Statsminister Anders Fogh Rasmussens festforelæsning ved Forsvarsakademiets årsdag den 1. november 2006

Det talte ord gælder

”Danmarks internationale engagement”

Tak for invitationen til at tale her i dag i anledning af Forsvarsakademiets årsdag.

Det er i dag de internationale udfordringer, der er afgørende for, hvordan forsvaret er indrettet. Det har været en lang omstilling at nå dertil. Men vi kan være tilfredse med, at forsvaret er blevet en integreret del af den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik.

En udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor vi ikke passivt sidder og venter på, at problemer banker på vores dør. Men hvor vi aktivt søger at forebygge eller løse problemerne nøjagtig der, hvor de opstår.

* * *

De sikkerhedspolitiske udfordringer i dag er i høj grad forbundet med globaliseringen. Globaliseringen åbner mange muligheder. Lande åbner sig mere for hinanden. Mennesker rejser, ideer udveksles og varer handles som aldrig før. Og vi får stadig større viden om hinanden. Alt det er positivt.

Men globaliseringen rummer også risici.

11. september 2001 viste med al tydelighed, at vi ikke står over for en konventionel fjende. Det er desværre også en del af globaliseringen, at konflikter og uro langt fra vore egne grænser kan ramme os med kort eller måske med intet varsel.

Danmark og den vestlige verden står over for et ændret trusselsbillede med fokus på internationale netværk af terrorister. Svage stater præget af etniske eller andre konflikter. Og risikoen for en bekymrende spredning af masseødelæggelsesvåben.

Og vi ser enkelte stater, der kynisk spiller på disse trusler for at forfølge egne interesser. Derfor støtter de terrorister. Derfor forsøger de at underminere svage stater. Og derfor søger de kapaciteten til at udvikle og eventuelt sprede masseødelæggelsesvåben.

Det er vigtigt at slå fast, at ingen af disse trusler kan løses af et enkelt land alene. Og lige så vigtigt, at slå fast, at ingen af disse trusler kan løses med militær magt alene. Men de kan kræve brug af militære midler. Det er her, I kommer ind.

Danmark er i dag i en situation, hvor vi kan bidrage til at fremme international fred og stabilitet. Samtidig kræver hensynet til vores egen sikkerhed, at vi vender blikket mod de regioner og lande, hvor truslerne bliver skabt. Vi må dæmme op for konflikterne ved roden - også selvom det er langt hjemmefra.

Det er et moralsk ansvar. Vi må yde vores del. Vi kan ikke være passive tilskuere til folkedrab og etnisk udrensning. Vi kan ikke overlade det til at andre at kæmpe for vores frihed og vores fred.

* * *

Regeringen lægger vægt på en aktiv og sammenhængende udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Jeg vil pege på fire centrale elementer i denne politik:

• multilateralisme,
• villighed til at bidrage til internationale militære operationer,
• global frihandel,
• aktiv udviklingspolitik.

Et lille land som Danmark udøver sin indflydelse gennem et aktivt medlemskab af multilaterale organisationer som EU, NATO og FN. Det er multilateralisme.

De internationale organisationer giver os en mulighed for at øve en indflydelse, der langt overstiger, hvad man kan forvente af et land med 5 mio. indbyggere. Men det kræver, at vi tager initiativ, at vi sætter en sætter dagsorden og at vi rent faktisk yder et bidrag.

Netop for at sikre, at de internationale organisationers troværdighed og legitimitet. De skal være andet end en snakkeklub. Vi skal være parate til at sætte handling bag ordene.

Derfor er det også vigtigt, at vi er parate til at påtage os internationale militære forpligtelser. Det gør vi med vore styrkebidrag til NATO’s missioner i Afghanistan og Kosovo. Og det gør vi i Irak og Libanon. Alt sammen på basis af mandat fra FN.

