Statsminister Anders Fogh Rasmussens redegørelse i Folketinget 24. februar 2005

Det talte ord gælder

Det er tid til at sætte nye mål.

For verden omkring os er i forandring. Det udfordrer os. Det stiller krav til os.

Hvis vi fortsat vil være ét af de bedste og rigeste lande i verden at leve i – og det vil vi - skal vi forny og udvikle vores velfærdssamfund.

Vi vil have et samfund med frisind og fællesskab. Hvor den enkelte har større frihed til at forme sit eget liv og vælge de løsninger, der er rigtige for ham eller hende. Hvor vi tager os bedre af de svageste. Og hvor vi sikrer, at flere kommer i arbejde.

Et samfund med omsorg og omtanke. Hvor der er bedre omsorg for vore ældre og bedre kvalitet på sygehusene. Hvor børnefamilierne har de bedst mulige forhold. Og hvor miljøet styrkes.

Et samfund med indsigt og udsyn. Hvor viden og idéer er omdrejningspunktet. Og hvor Danmarks rolle i det internationale samarbejde forstærkes.

Og et samfund hvor der er plads til alle. Og brug for alle.

* * *

Det danske samfund er stærkt. Netop derfor har vi gode muligheder for i de nærmeste år at fremtidssikre Danmark. Så vi også om 10-20-30 år har et Danmark, hvor danskerne oplever fortsatte fremskridt. Og hvor alle grupper har del i velstanden og velfærden.

Dansk økonomi er kernesund. Vi har store overskud på de offentlige budgetter. Betalingsbalanceoverskuddet er højt. Renten rekordlav. Ledigheden er faldet med ca. 14.000 personer i løbet af det seneste år. Og beskæftigelsen er stigende. Regeringens Forårspakke med skattelettelser og fremrykning af investeringer virker.

Regeringen vil holde økonomien på sporet. Målet er, at vi frem mod 2010 får 60.000 flere i arbejde. At vi fortsætter med at have solide overskud på de offentlige budgetter. Og at gælden bliver nedbragt yderligere. Samtidig med at det offentlige forbrug stiger med 1⁄2 pct. om året.

Vi har haft skattestop siden 2001. Og skattestoppet bliver fastholdt i de kommende år. Det giver tryghed. Tryghed for, at skatter og afgifter ikke lige pludselig bliver skruet i vejret. Tryghed for borgerne. Tryghed for virksomhederne.

Og forudsat at det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil regeringen sænke skatten på arbejdsindkomst yderligere. Så grundlaget er godt. Og retningen rigtig.

* * *

Men ingen – og mindst af alle regeringen – kan læne sig selvtilfreds tilbage og lade stå til. For vi står midt i en global udvikling, hvor konkurrencen bliver hårdere. Og hvor viden, uddannelse og omstillingsevne bliver stadig mere afgørende for, om vi kan klare os i konkurrencen.

Vi kan og skal ikke konkurrere på lønnen. Det er ikke vejen frem. I stedet skal vi konkurrere på viden. På idéer. Og på evnen til at omstille os og finde på nye løsninger. Det er vi gode til i Danmark.

Og vi skal blive endnu bedre til det. Så vi også i de kommende år får gode, vellønnede job her i Danmark i stedet for de job, der forsvinder til lavlønslande.

Vi må imidlertid se i øjnene, at ikke alle er lige godt rustet til at møde udfordringerne fra den stadig stærkere konkurrence. Vi skal derfor være meget opmærksomme på, at vort samfund ikke bliver splittet op i to grupper med en elite, der kan klare det hele, og en restgruppe, der hele tiden er udsat for stor ledighedsrisiko og sociale problemer.

Derfor står vi over for en dobbelt opgave.

Vi skal styrke Danmark som et vidensamfund, så vi fortsat kan høre til blandt de mest velstående samfund i verden. Og vi skal samtidig sikre, at alle grupper i det danske samfund kommer med.

