Statsminister Anders Fogh Rasmussens afslutningstale i Folketinget tirsdag den 3. juni 2003

Det talte ord gælder

Vi står i dag ved afslutningen af en usædvanlig folketingssamling. Udenrigspolitisk har det forløbne år været begivenhedsrigt og fremadrettet. Indenrigspolitisk er der gennemført et meget stort antal reformer.

Regeringen står i spidsen for en fornyelse af det danske samfund. Skridt for skridt. Efter klare mål og værdier.

En fornyelse, som tager direkte udgangspunkt i de problemer, som danskerne møder i deres dagligdag.

* * *

Regeringen har på de centrale velfærdsområder skabt forandring og fornyelse. Der er tilført flere penge, og danskerne har fået større valgfrihed.

Før valget lovede vi at tilføre sygehusene 11⁄2 mia. kr. og indføre frit valg. Det er sket. Herudover er sygehusene tilført yderligere 2,6 mia. kr. siden 2001. Det har givet resultater. Antallet af operationer steg med 54.000 i 2002. Det er en stigning på over 10 pct. Ventetiden er faldet markant for en række operationer. Mange med grå stær, dårlige hofter og knæ får nu hurtigere en normal dagligdag igen. Næsten 10.000 personer har benyttet sig af det udvidede frie sygehusvalg, siden det blev indført i sommeren 2002.

Regeringen vil fortsætte med at prioritere sygehusene højt. Vi foreslår, at sygehusene igen i 2004 bliver det område, som tilføres flest nye midler. Og pengene skal gå til de sygehusafdelinger, som gør en ekstra indsats.

Vi har taget fat på at sikre, at det danske sygehusvæsen kan være blandt de bedste i verden. Det kræver nytænkning, mod og opgør med gammel vanetænkning. Men regeringen stopper ikke, før vi har et sygehusvæsen i topklasse.

Vi lovede at tilføre 500 mio. kr. om året til ældreomsorgen og indføre frit valg til hjemmehjælp og til plejehjem. Det er sket.

En række andre forbedringer for de ældre er gennemført. Efterlevelsespensionen er genindført. Helbredstillægget er udvidet. Vi forventer op imod 18.000 nye ældreboliger i løbet af i år og de næste 4 år.

Vi har startet et opgør med systemtænkningen. Ældre medborgere har krav på værdighed.

Som led i skatteaftalen har vi afsat 1 mia. kr., som blandt andet skal bruges til forbedringer for folkepensionister med lav indkomst.

Vi lovede ét års fleksibel barselsorlov. Den er nu indført.

Vi har givet kommunerne mulighed for at give forældre tilskud til at passe børn i hjemmet. Foreløbig har 100 kommuner givet forældrene dette tilbud.

Vi har udvidet det frie valg af daginstitution, så forældre kan vælge en daginstitution uden for den kommune, hvor familien bor.

Næste skridt bliver at udvide det frie valg til at omfatte private daginstitutioner.

Vi lovede en bedre kvalitet i folkeskolen.

Der er nu vedtaget en folkeskolereform, som styrker kvaliteten og det faglige niveau i grundskolen. Der bliver stillet klare faglige krav. Og nu kan vi tale åbent om, hvad børnene skal lære i skolen.

Der er netop aftalt en gymnasiereform, som også styrker kvaliteten og det faglige niveau. Eleverne vil i fremtiden få flere fag på højt niveau. De naturvidenskabelige fag bliver styrket.

Der er vedtaget en universitetsreform, som også sigter på at højne kvaliteten. Bl.a. ved at styrke ledelsen af vore højere læreanstalter. Og universiteterne åbnes op for et frugtbart samspil med det omgivende samfund.

I al for mange år skete der ingen markant fornyelse i de danske uddannelser. Med disse reformer har vi sikret, at de kommende generationer får bedre uddannelser fra den første skoledag. Det er en helt afgørende forudsætning for, at vi også i fremtiden kan være blandt de rigeste samfund i verden.

