Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale ved åbningen af Operaen Lørdag den 15. januar 2005

Deres Majestæt, Deres kongelige Højheder, kære hr. Mærsk Mc-Kinney Møller, mine damer og herrer.

Det er 130 år siden Danmarks Nationalscene fik sin nuværende bygning på Kongens Nytorv. Indvielsesfesten fandt sted en mild efterårsaften i oktober 1874.

H.C. Andersen var til stede og beskriver aftenen levende i sin dagbog. Han fandt, at teatret tog sig prægtigt ud i den stærke belysning og de pyntede herrer og damer.

Han blev rørt til både latter og tårer og slutter dagens optegninger således: ”Ved min aftensbord følte jeg mig særdeles vel; der var en ro over mig, jeg syntes at være levet ind i den nye tid. Gud taknemmelig og glad”.

Andersens følelse af glæde og taknemmelighed er sammen med en stærk følelse af forventning vist noget, vi alle deler i aften.

For rummet, vi befinder os i, er til mindste gennemtænkte detalje indrettet på at give os alle de ypperligste opførelser af musik, sang og dans, som tænkes kan.

Og her på åbningsaftenen skal vi opleve nogle af de uanede muligheder og glæder, som Det Kongelige Teater vil berede os.

Det er en stor beslutning at bygge et nyt operahus. Stor, fordi det er dyrt og vanskeligt. Og især fordi et operahus også er et nationalt monument med udfordrende krav til arkitektur og beliggenhed. På en af byens smukkeste grunde er der nu skabt et enestående bygningsværk – synligt fra vandet og fra alle byens tårne.

Nogle af Danmarks bedste kunstnere indenfor arkitektur, billedkunst og formgivning har ydet deres bidrag til at gøre Operaen til et imponerende monument over, hvad dansk nutidskunst formår.

Måske havde vi aldrig fået et operahus, hvis ikke De, hr. Møller, var trådt ind på scenen med den største private donation til kultur nogensinde i Danmark.

På hele nationens vegne vil jeg rette en varm tak til A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål og især til Dem selv, hr. Møller.

Jeg ved, at De har præget byggeriet i alle dets faser, og dette pragtfulde hus vil forhåbentlig stå i århundreder som den fornemste ramme om scenekunsten og som symbol på de store resultater, Deres virksomhed har skabt.

Og i aften er der om noget grund til glæde.

Lad da nogle linjer fra første akt af Carl Nielsens opera ”Maskarade” være indgangen til aftenens festlige program:

”Vi vil ha’ lov at være glade. Vi vil og kan og skal og tør i aften gå på Maskarade.”

Tillykke til os alle med Danmarks nye Opera!