Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale ved Folketingets afslutningsdebat 11. juni 2008

Det talte ord gælder

Danmark er et godt land at leve i. Det danske samfund er et stærkt samfund.

Danmark er et frit og fredeligt land. Og et velstående land. Dansk økonomi er blandt de stærkeste i Europa.

Arbejdsløsheden er nu nede under 2 procent. Det er under 50.000 arbejdsløse. Aldrig har så mange været i arbejde i Danmark. Beskæftigelsen er vokset med omkring 90.000 siden VK-regeringen trådte til i slutningen af 2001. Der er overskud på betalingsbalancen. Og vi nedbringer hastigt statens gamle gæld.

Dansk økonomi er sundere og stærkere end nogensinde. Det skal vi naturligvis glæde os over. Men de gode tider lægger et enormt pres på økonomien.

Især er der et stort pres på arbejdsmarkedet. Lønstigningerne er væsentligt højere end i de lande, vi handler med. Og det svækker konkurrenceevnen.

Jeg vil gerne understrege, at jeg under alle mennesker en ordentlig løn. Men jeg er også overbevist om, at de fleste danskere godt forstår de overordnede økonomiske sammenhænge.

Hvis løn og andre omkostninger bliver ved med at stige hurtigere i Danmark end i udlandet, så kan vi ikke sælge vore varer. Så bliver der arbejdsløshed. Og fremgang bliver vendt til nedtur.

Det er beklageligt, at der fortsat er strejke på landets sygehuse og i en række daginstitutioner.

Regeringen opfordrer parterne til hurtigst muligt at bringe konflikterne til ophør. Det må være muligt at indgå overenskomster på sundheds- og pædagogområdet inden for samme ramme som størstedelen af det offentlige arbejdsmarked selv har forhandlet på plads.

Danmark er en lille åben økonomi. Vi kan ikke afkoble udviklingen herhjemme fra det, der sker i udlandet.

Men vi kan glæde os over, at vi er godt rustet til en tid, hvor væksten i verdensøkonomien er på vej ned. Det er vi, fordi vi har ført en ansvarlig økonomisk politik. Og fordi vi har truffet de rigtige beslutninger i rette tid. Det er den ansvarlige linje, vi i fællesskab skal videreføre.

* * *

Siden 2001 har vi gennemført en stribe ambitiøse reformer.

Reformer, som sigter på at fremtidssikre de gode tider. Reformer, som med rettidig omhu ruster det danske samfund til at klare de udfordringer, der kommer i fremtiden. Reformer, som bidrager til konstant fornyelse og dynamik i både den private og den offentlige sektor.

Vi har gennemført en strukturreform. En reform, som skaber større og mere bæredygtige kommuner, regioner, politi- og retskredse. Den mest omfattende reform af den offentlige sektor nogensinde. Og den lægger en ny og moderne ramme om det danske velfærdssamfund.

Vi har fulgt op med en reform af den offentlige service. En reform, der skal sikre bedre kvalitet og bedre service til borgerne. Og mere attraktive arbejdspladser i den offentlige sektor. Ny og stærk ledelse. Løbende faglig udvikling og opkvalificering af medarbejderne. Afbureaukratisering og forenkling. Og omfattende investeringer i fornyelse og modernisering af sygehuse, skoler, ældreboliger og daginstitutioner.

Vi har gennemført en langsigtet velfærdsreform. En reform, som gradvis vil forhøje tilbagetrækningsalderen fra arbejdsmarkedet. En reform, som vil bidrage til at sikre finansiering af velfærdssamfundet i fremtiden. Vi har brug for vore aktive ældre over alt i samfundet.

Vi har gennemført en globaliseringsreform. En reform, som frem til 2012 indeholder investeringer i forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri på næsten 40 milliarder kroner. En reform, som vil højne det faglige niveau i uddannelserne – lige fra folkeskolen til universiteterne. En reform, der vil bidrage til at skabe flere vækstvirksomheder. En reform, som vil ruste det danske samfund til at klare den skærpede internationale konkurrence.