Næste skridt bliver at styrke anvendelsen af IT i folkeskolen. Regeringen vil komme med et udspil i efteråret.

Vi lovede at stramme udlændingeloven. Det er sket. Og det har virket.

Antallet af ansøgninger om asyl og familiesammenføring er mere end halveret. Asylansøgningerne er faldet fra 1.000 om måneden i 2001 til 360 om måneden siden nytår. Ansøgninger om familiesammenføring er faldet fra 1.300 om måneden i 2001 til 540 om måneden siden nytår.

Til gengæld er der gjort mere for at skaffe arbejde til de udlændinge, som allerede er her. I samarbejde med kommunerne er integrationsindsatsen øget. I 2001 tog kun hver tredje kommune fat på aktiveringen af nyankomne udlændinge inden for den første måned. Nu er det steget til halvdelen af kommunerne.

Vi skal have flere i uddannelse, flere i beskæftigelse og flere i selvforsørgelse. Og vi skal tænke på børnene. De er nøglen til integrationen, men står ofte mellem to kulturer. De skal fra starten lære dansk og ikke holdes i isolation fra det danske samfund. Og vi skal ikke i misforstået tolerance vende det blinde øje til.

Stramningerne af udlændingeloven skal følges op af hurtig og konsekvent hjemsendelse af afviste asylansøgere. Og flygtninge skal rejse hjem, når der igen er fred i deres hjemland.

Vi lovede at forhøje strafferammerne for vold og voldtægt. Det er sket. Vi ser nu de første resultater - en begyndende stigning i længden af fængselsstraffe for vold.

Politiets målrettede indsats mod narkohandel har virket. Vi har set en markant stigning i antallet af narkodomme. Og straffene for narkohandel er blevet længere.

Til gengæld er det nødvendigt at skaffe flere fængselspladser. De første skridt blev taget med 100 ekstra pladser i efteråret. Regeringen vil nu sikre yderligere 200 fængselspladser så forbrydere kommer i fængsel og ikke på venteliste.

Vi vil fortsætte kampen mod vold og ungdomskriminalitet. Der skal gribes mere konsekvent ind ved de første faresignaler.

Vi sætter hårdt mod hårdt over for rockerne. Mange er ved at flytte til udlandet og flere sidder i fængsel.

Som næste skridt sikrer vi nu politiet nye og mere effektive redskaber til at bekæmpe rockerkriminalitet.

Regeringen vil gennemføre ordnede forhold på Christiania og sætte en stopper for ulovlighederne.

Vi har gjort op med sødsuppe mentaliteten. Det skal have konsekvenser at overtræde lovene. Og det styrker retsbevidstheden, at samfundet handler kontant og effektivt.

Vi lovede at styrke indsatsen over for de svage grupper. Det er sket. Siden 2001 er der afsat ca. 21⁄2 mia. kr. til en flerårig indsats. Narkomaner har fået garanti for behandling. Flere psykiatriske patienter får enestue. Der er afsat penge til at nedbringe ventetiden for psykisk syge børn og unge. De hjemløse får flere botilbud og varmestuer.

Det særlige råd for socialt udsatte er etableret og følger nu – sammen med regeringen – nøje udviklingen på området. Rådet vil i august måned komme med sin første rapport om situationen for de svageste grupper.

Næste skridt er en langsigtet indsats for at bryde den negative sociale arv. Vi må konstatere, at den hidtidige indsats gennem årtier har slået fejl. Regeringen vil senere i denne måned fremlægge en ny strategi.

Et samfund skal bedømmes på, hvordan det behandler sine svageste medborgere.

Vi lovede mest mulig miljø for pengene. Det er i gang.

Regeringen har fremlagt sin klimastrategi, som skal sikre, at Danmark kan leve op til de meget ambitiøse klimapolitiske mål. Og at det kan ske på en måde, hvor vi får mest muligt miljø for pengene.

