for et reelt europæisk marked for energi. Det skal blandt andet ske ved, at vi udbygger energinettet, så energi kan bevæge sig frit over grænserne. Og vi skal styrke konkurrencen gennem en effektiv adskillelse af ejerskabet til produktion og distribution af energi.

Som kommende vært for FN’s klimakonference i 2009 har Danmark særligt gode forudsætninger for at øve indflydelse på EU’s klima- og energipolitik. Desuden har de danske erfaringer med energieffektivisering og udvikling af ny miljø- og energiteknologi vakt behørig opsigt i udlandet. Klima-konferencen i 2009 er også et udstillingsvindue til verden, som jeg håber industrien formår at udnytte.

* * *

I en globaliseret verden påvirkes borgernes tryghed og sikkerhed direkte af grænseoverskridende trusler, såsom terrorisme, international organiseret kriminalitet og illegal indvandring. Derfor er bekæmpelsen af sådanne trusler et af de områder, hvor der i EU er sket allermest i de senere år.

Med Lissabon-traktaten får vi nye og mere effektive regler for at træffe beslutninger. Det vil i sig selv bidrage til, at EU mere effektivt kan skabe tryghed og sikkerhed for borgerne. Men det er nødvendigt, at vi konstant udvikler og forstærker indsatsen mod de grænseoverskridende trusler. Det betyder, at:

• Vi skal styrke samarbejdet om kontrollen med EU ́s ydre grænser.
• Vi skal styrke politisamarbejdet med henblik på at forebygge og efterforske grænseoverskridende kriminalitet og terror.

Jeg ønsker, at vi udvikler et ”partnerskab” mellem EU og lande uden for EU om en politik, som er til gavn for både EU, og for de lande, som indvandrerne kommer fra. Det betyder, at

• EU skal føre en indvandringspolitik, der bekæmper ulovlig indvandring og ulovligt arbejde.
• Vi skal også tage fat om problemet ved dets rod. Vi skal fortsat udbygge EU ́s nærområdeindsats, bl.a. ved at styrke EU’s bistand til at sikre bedre beskæftigelsesmuligheder for de unge i de lande, som illegale indvandrere kommer fra. Vi skal give dem håb og fremtidsudsigter i deres hjemlande, så de ikke fristes til illegal indvandring til Europa, ofte under farlige og fortvivlede forhold.
• Vi skal føre en indvandringspolitik, der tillader den lovlige, målrettede og styrede indvandring. Og de lande, som indvandrerne kommer fra, skal nyde godt af de færdigheder, som indvandrerne opnår, mens de er i Europa.

En forøgelse af den kontrollerede indvandring er ganske enkelt en forudsætning for at kunne dække arbejdsmarkedets stigende behov for velkvalificeret arbejdskraft i både den private og i den offentlige sektor.

* * *

Det bringer mig til den sidste udfordring: Hvordan kan EU blive bedre til at håndtere de store udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer. Hvordan bliver EU en ansvarlig, global aktør.

EU er i dag en afgørende regional aktør. Ikke mindst har EU gennem sin udvidelsespolitik spillet en helt afgørende rolle i at fremme fred, sikkerhed og stabilitet på det europæiske kontinent. Udvidelsesprocessen fortsætter. Men den kan ikke stå alene. Derfor er EU’s naboskabspolitik et vigtigt supplement. Stabiliteten hos EU ́s naboer i syd og øst er helt afgørende for EU ́s sikkerhed. Derfor bør der være attraktive tilbud om tætte forbindelser til EU til både Middelhavslandene og østeuropæiske naboer – uanset om der er et perspektiv om medlemskab for det enkelte land eller ej.

Derfor er jeg tilfreds med, at det er lykkedes os at styrke naboskabspolitikken. Det er et vigtigt første skridt i retning af at realisere visionen om et pan-europæisk frihandelsområde – altså et frihandelsområde, der dækker hele Europa.

Men EU’s ansvar rækker langt ud over vores umiddelbare nærområde. Og vi har muligheden for at gøre en forskel. EU råder i dag over hele paletten af instrumenter i udenrigspolitikken – fra udviklingsbistand over handelspolitikken til anvendelse af militære midler. Vi skal forstå at udnytte alle disse instrumenter til at fremme frihed, fred, sikkerhed og udvikling.

Med Lissabon-traktaten styrker vi EU’s evne til at tale med én stemme på det udenrigspolitiske område. Den nye traktat indfører mere effektive beslutninger, en ny fælles udenrigsrepræsentant og en fælles udenrigstjeneste. Den nye faste formand for Det Europæiske Råd vil også styrke EU’s optræden udadtil. Det betyder alt sammen, at EU bliver en mere slagkraftig international aktør. Hvis vi vel at mærke har den politiske vilje til det.

