Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale til ''Danes Worldwide''. Kronborg søndag den 10. august 2003

Det talte ord gælder

Jeg er glad for denne lejlighed til at tale på Kronborg Slot til danskere fra hele verden. Kronborg-møderne er en veletableret og fin tradition for de mange danske i udlandet.

Engang var Kronborg porten til Sundet - i dag står Kronborg som symbolet på danskes færden rundt om i verden. Vi har "Kronborg om styrbord", når vi kommer hjem fra den store verden.

Det går godt i Danmark. Mens verdensøkonomien har været på vågeblus og arbejdsløsheden er steget mange steder, har vi i Danmark været i stand til at holde gang i hjulene. Nuvel, heller ikke vi er upåvirkede. desværre har vi oplevet en lille stigning i ledigheden. Men vi klarer os langt bedre end de fleste andre lande.

Det skyldes bl.a., at vor virksomheder er gode til at eksportere, herunder at finde nye markeder og udnytte mulighederne rundt omkring i verden, hvor de byder sig til. Det skyldes ikke mindst danskere som jer.

Så har vi for godt halvandet år siden fået en ny regering. Det regner jeg også som et positivt træk.

Regeringen blev valgt på en række klare løfter til vælgerne som vi konsekvent har gennemført.

Det var tid til forandring i Danmark. Og den forandring er nu for alvor begyndt.

Lad mig nævne en række af de konkrete forandringer vi har igangsat.

Vi har tilført sygehusene flere penge, og det har ført til nedsatte ventetider på en lang række behandlinger. Vi er langt fra tilfredse, men regeringen vil fortsætte bestræbelserne på at bringe det danske sundhedsvæsen tilbage blandt de bedste i verden.

Vi har ændret hele tankegangen i uddannelsessektoren. I folkeskolen er der kommet mere fokus på at børnene skal lære noget. Fagligheden er igen kommet i højsædet, og forældrene har fået mulighed for bedre at kunne følge udviklingen og stille krav til skolen. Hvad der for få år siden lød umuligt er i dag gennemført. Og op gennem hele uddannelsesforløbet er der kommet mere fokus på færdigheder og målrettethed. Det er en investering i både de unges og samfundets fremtid. Jeg både håber og tror, at vi i fremtiden ikke længere skal halte bagefter vore nabolande i diverse internationale undersøgelser af skolebørns færdigheder.

Vi har gjort effektivt op med slapheden i retspolitikken. Og vi vil på alle områder forsøge at komme den misforståede konsekvensløshed til livs som efterhånden havde spredt sig til alle dele af det danske samfund.

Vi har gennemført et skattestop fra den første dag regeringen tiltrådte. Og i dag er det således 622 dage siden den socialdemokratiske skatteskrue blev stoppet. Skattestoppet er et helt afgørende opgør med den tankegang, der herskede før regeringen trådte til. Her blev alle nye tiltag finansieret ved at hæve gebyrer, takster eller med et ekstra lille drej på skatteskruen. Det er slut nu. Nu ved alle, hvad de har at rette sig efter. Og det er uhyre effektivt.

Regeringen har så endda også fundet penge til at gennemføre reelle skattelettelser, der træder i kraft 1. januar.

Vi har gennemført markante opstramninger af den danske udlændingepolitik.

Stramninger, der har haft de ønskede resultater. Asylpresset er aftaget markant og antallet af familiesammenføringer er faldet drastisk. Det fald skyldes ikke mindst indførelsen af 24-års reglen.

Og ja, der har været kritik af regeringens 24-års regel ved ægtefællesammenføring. Men reglen er nødvendig for at forhindre tvangsægteskaber og den eksplosive stigning i familiesammenføringer. Det er den nødvendige pris for at beskytte unge indvandrere mod at blive presset af deres forældre til at gifte sig med en, de ikke selv har valgt. Og de unge er glade for reglerne. Det hører vi ikke mindst fra indvandrerpigerne. Vi er klar over, at også danskere i udlandet kan blive ramt af reglerne. Men vi kan ikke diskriminere. Reglerne skal være ens for alle.

Og ja, jeg forstår jeres kritik af tilknytningskravet i udlændingeloven, som kan hindre danskere i at tage udenlandske ægtefæller med hjem til Danmark. Tilknytningskravet skal sikre en ordentlig integration. Vi har i alt for mange år set det faste mønster, at indvandrere her i landet generation efter generation henter ægtefæller op fra hjemlandet. Det har givet os et meget stort antal indvandrerfamilier, som reelt ikke føler sig som en del af det danske samfund. Mange af dem, der har hentet ægtefæller op, er danske statsborgere. Derfor er et tilknytningskrav for danske statsborgere nødvendigt for at få integrationsindsatsen på rette spor.

Regeringen har ingen planer om at ændre udlændingepolitikken. Den har bred opbakning i Folketinget og befolkningen. Den har lagt en kraftig bremse på de ulykkelige familiesammenføringer, hvor helt unge arrangeres ind i ægteskaber, ofte med nærtbeslægtede, for at få de pågældende til Danmark.

Vi har hele tiden vidst, at der kunne være utilsigtede virkninger for nogle danske statsborgere, der bor i udlandet. Der er ikke tale om mange tilfælde, men de er der, og de er alvorlige nok. De problemer har vi fulgt tæt, og vi er rede til at overveje en mulig lempelse for personer, der opfylder visse klare kriterier, som godtgør en stærk og varig tilknytning til Danmark.

