Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale ved Folketingets afslutningsdebat den 1. juni 2006

Det talte ord gælder

Det går virkeligt godt i Danmark. Der er fuld fart på dansk økonomi. Vi oplever fremgang og virkelyst.

Væksten er høj. Eksporten vokser. Investeringerne øges. Beskæftigelsen stiger. Og ledigheden falder.

På godt 21⁄2 år er ledigheden faldet med over 50.000 personer. Godt hjulpet på vej af regeringens skattestop. Og af regeringens forårspakke, hvor vi sænkede skatterne med 10 mia. kr.

Vi har i dag den laveste ledighed i 30 år.

Vi har en bomstærk økonomi. Vi har store overskud på de offentlige budgetter. Og vi nedbringer hastigt den offentlige gæld.

Overskuddet på betalingsbalancen er højt. Og i 2005 betalte vi det sidste afdrag på udlandsgælden. Den er nu helt væk. Vi er mange, der kan huske tidligere tiders frygt for afgrundsdyb gæld. Den frygt er nu væk.

Dansk økonomi kan måle sig med de bedste. Vi har et fleksibelt arbejdsmarked, som bliver studeret og beundret i hele Europa.

Vi bliver fremhævet som det bedste land i EU til at gennemføre reformer for at øge vækst og beskæftigelse.

Vi ligger konsekvent blandt de bedste i internationale undersøgelser af landes konkurrencedygtighed.

Og Danmark er for andet år i træk kåret til at have verdens bedste erhvervsklima.

Fremgangen giver luft i familiernes økonomi. Danskerne får flere og flere penge mellem hænderne. Siden 2001 har en typisk dansk familie fået godt 19.000 kr. mere til sig selv, når skatten er betalt. Fordi økonomien udvikler sig positivt. Og fordi regeringen har sat skatten på arbejde ned.

Danskernes tillid til den økonomiske udvikling er helt i top. Regeringens politik skaber grobund for optimisme.

Så udgangspunktet for fremtiden er godt. Regeringen vil fortsætte i samme spor som hidtil. Med skattestoppet, der sikrer tryghed for borgere og virksomheder. Og med en ansvarlig økonomisk politik, der sikrer offentlige overskud og nedbringer gælden.

Den stærke danske økonomi giver os muligheder. Dem skal vi udnytte. Vi må sørge for, at der også i fremtiden er vækst, velstand og velfærd for alle. Det er vores ansvar og pligt.

Den største udfordring her og nu er at sikre, at der både på kort og langt sigt er mennesker nok på arbejdsmarkedet til at skabe den produktion og klare de opgaver, der er brug for.

* * *

Fremgangen i dansk økonomi har ikke kun givet mulighed for øget privat forbrug i de danske familier. Men også et øget offentligt forbrug. Vi ønsker en offentlig service af højeste kvalitet. En service, som afspejler, at vi er et rigt samfund.

Vi hører jævnligt påstande om, at regeringen skærer ned i den offentlige sektor. Men det er forkert. Sandheden er, at det offentlige forbrug er vokset, siden VK-regeringen trådte til i november 2001.

Det offentlige forbrug er i dag 21 mia. kr. højere end i 2001. Pengene er anvendt til at sikre bedre velfærd. Sådan som vi lovede før valget i 2001. Og før sidste valg.

For vi holder vores løfter. Og vi sikrer en bedre offentlig service.

Vi har lovet et bedre sygehusvæsen. Og mange danskere – patienter, pårørende og personale – har allerede mærket, at der er sket store fremskridt.

Vi har tilført sygehusene 3 mia. kr. ekstra fra 2002 til 2005. Flere bliver behandlet og ventetiderne falder. I 2005 blev der opereret næsten 95.000 flere end i 2001. Og ventetiderne er i gennemsnit faldet med ca. 20 pct. over de seneste 3 år.

Det er klare og mærkbare resultater.

Og med aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en ny kræftplan giver vi et yderligere løft til kræftbehandlingen på over 1,1 mia. kr. allerede i år. Vi ønsker en kræftbehandling på det højeste internationale niveau.

Men vore ambitioner stopper ikke der. For at styrke indsatsen yderligere vil vi bruge yderligere i alt 2 mia. kr. over fire år til sygehusene. Til bedre kvalitet. Mere aktivitet. Og endnu kortere ventetider.