Regeringen ønsker at holde fast i meget ambitiøse mål for miljøforbedringer. Men vi vil samtidig give befolkningen sikkerhed for, at ressourcerne til miljø bliver brugt effektivt.

Vi er ved at gennemføre en afgørende holdningsændring. Et godt miljø er ik-ke længere blot et spørgsmål om at bruge en masse penge uden at kende effekten af det, man gør.

Regeringen vil som næste skridt særligt tage fat på to områder: Affald og vandmiljø.

Vi lovede et skattestop fra dag ét. Skattestoppet har nu virket i 554 dage. Vi har brudt med det, der nærmest var en naturlov - nemlig at skatter og afgifter steg år efter år. Nu bliver de holdt i ro. Det giver hver enkelt familie tryghed.

Og regeringen går nu videre. Fra 1. januar 2004 vil regeringen indlede en moderat sænkning af skatten på arbejdsindkomst. Lettelsen kommer især de laveste arbejdsindkomster til gode.

Med denne regering er der sat en effektiv stopper for den evindelige skatteskrue. Jeg ved, det irriterer mange, der har været vant til, at man altid lige kunne skrue en ekstra tand – og helst sådan lidt i det skjulte. Men glem det. Vi holder, hvad vi lover. Det er slut med skatteskrueriet.

Lettelsen af skatten på arbejdsindkomst sker vel at mærke på en sådan måde, at der samtidig er plads til en beskeden vækst i det offentlige forbrug.

Vi lovede frit valg på centrale velfærdsområder. Det er nu sket på mange områder. Sygehuse, hjemmehjælp til ældre, plejehjem, daginstitutioner på tværs af kommunegrænser, praktiserende læger, børnetandpleje, bedre økonomiske muligheder for at passe børn i eget hjem.

Frit valg giver den enkelte større medbestemmelse og indflydelse på eget liv. Frit valg er den enkelte danskers bedste værn imod centralisme og systemtænkning.

Regeringen vil give beboere i almene boliger adgang til at købe deres bolig, hvis de ønsker det. Vi vil give den chance til personer, der ellers ikke har haft muligheden for at få foden under eget bord.

Vi vil også give vore ældre mere frihed og flere valgmuligheder med hensyn til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Mennesker, der efter mange års arbejde ikke længere har kræfterne, helbredet eller mulighederne, skal med god samvittighed vælge samfundets tilbud om tidlig tilbagetrækning.

Men regeringen vil også give mulighed for, at de danskere, der kan og har overskuddet, kan fortsætte på arbejdsmarkedet.

Regeringen vil til gengæld arbejde for at fjerne barrierer for senere og mere gradvis tilbagetrækning.

For det første vil vi give mulighed for at udsætte folkepensionen mod en højere pension senere.

Forslaget følger op på efterlønsreformen i 1999, der gjorde det økonomisk attraktivt at udskyde efterløn. Men det markerer også, at nedsættelsen af folkepensionsalderen til 65 år i 2004 er en mulighed for den enkelte og ikke en opfordring.

For det andet vil vi arbejde for at afskaffe lov- og aftalebestemte afgangsaldre i staten og maksimalgrænserne for, hvor mange år tjenestemænd kan optjene pension i staten.

For det tredje vil vi gøre op med holdninger, der blokerer for senere tilbagetrækning.

Ældre kolleger er en ressource og ikke – som det opfattes af nogle – et problem.

For det fjerde vil regeringen sikre, at ledelsen af de statslige arbejdspladser øger fokus på ældre medarbejderes kunnen og udviklingen af deres kompetencer.

For det femte vil regeringen anmode Arbejdsformidlingen om at styrke indsatsen for hurtigt at skaffe job til ældre ledige. Ledighed bør ikke i sig selv få ældre til at opgive muligheden for et fortsat arbejdsliv.