Jeg ønsker, at Europa fører en ambitiøs udviklingspolitik – ikke mindst i Afrika. EU er i dag verdens største bistandsyder. Fokus skal være på konkrete indsatser, effektivitet og synlige resultater. Samtidig skal Afrika integreres bedre i den globale økonomi. EU skal arbejde for:

• En øget liberalisering og på langt sigt afvikling af EU’s landbrugsstøtte. Det er nærmest hyklerisk at give bistand med den ene hånd og begrænse samhandelen med den anden.
• En udvidelse af de afrikanske landes indbyrdes handel. Det er gennem åbenhed, frihandel og styrket regionalt samarbejde, at udviklingslandene opnår de største gevinster. Det skal vi hjælpe dem til.
• En forebyggende indsats på klimaområdet, hvor de afrikanske lande i særlig grad vil blive ramt af klimaforandringerne.
• Fuld gennemførelse af FN’s årtusindemålsætninger om mere og bedre bistand og udvikling. Ikke mindst skal vi styrke kvinders muligheder i de afrikanske samfund.
• Og vi skal være villige til – når det er nødvendigt – at sætte ind med fredsbevarende indsatser for at fremme målet om frihed, fred og udvikling i Afrika.

Vi europæere skal blive bedre til at håndtere og løse regionale konflikter i Europa. EU-missionen i Bosnien er et eksempel på, at Europa lever op til sit ansvar. Det skal vi også gøre i Kosovo. EU skal fortsat styrke sin evne til at gennemføre krisestyring baseret på erfaringer fra de hidtidige operationer.

Jeg ønsker i det hele taget, at EU påtager sig et større og mere globalt ansvar. Sammen med vore partnere.

* * *

Danmark kan gøre en forskel i Europa og i Verden, selvom vi er et lille land. Vores samfundsmodel og værdier gør, at vi har en naturlig og central placering i udviklingen af EU til en stærkere global aktør.

Men netop på de områder, hvor EU-samarbejdet vil udvikle sig mest i de kommende år, står Danmark udenfor på grund af vores undtagelser. Det er skadeligt for Danmarks interesser og for vores mulighed for at øve indflydelse. Lad mig blot give et par eksempler.

Vores undtagelse på forsvarsområdet har allerede betydet, at Danmark ikke kan deltage i militære operationer, som vi ellers ville bidrage til – alene fordi EU står i spidsen for den fredsbevarende indsats. EU’s overtagelse af fredsmissionen i Bosnien var et eksempel på, at da NATO overdrog ledelsen til EU, måtte Danmark trække sit bidrag ud.

Et andet eksempel er EU’s nye militære operation i Tchad, hvor 3.700 soldater skal beskytte flygtninge fra den humanitære katastrofe i Sudans Darfur-provins. Et tredje eksempel er det nordisk-irske samarbejde om en stående fælles styrke til internationale indsatser, hvor Danmark heller ikke kan være med. Det absurde i situationen understreges af, at selv Norge – der ikke er med i EU – kan deltage i samarbejdet, som Danmark må stå udenfor.

I praksis er konsekvensen af undtagelsen altså, at Danmark må undlade at bidrage til løsningen af internationale konflikter eller at hjælpe mennesker med et akut behov for beskyttelse. Det er i længden en uholdbar situation, som både betyder, at Danmark mister indflydelse, og betyder, at vi kommer til at gå på kompromis med det, som Danmark står for.

Undtagelsen på retsområdet betyder, at Danmark i fremtiden ikke vil kunne deltage fuldt ud i samarbejdet for at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet og terrorisme. Og det vel og mærke på et tidspunkt, hvor udviklingen i samarbejdet på retsområdet går meget stærkt, og hvor vi konstant skal forholde os til nye trusler og udfordringer. Det betyder, at vi ikke vil kunne yde vores fulde bidrag til bekæmpelse af terror og kriminalitet, ligesom vi ikke kan få fuldt udbytte af samarbejdet med de andre EU-lande.

Med Lissabon-traktaten får Danmark mulighed for at omdanne undtagelsen på retsområdet til en tilvalgsordning. Dermed kan Danmark selv vælge, hvilke dele af samarbejdet, vi ønsker at deltage i – frem for automatisk at stå uden for det hele.

Undtagelserne er skadelige for Danmarks interesser. De svækker vores muligheder for at øve indflydelse på spørgsmål, som har direkte betydning for Danmark. Og de gør det vanskeligere for Danmark at sætte vores præg på fremtidens Europa. Det er på den baggrund, at regeringen ønsker, at den danske befolkning får lejlighed til at tage stilling til undtagelserne.

På den måde skaber vi det bedste grundlag for, at Danmark i fremtiden kan være med til at gøre sin indflydelse gældende i EU. Målet er, at EU bliver en global aktør i det 21. århundrede, så Europa kan præge verden med sine unikke værdier og erfaringer. Det er mit mål, at Danmark skal høre til i hjertet af dette Europa.