Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale til World Energy Councils konference den 15. marts 2007

Det talte ord gælder

”Dansk Energipolitik – globale udfordringer og muligheder”

Tak for indbydelsen til at tale her i dag.

Energipolitikken står højt på regeringens politiske dagsorden i disse år. Det er ikke tilfældigt.

Den fremtidige energipolitik er afgørende for udviklingen i Danmark, i EU og i resten af verden. Energiforbruget er steget i takt med, at velstanden i verden stiger. Samtidig er mange af de mest anvendte energikilder under stadig større pres. Både fordi de bruges op og koncentreres på færre og ikke altid stabile producentlande. Og fordi de har negative konsekvenser for udviklingen i miljø og klima.

Det er vigtigt, at vi i Danmark og i EU går forrest og løfter de udfordringer og drager fordel af de muligheder, udviklingen fører med sig.

Det er baggrunden for regeringens nationale energipolitiske udspil og for vores aktive indsats i forbindelse med den netop indgåede aftale på EU-topmødet i sidste uge, hvor vi blev enige om en ny ambitiøs EU-energipolitik.

Vi har sat klare og ambitiøse mål for den energipolitiske udvikling i Danmark og i EU. Jeg ser disse mål som et første skridt på vejen og lægger vægt på at sikre de midler, der kan realisere målene. Vi må øge vore ambitioner fremover i takt med, at den teknologiske udvikling tillader det.

* * *

Lad mig starte med at nævne de tre helt centrale energipolitiske udfordringer for såvel Danmark og EU som for resten af verden.

Den første udfordring handler om energiforbruget. Der er udsigt til, at det globale energiforbrug fortsat vil vokse markant fremover. Det Internationale Energiagentur forventer, at verdens energiforbrug vil vokse med mindst 50 % de næste 25 år, hvis vi ikke gør noget aktivt.

Det er en voldsom stigning. Baggrunden er selvfølgelig, at verden bliver rigere. Det gælder heldigvis ikke mindst i den tredje verden. Over 70 % af den forventede stigning kan henføres til udviklingslandene, og Kina alene står for 30 %.

Det er glædeligt, at flere mennesker verden over får del i velstanden. Men det er nødvendigt at forholde sig til, at udviklingen vil lægge pres på energiforsyningen alle steder i verden.

Den anden udfordring handler om forbruget af fossile brændsler. Det vil sige olie, gas og kul.

Verdens energiforbrug domineres af fossile brændsler. Og der er udsigt til, at anvendelsen af de fossile brændsler vil stige i takt med det stigende energiforbrug fremover. Det skyldes, at der simpelthen findes for få konkurrencedygtige alternative energikilder i dag.

I Danmark har vi igennem mange år satset massivt på vedvarende energi. Det kunne få nogle til at tro, at vi er betydeligt mindre afhængige af de fossile brændsler end resten af verden.

Men selvom vi er nået langt, er realiteten, at hele 85 pct. af vores energiforbrug stammer fra de fossile brændsler.

Afhængigheden af fossile brændsler er en trussel mod miljøet. Energiforbrug baseret på fossile brændsler er i dag langt den største kilde til udledning af drivhusgasser globalt. Tager vi fx CO2-udledninger fra energiforbruget udgør de 80 % af EU's samlede udledninger af drivhusgasser.

Den tredje udfordring omhandler det forhold, at den globale olie- og gasproduktion i stigende grad bliver koncentreret i Mellemøsten, Nordafrika og Rusland. Dermed stiger verdens politiske og økonomiske afhængighed af de store energiproducentlande.

EU-Kommissionen forventer f.eks., at EU-landene allerede inden for en overskuelig årrække vil være næsten helt afhængige af importeret olie. EU’s egenproduktion af olie forventes kun at udgøre godt 5 pct. af olieforbruget om 25 år, mens egenproduktionen af naturgas kun forventes at udgøre godt 15 pct. af forbruget.

De seneste stridigheder om olie og gas mellem Rusland, dets naboer og samarbejdsparter og de potentielle afledte effekter for EU har mindet os om, at denne øgede importafhængighed kan gøre EU betydeligt mere sårbar. Energipolitikken er derved blevet en vigtig del af sikkerhedspolitikken.

I Danmark er vi i dag i en gunstig position, når det gælder forsyning af olie og gas. Men en dag slipper olien op. Og den situation skal vi forberede os på allerede i disse år.

* * *

Disse udfordringer kan få betydelige negative konsekvenser. Globalt, i EU og i Danmark. Lad mig her fremhæve de tre forhold, der vil være helt afgørende i de kommende år.