* * *

I den seneste tid har vi oplevet, at en række større virksomheder afskediger en del af deres medarbejdere.

For regeringen er hver eneste ledig, som gerne vil i arbejde og ikke kan komme det, udtryk for en ulykkelig situation.

Efter alt at dømme er det en midlertidig afmatning af økonomien som følge af sløje konjunkturer i udlandet. Regeringen forventer større vækst og mere beskæftigelse næste år.

Opgaven er derfor så vidt muligt at afbøde virkningerne af afmatningen i år. Vi vil gøre en målrettet indsats for grupper, der er særligt truede af ledighed. Regeringen vil blandt andet fremrykke statens investeringer og byggeri.

Der skal ydes en ekstraordinær indsats ved større afskedigelser. Det gælder fagforeninger, virksomheder og Arbejdsformidlingen. Regeringen vil sikre bedre muligheder for at tilbyde efteruddannelse og jobsøgningskurser.

Men dansk økonomi er grundlæggende sund, og den økonomiske politik lig-ger fast. Der er ikke brug for et kriseindgreb.

Lad mig illustrere det: I 1998 sagde den daværende regering, at dansk øko-nomi var overophedet. Derfor ville den indskrænke danskernes købekraft. Det førte til Pinsepakken med kraftige forhøjelser af skatter og afgifter. Var det så i en situation med lavere ledighed end nu? Nej, på det tidspunkt var arbejdsløsheden 20.000 højere, end den er nu. Når den tidligere regering valgte at inddrage købekraft i en situation med en ledighed på godt 180.000, så er det naturligvis uansvarlig overbudspolitik at bede den nuværende regering om at lempe finanspolitikken dramatisk i en situation med en ledighed på godt 160.000, altså 20.000 lavere.

Irak-krisen skabte usikkerhed og udsatte det ventede internationale opsving. Nu, hvor vi er gået ind i en roligere fase, er der udsigt til en stigning i vækst og beskæftigelse i 2004, som vil reducere ledigheden. Samtidig vil sænkningen af indkomstskatten bidrage til øget vækst. Også rentefaldet vil bidrage til større investeringer og mere beskæftigelse

* * *

Fornyelse og reform gælder ikke kun det danske samfund. Også i Rigsfælles-skabet med Grønland og Færøerne oplever vi en fornyelse og positiv udvik-ling.

Regeringen og Grønlands landsstyre har underskrevet en principerklæring om Grønlands inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. En tilsvarende erklæring er tilbudt Færøernes landsstyre.

Regeringen sigter mod, at drøftelserne om en udenrigspolitisk bemyndigelse til Færøernes og Grønlands landsstyrer kan være færdige, således at der kan fremsættes lovforslag herom til efteråret.

Regeringen og Grønlands landsstyre er enige om at foreslå USA en modernisering af 1951-forsvarsaftalen samt en teknisk-økonomisk samarbejdsaftale. Vi forventer at afslutte forhandlinger med USA i enighed, inden opgradering af Thule-radaren til brug i missilforsvar finder sted.

Den grønlandske selvstyrekommission afsluttede sit arbejde i april. Regeringen er indstillet på at samarbejde med landsstyret om løsninger, som øger Grønlands selvstyre og leder til en mere selvbærende økonomi.

Det kræver et stærkt og udbygget erhvervsliv. Regeringen og landsstyret har derfor i fællesskab nedsat et udvalg, der skal komme med anbefalinger til styrkelse af vilkårene for erhvervsvirksomhed i Grønland.

Regeringen samarbejder med Færøernes landsstyre om yderligere overdra-gelse af kompetence og ansvar til de færøske myndigheder. Vi forventer at fremlægge et lovforslag i næste folketingssamling. Sigtet er at udvide mulighederne for færøsk overtagelse af sager af betydning for den enkelte færing og for færøsk erhvervsliv.

* * *

Den forløbne folketingssamling var afgørende præget af det danske formandskab for EU.