Integrationsminister Bertel Haarder arbejder med en række forslag og vil diskutere dette med de øvrige politiske partier. Jeg forstår, at integrationsministeren også har diskuteret dette med repræsentanter for Danes Worldwide, og vi skal nok finde en løsning.

Jeg beder bare om jeres forståelse for, at regeringen ikke ville og ikke vil overtræde internationale konventioner ved at forskelsbehandle eller diskriminere.

* * *

Den nye regering vil ikke kun lovgive. Vi vil også ændre holdninger i det danske samfund.

For at ændre grundholdning i Danmark er der dog én lov, vi skal ændre, ja, helst helt ophæve: Janteloven.

Vi skal væk fra den indstilling, at du ikke må tro, at du er og kan noget. Vi skal over til den indstilling, at hver enkelt dansker tror mere på sig selv, er mere bevidst om de værdier, vort samfund bygger på, og mere stolt over det, vi kan i Danmark.

Vi har jo i Danmark en tendens til at dyrke et utroligt mindreværdskompleks. Vi synger Kaalunds "på det jævne, på det jævne - ikke i det himmelblå"

En anden kendt strofe, hvor vi af hjertens lyst dyrker mindreværdskomplekset lyder: "Vi er ikke skabte til højhed og blæst, ved jorden at blive det tjener os bedst."

Jeg er glad for, at vore unge og børn ikke har taget disse strofer til sig, når de kaster sig ud på Internettet eller ud i verden generelt.

Vi skal forny holdningerne i Danmark. Vi skal værdsætte vor egen nationalitet og give udtryk for det.

Vi skal turde hæve os over "det jævne, på det jævne". Og vi skal i højere grad føle os skabte til højhed og blæst.

En sådan folkelig selvbevidsthed og målbevidsthed er en forudsætning for at yde et særligt dansk bidrag til verden omkring os.

Og vi har meget at byde på. Over sommeren har en amerikansk forsker endnu en gang placeret Danmark helt i top i verden, når handler om fremskridt, social udvikling og livsvilkår.

Vi skal ikke gemme os. Tværtimod. Vi skal være synlige. Vi skal ranke ryggen. Være aktive. Vi kan nå meget, hvis vi vil og tør. Regeringen arbejder for en holdningsændring i Danmark på dette punkt. Det er et centralt mål for regeringens kulturkamp. Og vi gør fremskridt. Det går den rette vej i Danmark.

Danmarks formandskab for EU sidste år viste, at et lille land kan udrette noget, kan gøre en forskel, når vi gør en indsats, når vi ved, hvad vi vil, og når vi tør stå ved vore holdninger.

Danmark deltog i krigen mod Saddam Hussein og befrielsen af det irakiske folk. Det gjorde vi, fordi Saddam Hussein ikke ville samarbejde med FN, og fordi han var en trussel mod omverdenen.

I kampen mellem demokrati og diktatur kan man ikke stå neutralt. Da må vi tage demokratiets parti mod tyranniet. Alt for ofte i historiens løb har vi danskere blot sejlet under bekvemmelighedsflag og ladet andre slås for vor frihed og fred. Hvis man mener noget alvorligt med vore værdier, med frihed, demokrati og menneskerettigheder, så må vi også selv yde et aktivt bidrag til at forsvare dem.

Vi har gjort op med det ydmyge diplomati, den usle tilpasningspolitik og den flove fodnoteperiode.

* * *

I må ikke undervurdere den rolle, som danskere i udlandet har. I er alle vore ambassadører. Det er positivt, at mange danskere har modet, evnerne og lysten til at drage ud i verden. Har evnerne og lysten til at se, høre og tale.

De fleste vender hjem mange erfaringer rigere. Med vigtige kontakter og vigtig lærdom. I er en berigelse for det danske samfund. Det er vigtigt for Danmark. Og det er vigtigt for Danmarks placering i verden.

Et lille land som Danmark er helt afhængig af at holde vinduerne åbne ud til resten af verden. Derfor har I en vigtig rolle. I er vore øjne, ører og stemme i verden. I er vore repræsentanter.

Som dansker i udlandet skal man passe på selvtilstrækkeligheden, som ofte er godt funderet i den danske folkesjæl. Det er naturligt at holde tæt kontakt med andre danskere i udlandet. Men det er også vigtigt ikke at isolere sig.

Det bedste middel til at undgå det er en aktiv indsats for at lære fremmede sprog og vaner. Og så tage modet til sig og stikke næsen frem. Lytte, men også give sin mening til kende. Huske på at vi har meget at byde på og meget at være stolte over. Det gør det vigtigt også at følge med i udviklingen i Danmark. Derfor sætter jeg pris på 'Danes Worldwide'. Sætter pris på jeres fjernundervisning og sommerskoler. 'Danes Worldwide' er en god organisation med et godt formål.

* * *

Lad mig afslutte med på ny at understrege, at vi ser jer danskere i udlandet som et aktiv. Regeringen opmuntrer unge danske til at studere i udlandet. Vi arbejder på at styrke sprogundervisningen også for de helt unge. Og vi arbejder på at gennemføre nye valgregler, så vi kan give flere danskere i udlandet mulighed for at stemme til valgene i Danmark.

I er vore ambassadører, og vi er rede til at støtte jer.