Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale ved Folketingets afslutningsdebat 31. maj 2007

Det talte ord gælder

For et par uger siden var jeg i Afghanistan.

Der besøgte jeg en pigeskole i Kabul. Under Taliban-regimet måtte piger ikke gå i skole. Men under det nye styre er antallet af børn i skolerne femdoblet – fra én til fem millioner. Og tæt på 40 procent af eleverne er piger.

Synet af de mange glade piger i skolen gjorde et kæmpe indtryk. At høre om deres håb og ønsker til fremtiden var glædeligt og livsbekræftende. Derfor var det også en særlig glæde at være med til at donere 21 mio. skolebøger, som Danmark giver til de afghanske skoler for at støtte undervisningen.

Senere besøgte jeg de danske soldater i Helmand-provinsen. De gør et vanskeligt, men vigtigt arbejde for at sikre stabiliteten i Afghanistan. Det er et arbejde med livet som indsats. Jeg nærer den største respekt for disse soldater. For deres professionalisme. Og for den indsats de yder.

Det er en svær opgave at være til stede i verdens brændpunkter. Og det er desværre heller ikke uden risici. I den seneste tid har vi oplevet dette på nærmeste hold. Både i Afghanistan og i Irak. Og jeg vil gerne udtrykke min dybeste medfølelse til familierne til de soldater, som har mistet livet på internationale missioner. Mine tanker går også til de soldater, som er blevet såret.

Disse tab er forfærdelige. Og det er tungt hver gang.

De får også nogle til at spørge: Nytter det noget? Kan vi gøre en forskel?

Jeg forstår godt, at nogle stiller de spørgsmål. Men da jeg stod i klasseværelset i Kabul sammen med pigerne i 5. klasse, og så deres taknemmelighed over de nye skolebøger, mærkede deres engagement og ivrighed efter at lære nyt, hørte dem fortælle om deres drømme og ambitioner, ja, da var jeg ikke i tvivl.

Vi kan gøre en forskel. Og vi gør en forskel.

Danske soldater i verdens brændpunkter arbejder for at fremme frihed, sikkerhed og demokrati. De arbejder for at skabe rammerne om genopbygning og økonomiske og sociale fremskridt.

Og pigeskolen i Kabul er blot ét af mange eksempler på, at det nytter. At vi kan gøre en forskel.

* * *

Efter et besøg i Afghanistan er det tankevækkende at vende hjem til Danmark.

For kendsgerningen er jo, at det går forrygende godt i Danmark. Vi har frihed, fred og fremgang. Vi har frisind og folkestyre.

Vi har én af Europas stærkeste økonomier. Med høj økonomisk vækst. Med rekordhøj beskæftigelse. Med rekordlav ledighed. Arbejdsløsheden er siden 2003 faldet med over 80.000 personer til det laveste niveau i over 30 år.

Der er solide overskud på de offentlige finanser. Og den offentlige gæld er hastigt faldende.

Danmark bliver ofte fremhævet i internationale undersøgelser. Senest er Danmark blevet udnævnt til at være det mest fleksible og dynamiske land i EU.

Men vi må ikke tage Danmarks gunstige situation for givet. For den er ikke opstået af sig selv. Den er først og fremmest resultatet af den store indsats, som hver enkelt borger og virksomhed i Danmark yder hver eneste dag. Det gælder både i de private virksomheder og i den offentlige sektor.

Også troværdigheden og stabiliteten omkring regeringens økonomiske politik har bidraget til den positive økonomiske udvikling siden 2001.

Ikke mindst skattestoppet har givet virksomheder og borgere mulighed for at planlægge i vished om, at skatter og afgifter ikke længere pludselig bliver sat op. Vi har nu haft skattestop i over 2.000 dage til glæde for alle danskere. Og der er bred tillid til skattestoppet.

Og oven i det har vi sat skatten ned på arbejdsindkomst. Så det bedre kan betale sig at arbejde.

Den positive økonomiske udvikling de senere år er kommet langt de fleste danskere til gode. Langt de fleste danske familier har oplevet en betydelig økonomisk fremgang.

Den positive økonomiske udvikling har givet mulighed for en markant forbedring af den offentlige service. Det offentlige forbrug er steget med 35 mia. kr. siden 2001. Penge som hovedsageligt er gået til sygehuse, ældrepleje, skoler og børnepasning.

Regeringen har samtidig styrket indsatsen overfor de svageste grupper i samfundet. Vi lægger afgørende vægt på at sikre en stærk sammenhængskraft i det danske samfund. Danmark skal forblive et trygt samfund uden store skel. Et samfund hvor alle kan være med.