Og vi har gennemført en række reformer af arbejdsmarkedet. Reformer, som sikrer, at det kan betale sig at arbejde: Loft over kontanthjælpen. Startydelsen. 300-timers reglen. Mere aktiv indsats over for de langtidsledige.

Og vi følger op med reformer, som skal skaffe mere arbejdskraft: Nemmere adgang for kvalificerede udlændinge til at arbejde i Danmark. Strammere regler for supplerende dagpenge. Særligt skattenedslag for de 64-årige, der har arbejdet på fuld tid.

De færreste ville tro, at arbejdsløsheden kunne komme ned under 2 procent. Når det er lykkedes, skyldes det i høj grad denne serie af initiativer. Samlet har de bidraget til en markant forbedring af fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Færre bliver låst fast i passiv forsørgelse. Det kan bedre betale sig at arbejde.

Og regeringen ønsker at gå videre. Der er et desperat behov for mere arbejdskraft i de kommende år. De store årgange går på pension. De små årgange træder ind på arbejdsmarkedet. Vi er simpelt hen nødt til at skaffe flere hænder og hoveder til både de private virksomheder og de offentlige institutioner.

Regeringen vil derfor gennemføre yderligere reformer af arbejdsmarkedet. Reformer, som skal skaffe mere arbejdskraft. Vi vil nedbringe sygefraværet med 20 procent. Og regeringen har nedsat en arbejdsmarkedskommission. Kommissionen kommer med sine anbefalinger om et års tid. Og regeringen sigter så på at fremlægge forslag i Folketinget i efteråret 2009.

Allerede i begyndelsen af 2009 vil regeringen tage fat på en omfattende skattereform. Den vil også få betydning for arbejdsmarkedet. For sigtet er at sænke skatten på arbejde markant, herunder skatten af den sidst tjente krone. Det skal bedre kunne betale sig at arbejde.

Vi har allerede taget de første skridt. Forårspakken fra 2004 og skatteaftalen fra 2007 betyder samlet, at 1,3 millioner skatteydere slipper for at betale mellemskat.

Siden VK-regeringen overtog ansvaret i 2001, har vi haft et skattestop. Et skattestop, som giver tryghed i familier og virksomheder. For ingen behøver at frygte uventede stigninger i skatter og afgifter. Og skattestoppet og skattelettelserne betyder til sammen, at den danske befolkning til næste år slipper 40 milliarder kroner billigere i skat. Det er mere end 7.000 kroner pr. dansker. Barn som voksen.

Sænkningen af den personlige skattebyrde er sket samtidig med, at vi har afsat flere penge til velfærd. I år bruger vi 45 milliarder kroner mere på offentligt forbrug end i 2001.

Det næste skridt bliver en gennemgribende reform af hele skattesystemet. En reform, som vil nedsætte skatten på arbejde markant. En reform, som til gengæld vil øge skatten på energi og forurening. En reform, som er fordelingsmæssigt afbalanceret. Det skal i højere grad kunne betale sig at arbejde. Og det skal kunne betale sig at spare på energien og forbedre miljøet.

Skattereformen bliver forberedt af en skattekommission. Den afleverer sine anbefalinger i begyndelsen af næste år. Derefter er det regeringens hensigt at fremlægge et forslag til skattereform med henblik på en bred politisk aftale inden sommerferien 2009. Så en skattereform kan træde i kraft fra 1. januar 2010.

Perioden siden 2001 er den mest aktive reformperiode i den nyere politiske Danmarkshistorie. Og vi forsætter reformerne. For vi ønsker en gradvis fornyelse af det danske samfund. En fornyelse, som går hånd i hånd med tryghed. En fornyelse, som ruster Danmark til at klare globaliseringen, så vi også i fremtiden kan nyde gavn af både velstand og velfærd.

* * *

Danmarksrekord i beskæftigelse. Rekordlav arbejdsløshed. Det er en social revolution. Mennesker, som i årevis var stødt ud af arbejdsmarkedet, har nu fået chancen igen. Har fået job. Har fået nyt indhold i tilværelsen. Nyt håb. Nyt fremtidsperspektiv.