Det er vigtigt med flere gode forskere og ingeniører. Men det er kun en del af udfordringen. Den anden del er, at alle – langt som kortuddannede – bliver dygtigere, så alle grupper følger med i velstandsudviklingen.

Det er en meget stor opgave. Men jeg er overbevist om, at vi kan løse denne dobbelte opgave. Så vi sikrer et dansk samfund med en stærk konkurrenceevne og med en stærk sammenhængskraft. Et samfund, hvor der ikke er for stor social og økonomisk ulighed.

Jeg vil lægge op til, at vi alle samles om en ambitiøs strategi, der kan gøre Danmark til et førende vidensamfund. Og til verdens mest konkurrencedygtige samfund.

Visionen er, at vi skal gøre Danmark til et land, der sprudler med idéer, opfindelser og udvikling.

Vi skal omsætte idéer og opfindelser til nye arbejdspladser.

Vi skal udvikle en iværksætterkultur, så flere får mod på at starte egen virksomhed.

Vi skal gøre det attraktivt at arbejde i Danmark, at placere virksomheder og investeringer i Danmark.

Vi skal sikre, at flere unge får en ungdomsuddannelse, og at flere unge får en videregående uddannelse. Og vi skal sikre et omfattende tilbud af efteruddannelse til alle på arbejdsmarkedet.

Der er fire elementer i den langsigtede strategi. For det første skal vi være et førende vidensamfund. For det andet skal vi være et førende iværksættersamfund. For det tredje skal vi have uddannelser i verdensklasse. For det fjerde skal vi være verdens mest konkurrencedygtige økonomi.

Vi skal være et førende vidensamfund. Et land, der bobler af nye idéer og opfindelser. Nye idéer er grundlaget for vækst og beskæftigelse. Nye idéer er vejen frem. Helt konkret er det regeringens mål, at vi i 2010 når op på at bruge mere end 3 pct. af værdien af vores samlede produktion på forskning og udvikling.

En opblomstring af nye tanker og nye løsninger fordrer bedre uddannelser, bedre universiteter og bedre forskningscentre. Vi skal være ambitiøse og turde sige, at vi vil have universiteter i verdensklasse. Det kræver, at vi fokuserer indsatsen og øger specialiseringen og fagligheden.

Vi skal have stærke internationale forskningsmiljøer, hvor forskerne inspirerer hinanden til at skabe endnu bedre resultater. Vi skal have flere forskere. Og vi skal tiltrække de dygtigste forskere.

Vi skal være et førende iværksættersamfund. Der er ikke noget ved at få gode idéer, hvis de ikke bliver til noget. Vi har derfor det mål, at Danmark i 2015 er blandt de samfund i verden, hvor der bliver nystartet flest vækstvirksomheder.

I alle uddannelser skal vi fremme kreativitet og virkelyst, så vore børn og unge bliver udfordret. Og så de lærer, hvad det vil sige at være iværksættere.

Vi skal styrke samspillet mellem det offentlige og den private sektor. Og forskere og universiteter skal opmuntres til at søge patenter på deres gode idéer, så de ikke blot forsvinder blandt kolberne i laboratoriet.

Det skal være nemmere at starte virksomhed, og iværksætterne skal have bedre adgang til risikovillig kapital.

Vi skal have uddannelser i verdensklasse. Målet er, at eleverne i folkeskolen bliver blandt verdens bedste til læsning, matematik og naturfag. At mindst 95 pct. af de unge får en ungdomsuddannelse i 2015. Og at mindst 50 pct. af en ungdomsårgang får en videregående uddannelse i 2015.

Børnehaveklassen skal være obligatorisk. Og det skal vi bruge til at give alle børn en god start i skolen.

Det faglige niveau i skolen skal hæves. Regeringen vil derfor give skolerne pligt til at indføre test i læsning, matematik, engelsk og naturfag. Der har været mange påstande fremme om, at det skulle være kontrol for kontrollens egen skyld. Eller at det går ud over de svageste. Intet kunne være mere forkert.

I det hele taget er der grund til at gøre op med myten om, at høje faglige krav går ud over de svageste.