Det drejer sig for det første om de sikkerhedspolitiske aspekter af en ringere forsyningssikkerhed. Vi skal ikke – hverken i EU eller i Danmark – gøre os afhængige af at købe olie og naturgas fra nogle få og til tider politisk ustabile lande og regioner.

Det drejer sig for det andet om vore muligheder for at sikre fortsat vækst og velstand. Vi skal sikre stabile og sikre energiressourcer. Det er helt afgørende for erhvervslivets konkurrenceevne og dermed for vores beskæftigelse og eksport.

Og det drejer sig for det tredje om at stoppe den menneskeskabte del af den globale opvarmning, så vi kan efterlade en sund klode til vore efterkommere.

Der er brug for aktiv handlen for at håndtere de udfordringer, vi står over for. Det gælder både for Danmark selv, men i allerhøjeste grad også i EU. Men hvis vi håndterer situationen rigtigt, kan vi vende udfordringer til muligheder.

* * *

Resultatet af topmødet i sidste uge understregede den fælles vilje på EU-plan til at tage udfordringerne alvorligt. Det er et emne, som EU’s Energikommissær Andris Piebalgs vil sige mere om. Men lad mig kort ridse nogle af de centrale resultater op set fra et dansk perspektiv.

For det første vedtog vi en bindende målsætning om, at 20 % af EU’s energibehov i 2020 skal dækkes af vedvarende energi. Andelen af vedvarende energi er i dag ca. 6 % i gennemsnit i EU. Der er derfor tale om en ambitiøs men realistisk målsætning.

Dette er et meget væsentligt resultat. For det første vil vores afhængighed af importeret energi fra ustabile regioner blive mindre. For det andet er der tale om et meget væsentligt bidrag til at opfylde EU’s klimamålsætning, som viser, at vi sætter handling bag ordene i klimapolitikken. For det tredje sender vi et helt nødvendigt signal til industrien, investorer og politiske beslutningstagere om, at de kan regne med en markant satsning på vedvarende energi.

For det andet blev vi enige om et mål om at spare 20 % af EU’s energiforbrug i 2020. Vi forventer nu, at Kommissionen vil fremsætte konkrete forslag til energisparetiltag inden for områder som transport, bygninger og elektriske apparater.

I Danmark har vi vist, at en satsning på energieffektivisering og vedvarende energi kan gå hånd i hånd med vækst og beskæftigelse. Danmarks økonomi er i løbet af de sidste 25 år vokset med 70 % uden, at energiforbruget er vokset. På samme tid har vi øget andelen af vedvarende energi til 15 % af det samlede energiforbrug.

For det tredje vedtog vi at styrke det indre marked for el og gas gennem liberalisering og en mere udbygget og effektiv infrastruktur. Dermed indledes en nedbrydning af de mange barrierer, der i dag hindrer sund konkurrence på energiområdet inden for EU. Fra dansk side lægger vi særligt vægt på, at der sker en ejermæssig adskillelse mellem de selskaber, som driver nettene, og de kommercielle energiselskaber. Det vil skabe øget konkurrence og give klare incitamenter til at udbygge Europas energinet.

Der er samlet set tale om meget væsentlige resultater, som vi fra dansk side kan være endog overordentligt tilfredse med. Fra dansk side har vi hele vejen været med til at presse på for at holde ambitionsniveauet oppe. Allerede i efteråret sendte regeringen med støtte fra et bredt flertal i Folketinget et dansk indspil til EU’s nye energipolitik til EU-kommissionen.

Men jeg vil gerne understrege, at jeg ser EU-topmødet i sidste uge som blot et første skridt på vejen. Europas energipolitiske udfordringer kan ikke løftes med ét snuptag. Fra dansk side vil vi derfor i de kommende år forsat arbejde for en stadig mere koordineret og ambitiøs energipolitik i EU.

* * *

I den seneste tid er ønsket om at sikre en bæredygtig energipolitik, som samtidig øger forsyningssikkerheden, rykket op i toppen af den politiske dagsorden – ikke bare i Europa, men også i fx USA og Kina.

Danmarks eksport af energi- og miljøteknologi har de sidste 10 år været stærkt voksende. Og ventes at nå op på næsten 50 mia. kr. i 2006. Vi er globalt førende inden for energiteknologier som vind, biomasse og brændselsceller. Det hastigt voksende globale marked for grøn energiteknologi indebærer derfor unikke muligheder for eksport og beskæftigelse i den danske energi- og miljøteknologiske sektor. Dem skal vi udnytte.

