Statsminister Anders Fogh Rasmussens præsentation den 28. juni 2002 af program for det danske EU-formandskab juli-december 2002

Det talte ord gælder

Velkommen.

På mandag overtager Danmark formandskabet for EU efter Spanien. På mandag står vi ved roret i EU. I dag offentliggør vi vort program for formandskabet. Nu her i København. Og i eftermiddag i Bruxelles.

Det er en dag, vi har set frem til. Vi har forberedt os længe og grundigt. Foran os ligger en stor opgave. Det danske formandskab har den mest omfattende og vigtigste dagsorden, et formandskab har haft i mange år. På flere områder er det knald eller fald. Det er en udfordring. Vi skal arbejde hårdt fra dag 1. Vi glæder os til at komme i gang.

Titel

Titlen på programmet for det danske formandskab er 'Ét Europa'. På engelsk 'One Europe'.

Overskriften ”Ét Europa” siger kort og klart, hvad det drejer sig om. Nu skal vi skabe ét forenet Europa. Nu skal vi udvide EU med en række nye demokratier i Øst- og Centraleuropa.

Programmet har fem hovedoverskrifter. De er:

• Fra København til København,
• Frihed, sikkerhed og retfærdighed,
• Bæredygtig udvikling,
• Sikre fødevarer,
• Globalt ansvar.

Jeg vil gennemgå overskrifterne én for én. Udvidelsen først.

Fra København til København

Udvidelsen af EU er hovedprioriteten for det danske formandskab. Målsætningen er at afslutte forhandlingerne om optagelse i EU med op til 10 lande inden udgangen af i år.

Det var i København i 1993, at betingelserne for at blive optaget i EU blev lagt fast. Og det kan nu blive i København i 2002, at vi afslutter forhandlingerne om udvidelsen. Derfor overskriften: ”Fra København til København”.

Der er nu gået 13 år siden murens fald, 9 år siden sidste topmøde i København og 5 år siden forhandlingerne blev indledt. Nu kan vi ikke bede ansøgerlandene om at vente længere. Det er nu, vi skal levere på løfterne. Det er nu, vi skal være os vort historiske ansvar bevidst. Der er nu, vi skal lukke ét af de mørke kapitler i Europas historie.

Vi tror og håber på en udvidelse i København med alle 10 lande. Men det er selvfølgelig også op til ansøgerlandene selv. Vi vil til december beslutte at udvide EU med dem, der er klar.

Vores tidsplan har tre faser:

For det første skal vi frem til oktober have løst alle de særlige problemer, som det ene eller andet kandidatland måtte have. Vi kan så i slutningen af oktober tage stilling til, hvilke lande der er klar til medlemskab. Det sker på baggrund af en vurdering fra Kommissionen.

For det andet skal vi senest i begyndelsen af november forelægge EU’s udspil på de sidste åbne spørgsmål for kandidatlandene. Så kan vi fra dansk side forhandle disse sager på plads med kandidatlandene i tiden frem til december.

Og på den baggrund vil vi så for det tredje kunne afslutte forhandlingerne på topmødet i København til december, hvor de sidste søm bliver slået i.

Det er helt afgørende at holde fast i denne plan. Vi har ikke megen tid til rådighed. Der er ikke plads til slinger. Der er ikke tid til svinkeærinder.

Jeg vil kraftigt advare mod den tanke, at man måske bare kan skubbe udvidelsen et par måneder ind i 2003. Det er et farligt spil. Det er her og nu - i de næste måneder - at der er et åbent vindue for udvidelsen. Får vi ikke et resultat i København, risikerer vi at skyde udvidelsen langt ud i fremtiden.

Det danske formandskab vil gøre sit yderste for, at dette her skal lykkes. Men formandskabet kan ikke alene bringe udvidelsen i hus. Kandidatlandene skal opretholde tempoet og undgå at skabe urealistiske forventninger. Medlemslandene skal leve op til deres løfter og undlade at tage udvidelsen som gidsel for at opnå små fordele på andre områder – f.eks. inden for landbrugspolitikken.

Udvidelsen er et fælles ansvar. Udvidelsen vil komme alle til gode.

Ingen skal bagefter kunne komme og sige, at det danske formandskab ikke gjorde, hvad det kunne. Vi vil give den fuld skrue.

Frihed, sikkerhed og retfærdighed

Den anden overskrift er: Frihed, sikkerhed og retfærdighed. Dette afsnit har tre hovedelementer.

For det første kampen mod terrorisme. Her vil vi lægge vægt på at styrke det internationale samarbejde - ikke mindst med USA. Målet er bl.a. en aftale om udlevering af terrorister på tværs af Atlanten.

For det andet en mere effektiv bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Her er der tale om en række initiativer. Lad mig fremhæve et dansk forslag om beskyttelse af eksportchauffører mod voldelige overfald. Vold og kriminalitet på de europæiske veje er et voksende problem for vore eksportchauffører. Nu gør vi noget ved det i EU. Vi vil bl.a. styrke sikkerheden på de udsatte ruter og lette adgangen til information om sikre rastepladser.

Endelig for det tredje samarbejdet om asyl og indvandring. Det er et spørgsmål, der med rette optager mange. Derfor er det vigtigt, at vi fra politisk side tager fat på sagen. Det har den danske regering gjort. Og det gør EU.