Det forholder sig helt omvendt. Høje faglige krav er til størst fordel for de svageste.

De, der har nemt ved det i skolen - de, der har en stærk opbakning hjemme fra familien, de skal nok klare sig.

De, der har sværere ved det faglige, de der savner opbakningen hjemme fra familien, de har netop brug for den hjælpende hånd. De har brug for at lære noget kontant i skolen. De har brug for, at skolen giver undervisning på et solidt fagligt niveau.

Test går ikke ud på at sortere elever. Test går ud på at hjælpe elever. Test er et værktøj til at opdage i tide, om en elev har brug for ekstra hjælp. Hvis det er tilfældet, kan forældre og skole i samarbejde få løst problemet, så eleven får lært det, som han eller hun skal. Sådan. Hverken mere eller mindre er der i det.

Og regeringen vil styrke læreruddannelsen, så fremtidens lærere sikres en større faglig ballast.

Vi har verdens dyreste folkeskole. Nu sætter regeringen det mål, at vi får verdens bedste folkeskole.

Regeringen fastholder en garanti for, at de unge, som ønsker en erhvervsuddannelse, kan få en erhvervsuddannelse. Men det skal vel at mærke være en uddannelse, der fører til job.

Derfor er der behov for flere rigtige praktikpladser. For det er dem, der giver den bedste udsigt til fast arbejde efter endt uddannelse for den unge. Her har ikke mindst arbejdsgiverne et stort ansvar for at sørge for, at der er det nødvendige antal praktikpladser.

Og der er behov for nytænkning. Der skal også være et tilbud til dem, der ikke er så stærke til det boglige, men har mere lyst til det praktiske arbejde. Derfor vil regeringen åbne mulighed for egentlig mesterlære – som et supplement til de øvrige erhvervsuddannelser.

Og så vil regeringen forhindre, at unge mennesker kan sætte sig passivt ned og blive forsørget af det offentlige – i stedet for at tage en uddannelse. Passiv forsørgelse er at gøre de unge en bjørnetjeneste. Regeringen foreslår derfor, at de 18-19-årige ikke skal kunne få kontanthjælp, hvis der er oplagte uddannelsesmuligheder for dem.

Vi skal være verdens mest konkurrencedygtige samfund. Målet er, at Danmark er verdens mest konkurrencedygtige samfund i 2015. Det er et meget ambitiøst mål. Men med vores sunde økonomi, fleksible arbejdsmarked og velfungerende samfund har vi fundamentet på plads.

Vi skal blive endnu bedre til samspillet mellem uddannelse, forskning, teknologi og iværksætteri. Og vi skal blive bedre til at opdyrke nye partnerskaber mellem virksomheder, forskningscentre, uddannelser, det offentlige og kapitalmarkedet. Det er her – i dette krydsfelt - der opstår ny viden. Nye løsninger. Nye produkter. Nye arbejdspladser.

Alt i alt er det fire meget ambitiøse målsætninger. Men grundlaget er i orden. Regeringen har viljen. Og vi sætter målrettet ind. Regeringen vil frem til 2010 afsætte 10 mia. kr. til at fremtidssikre det danske samfund.

Til at rådgive regeringen – og for at opnå en fælles forståelse af udfordringen – vil vi udpege et bredt sammensat ”Globaliseringsråd”. Rådet vil blandt andet bestå af repræsentanter fra fagforeninger, erhvervslivets organisationer og fra uddannelses- og forskningsverdenen.

* * *

Regeringen vil fastholde en fast og fair udlændingepolitik. Vores politik gennem de seneste godt tre år har virket. Det gør, at vi nu har grundlaget for at sikre en ordentlig integration.

Målet er at få 25.000 flere nye danskere i arbejde. Det er en stor opgave. Ingen tvivl om det. Men det er en opgave, der skal løses. Og en opgave, der kan løses.

Det gælder om, at de nye danskere hurtigst muligt lærer det danske sprog. At de får en uddannelse. Og et arbejde.