Vi har lovet bedre forhold for børnene og deres forældre. Og det er blevet lettere at være børnefamilie. Vi har sænket betalingen for børnepasning markant for de mindste. Og vi fortsætter ad samme vej for de lidt større børn næste år. Som vi har lovet.

Samtidig vil vi forbedre kvaliteten i børnepasningen. I de kommende år vil vi afsætte yderligere i alt 2 mia. kr. For eksempel til en forstærket indsats over for socialt udsatte børn. Til forbedringer af lokaler. Og til flere skovbørnehaver.

Vi har lovet bedre miljø og mere natur. Og vi har taget konkrete skridt for at fremme et bedre miljø til glæde for alle danskere.

Vi har iværksat en ny vandmiljøplan. Vi har taget skridt til at begrænse farlige kemikalier og skadelige partikler. Vi har etableret nye naturområder.

Men der er stadig meget at gøre. Vi kan yderligere forbedre miljøet og danskernes adgang til naturoplevelser. Regeringen har derfor afsat 1 mia. kr. til nye målrettede miljøinitiativer. Til renere vand. Til mere skov. Og til naturområder og nationalparker. Til gavn for os alle.

Vi har lovet bedre forhold for de ældre. Det løfte står vi ved. I 2005 brugte det offentlige over 700 mio. kr. mere på ældreområdet end i 2001. Og fra 2006 har regeringen tilført området yderligere 500 mio. kr.

Alle ældre er i fremtiden sikret en almen plejebolig eller en plejehjemsplads senest to måneder efter, at de er blevet skrevet op. Og vi har afsat betydelige ekstra midler til en bedre og mere fleksibel hjemmehjælp.

Det er kommunernes ansvar at sikre, at de forøgede bevillinger omsættes til en omsorgsfuld og værdig pleje af ældre. Og regeringen forventer, at kommunerne er sig deres ansvar bevidst. De episoder fra et københavnsk plejehjem, som har været omtalt i medierne, er selvsagt helt uacceptable.

Vore ældre fortjener en god og værdig omsorg. Netop derfor har regeringen sørget for, at kommunerne får flere penge til at forbedre plejen af de ældre.

Vi har styrket indsatsen over for de mest udsatte grupper. Det er glædeligt, at en bred kreds af partier står bag denne indsats. Siden 2002 er der afsat mere end 6 mia. kr. til udsatte grupper. Vi har taget konkrete skridt, der skal hjælpe socialt udsatte ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Vi har udvidet behandlingsgarantien for stofmisbrugere. Og vi har iværksat et program, der skal bekæmpe den negative sociale arv.

At bryde den negative sociale arv handler i høj grad om bedre uddannelse og dermed bedre muligheder. Regeringen har styrket vejledningen i folkeskolens sidste klasser. Og vi har indført en målrettet sprogstimulering af tosprogede småbørn før skolestarten.

At tale og forstå dansk ved skolestart er nu engang en helt grundlæggende forudsætning for at kunne deltage i folkeskolen. Og lære noget.

Regeringen ønsker fortsat en konsekvent og håndfast retspolitik. Derfor har regeringen foreslået en samlet reform og modernisering af politiet og domstolene. For at leve op til borgernes krav. Det er positivt, at der er bred politisk opbakning til denne fornyelse af politi og retsvæsen.

Med reformen får vi store og slagkraftige politikredse overalt i landet. I de store byer. I de mindre provinsbyer. Og i de små lokalsamfund. Med reformen frigør vi 800 stillinger til praktisk politiarbejde. Så flere politifolk kan hjælpe med at opklare og forhindre forbrydelser. Og vi samler byretterne i større enheder. Så vi sikrer en hurtigere sagsbehandling og større retssikkerhed.

* * *

Det er gode tider i Danmark. Men det får ikke regeringen til at læne sig tilbage. Det ville være politisk uansvarligt.

Nej. Det mest ansvarlige er at træffe de nødvendige beslutninger i ordentlig tid. Og ikke vente til sidste øjeblik. Det er nu, hvor det går allerbedst, at vi skal træffe de langsigtede beslutninger om landets fremtid.

Regeringen løfter sit ansvar. Derfor har det forløbne Folketingsår også været et år i reformernes tegn. Reformer der skal sikre velfærd og tryghed i fremtiden.

Baggrunden er klar. Vi står i Danmark over for en indre og en ydre udfordring.