Vi skal samtidig fremme økonomisk samarbejde gennem liberalisering af verdenshandelen. Øget samhandel er ikke kun i de udviklede landes interesse. Det er i høj grad udviklingslandene, der lider under protektionisme. De vil få stort udbytte af øget handel ikke blot med de rige lande, men også indbydes. De vil få stor gevinst ved at handle med hinanden.

Endelig skal vi føre en aktiv udviklingspolitik. Hvor mange lande i Asien har handlet og investeret sig ud af fattigdom, er en række lande i Afrika låst fast i fattigdom. Vi skal bistå de lande i fremme af god regeringsførelse for at gøre dem i stand til at gennemføre de grundlæggende strukturændringer, der er nødvendige.

Vi har en menneskelig og moralsk forpligtelse til at hjælpe Afrika. Vi kan ikke med god samvittighed blive ved med at se på, at vores velstand vokser og vokser – mens Afrika sidder fast i nød og elendighed.

Ikke kun for Afrikas skyld, men også for vores egen skyld. Vi skal undgå den situation, hvor frustrerede unge mennesker søger mod Europa til en kummerlig tilværelse som illegale immigranter eller lader sig drage af ekstremistiske strømninger.

Udfordringerne og truslerne i dag er mangeartede. Derfor skal vi spænde over hele spektret af indsatser – fra den hårde militære indsats over aktivt diplomati til en aktiv udviklingspolitik.

Ingen af indsatserne har forrang. Problemerne er så komplekse og sammensatte, at det ikke giver mening at vælge mellem ”blød” eller ”hård” magt.

Men når jeg i dag taler her på Forsvarsakademiet, vil jeg i sagens natur fokusere på den forsvars- og sikkerhedspolitiske dimension.

* * *

Danmark fører og skal efter min klare opfattelse fortsat føre en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik.

Jeg vil pege på fire centrale temaer: • For det første: Forsvaret skal være indrettet til at påtage sig de internationale militære opgaver. • For det andet: NATO og det transatlantiske samarbejde er omdrejningspunktet for dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. • For det tredje: Danmark skal bidrage til at styrke EU’s rolle som en global spiller, men her hæmmer forsvarsforbeholdet os. • Endelig for det fjerde: Vigtigheden af civilt/militært samarbejde.

Forsvarets kapaciteter Med de nuværende forsvarsforlig har vi taget et stort skridt i omstillingen af forsvaret til at påtage sig internationale militære opgaver.

Sidste gang, jeg talte fra denne talerstol, var mit oplæg, at vi skulle stræbe efter at kunne udsende dobbelt så mange soldater. Jeg mener, at vi med beslutningen om at kunne udsende 2000 soldater har sendt et klart signal om dansk forsvars internationale engagement.

Samtidig er det klart, at ambitionsniveauet om at kunne holde 2000 soldater udsendt ikke alene handler om antallet af soldater. De skal have det nødvendige udstyr og den nødvendige uddannelse.

Med det indeværende forsvarsforlig frigøres de økonomiske ressourcer til at nå dette mål.

Vi får styrker, der er indsatsklare, veludrustede og effektive til internationale operationer.

Omstillingen af forsvaret gennemføres ved rationaliseringer og effektiviseringer af stabs- og støttestrukturen til fordel for de operative kapaciteter.

Jeg er udmærket klar over, at det har krævet og vil kræve store ændringer for forsvarets ansatte – også på det personlige plan – og jeg er fuld af anerkendelse af, hvor langt man er nået.

Vi skal fortsætte denne linje ind i næste forsvarsforlig. Vi skal sikre, at Danmark fortsat har et fleksibelt forsvar, der både kan løse de intensive kampopgaver og samtidig indtænke de civile behov.

Vi skal sikre, at forsvaret råder over de helstøbte og mobile kapaciteter, der er brug for i internationale operationer.