Det danske EU-formandskab var den største udenrigspolitiske opgave for Danmark i nyere tid. Opgaven blev løftet på en måde, som vi kan være bekendt. Der blev skabt klare og vidtrækkende resultater. En aktiv og engageret dansk europapolitik gjorde en forskel.

Udvidelsen var formandskabets hovedopgave. På topmødet i København i december sidste år traf vi den historiske beslutning om genforeningen af Europa efter den Kolde Krigs splittelse.

I Athen i april i år underskrev vi selve tiltrædelsestraktaten. Og i øjeblikket er vi vidne til en række folkeafstemninger i de nye lande. Hidtil har meldingen været klar: befolkningerne i de nye lande går ind for udvidelsen.

Med beslutningerne sidste år om at udvide henholdsvis NATO og EU har vi lagt rammerne for fremtidens Europa.

EU indtager en central rolle. EU er det nye Europas store demokratiske fo-rum, hvor mennesker og synspunkter mødes til alles fordel. Hvis man har været i tvivl tidligere, kan man ikke være det længere. I virkelighedens verden er der ikke noget alternativ til EU.

Men EU er ikke skabt en gang for alle. Vi skal løbende sikre os, at samarbejdet kan fungere effektivt. Og også i det kommende år står vi over for væsentlige europapolitiske beslutninger.

EU skal have en ny traktat. Det er simpelt hen nødvendigt for at gøre samarbejdet og fællesskabet mere enkelt, effektivt og åbent.

Danmark har deltaget aktivt i arbejdet i Konventet og har præget debatten. Vi har opnået klare resultater. Det er afspejlet i det udkast til en ny traktat, Konventets Præsidium fremlagde i sidste uge.

Konventet fremlægger et forslag – en ramme – for en ny forfatningstraktat for fremtidens EU. Den endelige udformning af den nye traktat vil finde sted i en regeringskonference, som bliver indledt hen på efteråret.

Fra dansk side har vi en klar interesse i en enklere og klarere traktat, som kan danne grundlag for et effektivt og åbent samarbejde i det udvidede EU.

Derfor vil vi også gå aktivt ind i arbejdet i regeringskonferencen. Erfaringerne fra formandskabet og Konventet er klare. Danmark kan medvirke til at skabe resultater og påvirke udviklingen på europæisk plan.

Det er langt hen ad vejen lykkedes i Konventet. Det skal vi fastholde og udbygge, når regeringskonferencen starter. Der har været bred enighed her i Folketinget om den danske stillingtagen til drøftelserne i Konventet. Dette konstruktive samarbejde vil jeg gerne kvittere for.

Regeringen ønsker på tilsvarende vis det bredest mulige samarbejde om den danske linie i de kommende forhandlinger i regeringskonferencen. Regeringen vil efter sommerferien indkalde Folketingets partier til forhandlinger om udformningen af det forhandlingsgrundlag, som skal danne baggrund for Danmarks deltagelse i regeringskonferencen. Jeg vil gerne her i dag opfordre til et konstruktivt samarbejde om dette vigtige spørgsmål.

* * *

Konflikten med Irak medførte nye brudlinier internationalt og nationalt.

Regeringen traf fra starten et klart valg. Vi valgte at bidrage til at lægge et maksimalt pres på Irak. Dels gennem FN, dels militært sammen med USA og Storbritannien.

I november sidste år vedtog FN’s Sikkerhedsråd resolution 1441, der stillede en række klare krav og tidsfrister til Irak. De blev på ny ignoreret af Irak. Det var klart, at der måtte drages konsekvenser.

Regeringen valgte at støtte den væbnede aktion i Irak: · fordi Saddam Husseins tyranniske regime i mere end 12 år havde ignoreret det internationale samfunds krav om afrustning, · fordi Saddam Husseins regime åbenlyst ikke levede op til det internationale samfunds krav om aktivt og ubetinget samarbejde, · fordi Saddam Husseins regime havde klare forbindelser til terrorister, · fordi Saddam Husseins regime var en trussel mod fred og stabilitet i regionen, · fordi det var for farligt blot at lade stå til – det ville sende et helt forkert signal til denne verdens tyranner om manglende konsekvens.

