Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale i Aa Kirke, Bornholm, den 29. april 2008 - 350-året for den bornholmske opstand

Det talte ord gælder

Kære bornholmere,

Bornholm er noget særligt.

Ved egne kræfter kæmpede jeres forfædre for 350 år siden jeres ø tilbage til Danmark. De valgte aktivt danskheden.

Vi skylder en stor tak til Peder Olsen, Villum Clausen, Jens Kofoed og de øvrige deltagere i opstanden mod det svenske herredømme.

Ikke blot fordi den smukke ø, Bornholm, forblev en del af Danmark. Men også fordi de med deres eksempel viste, at mod, modstand og beslutsomhed nytter og kan gøre en forskel.

Derfor er jeg her i dag. For at hylde de bornholmere, som valgte Danmark. Og for at bekræfte den særlige følelse for Bornholm, som alle danskere nærer.

Bornholms tilbagevenden til Danmark er først og fremmest historien om bornholmernes eget valg. Om mennesker, der tager deres skæbne i egen hånd. Og selv trækker grænsen. Det er det storslåede i jeres bornholmske historie.

Bornholmernes valg fik stor betydning. Ikke alene for Bornholm. Men for hele Danmark.

Landet stod midt i en af de største katastrofer i Danmarkshistorien. Først afstod vi en tredjedel af riget til svenskerne i Roskildefreden. Knap var blækket på fredsaftalen tørt, før svenskerne igen angreb og underlagde sig Jylland, Fyn og det meste af Sjælland og øerne. København var den sidste danske bastion i Danmark. Og byen var belejret af svenskerne.

Indtil midten af 1600-tallet var Danmark den førende magt i Norden. Nu stod selve vores eksistens som selvstændig nation på spil. Her kom den vellykkede bornholmske opstand ind som en redningsplanke. Bornholmerne var med til at styrke den danske modstandskraft.

I bornholmere skrev et nyt kapitel til Danmarkshistorien. Et kapitel, som vi kan lære af den dag i dag. I viste, at mennesker kan træffe valg. Og at vi kan påvirke historiens gang gennem vore valg.

Siden de dramatiske begivenheder for 350 år siden har Danmark og Sverige udviklet tætte og venskabelige bånd. Og med den faste forbindelse over Øresund har vi genetableret den forbindelse med det gamle danske land, som så brutalt blev afbrudt i 1658.

Hvis Bornholm i dag havde været svensk, ville I have haft billigere biler, snustobak og rødmalede træhuse. Men Danmark ville have manglet en vigtig og klippefast del af vores land.

Jeg er klar over, at nogle bornholmere fra tid til anden synes, at skiftende regeringer ikke fuldt ud har levet op til de løfter om ”privilegier og benådninger”, som kong Frederik den 3. i sin tid gav bornholmerne. Det er nok i høj grad et udslag af den trang til frihed og selvstændighed, som er så indgroet i bornholmsk mentalitet.

Men jeg kan forsikre jer, at vi betragter Bornholm som en vigtig del af en dansk-svensk Øresundsregion i rivende udvikling. Med en central beliggenhed i et Baltikum, som bliver ét af fremtidens vækstcentre i Europa.

Bornholm er en vigtig del af Danmarks historie. Og en vigtig del af fremtidens Danmark i fremtidens Europa.