Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale ved Europa-Parlamentets plenarforsamling i Strasbourg den 3. juli 2002.

Det talte ord gælder

Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale ved Europa-Parlamentets plenarforsamling i Strasbourg den 3. juli 2002.

Hr. formand, Ærede medlemmer, Ærede medlemmer af Europa-Kommissionen, Mine damer og herrer,

Det er en meget stor ære for mig her i dag for første gang at tale i dette Hus. Det er med en særlig glæde, at jeg gør det som formand for Det Europæiske Råd med henblik på at præsentere det danske EU-formandskabs prioriteter. Jeg ser frem til den efterfølgende debat om de opgaver, der ligger foran os.

Europa-Parlamentet er en vigtig og konstruktiv kraft i udviklingen af det eu-ropæiske samarbejde. Og jeg er sikker på, at dette også vil gælde i de kom-mende måneder, hvor vi står over for en række beslutninger af afgørende be-tydning for fremtidens EU. Det danske formandskab lægger derfor op til et tæt samarbejde med Europa-Parlamentet.

Det danske formandskab ønsker at styrke samarbejdet mellem EU’s instituti-oner. Jeg ved, at Europa-Parlamentet deler dette ønske. Vi vil søge at frem-me kontakterne og samarbejdet mellem institutionerne. Vi agter at afholde topmøder mellem Parlamentet, Kommissionen og formandskabet forud for Det Europæiske Råds møder i Bruxelles og København.

Vi står over for vigtige beslutninger i den fælles beslutningstagen. Formand-skabet vil udvise effektivitet og fleksibilitet og ser frem til et resultatrigt sam-arbejde. Vi skal vedtage et nyt budget. Også her lægger formandskabet op til konstruktive og resultatorienterede forhandlinger.

Danmark tillægger arbejdet i Europa-Parlamentet stor betydning. Formand-skabet vil være godt repræsenteret ved samtlige plenarsamlinger. En central rolle vil i denne forbindelse blive varetaget af europaminister Bertel Haarder, tidligere medlem af dette Hus.

Men også en række andre danske ministre vil deltage i plenardebatter i de kommende måneder. Jeg selv vil orientere Parlamentet efter Det Europæiske Råd i Bruxelles samt give en afrapportering ved formandskabets afslutning efter topmødet i København. Endelig vil jeg deltage i den store debat om ud-videlsen, der finder sted den 19. november.

* * *

Vi har givet vort program titlen, ”Ét Europa”. Dermed understreger vi den betydning, vi tillægger udvidelsen og det bredere samarbejde på vort konti-nent. Programmet indeholder en udførlig redegørelse for vore mål og planer på de enkelte områder. Her i dag vil jeg koncentrere mig om hovedtemaerne.

Hovedoverskrifterne er: · For det første: Udvidelse af EU - Fra København til København. Vi skal træffe beslutning om udvidelse af EU på topmødet i København til december. · For det andet: Frihed, sikkerhed og retfærdighed – vi skal forstærke kampen mod terrorisme, kriminalitet og ulovlig indvandring. · For det tredje: Bæredygtig udvikling – økonomisk, socialt og miljø-mæssigt. Vi vil arbejde for, at økonomisk vækst går hånd i hånd med beskyttelse af miljøet og forbedring af beskæftigelsen. · For det fjerde: Sikre fødevarer. Vi vil arbejde for bedre fødevaresik-kerhed, gennemgå landbrugspolitikken og forny den fælles fiskeripoli-tik. · Og for det femte: EU’s globale ansvar. Vi skal styrke den fælles uden-rigs- og sikkerhedspolitik, udbygge de stærke bånd mellem Europa og USA og arbejde for en global aftale mellem verdens rige og fattige lande.