Vi bliver i fremtiden flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Samtidig lever vi længere. Det er positivt. Men det betyder også, at de offentlige udgifter til efterløn, folkepension, ældrepleje og sundhed stiger.

Det er den indre udfordring.

Den anden store udfordring kommer udefra. Vi skal ruste os til den globaliserede verden.

Globaliseringen giver os store muligheder. Mulighed for højere velstand. Mulighed for nye teknologiske landvindinger. Og mulighed for nye og bedre jobs.

Men den har også negative sider. Den alvorligste er, at jobmulighederne for ufaglærte bliver færre i vores del af verden. Vi risikerer derfor et mere opsplittet samfund, hvis vi ikke ruster alle til at møde kravene på fremtidens arbejdsmarked.

Det er en udvikling, som vi er nødt til at tage hånd om.

Derfor nedsatte regeringen allerede i efteråret 2003 velfærdskommissionen. Kommissionens omfattende rapport fra januar var et godt grundlag for regeringens arbejde med et samlet velfærdsudspil.

Og derfor nedsatte regeringen i foråret 2005 et bredt sammensat globaliseringsråd med gode kræfter fra fagforeninger, erhvervsliv, uddannelse og forskning. Med afsæt i dette arbejde fremlagde regeringen i foråret en samlet globaliseringsstrategi med 350 konkrete initiativer.

Regeringens mål er klart: Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor det er bedst at bo, leve og arbejde. Også om 10 og 20 år. Vi skal være et land, hvor alle er med i fornyelsen. Hvor alle får del i fremgang og tryghed.

Derfor skal vi sikre en stærk konkurrencekraft, så vi fortsat kan høre til blandt verdens rigeste lande.

Og en stærk sammenhængskraft, så vi kan forblive et trygt samfund uden store skel.

Danskernes viden, idérigdom og arbejdsindsats er nøglen til succes i fremtiden. Vi skal uddanne os. Vi skal forske og udvikle ny viden. Vi skal skabe nye virksomheder og arbejdspladser. Og vi skal forny det danske samfund og skabe gode rammer og udfoldelsesmuligheder.

Vi skal have verdens bedste folkeskole, så vores børn bliver fagligt dygtige, trives godt og bliver rustede til at begå sig i Danmark og i verden. Det er derfor glædeligt, at vi i foråret har fået brede politiske aftaler om fornyelse af folkeskolen.

Vi skal sikre, at alle unge gennemfører en uddannelse efter folkeskolen. Vi skal reformere erhvervsuddannelserne, så der er et tilbud til alle uanset baggrund og forudsætninger. Og arbejdsgiverne skal sikre, at der er praktikpladser nok til de unge.

Mindst halvdelen af de unge skal have en videregående uddannelse. Og vores videregående uddannelser skal kunne måle sig med de bedste i verden.

Alle må være parate til at uddanne sig gennem hele livet, så vi kan omstille os til nye opgaver og job. Her har arbejdsmarkedets parter et stort ansvar. Det er derfor meget positivt, at regeringen og arbejdsmarkedets parter i foråret blev enige om at styrke voksen- og efteruddannelsen.

Vi skal øge forskningsindsatsen. Vi skal bruge mindst 3 procent af bruttonationalproduktet til forskning i 2010. Og offentlige forskningsmidler skal fordeles i åben konkurrence om kvalitet.

Vi skal have flere vækstiværksættere. Nye virksomheder som vokser. Allerede i folkeskolen skal vi opmuntre de unge til idérigdom og kreativitet. Og nye iværksætterhuse skal sikre samlet og kvalificeret rådgivning.

I det hele taget skal vi skabe gode rammer for fornyelse og virkelyst over alt i det danske samfund. Og vi skal blive bedre til at tiltrække kvalificerede udlændinge og udenlandske investeringer til Danmark.

Mange af disse reformer kræver øgede investeringer i Danmarks fremtid. Det kræver fremadrettede reformer.

Derfor fremlagde regeringen i april sit udspil til velfærdsreformer.

Det er et ambitiøst udspil. Det vil øge beskæftigelsen med 150.000 personer frem mod 2040. Det vil frigøre penge til Danmarks fremtid. Det vil dække udgifterne til ældrepleje, pensioner og sundhed.