Det er et enestående socialt fremskridt. Et opgør med den passive forsørgelsespolitik. Og i stedet en aktiv beskæftigelsespolitik, som giver mennesker den frihed og selvstændighed, som følger af at tjene sine egne penge.

Denne sociale revolution har også betydet et markant skridt fremad for integrationen af danskere med indvandrerbaggrund.

Siden 2001 har næsten 43.000 flere danskere med baggrund fra ikke-vestlige lande fået et job. Og hele 65 procent flere kvinder med indvandrerbaggrund er kommet i arbejde.

Faktisk er Danmark ét af de lande i verden, der i de seneste 10 år har oplevet det største fald i arbejdsløsheden blandt personer med indvandrerbaggrund. Og der er stadig flere, der tager en uddannelse.

Siden 2001 er antallet af unge danskere med indvandrerbaggrund, der er i gang med en ungdomsuddannelse, steget betydeligt. Andelen, der er i gang med en videregående uddannelse, er i samme periode næsten fordoblet. Og siden 2003 er antallet, der får en praktikpladsaftale, steget med mere end 80 procent.

Det er en meget glædelig udvikling. Arbejde og uddannelse er nøglen til at klare sig godt i det danske samfund. Uanset hvor ens forældre eller bedsteforældre kommer fra. I år 2000 var det kun hver anden dansker med indvandrerbaggrund, der følte sig godt integreret i Danmark. Nu er det mere end to ud af tre. Og mens hver sjette i år 2000 følte sig dårligt integreret, gælder det i dag kun hver tyvende.

Den bedre integration er et resultat af regeringens faste og fair udlændingepolitik. Der kommer færre til Danmark som følge af familiesammenføring og asyl. Til gengæld kan vi gøre mere for dem, som allerede er her. Antallet spiller en rolle.

Derfor hører en fast og fair udlændingepolitik uløseligt sammen med en succesfuld integrationspolitik.

Er man ikke er parat til at holde fast i den faste og fair udlændingepolitik, så er resten af snakken om integration ikke andet end varm luft.

* * *

Regeringens reformindsats har også omfattet rigsfællesskabet med Færøerne og Grønland.

Regeringen tager sit udgangspunkt i princippet om folkenes selvbestemmelsesret.

Regeringen ønsker, at Færøerne og Grønland skal kunne overtage yderligere ansvar for egne forhold. I takt med, at det færøske og det grønlandske folk ønsker det og kan finansiere det.

Allerede i 2005 vedtog Folketinget en overtagelseslov for Færøerne. Den betyder, at Færøerne kan overtage ansvaret for alle de opgaver, som Færøerne ønsker inden for rammerne af rigsfællesskabet. Det er en mulighed, som Færøerne gør brug af. Aktuelt forbereder Færøerne sig på at overtage blandt andet udlændingeområdet og grænsekontrollen samt strafferetten.

For Grønlands vedkommende forbereder vi nu en selvstyrelov. Det sker på baggrund af betænkningen fra den grønlandsk-danske selvstyrekommission. Selvstyreloven vil give Grønland mulighed for at overtage ansvaret for de områder, som Grønland ønsker – inden for rammerne af rigsfællesskabet.

Regeringen vil arbejde positivt med landsstyret for, at en selvstyrelov for Grønland kan træde i kraft på Grønlands nationaldag den 21. juni 2009.

I 2001 indledte vi en modernisering af rigsfællesskabet. Gennem reformer har vi skabt en ramme for et blomstrende rigsfællesskab mellem Grønland, Færøerne og Danmark. En ramme, som samtidig giver det grønlandske og det færøske folk frihed til at bestemme sin egen fremtid.

* * *

Vi danskere er åbne, udadvendte og frisindede.

En undersøgelse af europæernes holdning til globalisering viser, at vi er klart nummer ét i Europa målt på andelen af befolkningen, der er positive over for globalisering.

Danskerne frygter ikke globaliseringen. Vi drager fordel af den.