Derfor valgte regeringen at støtte den internationale koalition. Det var et rigtigt valg. Målet blev nået hurtigere, end de fleste havde ventet. Jeg tror, at alle - ikke mindst det irakiske folk - er enige om, at verden er blevet et bedre sted at leve, nu hvor Saddam Husseins diktatoriske regime er fjernet.

Koalitionens indsats var forsigtig og mådeholden. Der blev taget størst muligt hensyn til den civile irakiske befolkning. Saddams Husseins brutale styre faldt sammen som et korthus. Hans tyranni blev brudt med en kortvarig og målrettet militær aktion.

Nu handler det om at genopbygge det irakiske samfund. Vi skal hjælpe det irakiske folk med at opbygge et frit, moderne og demokratisk samfund. Den irakiske befolkning skal have selvbestemmelse. Regeringen har valgt at bidrage aktivt til stabiliseringen og genopbygningen af Irak. Vi vil bidrage til den internationale sikringsstyrke. Og vi vil bidrage til den civile genopbygning af landet. Arbejdet er allerede i gang. Det vil være en langsigtet indsats.

Regeringen hilser det velkomment, at FN er klar til at spille en central rolle i genopbygningen og stabiliseringen af Irak. Det er også meget positivt, at FN’s Sikkerhedsråd har besluttet at støtte den internationale koalitions rolle i Irak. Den vellykkede indsats i Irak åbner nye perspektiver i Mellemøsten. Det er vigtigt, at vi holder fast i dem. Der bør gennemføres en aktiv og målrettet indsats for at finde en løsning på konflikten mellem palæstinensere og israelere. Vi skal holde fast i målsætningen om etablering af en fredelig og levedygtig palæstinensisk stat i 2005. Det er en vigtig forudsætning for en fredelig udvikling i hele regionen.

Etableringen af demokrati i Irak og udbredelsen af demokrati i Mellemøsten vil være af vital betydning for hele regionen. Det vil være en væsentlig målsætning for regeringens aktive udenrigspolitik i de kommende år. Regeringen ser positive muligheder i at få indledt en ny proces i Mellemøsten, som kan fremme frihed, fred, stabilitet og økonomisk fremgang for almindelige mennesker i regionen. Det er et projekt, som bør gennemføres i et tæt samarbejde mellem landene i regionen, Europa og USA.

* * *

Jeg inviterede i min åbningstale i oktober sidste år alle Folketingets partier til samarbejde.

Det er med stor glæde, at jeg i dag konstaterer, at der i det forløbne folketingsår er vedtaget en lang række nødvendige reformer og vigtige lovforslag med brede flertal i Folketinget.

Lad mig nævne: Arbejdsmarkedsreformen ”Flere i arbejde”, byggeri af ungdomsboliger og ældreboliger, reform af forbrugerpolitikken, arbejdsskadereform, klage- og erstatningssystem på patientområdet, folkeskolen, universiteter og forskning. Senest er indgået brede aftaler på energiområdet og om gymnasierne.

Striben af brede forlig viser, at der er vilje til dialog og kompromis og et oprigtigt ønske om indflydelse. Det er godt – og jeg vil gerne takke de partier, som har støttet forslagene.

På en række områder skiller vandene. Sådan er det i politik – og sådan skal det være. Regeringen har en række klare politiske værdier og holdninger, som vi har forpligtet os til at omsætte i praktisk politik. Det er afgørende for regeringen at opfylde de løfter, som er givet til befolkningen.

Jeg vil derfor også gerne takke de partier, som har medvirket til at gennemføre de aftaler og forslag, som kun har kunnet samle tilslutning hos en mindre kreds af partier.