”Janteloven er død”. Statsminister Poul Nyrup Rasmussens tale til regeringens IT-kreds den 25. oktober 2001

Meget kan IT, men en simpel forkølelse kan IT ikke klare! Jeg siger det mere i et forsøg på at neddæmpe forventningspresset på IT de kommende år!

På den anden side – noget af det værste man kan i vores land er naturligvis at pege på, at vi muligvis kan blive verdens bedste til noget. Er det ikke alt for dristigt overhovedet at kaste sig ud i – verdens bedste til noget? Jeg tror engang imellem, at det er en god idé at sætte sig nogle mål, som er ambitiøse. Som er meget ambitiøse, men som alligevel, når vi tænker godt efter, er realistiske.

”Janteloven er død og Danmark er verdensmestre i at bruge IT-undervisningen og udvikle ny pædagogik, der udnytter potentialet i IT. Halvdelen af de danske lærer har taget pædagogisk IT-kørekort. Alle elever og lærer i Danmark bruger skole-com og de studerende bruger sektornet. Og så har vi for resten nogle af verdens førende E-learning virksomheder.”

Jeg må indrømme, at jeg skulle gnide øjnene en ekstra gang, da jeg for et par måneder siden slog op i Computerworld’s artikel om ”World Conference on Computers and Education”, som blev holdt i København i sommer. Citatet stammer derfra. At Danmark er førende på IT i undervisningen er jo ikke en historie, der bliver fortalt hver dag. Og da slet ikke til undertegnede, som på et tidspunkt havde den uhørte frækhed – som sagt – at tillade sig at sige, at Danmark skal være verdens bedste IT-nation.

I dag må jeg sige, at vi er nået et stykke. Her i salen er de tilstedeværende jo et levende bevis for, at vi er godt på vej. At målet måske ikke er helt så usædvanligt. At det i hvert fald er værd at arbejde for.

Jeg vil derfor også tillade mig at opfatte jeres tilstedeværelse som en omskrivning af Janteloven. Fra du skal ikke tro, at du er noget til det modsatte. Du skal tro, at du er noget. Og dybest set hvis man skal forstå, hvordan dette lille land, Danmark, kunne blive til det, som det er blevet til – et land, som den svenske nobelpristager i økonomi, Gunnar Myrdal, engang sagde: ”Hovedsagelig består af tåge og halvdårlig jord. Hvordan kunne det her lille land, som mistede 3/4 af sin industrielle produktionsmuligheder gennem et par århundrede, alligevel blive til én af verdens rimelig velkørende nationer, velfærdsmæssigt og måske også, på nogle felter, verdens bedste land at leve i?

Det kunne det, fordi vi satsede på mennesker. Det kunne det, fordi vi satsede på uddannelse, og det kunne det fordi vi, uden at sige det ret højt, måske også satsede os selv. Du skal tro, at du er noget.

* * *

Danmark som verdens bedste IT-nation er jo ikke en lille målsætning. Jeg ved det godt. Det er en kæmpe ambition. Vi står først ved begyndelsen på en helt ny tid, hvor samarbejde er kodeordet.

Vi ser det internationalt efter de forfærdelige begivenheder den 11. september, og vi ser det i den nye tid, som vi lever i lige nu, der klart viser, at vi har brug for en stærk økonomi, men at ingen længere kan overleve i blind tro på, at økonomien mere eller mindre i sig selv kan klare det hele.

Kort sagt: Vi har brug for hinanden og vi har brug for ikke alene tryghed, men også for politisk klar linie, lederskab og samarbejde. Vi har brug for mere samarbejde. Ikke mindre. Vi har brug for klar politisk linie og konsekvens. Verden i dag er ikke, hvad den var for få måneder siden. Tiderne har forandret sig, men det betyder ikke, at vi skal slække på ambitionerne – tværtimod.

Derfor jeg også så utrolig glad for, at regeringens IT-kreds under IT- og forskningsministerens ledelse har taget handsken op, og at I, der er tilstede i dag ved jeres engagement i projektet, ved jeres tilstedeværelse, også har følt jer forpligtet.

Samtidig har I også, synes jeg, allerede taget fat på at brede IT-visionen ud til resten af Danmark. En af de publikationer, som jeg har hæftet mig ved, er publikationen ”På jagt efter IT-guld til Danmark – vil du med”, for dette er jo netop, hvad det drejer sig om. At Danmark skal tage førertrøjen på IT-området. Og som jeg sagde det før, så er der gode muligheder derfor.