* * *

På Det Europæiske Råds møde i Sevilla blev truffet en række beslutninger om rammerne for Rådets arbejde i lyset af udvidelsen. Jeg hilser disse beslut-ninger velkommen. Vi vil i videst muligt omfang søge at gennemføre dem allerede under dansk formandskab. Dette gælder ikke mindst beslutningerne om større åbenhed i Rådet. I det hele taget er det vor ambition at sikre den størst mulige grad af åbenhed omkring det danske formandskab.

* * *

Udvidelsen af EU er den vigtigste opgave for det danske formandskab. Jeg vil beskæftige mig fyldigt med dette vigtige emne senere i mit indlæg. Men først vil jeg kommentere de øvrige emner i formandskabets program.

Ved siden af udvidelsen lægger det danske formandskab stor vægt på at løfte den betydelige EU-dagsorden, der i øvrigt ligger foran os. Vi vil særligt foku-sere på fire områder.

For det første vil vi arbejde for større frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det danske formandskab vil give høj prioritet til at bekæmpe grænseover-skridende kriminalitet og til at gennemføre EU’s handlingsplan for bekæm-pelse af terrorisme. Og vi vil lægge vægt på at udvikle et stærkt internationalt samarbejde– ikke mindst med USA.

Formandskabet vil også følge op på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla om asyl, indvandring og grænsekontrol. Der blev her truffet en række fremadrettede, konkrete og balancerede beslutninger, som udgør et godt grundlag for arbejdet under dansk formandskab. For det andet vil det danske formandskab arbejde for bæredygtig udvikling. Det gælder økonomisk, socialt og miljømæssigt.

Vi vil prioritere gennemførelsen af det indre marked og udviklingen af EU-landenes økonomiske samarbejde. En stærk og konkurrencedygtig europæisk økonomi er forudsætningen for vækst, velfærd, øget beskæftigelse og bære-dygtig udvikling. Vi skal kunne følge med i den globale konkurrence – ikke mindst i forhold til USA.

Dernæst vil det danske formandskab sætte fokus på fødevarer. Vi vil arbejde for sikre fødevarer. Fødevaresikkerhed – fra jord til bord – er en meget vigtig opgave for EU. Under dansk formandskab vil vi søge at nå konkrete frem-skridt på dette område.

Drøftelserne om reform af den fælles landbrugspolitik vil ligeledes blive ind-ledt under dansk formandskab. Vi vil give dette arbejde betydelig prioritet og søge at bringe det så langt frem, som det overhovedet er muligt. Men det er en drøftelse, som skal foregå uafhængigt af udvidelsesforhandlingerne. Vi vil ikke skabe nye betingelser for udvidelsen.

Endelig vil formandskabet prioritere arbejdet med en ny fælles fiskeripolitik for EU-landene. Det er en omfattende og vanskelig opgave. Kommissionens forslag udgør et godt og seriøst grundlag for det videre arbejde. EU’s globale ansvar er det danske formandskabs sidste hovedoverskrift.

EU har et særligt ansvar for fred og stabilitet i en verden, der hænger stadigt tættere sammen. Det gælder ikke mindst i kampen mod international terro-risme. Og i indsatsen for at mindske fattigdom.

Også udviklingen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP) vil bli-ve fortsat det næste halvår. Som en konsekvens af det danske forbehold på forsvarsområdet vil arbejdet vedrørende de militære aspekter af samarbejdet blive ledet af Grækenland. Vi vil medvirke til at sikre et smidigt og effektivt samarbejde mellem de to formandskaber på dette punkt.

Det danske formandskab vil blive præget af en række markante internationale topmøder.

EU vil indtage en central rolle på Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvik-ling i Johannesburg. Vi vil arbejde på baggrund af de rammer, som blev fast-lagt på topmødet i Sevilla. Det er det danske formandskabs intention at sikre et så ambitiøst resultat som muligt. Målet er en fremadrettet global aftale, som forpligter både rige og fattige lande. En global aftale, hvor de rige lande giver de fattige lande bedre udviklingsmuligheder gennem frihandel og øget udviklingsbistand. Til gengæld skal udviklingslandene forpligte sig til god regeringsførelse, d.v.s. demokrati, respekt for menneskerettighederne, åben og fri adgang til information.