I forbindelse med et nyt forlig lægger jeg vægt på, at den nuværende brede enighed om dansk forsvarspolitik og forsvarets udvikling videreføres i næste forligsperiode.

Ikke kun fordi vi har en lang og god tradition for det. Men også fordi de internationale operationer vi deltager i, er meget risikable. Det er vigtigt, at et bredt flertal i Folketinget står bag det overordnede ønske om, at forsvaret er internationalt engageret.

Forsvaret er nået et godt stykke ad vejen. Forsvaret leverer varen. Det er imponerende, at vi – samtidig med at den store omstilling af forsvaret er i gang strukturelt, opgavemæssigt og mentalt – er i stand til støt at øge vores internationale engagement.

Det er en mægtig præstation.

NATO Danmark udøver sin indflydelse gennem multilaterale organisationer. På det forsvars- og sikkerhedspolitiske område er NATO omdrejningspunktet.

Trods det faktum, at NATO er et barn af Den Kolde Krig, har organisationen vist sin levedygtighed ved at omstille sig til den nye sikkerhedspolitiske situation efter Murens fald. Fra at være snævert fokuseret på forsvaret af Vesteuropa, er Alliancen i dag dybt engageret i at fremme fred og stabilitet langt væk fra Europa.

Det ser vi helt konkret gennem NATO’s engagement i Afghanistan.

Alliancen har overtaget ansvaret for at bistå den afghanske regering med sikkerhed og dermed en nødvendig genopbygning af det hærgede land. At den opgave lykkes, har direkte betydning for Europas sikkerhed.

I takt med at NATO deltager i operationer langt uden for det euro-atlantiske område, udvikles samarbejdet med lande uden for Alliancen. NATO agerer globalt, og derfor er det naturligt at engagere Alliancen i verdensomspændende partnerskaber med ligesindede lande som Australien, New Zealand, Japan og Sydkorea, som yder store bidrag i international krisestyring. Og med hvem vi deler grundlæggende værdier. Men helt grundlæggende er NATO rammen om det transatlantiske samarbejde. De nye sikkerhedstruslers omfang og kompleksitet kræver ikke blot multilateralt samarbejde, men også et stærkt transatlantisk partnerskab.

Det er kun, når USA og Europa trækker på samme hammel, at vi kan løse de problemer, der truer den internationale sikkerhed.

Europa har brug for USA. Ikke kun fordi det amerikanske militær som det eneste har den globale rækkevidde og den kapacitet, det kræver at sikre international fred og stabilitet. Men også fordi vi står på samme side i den globale værdikamp mellem demokrati og diktatur, mellem frihed og tyranni.

Men omvendt har USA bestemt også brug for Europa. Vedvarende løsninger på de kriser, vi ser i Mellemøsten, Asien og Afrika kræver en fælles international indsats, hvor også Europa løfter sin del af ansvaret.

EU Det er vigtigt, at EU i stigende grad bliver en global aktør.

Med beslutningen om udvidelsen af EU under det danske formandskab i 2002 bidrog vi til at styrke EU’s rolle som en global spiller.

For det første repræsenterer EU nu næsten 460 mio. indbyggere og økonomien udgør næsten en tredjedel af verdens BNP. For det andet er de nye lande nu i en situation, hvor de kan bidrage til at fremme fred og udvikling i andre lande. Endeligt styrker det EU’s vægt og troværdighed i forhold til at fremme demokrati og økonomiske reformer, når der i kredsen sidder medlemslande, som i løbet af et årti har undergået en imponerende reformproces.

Netop fordi vi arbejder for at styrke EU’s evne til at løfte sit globale ansvar, er det ærgerligt, at vi står uden for forsvarsdimensionen, som i disse år er i rivende udvikling og i de kommende år vil betyde mere og mere.

Folketinget kan sende danske soldater ud i operationer, der er ledet af NATO og FN, men ikke hvis de er ledet af EU. Det er jo absurd.

