Statsminister Anders Fogh Rasmussens afrapportering fra DER Bruxelles i Europa-Parlamentet den 6. november 2002.

Kun det talte ord gælder

Hr. formand, Ærede medlemmer, Ærede medlemmer af Europa-Kommissionen, Mine damer og herrer,

Europa-Parlamentet og Formandskabet har et fælles projekt. Vi deler den samme vision. Vi arbejder for et fælles mål.

Udvidelsen er vor generations største politiske opgave. Det er en udfordring og en mulighed, der rækker ud over vor egen tid.

Udvidelsen er på godt og ondt forankret i vores fælles historie. Og den vil have afgørende betydning for vore efterkommeres liv og muligheder.

Udvidelsen markerer afslutningen på det 20. århundredes europæiske tragedie. Og den er porten til en fælles fremtid for vore folk i frihed, fred og velstand.

* * *

Europas historie har været hjemsøgt af krige, kriser og menneskelig ulykke.

Men Europa og vor europæiske kultur er også karakteriseret ved en enestående evne til at genrejse sig. Til at genfinde sig selv. Til både at genopdage og redefinere sine værdier og mål.

Det 20. århundrede var en ulykke for Europa. To skrækkelige verdenskrige sled vort kontinent i stykker. Anden Verdenskrigs ragnarok blev fulgt af mere end 40 års kommunistisk diktatur i Central- og Østeuropa. I næsten et halvt århundrede levede vi med en kunstig deling af Europa.

Før Første Verdenskrig var vort kontinent præget af optimisme, selvtillid og en tro på fremtiden. De værdier blev overdøvet af kanontordenen i august 1914. Og de blev trampet til døde i verdenskrigens skyttegrave. Vi har aldrig for alvor genfundet den optimisme og tro på fremtiden, der prægede de første år af det 20. århundrede.

Udvidelsen markerer begyndelsen på en ny epoke i Europas historie. Udvidelsen kan bibringe Europa den dynamik og den kraft, der kan skabe grundlaget for en ny europæisk bevidsthed. Den er nøglen til Europas fremtid.

Efter 90 år - 1914 til 2004 - kan vi endelig lukke ét af de mest blodige og mørke kapitler i Europas historie.

Det er en opgave, der inspirerer. Og et ansvar, der forpligter.

* * *

På denne baggrund vil jeg takke denne forsamling for dens vedvarende og uforbeholdne støtte til udvidelsesprojektet. Den blev senest udtrykt ved plenardebatten den 23. oktober. Og af parlamentsformanden over for Det Europæiske Råd på topmødet i Bruxelles. På Formandskabets vegne vil jeg takke for denne klare og stærke melding fra Parlamentet.

Og det er også på denne baggrund, at jeg med stor glæde kan meddele Dem alle her i dag, at Det Europæiske Råd på topmødet i Bruxelles bekræftede EU-landenes fulde opbakning til udvidelsen.

Vi traf en række afgørende beslutninger. De betyder, at første runde af udvidelsesforhandlingerne kan afsluttes i København til december.

Udvidelsen er langt fra sikret. Vi står fortsat med en kæmpe opgave foran os. Og med begrænset tid til rådighed. Vi forhandler med 27 lande. Og vi har 37 dage til at nå til et resultat. Intet er givet.

Men der ligger nu et spor for de videre forhandlinger. Formandskabet og Kommissionen har et fast grundlag at forhandle på frem til København.

Det skaber klarhed. For os i de nuværende medlemslande . Og for kandidatlandene. De stilles ikke over for et "fait accompli". Vi møder dem med et tilbud om konkrete forhandlinger. Og med en opfordring til at yde den sidste afgørende indsats.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi i Formandskabet går til opgaven med al vor energi. Og med en utrættelig vilje til at nå resultater.

* * *

Formandskabet havde tre målsætninger for topmødet i Bruxelles.

Vi ønskede for det første at få skabt enighed om grundlaget for de afsluttende forhandlinger med kandidatlandene om udvidelsen. Det vil sige beslutninger om landevalg, om de udestående finansielle spørgsmål og om de sidste åbne institutionelle emner.