Indvandrernes danskkundskaber skal forbedres. Det skal blandt andet ske ved en intensiveret danskundervisning. Og ved at gennemføre regeringens forslag til at forbedre folkeskolen og ungdomsuddannelserne.

Flere unge med indvandrerbaggrund skal have en erhvervsuddannelse. Derfor skal erhvervsuddannelserne gøres mere fleksible. Og blandt andet derfor vil regeringen indføre mesterlære. Med øget vægt på praktisk kunnen. Og mindre vægt på teori. Og vi skal blive bedre til at anerkende og inddrage de kvalifikationer og færdigheder, som indvandrerne kommer med.

Med en kvalificeret uddannelse vil vore nye danskere have et langt bedre udgangspunkt for at få et arbejde.

For vellykket integration går via et fast fodfæste på arbejdsmarkedet.

Samtidig må vi se i øjnene, at mange nye danskere, der har været uden arbejde i længere tid, ikke kan få et arbejde på normale vilkår. Det indebærer, at vi skal være villige til at tænke nyt og utraditionelt.

Hvis vi mener integration alvorligt – og det gør vi – er vi nødt til at se på forskellige former for introduktionsløn, indslusningsløn, løntilskud og fleksible arbejdsvilkår. Så indvandrerne får en chance for at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Men sådanne ordninger må naturligvis ikke skubbe medarbejdere ud, der arbejder på normale vilkår. Og derfor er det vigtigt, at denne indsats sker i forståelse med fagforeningerne og arbejdsgiverne. Det vil regeringen drøfte med arbejdsmarkedets parter.

Som et eksempel kan jeg nævne den nye overenskomst i staten. Den giver mulighed for at ansætte indvandrere i en særlig 1-årig integrationsstilling. En stilling, hvor man kun arbejder 80 pct. af tiden til almindelig startløn, mens resten af arbejdstiden bliver brugt til opkvalificering uden løn.

Og så skal vi ikke være bange for at stille krav til indvandrere. De skal lære dansk! De skal have en uddannelse! De skal have et arbejde! Alt for længe har vi i misforstået godhed overladt dem til sig selv – og derved til et liv i udkanten af det danske samfund. Det gavner ingen. Tværtimod.

Men det betyder også, at vi i det danske samfund skal være indstillet på at se kritisk på os selv. Vi skal bekæmpe fordomme. Bryde barrierer ned. Og i det hele taget give nye danskere en chance for at vise, at de har en masse at bidrage med. Det vil – på alle måder – give os alle et rigere samfund.

Opgaven kan kun løses, hvis alle arbejder sammen: Regeringen, folketinget, de offentlige og private arbejdsgivere, fagforeningerne, uddannelsesinstitutionerne.

Desværre er der forholdsvis mange unge med indvandrerbaggrund blandt de unge kriminelle. Regeringen vil fastholde den konsekvente retspolitik. Det gælder ikke mindst over for unge, der begår kriminalitet. Og det gælder naturligvis alle unge, uanset om de har indvandrerbaggrund eller en dansk baggrund.

Hvis unge begår kriminalitet, skal det have klare og umiddelbare følger, der klart signalerer samfundets afstandtagen fra kriminalitet, og som medvirker til at hindre gentagelser. Førstegangskriminelle under 18 år skal have dom for deres kriminalitet og begynde afsoning hurtigere, end det sker i dag. Så de unge forstår, at deres handlinger får konsekvenser.

Og så vil regeringen styrke retssikkerheden. Et af de mest grundlæggende principper i et retssamfund er ytringsfriheden. Vi har i de senere år set flere eksempler på, at personer er blevet udsat for trusler og voldelige overgreb bare fordi, de har deltaget i den offentlige debat. Det er uacceptabelt. Og det er helt galt. Derfor foreslår regeringen, at forbrydelser begået med baggrund i offerets lovlige ytringer i den offentlige debat skal kunne straffes hårdere.