For et par år siden måtte vi til og med trække vores soldater hjem først fra Makedonien og siden Bosnien, da EU overtog ledelsen fra NATO. Det kan snart gå på samme måde i Kosovo. Det er jo aldeles ulogisk, at vi skal trække os ud af fredsbevarende operationer, der i øvrigt er bred opbakning til, blot fordi kasketten skifter fra NATO til EU. Og det svækker Danmark internationalt og i EU. Jeg er også nødt til at sige, at så længe der er uklarhed om EU’s traktatgrundlag, er det meget svært at bede danskerne tage stilling til spørgsmålet ved en folkeafstemning. Det er min klare konklusion, at forsvarsforbeholdet skal fjernes, så snart omstændighederne gør det muligt.

Civil/militært samarbejde Det er endelig vigtigt, at det moderne forsvar er i stand til at samtænke civile og militære indsatser.

Der er en klar sammenhæng mellem sikkerhed og udvikling. Uden sikkerhed er det svært at skabe rammerne for en fornuftig udvikling. Omvendt kan sikkerhed, der alene beror på militær magt, aldrig give en varig fred og stabilitet. Det kræver aktiv udvikling og genopbygning. Det ser vi netop nu i Afghanistan.

Det er en dansk styrke, at vi kan spille på hele spektret af indsatser. Vi har vist vilje og evne til at levere en stærk militær indsats også under svære forhold. Men samtidigt lægger vi vægt på at følge vores militære engagement op med civil genopbygningsindsats.

Vi er på mange måder et foregangsland inden for samtænkning af civile og militære indsatser. Her kan vi levere merværdi i forhold til at løse de internationale udfordringer, vi står over for. Og vi skal arbejde for at samtænkning i stigende grad også kommer til at præge det internationale samfunds indsatser.

Civil-militær samtænkning bør indgå naturligt i forbindelse med planlægning af en operation – også i NATO-regi. Dette sker allerede i begrænset omfang. Forud for NATO’s udvidede engagement i Afghanistan samlede man de centrale aktører - den afghanske regering og internationale organisationer - for at få overblik over de forskellige behov. Konkret har man i dag civile bistandsrådgivere tilknyttet NATO’s hovedkvarter, så NATO’s operationer bedst muligt kan understøtte genopbygning.

Men der er behov for yderligere at styrke og systematisere NATO’s evne til samtænkning. Derfor har Danmark taget initiativ til, at civil-militær samtænkning kommer på dagsordenen op til NATO-topmødet i Riga senere på måneden.

* * *

De danske målsætninger om at medvirke aktivt til egen og international sikkerhed kommer til udtryk i forsvarets internationale operationer.

Irak, Afghanistan, Mellemøsten og Balkan er alle vigtige strategiske udfordringer. Lande og regioner hvor ustabilitet og sammenbrud kan få afgørende betydning også på vores hverdag. Jeg ser også en rolle for dansk forsvar i Afrika i lyset af vores fokus på kontinentet.

Vi har fået værdifuld erfaring og ekspertise i de internationale brændpunkter tilbage fra Balkan-krigene. Den erfaring skal dansk forsvar bruge i årene fremover. Der er en vigtig rolle også for dansk forsvar, at hjælpe folk, der lider under sult, borgerkrige eller tyranni. Afrika har desværre alt for mange konflikter og problemer. Her ser jeg en rolle for dansk forsvar i fremtiden.

Irak Vi gik ind i Irak, fordi det daværende irakiske styre udviste en enestående mangel på respekt for FN og for principper, vi må og skal værne om.

Jeg er glad for, at det er lykkedes at gennemføre tre demokratiske valghandlinger i det hårdt plagede land. Og jeg er stolt over det danske forsvars medvirken og indsatsen med civil dansk genopbygningsbistand.

Vi ved, hvad det store flertal af irakere ønsker: De vil frihed, demokrati, sikkerhed, respekt for menneskerettigheder og økonomisk og social fremgang. Det er derfor, at vi er i Irak. Det er for at hjælpe med at nå de mål.