Regeringen har foreslået, at vi frem til 2015 gradvist opbygger en globaliseringspulje til investeringer i fremtiden. Så vi i 2015 har et markant samlet løft på 13 mia. kr. Det er en historisk stor indsats.

Regeringen lægger op til en bred indsats for at øge beskæftigelsen.

For det første ved at vi skal tilbringe lidt længere tid på arbejdsmarkedet. Vi skal have de unge lidt hurtigere gennem deres uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Og vi skal have de ældre til at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet.

Regeringen har lagt op til nogle nænsomme justeringer af reglerne for efterløn og pension. Med regeringens udspil er der god tid til at indrette sig på de nye forhold. Så forandring kan gå hånd i hånd med tryghed.

For det andet skal beskæftigelsen øges ved at få flere indvandrere i arbejde. Dels ved at lette adgangen til det danske arbejdsmarked for udlændinge med de nødvendige kvalifikationer. Dels ved en ekstra indsats for at få ledige indvandrere i job. Alt for mange har alt for længe stået uden for arbejdsmarkedet.

De skal i arbejde. Til gavn for både dem selv og samfundets økonomi. Og til gavn for integrationen. Hver gang en dansker med indvandrerbaggrund får fodfæste på arbejdsmarkedet, forbedrer vi integrationen.

For det tredje skal vi gennemføre en forstærket indsats for at få de ledige i arbejde og øge arbejdsudbuddet her og nu.

* * *

Styrket integration er en central målsætning for regeringen.

Udgangspunktet er godt. Regeringen har med en fast og fair udlændingepolitik skabt de nødvendige rammer for integrationen i Danmark.

Vi har styrket danskundervisningen for flygtninge og indvandrere. Vi har genindført mesterlæren for praktisk orienterede unge. Og vi har sikret, at det altid kan betale sig at arbejde.

Målet er, at flere indvandrere og deres efterkommere får uddannelse og arbejde. Uddannelse og arbejde er den bedste vej ind i det danske samfund. Gennem daglig kontakt med kolleger og medstuderende.

Siden 2001 er der kommet 20.000 flere indvandrere i arbejde. Men vi vil gøre endnu mere.

Med den laveste ledighed i 30 år og en økonomi, der buldrer derudad, har vi nu en enestående historisk mulighed for at opfylde dette mål.

Regeringen har fremlagt en række konkrete forslag. En ny målrettet løntilskudsordning. Hjælp til mentorordninger. Og flere jobkonsulenter i kommunerne.

Det er håndgribelige og jordnære initiativer. Nu har alle – arbejdsgivere, indvandrere og de offentlige myndigheder – et stort ansvar for, at opgaven lykkes.

Vi har en historisk mulighed for at få bedre integration. Forudsætningerne bliver aldrig bedre. Det er en chance, vi ikke må spilde på gulvet.

* * *

I vinter blev vi udsat for et sandt stormvejr på grund af 12 tegninger i Jyllands-Posten. Vi så ambassader blive brændt og rasende folkemængder trampe på det danske flag. Danskere i udlandet og herhjemme blev truet på livet.

Det var uvirkeligt at se på. Især i lande, som vi har haft et langt og tæt samarbejde med. Og som vi i mange tilfælde har ydet bistand til.

Det var ikke en nem tid. Men det helt afgørende var og er, at den danske befolkning stod fast på vore værdier og på forsvaret af ytringsfriheden.

Det skabte respekt. Og det giver en solid platform for vor fremtidige udenrigspolitik. Og diskussionen om vore grundlæggende værdier herhjemme.

Med grundloven fik hver enkelt dansker ret til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker under ansvar for domstolene. Denne rettighed har været helt afgørende for udviklingen af det danske demokrati. Det er en rettighed som danskere, europæere og andre har kæmpet så hårdt for, at det er blevet en vigtig del af det, vi er og står for. Den skal vi selvsagt vogte om.

Vi kan være stolte over, at der i Danmark stort set kun var fredelige reaktioner. Trods absurd misinformation fra visse kredse holdt danskerne sig i ro. Det overvejende flertal af vore muslimske medborgere gav på fredelig vis deres mening til kende. Vi hørte mange nye stemmer. Og mange af dem var positive.

Det viser, at vi i Danmark har en livlig og fredelig debatkultur. Det er selve livsnerven i et demokratisk samfund. Vi har i Danmark et folkestyre og et frisind, som vi kan være stolte over. Det skal vi vogte om.