* * *

Regeringen indledte i 2001 en løbende reform af den måde, som vi tænker velfærd på i Danmark. Tidligere blev der i for høj grad tænkt i systemer og standardløsninger. Nu har vi i stedet sat mennesket i centrum. Mennesket før systemet.

Og det vil vi blive ved med. Det offentlige skal give den enkelte borger flere valgmuligheder. Ikke standardløsninger. Det offentlige skal yde servicen, når borgerne har brug for den. Ikke når det passer systemet.

Regeringen gik til valg på at udbygge de forbedringer, som siden 2001 er gennemført på de centrale velfærdsområder. Bedre forhold for de syge. For de ældre. For børnefamilierne.

På vore sygehuse skal vi have behandling på højeste internationale niveau. Og ventetiderne skal være de kortest mulige. Regeringen vil i løbet af dette forår fremlægge en ny kræfthandlingsplan. Og vi vil i løbet af de næste år tilføre yderligere midler til sygehusene. Til bedre kvalitet, flere behandlinger og kortere ventetid. Det frie valg skal udbygges, så patienter fra 2007 får ret til at vælge en behandling på et privat eller et udenlandsk sygehus, hvis det offentlige sygehus ikke kan klare behandlingen inden for 1 måned.

På ældreområdet vil vi fortsætte opgøret med stive regler og sikre de ældre en bedre og mere fleksibel ældreomsorg. En ældreomsorg med fokus på den enkelte ældres ønsker og behov. Ikke på, hvad der er godt for ”systemet”.

Regeringen vil derfor afsætte 500 mio. kr. årligt til en bedre og mere fleksibel ældreomsorg. Vi vil indføre en plejehjemsgaranti, så alle, der er visiteret til plejehjem, højest skal vente to måneder på at få en plads. Og vi vil udbygge de ældres valgmuligheder, så det frie valg af plejehjem ikke kun omfatter kommunale og selvejende hjem, men også private tilbud.

Regeringen har siden 2001 forbedret børnefamiliernes vilkår ved blandt andet ét års fleksibel barselsorlov, frit valg af daginstitution på tværs af kommunegrænser og senest med vedtagelsen af en landsdækkende pasningsgaranti fra barnet er et halvt år.

I løbet af denne valgperiode vil regeringen lette børnefamiliernes udgifter til børnepasning. Vi vil hæve børnefamilieydelsen for forældre med børn under 3 år. Og vi vil forbedre kvaliteten i børnepasningen ved at tilføre øgede midler til blandt andet at styrke indsatsen over for socialt udsatte børn.

Regeringen vil fortsat prioritere bedre vilkår for de svage grupper i vort samfund - de udsatte børn og unge, sindslidende, hjemløse, prostituerede og misbrugere.

Og vi skal gøre en samlet offensiv indsats for at få knækket den negative sociale arv, så alle børn – også børn, som vokser op under vanskelige vilkår – får en fair mulighed for et godt liv. Regeringen vil udarbejde et nyt samlet program for denne vigtige indsats.

Vi vil føre en aktiv og ambitiøs miljøpolitik, så de kommende generationer kan få mindst samme livsgrundlag og naturoplevelser, som vi har i dag. Vi skal udvikle Danmark på en miljømæssig bæredygtig måde.

Og endelig vil vi forny den offentlige sektor, så den følger med tiden og giver borgerne mest mulig service for skattekronerne. Regeringen har fremsat forslag til en kommunalreform, som vil forbedre kvaliteten og servicen for den enkelte borger. Og vi vil til efteråret fremsætte forslag til en politi- og en retskredsreform.

* * *

Fortsat vækst og velfærd i Danmark afhænger også af en positiv udvikling i verden omkring os. Derfor skal vi fortsætte med at føre en meget aktiv udenrigspolitik.

Det gælder ikke mindst i det europæisk samarbejde.

Med udvidelsen af EU står vi med et nyt samlet Europa. Kun et åbent, effektivt og beslutningsdygtigt EU kan levere de resultater, vi har brug for. Samtidig skal EU være til at forstå. Derfor er det nødvendigt og rigtigt med en ny traktat, som samler og moderniserer grundlaget for EU-samarbejdet.