Derfor gør det også dybt indtryk på mig, når jeg under besøg i Bagdad taler med de folkevalgte irakiske ledere og fra dem hører, hvor meget vores – jeres – indsats bliver værdsat. Og hvor vigtigt det er for dem, at vi hjælper den irakiske regering til selv at overtage ansvaret for landets sikkerhed.

Det går rigtig godt i det danske indsatsområde. Jeg vil dog ikke lægge skjul på, at situationen i Irak ikke er tilfredsstillende. Det har vist sig mere vanskeligt, end vi forventede. Og vi må være forberedte på, at der fortsat vil være store udfordringer. Det er de vilkår, vi arbejder under.

Derfor er det vigtigt, at vi løbende overvejer vores strategi for, hvordan vi bedst når de overordnede mål i Irak, som er uændrede:

• Vi skal bistå udviklingen af et demokrati.
• Vi skal hjælpe med økonomisk genopbygning.
• Og vil skal sørge for, at irakerne kan overtage ansvaret for deres egen sikkerhed.

For at nå de målsætninger, må vi sammen med irakerne løbende justere kursen, så vi tager højde for den aktuelle situation.

Det er helt centralt, at den irakiske regerings freds- og forsoningsplan bliver gennemført. Det er kun det irakiske folk, der kan skabe et samfund, hvor de forskellige etniske grupper kan leve side om side.

Det er klart, at vi skal bistå dem gennem den internationale tilstedeværelse – både på sikkerhedsområdet og gennem den civile genopbygningsbistand. Denne bistand skal også styrke den irakiske regerings evne til at føre en forsonings- og genopbygningspolitik ud i livet.

Derfor er det regeringens politik at fortsætte støtten til Irak, men løbende at justere måden vi gør det på, så irakerne i større grad tager over. Det gælder både i forhold til sikkerhed og genopbygning.

På sikkerhedsområdet vil der i takt med at flere opgaver overgår til de irakiske sikkerhedsstyrker ske en gradvis tilpasning af de danske styrkers opgaver.

I syd er ansvaret for sikkerheden allerede overdraget til den irakiske regering i to ud af fire provinser. Det er irakernes forventning, at en tredje provins vil følge snart. Tilbage i syd er så Basra, som irakerne håber at kunne overtage ansvaret for i løbet af 2007.

I takt med, at overdragelsen finder sted, skal og kan koalitionen indtage en mere tilbagetrukken rolle. Som et indledende skridt vil det britiske militær samle enhederne på et mindre antal baser – flest muligt på Basra Air Station.

Det vil betyde, at de danske styrker flyttes fra Shaiba Logbase til Basra Air Station. Det er forventningen, at det vil ske i de kommende måneder. Jeg vil godt understrege, at flytningen vil ikke i sig selv ændre ved styrkernes opgaver og mandat.

Også på genopbygningssiden vil vi løbende tilpasse vores bidrag. Det er værd at bemærke, at den danske genopbygningsbistand er blevet gennemført trods de vanskelige sikkerhedsforhold.

Af den civile genopbygningsindsats er indtil videre over 400 mio. kr. ud af i alt 500 millioner anvendt eller øremærket til projekter. Og den danske bataljon har også gennemført en lang række projekter.

Arbejdet med den civile genopbygning sker i tæt samarbejde med irakiske eksperter. Et af de største igangværende projekter er et stort overrislingsprojekt i det sydlige Irak, som vil gavne omkring 250.000 irakere. Men vi har allerede sat en proces i gang, hvor de lokale irakiske eksperter i stigende grad vil overtage ansvaret for de lokale projekter.