* * *

Ja, det går godt i Danmark. Men verden omkring os står ikke stille. Og derfor må Danmark heller ikke stå stille. Vi skal hele tiden arbejde på at udvikle og styrke vores samfund.

Regeringen har derfor gennemført et omfattende reformprogram i de seneste år. Reformer som indebærer gennemgribende forandringer af hele det danske samfund. Reformer som skal fremtidssikre vores velfærd.

Vi har gennemført en strukturreform. For at strømline og styrke kommunerne.

Vi har gennemført en velfærdsreform. En af de største og mest langtrækkende reformer af velfærdsstaten i nyere tid. For at sikre den fremtidige velfærd.

Og vi har gennemført en globaliseringsreform. En reform, som skal ruste det danske samfund til at klare en stadig stærkere international konkurrence. En reform, som skal bidrage til at sikre vækst og beskæftigelse i fremtiden. Derfor har vi afsat tæt på 40 mia. kr. til investeringer i fremtiden inden for uddannelse, forskning, udvikling og iværksætteri.

I det hele taget er Danmark et samfund, som åbent og offensivt møder udfordringerne fra globaliseringen.

Danskere tager til udlandet for at arbejde og studere. Ja, fra næste år kan danske studerende få et særligt stipendium til at studere i udlandet.

Samtidig har vi åbnet for, at flere kan få opholdstilladelse til at arbejde og studere i Danmark. Siden 2001 har vi øget antallet af opholdstilladelser til udlændinge, der arbejder eller studerer i Danmark, med 150 procent – fra 16.000 til 41.000.

Og nu igangsætter vi en storstilet kampagne for at markedsføre Danmark i udlandet. For at tiltrække virksomheder, investeringer, turister og store internationale arrangementer til Danmark.

Det er glædeligt at se, at den danske befolkning ser positivt og optimistisk på globaliseringen. Ifølge en EU-undersøgelse betragter omkring 80 procent af danskerne globaliseringen som en positiv mulighed og chance.

Vi danskere er det folk i EU, som ser mest positivt på globaliseringen. Danmark og det danske folk er åbent, udadvendt og internationalt orienteret.

* * *

Et konkurrencedygtigt samfund med sammenhængskraft forudsætter også et velfungerende velfærdssamfund med service af høj kvalitet.

Den næste store opgave er at sikre fortsat fornyelse og udvikling af kvaliteten i børnepasningen, i skolerne, i ældreplejen og på sygehusene. I alle dele af den offentlige velfærdsservice. Derfor har regeringen igangsat et ambitiøst arbejde med en kvalitetsreform.

Vi har et stærkt udgangspunkt. Mange offentligt ansatte gør en stor og engageret indsats. 8 ud af 10 danskere er tilfredse med den offentlige service.

Men velfærdssamfundet står over for en kæmpe udfordring i de kommende år.

Først og fremmest i form af mangel på arbejdskraft. Mange offentligt ansatte går på pension i de kommende år. Det bliver svært at skaffe afløsere nok. Ganske enkelt fordi der ikke er hænder nok.

Og samtidig er der stigende forventninger til kvaliteten i den offentlige velfærdsservice.

Derfor skal vi sætte fokus på nytænkning. Den offentlige sektor skal være en integreret del af fornyelse, udvikling og konkurrencedygtighed i Danmark.

Regeringen har startet en omfattende proces, hvor vi lytter til alle de gode idéer og erfaringer. Hvor vi inddrager brede grupper i arbejdet. På møder rundt i hele landet. Og under besøg i børnehaver og på sygehuse og plejehjem.

Vi er også i gang med trepartsdrøftelser mellem regeringen, de offentlige arbejdsgivere og de offentligt ansattes organisationer. Om udvikling af medarbejdernes kompetencer, ledelse, attraktive arbejdspladser og rekruttering. Målet er en forpligtende aftale mellem parterne.

Regeringen er altså i gang med et meget grundigt arbejde, hvor vi inddrager brede grupper. Og hvor vi gøder jorden for en bred forankring.

Det er helt afgørende. En kvalitetsreform er ikke klaret ved at udstede love fra Christiansborg. Omsorg, nærvær og tryghed til borgerne skal komme nedefra. Fra pædagogen i børnehaven. Sygeplejersken på hospitalet. Og social- og sundhedsassistenten på plejehjemmet.