Også når det gælder EU, er vi blandt de mest positive i Europa.

Folketinget har med et stort flertal stemt for Lissabon-traktaten. I morgen skal traktaten så til folkeafstemning i Irland. Og dernæst er der endnu et antal lande, som skal godkende den nye traktat. Hvis alle EU-lande ratificerer, kan Lissabon-traktaten træde i kraft 1. januar 2009.

Den nye traktat skaber en stabil ramme for EU-samarbejdet i lang tid fremover.

Men samtidig betyder traktaten, at de danske undtagelser i endnu større grad vil hæmme Danmarks indflydelse og interesser. Undtagelserne er bevaret uændrede i Lissabon-traktaten. Men virkningen af undtagelserne bliver større med den nye traktat, end de er i dag.

EU-samarbejdet har udviklet sig betydeligt, siden vi indførte undtagelserne i 1993. Med Lissabon-traktaten vil der være store dele af samarbejdet, som vi ikke kan være med til.

Danmark vil være afskåret fra at deltage i EU’s indsats for at skabe og bevare fred. Vi kan ikke deltage i EU’s indsats for at skabe sikkerhed i verdens brændpunkter. Som fx Bosnien.

Og Danmark vil være afskåret fra at deltage i det fælles politisamarbejde. Herunder bekæmpelse af international terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, som fx handel med kvinder og børnepornografi.

Derfor er undtagelserne i direkte modstrid med danske interesser. Tiden er løbet fra undtagelserne. De skader Danmark.

Regeringens holdning er meget klar: Danmark skal være fuldt og helt med i Europa. Vi deler grundlæggende værdier om frihed, menneskerettigheder og demokrati. Vi skal være med til at løse de fælles problemer. Dét er i vores bedste interesse.

Derfor gjorde regeringen det allerede i november sidste år klart, at vi i denne valgperiode vil bede vælgerne om at tage stilling til EU-undtagelserne ved folkeafstemning.

Dansk Institut for Internationale Studier offentliggør sidst på måneden en grundig udredning om de danske undtagelser. På den måde vil alle få adgang til grundig og veldokumenteret information i god tid, inden vi skal træffe beslutning.

Regeringen vil bruge sommeren til at overveje redegørelsen fra Dansk Institut for Internationale Studier. I begyndelsen af august vil det være naturligt at tage stilling til, hvornår og hvordan en afstemning bedst kan finde sted.

* * *

Klimaforandringerne er én af vore store internationale udfordringer. Der er stigende videnskabelig enighed om, at vi skal handle nu, hvis vi skal undgå, at klimaforandringerne får alvorlige konsekvenser for mennesker og for vor klode.

Den seneste rapport fra FN’s klimapanel fastslår, at hovedparten af den globale opvarmning over de sidste par generationer skyldes menneskelig aktivitet. Den del af klimaforandringerne har vi en politisk forpligtelse til at bekæmpe og forebygge.

Får vi ikke gjort noget ved klimaforandringerne, bliver det i høj grad verdens fattige, som kommer til at mærke konsekvenserne af den industrialiserede verdens forbrug. Og vi risikerer at gøre uoprettelig skade på verdens natur.

Derfor bør vi omlægge produktion og forbrug af energi, så vi udleder færre drivhusgasser.

Der er også en anden grund til at omlægge energipolitikken. Det er et spørgsmål om sikkerhed.

I dag er verdens demokratier i høj grad afhængige af olie og naturgas, som er importeret fra ustabile regimer. Det er enorme summer, som hvert år overføres til lande, som har et tvivlsomt forhold til frihed og menneskerettigheder.

Derfor må vi bryde med afhængigheden af olie og naturgas.

I det hele taget bør vi sætte det ambitiøse, langsigtede mål at blive helt uafhængige af fossile brændsler som olie, gas og kul.

I Danmark har vi taget et vigtigt skridt med den energiaftale, som et bredt flertal i Folketinget står bagved.