Derudover overvejer regeringen, hvordan vi kan styrke de irakiske centrale myndigheder. Centralregeringen kommer ofte til kort, fordi den ikke har den nødvendige kapacitet og ekspertise til at gennemføre sine beslutninger og projekter. Derfor ser vi på, hvordan vi på baggrund af vores erfaringer i Basra kan hjælpe med at styrke de centrale myndigheder i Bagdad.

På den måde er det målet at bidrage yderligere til den ”irakisering”, der er nødvendig for den videre udvikling af landet.

Det er vigtigt, at hele det internationale samfund engageres i arbejdet med at få Irak på fode. Et vigtigt middel er den såkaldte Iraq Compact, der ledes af den irakiske regering og FN. Danmark deltager aktivt i arbejdet. Grundtanken er at skabe et partnerskab mellem Irak og det internationale samfund om en langsigtet strategi for reformer og genopbygning af Irak.

Iraq Compact kan blive en nyttig ramme om det internationale samfunds fortsatte støtte til Iraks reformer og økonomiske udvikling. Og Danmark støtter, at der afholdes en international konference, hvor alle nuværende og potentielle bidragydere til genopbygningen kan diskutere vejen frem for Irak.

* * *

Afghanistan I Afghanistan arbejder vi også for at støtte det afghanske folks ønske om frihed, fred og stabilitet.

Afghanistan må ikke igen blive fristed for terrorister, som underminerer frihed og fred. Vi løfter vort ansvar i Afghanistan. Og det er vigtigt for Afghanistan, for vores egen sikkerhed og for NATO, at indsatsen lykkes.

Det er ikke en let opgave. Det kræver en langsigtet indsats at hjælpe afghanerne. Det kræver tålmodighed – ikke mindst blandt politikere og beslutningstagere.

Vi må huske på, at landene på Balkan – mere end 10 år efter borgerkrigen hærgede – fortsat har et stykke vej at gå.

Øvrige operationer Netop derfor er det vigtigt, at vi fortsat bidrager i Kosovo. Her er slutprocessen om Kosovos fremtidige status i gang. Det er først aktuelt at drøfte reduktioner af den internationale militære tilstedeværelse, når statusspørgsmålet er afklaret. FN’s særlige repræsentant Ahtisaari vil fremlægge et forslag. Det forventes at indebære, at Kosovo får tildelt betinget uafhængighed, hvor der tages hensyn til rettighederne for Kosovos mindretal. Vi bør dog være indstillet på, at der også herefter vil være behov for en markant international civil og militær tilstedeværelse i Kosovo.

Men vi skal også være parate til at yde et bidrag steder, hvor der pludseligt og uventet opstår akutte behov. Det så vi i Libanon i sommer. Jeg er glad for, at Danmark var et af de første lande til at tilbyde et militært bidrag til den udvidede UNIFIL styrke. Det er vigtigt at sikre stabilisering. Derfor er vi indstillet på at blive også ind i 2007.

Endeligt er Afrika en overordnet prioritet i dansk udenrigspolitik. Og jeg er ikke i tvivl om, at forsvaret i stigende grad vil komme til at spille en rolle i Afrika. I Darfur bliver der begået forfærdelige forbrydelser. Danmark presser sammen med andre lande hårdt på i FN for at få en større international styrke sat ind for at stoppe overgrebene.

* * *

Forsvaret løser uhyre vigtige opgaver for Danmark. For vor sikkerhed og for vor internationale anseelse.

Regeringen vil fortsat arbejde for at sikre bred opbakning til forsvaret i Danmark.

Det fortjener I, som arbejder under vanskelige og farlige vilkår. Og det er af største betydning for den enkelte udsendte soldat.

I kan være stolte. Forsvaret er med til at sikre, at Danmark tager et globalt ansvar. I er med til fremme frihed, sikkerhed og udvikling. I er med til at sikre, at der internationalt står stor respekt om Danmark. Det ønsker jeg at takke jer for. Og tak for den indsats som jeg ved, at I også fremover vil levere.

Tak for opmærksomheden.