Topmødet i Sevilla resulterede i beslutninger, der er fremadrettede, konkrete og balancerede. De udgør et godt udgangspunkt for arbejdet under dansk formandskab. Vi vil koncentrere indsatsen på fire områder:

• Vi vil forstærke kampen mod ulovlig indvandring.
• Vi vil forbedre grænsekontrollen ved EU’s ydre grænser.
• Vi vil tage initiativer over for de lande, hvorfra den ulovlige indvandring kommer. Det drejer sig både om støtte og om mulige reaktioner.
• Og endelig – vil vi fremme arbejdet med at vedtage de forslag, der allerede er fremlagt om asyl- og indvandring. Det er de regler, der bl.a. gør det muligt for Danmark at sende en asylansøger tilbage til at andet EU-land, hvis han er kommet til Danmark via dette land.

Bæredygtig udvikling

Den tredje hovedoverskrift er bæredygtig udvikling.

Vi vil søge at fremme udviklingen af en stærk og konkurrencedygtig europæisk økonomi. Det er en forudsætning for fortsat vækst, velstand og velfærd i vore lande. Og udviklingen må ske på et bæredygtigt grundlag, hvor økonomisk vækst går hånd i hånd med beskyttelse af miljøet.

Vi vil søge at skabe et indre marked for finansielle tjenesteydelser. Forbrugerne skal nyde godt af et velfungerende indre marked for bl.a. forsikring, forbrugerkredit, pension og værdipapirer. Det gør det nemmere for virksomhederne at rejse kapital og skabe arbejdspladser. Og det giver mulighed for større pensioner, der kan sikre vore ældre.

Vi vil også presse på for at få liberaliseret energimarkederne. Det vil betyde friere valg og lavere priser for virksomheder og almindelige forbrugere.

Sikre fødevarer

Den fjerde overskrift er: Sikre fødevarer. Vi vil lægge vægt på arbejdet med fødevaresikkerhed. Vi ønsker f.eks. at vedtage regler om bedre hygiejne i alle led - lige fra stalddøren over slagterierne og til varen ligger i butikkerne. Det vil være til gavn for forbrugerne og give større sikkerhed for gode fødevarer. Vi ønsker også at vedtage nye fælles regler om mærkning af fødevarer. Mærkningen skal være bedre og indeholde alle de relevante oplysninger, som forbrugerne – f.eks. allergikere – har brug for.

Denne overskrift dækker samtidig over to store og vanskelige opgaver. Gennemgang af den fælles landbrugspolitik og reform af den fælles fiskeripolitik.

EU-kommissionen fremlægger sin såkaldte midtvejsgennemgang af landbrugspolitikken den 10. juli. Vi vil sikre fremdrift i drøftelserne af denne vigtige sag. Jeg vil gerne gøre det klart, at vi forventer vanskelige forhandlinger. Forhandlingerne om landbrugspolitikken skal derfor fastholdes i et selvstændigt spor, der løber parallelt med udvidelsesforhandlingerne. De to ting skal ikke blandes sammen. Ellers risikerer vi at tabe begge dele på gulvet.

EU-kommissionen har fremlagt sine forslag til en ny fiskeripolitik. Her arbejder vi med en tidsfrist, der siger, at en ny politik skal være på plads inden årsskiftet. Det kan blive svært. Men vi vil også her selvsagt gøre vort yderste.

Globalt ansvar

Den sidste hovedoverskrift i programmet er globalt ansvar. Den dækker over hele det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.

I dette afsnit beskriver vi de store internationale møder under det danske formandskab. Det gælder f.eks. Johannesburg-topmødet om Bæredygtig Udvikling. Vi fremhæver i programmet, at målet i Johannesburg er en global aftale om frihandel, udviklingsbistand, god regeringsførelse og miljø. Det arbejder vi for, bl.a. i samarbejde med den sydafrikanske regering. Men vi står foran et hårdt stykke arbejde. Danmark eller EU kan ikke løse sagen alene. Alle parter – herunder USA og u-landene – skal være med på en løsning.

Vi redegør også for formandskabets planer med hensyn til forskellige tredjelande og regioner. Særlig vil jeg fremhæve forholdet til USA og forholdet til Rusland, herunder Kaliningrad-spørgsmålet. Forholdet til Rusland og de nye naboer - Ukraine, Hviderusland og Moldova - bliver en central opgave.

Udenrigsministeren vil redegøre nærmere for programmet på det udenrigspolitiske område.

Endelig vil jeg runde af med at sige, at:

Formandskabet vil være præget af åbenhed. Vi har en klar ambition på dette område. Det gælder i forhold til pressen. Og det gælder arbejdet i Ministerrådet.

Vi vil arbejde for, at Det Europæiske Råd og Ministerrådet bliver mere effektive. Bl.a. vil vi reducere antallet af ministerråd fra 16 til 9.

Endelig lægger vi i programmet - først som sidst - op til et tæt samarbejde med vore partnere. Det gælder i Rådet, men det gælder lige så vel Europa-Parlamentet og Kommissionen. Europaministeren vil komme nærmere ind på dette samarbejde.

Programmets form

Afslutningsvis vil jeg om programmets form sige, at vi har arbejdet hårdt for at sikre en fremstilling, der gør, at teksten kan blive anvendt så bredt som muligt.

Programmet består af to dele. En kort indledning af en mere politisk karakter, holdt i en form, der taler til en forholdsvis bred læserskare. Og så den mere traditionelle gennemgang af de enkelte politikområder, der skal rumme præcis og kortfattet information til EU-specialister – politikere, embedsmænd og journalister. Strukturen følger de fem hovedoverskrifter, jeg har nævnt.

Endelig kan jeg nævne, at vi naturligvis også tager internettet i brug. Den officielle formand­skabshjemmeside har adressen www.eu2002.dk.Programmet vil blive lagt ud på hjemmesiden i dag.

Vi står foran en stor opgave.

Det er et stort ansvar, der er lagt på os. Vi kan ikke løse den alene. Men vi vil lægge alle vore kræfter i arbejdet.

Og vi glæder os til at gå i gang.