En aftale, som vil medføre en kraftigt forøget andel af vedvarende energi. En aftale, som vil medføre bedre energieffektivitet. En aftale, som vil bidrage til at sikre Danmark en fortsat international førerposition, når det gælder ny, vedvarende og effektiv energiteknologi.

I december 2009 er Danmark vært ved FN’s store klimakonference. Målet er at opnå enighed om en omfattende global klimaaftale, der kan føre til en effektiv nedbringelse af udledningen af drivhusgasser.

Det er en stor opgave, som vil kræve en betydelig politisk og praktisk indsats det næste halvandet års tid.

Hvis vi skal realisere visionen om at gøre kloden mindre afhængig af fossile brændsler, så kræver det intet mindre end en grøn teknologisk revolution. Et industrielt gennembrud for miljø- og klimavenlig teknologi. En ny, grøn samfundsøkonomi, der udnytter det erhvervsmæssige potentiale inden for miljø- og energieffektive løsninger.

En grøn økonomi, der er baseret på fortsat vækst, udvikling og jobskabelse. For vi skal fortsat bekæmpe den globale fattigdom. Og vi skal have ressourcer til at gøre noget for miljøet.

* * *

Afrika er en anden af de store internationale udfordringer. Vi bør forstærke indsatsen for at hjælpe Afrika.

Vi har en forpligtelse til at bekæmpe den dybe fattigdom, specielt i Afrika syd for Sahara.

Vi skal dæmpe den illegale indvandring til Europa ved at sikre de unge afrikanere bedre livsbetingelser i deres egne lande.

Vi skal forebygge fundamentalisme og ekstremisme i Afrika ved at fremme en positiv økonomisk, social og uddannelsesmæssig udvikling. I den henseende er det helt afgørende at sikre kvindernes rettigheder og muligheder.

Regeringen vil i de kommende år øge bistanden til Afrika. Målet er, at 2/3 af den direkte bistand går til Afrika.

Der er behov for at få sat mere fokus på vækst og beskæftigelse i Afrika. Regeringen har derfor nedsat en international Afrika-kommission.

Kommissionen arbejder frem til sommeren 2009. Jeg forventer, at anbefalingerne fra kommissionen ikke alene kan påvirke dansk bistand, men også hele det internationale samfunds samarbejde med Afrika.

* * *

Det er en styrke for Danmark, at vi i reglen er gode til at træffe beslutninger med meget bred opbakning.

Velfærdsreformen er vedtaget af et meget bredt flertal her i Folketinget.

Det samme gælder globaliseringsreformen og væsentlige dele af kvalitetsreformen.

Strukturreformen er gennemført med bred opbakning fra kommunalfolk over hele landet – på tværs af partier.

Der er bred opbakning til regeringens forslag om grønlandsk selvstyre.

Der er indgået en langsigtet aftale om dansk energipolitik med bredt flertal bagved.

Der er indgået en aftale om dansk Europapolitik med et meget bredt flertal.

Jeg glæder mig over det brede samarbejde. For det giver holdbarhed og styrke i fornyelsen af det danske samfund.

Jeg vil gerne takke alle de partier i Folketinget, som har medvirket til reformarbejdet.

Men selvfølgelig ved jeg godt, at der ud over Venstre og De Konservative kun er to partier, der har støttet fortsættelsen af VK-regeringen efter sidste valg. Det er Dansk Folkeparti og Ny Alliance. Jeg takker de to partier for støtten.

Siden 2001 har Dansk Folkeparti været en stabil samarbejdspartner. Det er i høj grad takket være Dansk Folkepartis solide indsats, at regeringen har kunnet sikre økonomisk fremgang, opfylde sine valgløfter og gennemføre en omfattende reformindsats.

* * *

De forløbne næsten 7 år står som én af de parlamentarisk set mest stabile perioder i dansk politisk historie.

Og det har været en styrke i en tid, hvor vi skulle håndtere internationale udfordringer af ekstraordinære dimensioner.