360.000 medarbejdere på landets institutioner skal have de bedste muligheder for faglig udvikling og for at yde en engageret indsats af høj kvalitet.

16.000 ledere af børneinstitutioner, plejehjem og sygehusafdelinger skal være kompetente, professionelle og synlige.

Danmarks mere end 7.500 institutioner skal have frihed til at løse opgaverne på basis af de lokale forhold. Og undersøgelser af, om institutionerne leverer ordentlig kvalitet, skal ikke være kontrol, men et redskab til faglig udvikling.

Vi skal have et stærkt lokalt selvstyre, hvor alle 98 kommuner tager et klart ansvar – inden for de overordnede mål, vi udstikker her i Folketinget.

En afbureaukratiseringsreform skal sikre, at medarbejderne får mest mulig tid til omsorg og nærvær til borgerne. Og bruger mindst mulig tid på papir og administration.

Og vi skal tiltrække den nødvendige arbejdskraft til den offentlige sektor ved en målrettet rekrutteringsplan.

Det bliver hovedlinierne i kvalitetsreformen.

* * *

Én af de store udfordringer i de kommende år er at skaffe arbejde og uddannelse til danskere med indvandrerbaggrund. Og i det hele taget at forbedre integrationen.

I efteråret var jeg på en tur rundt i landet. Mit mål med turen var at sætte fokus på de mange succesfulde initiativer, der bliver taget. Og – ikke mindst - at inspirere andre til at følge trop på de resultatrige tiltag.

Turen viste med al tydelighed, at der mange steder i landet bliver gjort en kæmpe indsats for at styrke integrationen. Ikke mindst på arbejdsmarkedet. Og det er glædeligt. Fordi arbejde er den bedste vej til integration. Og fordi vort samfund og vor økonomi har brug for ekstra hænder.

Regeringen har i de seneste år gennemført en lang række initiativer, der skal forbedre integrationen i Danmark. Men danskere med indvandrerbaggrund har også selv et stort ansvar for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Et ansvar som jeg ved, at rigtig mange af dem kan og vil løfte.

Vi har lige nu alle tiders mulighed for at sikre en bedre integration. Med den laveste arbejdsløshed i over 30 år har vi brug for alle hænder. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at resultaterne er begyndt at vise sig.

Beskæftigelsen blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund er steget med 30.000 siden 2001.

Ligesom det er glædeligt, at antallet af praktikpladser til danskere med indvandrerbaggrund er steget med 67 pct. siden 2003.

Vi sagde i 2001, at vi ville føre en fast og fair udlændingepolitik. En stram udlændingepolitik, hvor vi kunne gøre mere for at skaffe arbejde og uddannelse til de indvandrere, som allerede er her.

Det er glædeligt at se, at den politik virker.

Flere indvandrere og efterkommere føler sig godt integreret. I 2001 var det 53 pct., som følte sig godt integreret. I dag er det 70 pct.

Samtidig er det glædeligt, at 83 pct. af de danske lønmodtagere er positivt stemt over for ansættelse af danskere med indvandrerbaggrund på deres arbejdsplads. Det tal var kun 47 pct. i 1999.

Så det går bedre. Men der er stadig mere at gøre. For det er fortsat omkring halvdelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, som er uden job.

Derfor vil vi fortsætte den aktive integrationspolitik i de kommende år.

* * *

En anden betydelig udfordring bliver at fremtidssikre Danmark med energi. På en økonomisk forsvarlig og miljømæssigt bæredygtig måde.

I en årrække har Danmark nydt gavn af at være praktisk talt selvforsynende med energi, bl.a. som følge af olie og naturgas fra Nordsøen.

Det har givet forsyningssikkerhed og god økonomi.

Men en dag er eventyret i Nordsøen slut. Og den dag skal vi have andre energikilder parat, som sikrer, at Danmark fortsat kan forsyne sig selv med energi. For vi vil ikke være afhængige af at skulle købe olie og naturgas fra lande og regioner i verden, der vil misbruge energiforsyningen som redskab i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

Dertil kommer, at energiforbruget har en væsentlig indflydelse på miljø og klima. Siden 1970 er udledningen af CO2 steget med 70 pct. på verdensplan. Hvis udviklingen fortsætter uændret, må vi forvente en yderligere kraftig vækst i CO2-udledningen i de kommende årtier.

FN’s klimapanel af videnskabelige eksperter har fastslået, at den stigende CO2-udledning har negative konsekvenser for miljø og klima over alt på kloden.