EU-samarbejdet risikerer ganske enkelt at blive handlingslammet, hvis ikke vi justerer spillereglerne. Vi står over for store og vigtige udfordringer, som vi kun kan klare i fællesskab: En kæmpe satsning på forskning og udvikling, som dynamo for fremtidens vækst og beskæftigelse. En mere miljømæssigt bæredygtig udvikling. Sundere og sikrere fødevarer.

Og helt overordnet har vi brug for et samlet Europa, der kan gøre sig stærkere gældende i konkurrencen og samspillet med bl.a. USA og Kina.

Derfor vil regeringen anbefale et 'Ja' til den nye EU-traktat ved den kommende folkeafstemning. Samlet set er den bedre og mere demokratisk end den traktat, vi har i dag. Derfor er det også tilfredsstillende, at et meget bredt flertal i Folketinget er enige om at anbefale et 'Ja' til traktaten på grundlag af den brede politiske aftale om 'Danmark i det udvidede EU'. Folkeafstemningen om traktaten bliver den største europapolitiske udfordring i de kommende år. Resultatet vil være af stor betydning for Danmarks fremtid. Det er en afgørende beslutning, hvor vi skal have tid til en ordentlig og saglig debat.

Generelt giver den internationale situation grund til optimisme. Udenrigsministeren og jeg er netop vendt tilbage fra to meget vellykkede topmøder i Bruxelles. Både på NATO-topmødet og EU/USA-mødet rakte præsident Bush hånden ud til et fornyet og forstærket samarbejde med Europa. Og et enigt Europa tilsluttede sig, at tiden er kommet til at lægge uenighederne om Irak bag os og se fremad. Regeringen forventer derfor helt overordnet et mere positivt og samarbejdsorienteret internationalt klima.

De første konkrete resultater har allerede vist sig i forhold til indsatsen i Irak. Her bidrager samtlige 26 medlemslande nu til NATO’s træningsmission. Og EU har netop besluttet at engagere sig direkte og aktivt i genopbygningen - i første omgang med træning af politi og opbygning af et uafhængigt retsvæsen. Samtidig har det vellykkede valg til den forfatningsgivende forsamling markeret starten på en ny epoke for det hårdt plagede land.

Alt dette vil selvfølgelig også få betydning for den danske indsats. Vi kan begynde at overveje en ændring med større vægt på træning af irakiske styrker og civil genopbygning. Vi må dog se i øjnene, at de irakiske myndigheder endnu ikke kan klare udfordringen fra terrorister og voldelige grupper alene. Derfor er vi indstillet på at fastholde et dansk militært bidrag, så længe irakerne beder om det, så længe det bliver bakket op af FN, og så længe vi kan bidrage meningsfyldt.

Regeringen vil i løbet af foråret fremlægge en samlet analyse af situationen i Irak som grundlag for en grundig debat i Folketinget om den fremtidige dansk indsats.

Danmarks medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd vil i de kommende to år give os en styrket international rolle, men også et større ansvar. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at støtte det gryende håb om en varig fred mellem israelere og palæstinensere. Og som formand for Sikkerhedsrådets terrorkomité vil vi gøre en særlig indsats for at effektivisere verdenssamfundets kamp mod den internationale terrorisme.

I FN vil vi også opruste vores indsats for menneskerettighederne som led i et nyt samlet initiativ, der skal fremme frihed, demokrati og menneskerettigheder på globalt plan. Initiativet vil bl.a. også omfatte nye midler til indsatsen i de lande, som fortsat kæmper med arven fra årtiers undertrykkelse i den gamle Sovjetunion. Ikke mindst den ukrainske befolkning, som modigt gjorde op med valgsvindel og gamle uvaner i magtapparatet, fortjener en ekstra hånd.

* * *

Regeringen vil videreudvikle det gode samarbejde med Færøerne og Grønland, som vi har haft de seneste år. Målet er at sikre Færøerne og Grønland mere indflydelse. Mere ansvar.