Vi overtog regeringsansvaret få måneder efter terrorangrebet på USA den 11. september 2001. Terroristerne havde deres rod hos Talebanstyret i Afghanistan. De kunne slå til hvor som helst. Vi har fra starten haft den klare holdning, at verdens demokratier må stå sammen i kampen mod den internationale terrorisme.

Derfor besluttede vi at sende danske soldater til Afghanistan. For at bekæmpe Taleban. For derved at styrke vor egen sikkerhed. Og for at hjælpe med udviklingen af et fredeligt demokrati i Afghanistan.

Jeg er glad for, at et bredt flertal her i Folketinget står bag vores engagement i Afghanistan.

Og jeg appellerer til hele den danske befolkning om at bakke op bag vore soldater.

De yder en afgørende og værdifuld indsats for at skabe sikkerhed og et bedre liv for den lokale befolkning. De gør Danmark ære. De fortjener en stor tak og en dyb respekt.

Jeg vil sende en særlig hilsen til soldaterne på hold 5, der netop nu er sat ind i Helmand-provinsen. Som holdet før dem har hold 5 desværre oplevet flere tab. Og vi vil gerne udtrykke vor dybeste medfølelse til familierne til de soldater, som har mistet livet. Vore tanker går også til de soldater, som er blevet såret.

Jeg ved godt, at mange spørger, om det kan nytte.

Ja, det nytter. Vi gør en forskel. Der sker fremskridt.

Men først og fremmest skal vi spørge om, hvad der er rigtigt. Og det rigtige er at bekæmpe diktatur og fremme demokrati. Og det rigtige er, at vi danskere også selv tager et medansvar for vores egen sikkerhed.

For nylig blev den danske ambassade i Pakistan udsat for et terrorangreb.

Vi fordømmer på det kraftigste dette feje og usle angreb. Et angreb, som dræbte og kvæstede adskillige uskyldige mennesker. Vore tanker og medfølelse går til de efterladte og de sårede.

Angrebet viser, hvor skruppelløse, hjerteløse og umenneskelige terroristerne er. Terrorister med tilknytning til terrornetværket al Qaida har påtaget sig ansvaret for bomben. Og de har brugt Muhammed-tegningerne som begrundelse for deres afskyelige forbrydelse.

Jeg vil gerne slå tre ting fast. For det første: Uanset motiv så er der overhovedet intet, som retfærdiggør terrorangreb på uskyldige mennesker. Uanset hvad man måtte mene om karikatur-tegninger, så berettiger det selvfølgelig ikke at slå mennesker ihjel.

For det andet: Det er ikke terrorister, som skal bestemme, hvordan vi indretter det danske samfund eller hvilken politik, vi fører. Det danske folkestyre bygger på en vidtgående ytringsfrihed. Der er frihed til at tænke, tale, tro og tegne, som man vil. Vi står fast på de frihedsrettigheder, som er grundlaget for vort frie folkestyre.

For det tredje: Når terroristerne smider deres bomber, er det helt afgørende, at vi står sammen om at afvise deres angreb. At vi står sammen i kampen mod terroristerne og ikke bøjer os for deres krav. At vi står sammen i Danmark. At vi står sammen med vore internationale partnere og allierede.

Hvis vi kapitulerer, hvis vi bøjer os, hvis terroristerne kan skræmme os til at ændre politik eller indskrænke frihedsrettighederne, ja, så har de vundet. Og så får de mod på endnu mere terror for at nå deres mål.

I mange lande – også i Europa - er mennesker blevet dræbt eller truet på livet for at udnytte deres ret og frihed til at ytre sig om religiøse emner i form af bøger, film og tegninger.

De har stået fast på de principper og værdier, som er fundamentet for vore frie samfund: Politisk og religiøs frihed, ligeret for alle, folkestyre, fri presse, ytringsfrihed, kritisk tænkning og kritisk tilgang til informationer, idéer og tro.

Det er disse fælles værdier, vi skal kæmpe for. Vi skal med alle ligesindede være fælles i forsvaret for frihedsrettighederne. Vi skal med større styrke tale med én stemme i kampen for frihed og fred i verden. Vi skal med fasthed stå sammen i kampen mod terror.