På ASEM-topmødet i København i september vil relationerne mellem Asien og Europa blive udbygget.

Og vi vil lægge op til en styrkelse af forholdet til Rusland og EU’s nye nabo-er mod Øst - Ukraine, Hviderusland og Moldova. Der er behov for at formu-lere en ny politik i forhold til disse lande.

De særlige forhold omkring Kaliningrad skal finde en løsning – baseret på Schengen acquis’et. Det skulle være muligt på dette grundlag at finde en for-nuftig forståelse med Rusland.

EU-Rusland topmødet i København i november vil blive et væsentligt skridt i hele denne proces.

* * *

Den vigtigste opgave i dette halvår er at afslutte forhandlingerne om udvi-delse af EU med op til 10 nye medlemslande. Det var i København i 1993, at betingelserne for optagelse i EU blev defineret. Og det kan nu blive i Køben-havn i 2002, at forhandlingerne om udvidelsen bliver gjort færdige. Fra Kø-benhavn til København.

Målet er at afslutte forhandlingerne med alle de ansøgerlande, som er klar inden udgangen af i år. Det vil gøre det muligt for disse lande at blive med-lemmer af EU i 2004. Det vil sige forud for det næste valg til Europa-Parlamentet.

Samtidig vil vi skabe fremskridt i forhandlingerne med de lande, som først bliver klar til medlemskab på et senere tidspunkt. Og vi vil styrke forbindel-sen til EU’s naboer – nye som gamle.

Jeg vil følge tre principper i forhandlingerne om udvidelsen:

For det første skal vi fastholde kravet om, at klare kriterier skal være opfyldt for at blive medlem af EU. Jeg håber, at det vil gælde for ti lande. Men jeg vil ikke gå på kompromis med det principielle krav.

For det andet skal ingen lande vente på andre. Der er forskelle på landes stør-relse, men ikke på deres rettigheder eller forpligtelser. Hvis kun nogle – men ikke alle de ti lande - er klar til december, skal vi afslutte forhandlingerne i København med dem, der er klar. Og intet land, der er klar, bør vente på et land, der ikke er klar.

For det tredje vil vi fastholde december 2002 som en afgørende og forplig-tende tidsfrist. Al erfaring viser, at EU er bedst til at håndtere én stor opgave ad gangen. Det næste halvår er afsat til udvidelsen. Derefter presser nye op-gaver sig på. I 2003 skal vi afslutte drøftelserne i Konventet om EU’s frem-tid. 2004 vil være domineret af regeringskonferencen samt valget til Europa-Parlamentet. Og i 2005 og 2006 skal vi fastlægge rammerne for næste bud-getperiode.

Jeg siger ikke, at det er nu eller aldrig. Men hvis ikke vi griber chancen nu, risikerer vi, at udvidelsen bliver væsentligt forsinket. Vi har en moralsk og historisk forpligtelse til at nå et godt og positivt resultat.

* * *

Men der er en række sten på vejen. Dem skal vi have ryddet væk.

For det første er der spørgsmålet om finansieringen. Det gælder i særlig grad med hensyn til forhandlingerne om landbrug, strukturfonde og budget. Kommissionen har fremlagt et velbalanceret og fornuftigt forslag. Flere medlemslande finder, at forslaget er for dyrt. Samtidig tilkendegiver kandidatlandene, at forslaget er utilstrækkeligt. Efter min opfattelse har Kommissionen ramt den rette balance i sit udspil.

På topmødet i Sevilla vedtog vi en ambitiøs tidsplan. Den indebærer, at EU senest i begyndelsen af november skal kunne meddele kandidatlandene en fælles holdning til spørgsmålet om direkte indkomststøtte til landmænd. Det danske formandskab vil fastholde denne ambitiøse tidsplan.