For det andet ville vi sikre enighed om en fælles EU-linie i spørgsmålet om transit mellem Kaliningrad og Rusland. Således at der er et klart grundlag for forhandlingerne frem mod EU-Rusland topmødet den 11. november.

Og endelig for det tredje lagde vi fra Formandskabet side vægt på at gennemføre topmødet i Bruxelles i overensstemmelse med beslutningerne fra Sevilla. De betyder kortere og mere fokuserede møder i Det Europæiske Råd.

Jeg kan med tilfredshed konstatere, at vi på alle tre områder opnåede det, vi ville.

* * *

Det lykkedes at give topmødet en form, der afspejlede ånden og beslutningerne fra Sevilla. Et kort møde af godt ét døgns varighed. Med en koncentreret dagsorden. Som var grundigt forberedt. Og som var udarbejdet i størst mulig åbenhed. Den kommenterede dagsorden for topmødet har man kunnet finde på formandskabets hjemmeside i ugerne op til Bruxelles.

Jeg har personligt lagt stor vægt på, at topmødet i Bruxelles blev så fokuseret og resultatorienteret som muligt. Og jeg er godt tilfreds med resultatet. Jeg finder, at det lykkedes at skabe nogle procedurer, der forhåbentlig vil kunne tjene til inspiration for fremtidige formandskaber.

Også med hensyn til Kaliningrad nåede Formandskabet sine mål i Bruxelles. Det Europæiske Råd tilsluttede sig de detaljerede konklusioner, som udenrigsministrene havde opnået enighed om den 22. oktober.

Hermed er sikret et grundlag for de videre forhandlinger med Rusland. EU's linje er klar. Vi ønsker at finde en løsning, der tager højde for Ruslands problemer. Og som samtidig respekterer Litauens suverænitet og Schengen-samarbejdets regler.

* * *

Udvidelsen var hovedemnet i Bruxelles. For Formandskabet var det afgørende at få rammerne på plads for de videre forhandlinger med kandidatlandene. Vi gjorde det meget klart for alle, at det var nu - og ikke til december - beslutningerne skulle træffes. Og vi havde koncentreret dagsordenen om netop de centrale spørgsmål.

Bl.a. af disse grunde fik vi truffet de nødvendige beslutninger. Jeg skal ikke her gennemgå konklusionerne fra topmødet i detaljer. Konklusionerne er korte, klare og taler for sig selv. Men jeg vil fremhæve de væsentligste beslutninger.

Det Europæiske Råd godkendte Kommissionens anbefalinger om landevalg. Det vil sige, at 10 lande: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn vil kunne afslutte forhandlinger ved udgangen af året.

For så vidt angår Bulgarien og Rumænien besluttede vi at støtte disse to lande i deres bestræbelser for at nå målet om medlemskab i 2007. Topmødet i København vil træffe konkrete beslutninger om, hvordan vi styrker deres forberedelser til medlemskab.

Budskabet til Bulgarien og Rumænien er klart. Udvidelsen fortsætter. EU er åbent for europæiske lande, som ønsker at blive medlem. Og som opfylder kravene for medlemskab.

Vi sendte også et klart signal til Tyrkiet. Der er tilfredshed i Det Europæiske Råd med de fremskridt, Tyrkiet har gjort i retning af at opfylde det politiske Københavns-kriterium. Og vi opfordrer Tyrkiet til at fortsætte reformprocessen - ikke mindst i form af faktisk gennemførelse af de vedtagne reformer. Vi vil træffe nye beslutninger om Tyrkiet i København.

I tilknytning til landevalg drøftede vi spørgsmålet om overvågning og beskyttelsesklausuler. Og Det Europæiske Råd tilsluttede sig også på dette område Kommissionens forslag med en enkelt justering, idet vi forlængede den periode, hvor de særlige foranstaltninger skal gælde, fra to til tre år.