* * *

I Danmark har vi et godt teknologisk og energipolitisk udgangspunkt for at tage de nye udfordringer på energiområdet op. Regeringen har for nylig fremlagt sit svar på udfordringerne.

Regeringen har sat klare og ambitiøse mål for dansk energipolitik. Vores mål er, at Danmark skal være 100 pct. uafhængig af fossile brændsler. Vores energiforbrug skal udelukkende komme fra vedvarende energikilder.

Et mål om, at Danmark skal være 100 pct. uafhængig af fossile brændsler er selvfølgelig et meget langsigtet mål. Det kræver langsigtet planlægning, betydelige investeringer og en stærk teknologisk udvikling, hvis vi skal nå helt i mål. Derfor er det allerede nu, at vi skal træffe de rigtige beslutninger.

Vi er allerede nået et godt stykke vej. I dag udgør vedvarende energi som sagt 15 pct. af vores energiforbrug. Og vi er i dag en af verdens allerbedste til at udnytte energi effektivt. Det er der mange, der misunder os og gerne vil lære af.

* * *

Som et første skridt på vejen har regeringen fremlagt sit ambitiøse energiudspil ’En visionær dansk energipolitik’, som blev offentliggjort den 19. januar i år. Udspillet beskriver målene for dansk energipolitik frem mod år 2025.

Vi vil satse stærkt på en øget anvendelse af vedvarende energi. Vores mål er at fordoble andelen af vedvarende energi, så vi når op på mindst 30 pct. af det samlede energiforbrug i 2025.

Vi vil sikre en endnu mere effektiv udnyttelse af energien gennem en markant styrkelse af energispareindsatsen med energibesparelser på 1,25 % om året i hele perioden.

Og vi vil øge forskning og teknologiudvikling på energiområdet markant. Frem mod 2010 vil vi fordoble den offentligt finansierede indsats af forskning i energiteknologier, så den når op på 1 mia. kr. om året.

Disse mål vil betyde, at Danmark reducerer brugen af fossile brændsler med 15 pct. frem mod 2025, og at vi fastholder det nuværende energiforbrug uden at lægge låg på den økonomiske vækst.

Dermed vil energiforbruget i Danmark i 2025 være uændret over en 50-årig periode siden den første oliekrise. Det vil være en helt unik præstation.

Det er en stor udfordring. Men det er ikke urealistisk. Det kræver, at vi sætter målrettet ind med de rigtige strategier, teknologier og virkemidler. Og hvis teknologiudviklingen tillader det, vil vi sætte endnu mere ambitiøse mål i forbindelse med den planlagte midtvejsevaluering i 2015.

Regeringens udspil lægger op til at kombinere politisk regulering og markedsmekanismer. Så vi sikrer, at investeringerne sker, hvor vi får mest mulig energi og miljø for pengene.

Vi skal sikre, at de nye energikilder er effektive og rentable. Vi skal sikre en energi- og miljøpolitik som går hånd i hånd med vækst og stærk konkurrenceevne. Som udnytter og udbygger de danske styrkepositioner inden for energiteknologi. Som ikke kvæler arbejdspladser, men skaber arbejdspladser.

Med regeringens energiudspil sætter vi nye mål. Nye mål, som sikrer, at Danmark fortsat ligger i front med energi og miljø i Europa og resten af verden. Nye mål, som sikrer, at dansk energipolitik er både miljømæssigt og økonomisk bæredygtig.

* * *

Det er afgørende, at vi møder de store energipolitiske udfordringer gennem aktiv politisk handlen. Det gælder både i national dansk regi og i EU. Gennem visionære målsætninger og de virkemidler, der kan føre målene ud i livet, kan vi vende udfordringerne til muligheder for at sikre fortsat sikkerhed, stabilitet, vækst og fremgang. Og for at sikre et sundt miljø for os og vore efterkommere.

Med den danske vision for energipolitikken de næste 20-30 år og med EU’s nye markante indsats på området har vi taget de første, væsentlige skridt på vejen. Og jeg er overbevist om, at vi vil være i stand til at følge disse skridt op med flere nødvendige beslutninger – også i fremtiden.

Men politisk handlen er ikke nok i sig selv. Hvis vi skal nå vore mål kræves aktiv medvirken fra alle dele af samfundet. Fra medborgere, organisationer og erhvervsliv. Vi må alle tage et ansvar. En konference som denne er et vigtigt element i at sikre en fortsat stor offentlig bevågenhed om energipolitikken. Og i at sikre det nødvendige samarbejde mellem de afgørende aktører.

Jeg ønsker jer en udbytterig konference.