Konsekvenser, som vi ikke kan sidde overhørig. Vi må handle nu.

Som et første skridt har regeringen fremlagt et ambitiøst energiudspil.

Regeringen ønsker, at Danmark på langt sigt skal være 100 pct. uafhængig af fossile brændsler som olie, naturgas og kul. Det er et meget ambitiøst mål. Og det vil tage mange år at nå dertil. Men det er vigtigt at træffe de første beslutninger allerede nu.

Vi vil fordoble andelen af vedvarende energi, så vi når op på mindst 30 pct. i 2025.

Vi vil sikre, at Danmark er ét af de lande i verden, som udnytter energien bedst og mest effektivt. Frem mod 2025 sigter vi på at fastholde det nuværende energiforbrug - uden at lægge låg på den økonomiske vækst.

Vi vil øge forskning og teknologiudvikling markant. Frem til 2010 vil vi fordoble indsatsen, så den når op på 1 mia. kr. om året.

Og i årene fremover vil vi følge disse skridt op med flere nødvendige beslutninger.

Regeringen vil sikre en energipolitik, som også hænger sammen økonomisk. En ambitiøs satsning på vedvarende energi skal gå hånd i hånd med en god konkurrenceevne.

Energipolitikken skal skabe arbejdspladser, ikke kvæle arbejdspladser.

Også internationalt har regeringen lagt sig i front for at sikre en ambitiøs miljø- og klimapolitik.

Med opbakning fra et bredt flertal her i Folketinget sendte vi sidste efterår et markant dansk bidrag til EU’s klima- og energipolitik. Og det lykkedes Danmark at sætte et klart præg på EU’s nye og ambitiøse klima- og energipolitik.

EU har sat som mål, at medlemslandene samlet reducerer CO2-udledningerne med 30 pct. frem til 2020 som led i en global aftale. Og vi har fået sat bindende mål for anvendelse af vedvarende energi i Europa. Dermed går EU forrest i kampen mod klimaforandringer og for en grønnere fremtid.

Og vi har sikret, at Danmark med værtskabet for FN’s klimamøde i 2009 får en nøglerolle i arbejdet for en ny global klimaaftale.

Regeringen vil inddrage brede kræfter i samfundet i det forberedende arbejde. Virksomheder, forskningen og engagerede borgere. Der bliver brug for alle gode kræfter.

Vi ser i disse år en række klimaforandringer. Ét af tegnene er den smeltende indlandsis i Grønland.

Der er en vedvarende diskussion om, hvorvidt klimaforandringen er naturskabt eller menneskeskabt. Men efter de nylige udtalelser fra FN’s klimapanel må vi lægge til grund, at hovedparten af de klimaforandringer, vi har set de seneste 50 år, er menneskeskabte.

Klimaforandringerne kan få betydelige, negative konsekvenser for mennesker, dyr og natur over store dele af kloden. Derfor er det regeringens holdning, at vi har et ansvar for at forebygge den menneskeskabte klimaforandring.

* * *

I det hele taget er Danmark i disse år stærkt engageret internationalt.

I forhold til vores størrelse er vi én af de største bidragydere med udviklingsbistand til de fattigste i verden. Fordi vi som ét af verdens rigeste lande føler et ansvar for at hjælpe de fattigste på kloden til en bedre tilværelse.

I forhold til vores størrelse er vi én af de største bidragydere til internationale militære opgaver. Fordi vi som ét af verdens fredelige og stabile demokratier føler et ansvar for at hjælpe de undertrykte på kloden til frihed og fred.

Men vi gør det også af hensyn til vores egen sikkerhed. For at forebygge ekstremisme og flygtningestrømme fra Afrika ved at sikre de unge afrikanere bedre levevilkår og lysere fremtidsudsigter i deres egne lande.

For at forhindre terrorister og tyranner i at slå rod, så de kan true os.

Det kan være en svær opgave. For styrken i den religiøse fanatisme er ufattelig.

Det ser vi bl.a. i Irak. Situationen i Irak er dybt bekymrende. Men den irakiske regering er fast besluttet på at overtage ansvaret for sikkerheden. Irakerne har nu overtaget sikkerhedsansvaret i 3 ud af de 4 sydlige provinser. Og det er forventningen, at overdragelsen af sikkerhedsansvaret i den sidste provins, Basra, hvor de danske tropper er udstationeret, vil finde sted i løbet af andet halvår af 2007.

Karakteren af vores indsats i Irak vil derfor ændre sig. Til august hjemtager vi den danske bataljon fra det sydlige Irak. I stedet sender vi et helikopterbidrag til at støtte vore britiske partnere.