Regeringen er således åben over for i samarbejde med vore grønlandske og færøske partnere at erstatte de eksisterende hjemmestyreordninger med udvidet selvstyre på Færøerne og i Grønland.

For Færøerne er regeringen indstillet på, at de færøske myndigheder kan overtage ansvaret for samtlige sagsområder. For Grønland har vi nedsat den fælles selvstyrekommission. Her kan vi i samarbejde mellem Grønland og Danmark få afklaret, hvorledes Grønland kan overtage yderligere sagsområder.

For både Færøerne og Grønland gælder, at overtagelse af nye ansvarsområder naturligvis skal ske inden for grundlovens og rigsfællesskabets rammer. Og at overtagelse af nye ansvarsområder skal gå hånd i hånd med det økonomiske ansvar.

* * *

Valget den 8. februar blev et historisk valg.

Det politiske systemskifte fra november 2001 blev bekræftet. Vælgerne gjorde endegyldigt op med den gammeldags tænkning. Den gammeldags tænkning om højre og venstre. Den gammeldags tænkning om, at danskerne er inddelt i klasser, der kæmper mod hinanden. Den gammeldags tænkning om, at der er ”dem” og ”os”.

Sådan er det ikke længere. Vælgerne ved, at det danske samfund ikke længere er et gammeldags industrisamfund, men et moderne vidensamfund. Vælgerne ved, at vi er gået ind i et nyt årtusinde. Vælgerne ved, at fortidens løsninger ikke rummer fremtidens svar.

Moderne mennesker ønsker ikke at blive puttet i kasser og klasser og afgive stemme ud fra det. Nej, den moderne vælger træffer sin egen selvstændige beslutning og stemmer ud fra sine egne holdninger. Og det, der binder mennesker sammen i et parti og til et parti er ikke erhverv eller uddannelse eller bopæl, men derimod fællesskabet om nogle bestemte holdninger.

I november 2001 tog VK-regeringen fat på en forandring og fornyelse af det danske samfund. En forandring, der sker gradvis og hånd i hånd med tryghed.

Denne gradvise udvikling og fornyelse vil vi fortsætte i de kommende år. Forbedring af sundhedsvæsenet. Bedre omsorg for vore ældre medborgere.

Nu sætter vi nye mål. Regeringen vil sætte sig i spidsen for at gøre Danmark til et førende vidensamfund. Så vi får et Danmark, hvor vores skoler og uddannelser bliver blandt de allerbedste i verden.

Et Danmark med orden i økonomien og styr på miljøet. Et Danmark med fuld fart på beskæftigelsen. Og et Danmark fyldt af idéer og virkelyst.

Og hvor vi styrker arbejdet med at få indvandrere uddannet og i arbejde. Og et Danmark med en stærk international profil.

Befolkningen betroede os ansvaret i endnu en periode. Det er et ansvar, som vi tager alvorligt og vil gøre vort yderste for at leve op til.

VK-regeringen fortsætter i kraft af støtte fra Dansk Folkeparti. Siden valget i 2001 har vi haft et godt og stabilt samarbejde med Dansk Folkeparti. Vi forventer, at det gode samarbejde fortsætter.

Men samtidig har vi haft et bredt samarbejde i Folketinget. Faktisk er omkring 80 pct. af lovgivningen i de sidste tre år gennemført med brede flertal.

Der er områder, hvor oppositionen ikke ville deltage: Udlændingepolitikken, skattestop og skattelettelser og kommunalreformen. Til gengæld er det reformer, hvor regeringen og Dansk Folkeparti har bred opbakning i befolkningen.

Nu har vælgerne talt. Vi står over for nye, store udfordringer, hvor det er bedst, at vi står sammen i Danmark for at løse dem.

Regeringen vil derfor indbyde alle Folketingets partier til at tage aktivt del i arbejdet. Så vi får løst de opgaver, som vi er blevet betroet at løse.