Nu kommer det klassiske spørgsmål: ”Ja, det er meget godt alt sammen, men hvad har du så afsat på finansloven? For ellers kan vi jo ikke sætte os nogle mål, hvis der ikke står noget om det på finansloven og helst et flercifret beløb, og helst nogle millioner bagved. Vi har det jo med her i Danmark, at måle alting på, hvad står der så finansloven.”

Jeg kan næsten allerede nu høre dommene, kritik. Det kan overhovedet ikke lade sig gøre, hvis der ikke kommer et ekstra nul bagved det, der står på finansloven.

Egentlig er vi i regeringen ikke så uenige. IT- og forskningsministeren, vil jeg gerne sige, har gjort et kæmpe, godt stykke arbejde. Igen på en måde, der gjorde, at alle dem, der anlagde de små-sørgelige profetier om, hvordan det kunne gå, blev skuffet. Her tænker jeg på UMTS – auktionen som, ifølge nogle, højest ville indbringe et par hundrede millioner. At skaffe Danmark fire milliarder kroner var en utopi, og dog viste det sig, at vi fik grundlaget hjem. Den første milliard, som jeg med stor tilfredshed nu noterer mig, er der også andre partier end regeringen med Birte Weiss i spidsen, som er parat til at forhandle ved de aktuelle finanslovsforhandlinger.

Det, synes jeg, er et gennembrud. Jeg frygtede en overgang, at der var gået, skal vi sige, oppositionspolitik i sagen, men noget kan tyde på nu, at i de her dage er der faktisk gode muligheder for, at Birte Weiss’ ønske om, at UMTS-midlerne også kom på finanslovsbordet inden for det område, som vi arbejder på her, skulle have bedre muligheder.

Sådan læser jeg i hvert fald signalerne, og jeg håber meget, at det vil lykkes. Jeg håber meget, at alle de ansvarlige partier på UMTS-området også kan se, hvor vigtigt og naturligt det er, at vi får mulighed for at bruge en del af de midler til at finansiere vores IT og vores forskning, som IT-ministeren har lagt så meget og med rette vægt på.

* * *

Regeringen har afsat 1⁄2 milliard kroner på årets finanslov til initiativer indenfor området. Der bliver tale om en massiv satsning på IT-området, som skal være med til at løfte Danmark ind i den nye tidsalder.

Nu hører jeg ikke til dem, der mener, at lykken er gjort bare ved kaste en pose penge efter projekter og folk. Der skal mere til. Og derfor tror jeg, at den offentlige sektor kan og skal blive den afgørende drivkraft – lokomotivet i en vis forstand – i Danmark. Vi har jo grebet tingene anderledes an til forskel fra Sverige. Sverige er udbudsorienteret. Vi skal være efterspørgselsorienteret.

* * *

Jeg tror, at den offentlige sektor ved at forstå sin egen rolle og ved at forstå partnerskabets rolle kan løftes, men det kan ikke ske uden samarbejde med jer i den private sektor.

Tiden levner ikke nogle muligheder for at gå langt ind i emnet, selvom jeg har meget lyst til det. Bare lige et par enkelte ”flyveture” hen over historien, hvad den offentlige sektor angår.

De regler, den offentlige sektor bygger på, er jo industrisamfundets regler. Reglerne bygger på, at vi mennesker blev boende der, hvor vi blev født. Vi voksede op. Vi tog en uddannelse, og den kunne vi såmænd nøjes med resten af livet. Vi giftede os, og det holdt vi stort set ved og fast i hele resten af tilværelsen. Lidt små-kedeligt for nogen, men det var dog overskriften. Vi flyttede ikke ret meget, og på det grundlag skabte vi så det nuværende samfunds regler. Til et grundlag som ikke passer til det moderne menneske længere.

Nu er vi ikke gift med den samme – skulle jeg hilse og sige – ret lang tid af gangen. Vi flytter ret meget. Vi udbygger vores uddannelse tre-fire-fem gange af livet. Det er ikke sådan, at når vi bliver arbejdsløse, at vi så kommer tilbage til den samme branche eller den samme virksomhed. Det er nye virksomheder. Det er ofte en ny branche.

Det er det mobile, det moderne menneskes livsvilkår. På en måde har mennesket tilpasset sig, fordi mennesket er det mest tilpasningsduelige væsen, der overhovedet findes på den her jord. Hvorimod det offentlige måske ikke har tilpasset sig det moderne menneskes nye livsvilkår, fordi det offentlige regler blev skabt på industrisamfundets grundlag. Og der kommer IT så ind. Som det instrument og værktøj, der måske kan binde det sammen igen på en ny og anderledes måde, uden at folk i den offentlige sektor bliver bange.