Vores genopbygningsindsats vil blive justeret. Fokus for indsatsen vil i højere grad være at styrke kapaciteten hos de centrale myndigheder i Bagdad.

Samtidig har vi afsat yderligere midler til at bistå internt fordrevne og irakiske flygtninge i nærområderne. I 2007 er der afsat op til 100 mio. kr. til denne indsats. Det gør Danmark til en markant bidragyder internationalt.

Udfordringerne er store. Og derfor glæder det mig meget, at et bredt flertal i Folketinget står bag vores fremtidige indsats i både Afghanistan og Irak.

* * *

Afrika er fortsat det kontinent i verden med de største udfordringer. Regeringen fokuserer derfor udviklingsbistanden på Afrika. Vi lægger op til, at en stigende andel af den danske bistand skal gå til Afrika, så den i de kommende år kommer til at udgøre 2/3 af den samlede bilaterale bistand.

Regeringen har netop udsendt et debatoplæg til en ny, dansk Afrika-politik. Vi ønsker at styrke det danske engagement i Afrika.

Vi vil sætte mere fokus på kvinder i den danske bistand til Afrika. Flere afrikanske kvinder skal have uddannelse og adgang til at deltage i arbejdsmarkedet og i samfundsøkonomien. Kvinders begrænsede muligheder har ført til, at væksten i Afrika over de sidste 30 år kun har været halvt så stor, som den kunne have været.

Samtidig skal vi sætte fokus på, at de stigende ungdomsårgange og mangel på beskæftigelse udgør nogle af de største udfordringer på det afrikanske kontinent. Der er behov for uddannelse, vækst og jobskabelse i Afrika.

Vi skal hjælpe. Men Afrika har også et eget ansvar. Udviklingsindsatsen hviler på et partnerskab. Afrikanske lande må vise vilje til god regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder. Ofte mangler kapaciteten, og derfor vil vi udvide vores støtte til at sikre demokrati og menneskerettigheder.

Samtidig skal vi åbne vore markeder for Afrika. Og de afrikanske lande bør åbne markederne for hinanden. Øget frihandel er den bedste måde til at fremme udvikling og beskæftigelse i Afrika.

* * *

EU har brug for nye spilleregler. Vi er nu 27 medlemmer af EU. Den nuværende traktat er skabt til 15 medlemmer. Det gør selvfølgelig en forskel, om der er 15 eller 27 rundt om bordet.

Vi skal sikre, at EU også i fremtiden udgør et effektivt samarbejde, der er i stand til at træffe beslutninger til gavn for de europæiske befolkninger.

Derfor er der brug for en ny traktat. Og nu ser der ud til at komme skub i processen igen efter dødvandet oven på folkeafstemningerne i Frankrig og Holland.

Fra dansk side arbejder vi på, at en ny traktat kan træde i kraft inden Europa-parlamentsvalget i 2009. Det kræver i praksis, at vi skal finde en politisk afklaring senest i december i år. Og for at nå det, bør vi på EU-topmødet i næste måned træffe beslutning om et klart mandat for en regeringskonference, der kan gennemføres i løbet af efteråret.

Et meget bredt flertal her i Folketinget fastslog for et år siden, at forfatningstraktaten er et godt udgangspunkt, men også at vi skal respektere udfaldet af folkeafstemningerne i Frankrig og Holland.

Det er derfor givet, at der bliver tale om en anden og slankere traktat.

Men der er mange gode elementer i forfatningstraktaten, som kan bruges i en ny EU-traktat. Især er det vigtigt, at vi fastholder en effektiv måde at træffe beslutninger på.

Regeringen lægger vægt på, at vi ikke genåbner det kompromis om EU’s institutioner og beslutningsprocedurer, som var en del af forfatningstraktaten. Vi ønsker at bevare balancen mellem små og store lande.

Jeg har stor tiltro til, at det tyske formandskab vil være i stand til at udarbejde et oplæg til de kommende traktatforhandlinger. Et oplæg, som alle EU’s 27 medlemslande kan tilslutte sig på EU-topmødet senere på måneden.

Det er positivt, at traktatspørgsmålet dermed kan blive løst, så vi kan koncentrere os om det, det hele drejer sig om: nemlig at skabe konkrete og praktiske resultater for borgerne i EU-landene.

* * *

Rigsfællesskabet har gennem de seneste år været inde i en moderniseringsproces.