Det Europæiske Råd traf også beslutning om de sidste udestående institutionelle spørgsmål. Det drejede sig om de nødvendige justeringer i lyset af overgangen fra 15 til forhåbentligt 25 medlemslande. Stats- og regeringscheferne tiltrådte det kompromis, som Formandskabet allerede havde opnået på udenrigsministrenes møde den 22. oktober.

Hermed er der også på dette område fastlagt et klart forhandlingsgrundlag for formandskabet i forhold til kandidatlandene.

Det vanskeligste emne på dagsordenen for topmødet i Bruxelles var de udestående finansielle spørgsmål. Men det lykkedes at nå et resultat. Vi traf tre afgørende beslutninger.

Med hensyn til den direkte landbrugsstøtte tilsluttede Det Europæiske Råd sig Kommissionens forslag: Indfasning begynder i 2004 med 25%. Og afsluttes i 2013 på 100 %.

Indfasningen vil ske inden for en ramme af finansiel stabilitet. Der bliver lagt et loft over de samlede årlige udgifter til markedsordninger og direkte støtte i et EU med 25 medlemsstater. Disse udgifter må ikke overstige niveauet for 2006 forhøjet med 1% om året. Hvis inflationen overstiger 1%, vil der således ske et realt fald i disse udgifter.

Vi opnåede ligeledes enighed om niveauet for et samlet beløb til strukturfondsindsatsen i de nye medlemslande. 23 milliarder euro i perioden 2004 til 2006. Der er tale om en mindre reduktion i forhold til Kommissionens forslag, der var på 25 milliarder.

For det tredje fik vi spørgsmålet om budgetkompensation på plads. Jeg finder det meget vigtigt, at vi fik slået fast, at intet nyt medlemsland må opleve at blive stillet ringere i perioden fra 2004 til 2006, end det er tilfældet i 2003. Det er et vigtigt og et rigtigt signal til kandidatlandene.

Lad mig afslutningsvis nævne, at Det Europæiske Råd også mødtes med formanden for Konventet om EU's fremtid, Præsident Valéry Giscard d'Estaing. Han afrapporterede om arbejdet i Konventet. Vi vil atter mødes med konventsformanden på topmødet i København.

* * *

"Fra København til København" står som motto for det danske formandskab. Det er udtryk for en vision om at kunne bidrage til et projekt og en proces af enestående karakter. Og det er udtryk for en meget konkret ambition om at få afsluttet et stykke arbejde, der er lagt i vore hænder.

Topmødet i Bruxelles bragte os et afgørende skridt nærmere København. Og markerede samtidig det sidste stop før topmødet i København.

Hvad er der så på vejen fra Bruxelles til København? Hvad ligger foran os de næste uger? Svaret er: hårdt arbejde og vedvarende, intense forhandlinger.

Vi er allerede i fuld gang. Den 28. oktober mødte jeg stats- og regeringscheferne fra kandidatlandene for at give dem en personlig og direkte redegørelse for topmødet i Bruxelles. Drøftelserne på embedsmandsplan begyndte dagen efter.

Det Europæiske Råds beslutninger i Bruxelles har skabt et grundlag for de videre forhandlinger. Men det er klart, at hvis vi skal nå et resultat til tiden, kræver det en stor indsats og kompromisvilje fra alle involverede. Medlemslande såvel som kandidatlande.

Europa-Parlamentet og Kommissionen har vedvarende været stærke drivkræfter i udvidelsesprocessen. På det danske formandskabs vegne vil jeg gerne takke for det gode samarbejde. Og opfordre til at vi også i de kommende uger forener vore kræfter for at få nå vort fælles mål - at afslutte første runde af udvidelsesforhandlingerne i København til december.

I denne sammenhæng ser jeg frem til at deltage i den store udvidelsesdebat i Parlamentet om to uger - den 19. november.

Jeg håber, at vi her i fællesskab kan sende et stærkt budskab til Europas folk og regeringer om, at tiden nu er inde til at afslutte ti års arbejde. At tiden er inde til at åbne porten til vores fælles fremtid. At tiden er inde til at træffe den afgørende beslutning om udvidelsen.

Tak, hr. formand.