Derfor er det så vigtigt, at vi ikke kun betragter IT i den offentlige sektor som et værktøj, et regneark. Noget man skal bruge til at gøre tingene hurtigere med. Næh, IT-værktøjet er adgangsbilletten til en ny organisering af den offentlige sektor. Og til at tage fat på at tilpasse regelsæt til det moderne menneske. Til mobilsamfundets menneske. Ikke alene på den her ene måde, men også at vi rent faktisk bevæger vores sind, vores uddannelse, vores adfærd meget hurtigere end før.

Det er det, der er visionen. Det er det, der er muligheden. Det er det, der gør, at Danmark kan komme i front. Det er det, der gør, at vi kan formulere samspillet - partnerskabet på en anderledes måde. Så er der en hel masse sidegevinster, der kan høstes i kølvandet af det. Vi får derigennem mulighed for at løse dilemmaet i demografien og ældregenerationens vækst i forhold til den yngre generations ”nedtur” i forhold til arbejdsmarkedet. Vi mangler arbejdskraft i de kommende år. Også her kan IT komme ind og få ligningen til at gå op.

Denne kolossale drivkraft i forandringens uomgængelige dynamik gør selvfølgelig, at det her vi har taget fat på, har mange dimensioner, er meget spændende og uendeligt nødvendigt.

* * *

Jeg skal slutte med at sige, at vi har faktisk i vores historie noget at have det i, og vi har i det aktuelle billede noget at have vores ambition i.

95% af danskerne, regner vi med til næste år, har adgang til mindst 256 kilobytes. På uddannelsesområdet er vi som sagt ganske langt fremme. På PC-siden og Internettet i skolerne overgås vi lige nu kun af ét eneste land, Finland, på verdensplan. Internationalt tegner billedet sig sådan, at Danmark er med i en verdenselite, der består af USA og de nordiske lande.

Der er åbenbart to veje, som man kan gå på informationssamfundets store landevej fremover. Den ene er den amerikanske model, som – bevares – har en enorm dynamik i sig. Evnen til at tiltrække investeringer lynende hurtigt til det område, der er behov for.

Der er en anden vej, den nordiske, den danske model om man vil, der på grundlag af et permanent højt uddannelsesniveau og evne til omstilling måske er det farbare grundlag, som vi finder mest sympatisk.

Da Gunnar Myrdal talte om Danmark, sagde han også: ”Det eneste land, jeg egentlig ønsker at diskutere som et mirakel, er Danmark”. Fordi det var imod alle ods, at Danmark blev verdens velfærdssamfund i den højeste elite. Og miraklet, siger han så, hemmeligheden i det var, at man satsede på mennesker og menneskers uddannelse.

Én gang til forekommer det mig, at det mirakel i virkeligheden nu finder sin nye revitalisering i det moderne informationssamfunds og videnøkonomiens nye fremtid. Fordi det er jo ikke længere så meget kapitalen, eller om man vil, den materielle rigdom, der er så afgørende. I videnøkonomiens fremtidsperspektiv er det menneskets kreative og uddannelsesmæssige evne, der er det centrale.

Derfor frygter vi ikke fremtiden og derfor kan ”World Investment Report” også fortælle os, at vi på en syv-otte år - måske ti år - har løftet os fra plads nummer 38 til plads nummer 8, som det mest attraktive investeringsland i verden.

Vi kan godt, og jeg er glad for, at IT-kredsen har taget udfordringen op, og alle I, der er kommet her, finder det spændende. Og jeg vil sige, ikke mindst til Michael Mathiesen og til alle jer, der har engageret jer, tak for jeres engagement. I ved, og jeg ved, at det her klarer vi ikke ved et fingerknips. Men vi klarer det ved en vision. Vi klarer det ved at være konsekvente. Vi klarer det ved ikke at lade os slå ud af enkelte sidespring eller to – ja, jeg mente tekniske sidespring eller to! For det værste, som man kan gøre, det er at miste overblikket, selvom tiderne af og til kan være pressede eller stressede.

Jeg har store forventninger til jeres kreativitet og ønsker jer al mulig held og lykke med det fortsatte arbejde. Hold ambitionerne højt og hold forbindelsen - naturligvis til jorden ved lige. Husk, at I skal tro, at I er noget! For det er I rent faktisk!

Held og lykke med konferencen.