Myndighederne på Færøerne og i Grønland har fået øgede beføjelser på det udenrigspolitiske område. Og Færøerne har fået kompetence til at overtage en række sagsområder.

I det forløbne år er det besluttet at indføre særlige grønlandske pengesedler. Færøernes landsstyre har overtaget ejerskabet af og ansvaret for driften af Vágar Lufthavn. Og vi forventer, at Hjemmestyret om få uger overtager ansvaret for Folkekirken på Færøerne.

For Grønland ser regeringen nu frem til resultaterne af arbejdet i den grønlandsk-danske selvstyrekommission. Vi forventer, at betænkningen ligger klar til efteråret. Og dermed er der skabt et grundlag for drøftelser og beslutninger om fortsat udvikling af Grønlands rolle i Rigsfællesskabet.

* * *

Jeg glæder mig over, at det også i denne folketingssamling er lykkedes at skabe et bredt samarbejde om betydende lovgivning. Omkring 90 pct. af lovgivningen er gennemført med bredt flertal.

Det er specielt glædeligt, at der står brede flertal bag de store reformer, som er gennemført. En historisk velfærdsreform. En langsigtet aftale om massive investeringer i Danmarks fremtid, bl.a. reformer af uddannelserne og en ambitiøs satsning på forskning, udvikling og iværksætteri. Og det er glædeligt, at der står et bredt flertal bag Danmarks indsats i Afghanistan.

Dansk Folkeparti er regeringens parlamentariske grundlag. Og samarbejdet fungerer godt. Det vil jeg gerne kvittere for. Men også kvittere for, at der samtidig er tale om et bredt samarbejde i Folketinget. Og takke Folketingets partier for samarbejdet i det forløbne år.

* * *

Om få dage er det grundlovsdag, og vi fejrer det danske folkestyre.

Det danske samfund er præget af klare, fælles værdier: Frihed, frisind og folkestyre. Den brede enighed om visse fælles grundprincipper giver en stærk sammenhængskraft.

Det er afgørende, at vi fastholder og forsvarer disse principper. Og er bevidste om deres betydning for det danske samfund. Stærke grundpiller er en styrke i en stadig mere globaliseret verden.

Regeringen vil derfor nedsætte et udvalg, som skal udarbejde en demokratikanon. En kanon, der indeholder de centrale begivenheder, filosofiske strømninger og politiske tekster, som har bidraget til udviklingen af folkestyret i Danmark.

Sigtet er at styrke kendskabet til baggrunden og grundprincipperne for det danske folkestyre. Samt at stimulere debatten om folkestyret.

For frihed, frisind og folkestyre er jo ikke historiske kendsgerninger, som, vi uden videre kan gå ud fra, altid vil være gældende. Vi må til stadighed arbejde for at styrke og udbrede kendskabet til og bevidstheden om de centrale principper, som det danske folkestyre bygger på.

* * *

Det forekommer mig, at religiøse spørgsmål og religiøse symboler på det seneste har fået en alt for stærk placering i den politiske debat.

I det danske folkestyre skelner vi mellem politik og religion.

I praksis betyder det, at politikerne ikke blander sig i det enkelte menneskes tro eller i kirkernes og de religiøse samfunds indre liv. I fuld respekt for den grundlovsfæstede frihed til religionsudøvelse.

Men det betyder også, at Folketingets love til enhver tid står over religiøse opfattelser og forskrifter.

Det betyder, at kvinder og mænd har lige rettigheder i det danske samfund. Og at de er sikret i lovgivningen, uanset hvad der måtte være af religiøse opfattelser af den sag.

Det betyder, at homoseksuelles rettigheder er alment gyldige principper i det danske samfund. At de er sikret i lovgivningen. Og ikke er afhængige af, hvad der måtte være af religiøse opfattelser af disse principper.

Det betyder, at ytringsfriheden også indeholder retten til kritisk debat om religion, om religiøse skrifter, leveregler og symboler.

Det betyder, at alle borgere i Danmark har lige rettigheder og pligter uanset religiøs opfattelse. Ingen kan f.eks. nægte at stå til rådighed for arbejdsmarkedet med henvisning til religiøst motiverede leveregler. Og det er en selvfølge, at en arbejdsgiver kan fastsætte saglige regler for påklædning på arbejdspladsen.

Men lad os samtidig huske det gode danske frisind. Frisind er, at den enkelte med ståsted i egne faste holdninger anerkender andres ret til at mene noget andet.

Frisind er frihed til forskellighed.

Det er kernen i folkestyret.