Den anden centrale problemstilling er Cypern-spørgsmålet. Cypern klarer sig godt i optagelsesforhandlingerne. Cypern er et af de lande, der har lukket flest forhandlingskapitler – 28 ud af 31. Og som et kandidatland har Cypern en ret til at blive optaget, når landet er klar.

Men samtidig er det et problem, at øen fortsat er delt. Det Europæiske Råd i Helsingfors fastslog, at en løsning på dette problem ville være en fordel, men ikke en betingelse for optagelse. Samtidig blev det understreget, at en endelig beslutning vil blive taget på baggrund af alle relevante faktorer. Det danske formandskab vil arbejde videre på dette grundlag. Alle involverede – på beg-ge sider – bør gøre deres yderste for at finde en løsning så hurtigt som muligt.

For det tredje udgør den irske folkeafstemning om Nice-traktaten en ubekendt faktor. En godkendelse af Nice-traktaten er en forudsætning for, at udvidel-sen kan blive gennemført inden for de fastsatte tidsfrister. Forhandlingerne finder sted på grundlag af bestemmelserne i Nice-traktaten. Et nyt nej i Irland vil bringe hele processen i fare. På denne baggrund hilser jeg erklæringen om irsk neutralitet fra topmødet i Sevilla velkommen. Der er sendt et klart og po-sitivt budskab fra Europa til det irske folk.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi står over for betydelige udfordringer. Men ingen skal tvivle på beslutsomhed, engagement og vilje hos det danske for-mandskab

Der er skabt et godt udgangspunkt. Det er ikke mindst et resultat af kandidat-landenes og Kommissionens utrættelige arbejde igennem mere end 10 år. Men det danske formandskab arbejder ligeledes videre på grundlag af de re-sultater, der er skabt af tidligere formandskaber, herunder bl.a. de store frem-skridt som det spanske formandskab har opnået.

Ti års forhandlinger. Ti års hårdt arbejde, der har båret frugt. Ti års forvent-ninger, som vi ikke kan tillade os at skuffe. Vi må leve op til de løfter, som vi har givet hinanden. Vi må holde de frister, vi har sat for os selv. Vi må udnyt-te den historiske chance, vi har fået.

Mere end fyrre års kommunistisk herredømme i Central- og Østeuropa inde-bar en ulykkelig og kunstig opdeling af Europa. Det er dette mørke kapitel i Europas historie, vi nu har en mulighed for at lukke.

Skåltalernes tid er forbi. Vi må lade handling følge ord. Det er nu, vi skal ind-fri vore løfter.

”Ét Europa” er overskriften for det danske formandskab. Ét Europa for alle vore folk. Ét Europa som rammen om et fremtidigt samarbejde til alles for-del. Ét Europa med frihed, fred og velstand.

Det danske formandskab vil gøre sit yderste for at løfte denne og de øvrige opgaver, vi har fået betroet. Vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for alle vore partnere.

Efter Anden Verdenskrig skabte store europæere som Schumann, Monet og Spinelli visionen om et Europa uden krig forenet i samarbejde. Den drøm er blevet til virkelighed for os i Vesteuropa. Udvidelsen er muligheden for at udstrække den frihed, fred, stabilitet og velstand, vi kender, til også at omfat-te landene i øst. Vi skal gå til denne opgave i den ånd, der prægede det euro-pæiske samarbejdes grundlæggere. Vi skal ikke fortabe os i detaljer, men ha-ve mod og vilje til at fastholde den historiske vision og opgave foran os.

Jeg appellerer til, at alle ser udvidelsen af EU i dette historiske perspektiv. Jeg appellerer til, at vi griber den historiske chance for at genforene det tidli-gere delte Europa.

Jeg appellerer til et tæt samarbejde med Europa-Parlamentet om at gennem-føre den vigtigste politiske opgave i vor generation: at byde de nye demokra-tier i Øst- og Centraleuropa velkommen i Den Europæiske Union.

Tak hr. formand.