I denne forbindelse er der også grund til at glæde sig over den klare støtte fra vore nære venner og partnere. Den var værdifuld i en svær tid.

* * *

Det europæiske samarbejde står overfor store udfordringer i disse år. Resultaterne af de franske og hollandske folkeafstemninger om EU's forfatningstraktat sidste år viste, at der er behov for fornyelse af samarbejdet.

På EU topmødet senere på måneden er det min klare forventning, at der vil være enighed om at forlænge EU's tænkepause. Den må vi udnytte konstruktivt.

Vi må arbejde videre med samarbejdet i Europa. Vi har brug for et tæt og forpligtende samarbejde i EU. Et samarbejde, der varetager europæernes interesser og leverer konkrete resultater til gavn for borgerne.

EU har gennem årene leveret store resultater. Tag bare det indre marked, den fælles valuta og udvidelsen med landene i Central- og Østeuropa. Men mange borgere har følt, at EU igennem de seneste 20 år har været meget optaget af traktater og procedurer. Der er brug for, at vi i højere grad sætter borgerne i centrum af samarbejdet.

Tiden er kommet til at fokusere på konkrete resultater. Et ”resultaternes Europa.” EU skal skabe konkrete fremskridt på områder, som optager borgerne: Vækst og beskæftigelse. Sikkerhed, tryghed og miljø. Og EU’s rolle i verden og i forhold til nabolandene.

De spørgsmål har stået i centrum i debatten i Danmark under EU's såkaldte tænkepause. I Danmark har vi haft en god ramme for en seriøs folkelig debat om EU. Og det er mit indtryk, at der i befolkningen er en bred fælles forståelse af, hvilke opgaver og problemer, EU står overfor.

Der er i befolkningen først og fremmest en forventning om, at EU kan levere svar på de store grænseoverskridende udfordringer: Terrorisme, grænseoverskridende miljøproblemer, forskning og udvikling osv. Samtidig skal EU være mere åbent og lettere at forstå. Og der er et klart ønske om reform af EU’s landbrugspolitik. Det støtter jeg fuldt ud.

For få dage siden vedtog Folketinget beslutningen om, at Danmark fastholder sin støtte til Irak med en styrket bistand til FN. Det er glædeligt. For det ville da være et sært, negativt signal at forlade Irak, netop som irakerne har fået en ny, demokratisk valgt regering. En regering, der behøver vores støtte. Og som beder om vores støtte.

Det irakiske folk har på grundlag af en demokratisk forfatning valgt et parlament. Irak har fået sin første premierminister valgt på et demokratisk grundlag. Og de irakiske politikere har arbejdet ihærdigt på at sammensætte en bred regering, som kan tilgodese forskellige etniske, religiøse og politiske anskuelser.

Processen har været vanskelig. Det er ikke gået så hurtigt, som vi og irakerne gerne havde set. Men det politiske hjul drejer. Og det drejer i den rigtige retning.

Jeg har netop besøgt Irak og talt med de politiske ledere. Overalt så jeg en imponerende vilje til at udvikle Irak. Til at skabe frihed og fred for det irakiske folk. Og til at bekæmpe fattigdom og nød. Og overalt var budskabet, at irakerne fortsat har brug for vores støtte.

Lad mig sige det meget klart: Hvis vi svigter det nye spirende demokrati i Irak netop nu, sender vi det værst tænkelige signal til hele Mellemøsten. Det ville opmuntre de forkerte kræfter. Det ville være et tilbageslag for de demokratiske kræfter, der kæmper for frihed og menneskerettigheder.

Og jeg vil gerne benytte anledningen til at sende en varm tak til de danske soldater, der under meget vanskelige omstændigheder udfører et beundringsværdigt arbejde med at hjælpe irakerne.

Irans manglende samarbejde med FN og det internationale samfund er bekymrende. Ingen anfægter Irans legitime interesse i at udvikle atomkraft til fredelige formål. Men det skaber usikkerhed, når Iran bryder indgåede aftaler med FN om inspektion af sine nukleare faciliteter.

Et atombevæbnet Iran vil destabilisere hele regionen. Det er ikke acceptabelt. For os. For regionen. Og for hele det internationale samfund. Vi har en central rolle at spille på grund af vores sæde i FN’s sikkerhedsråd. Den rolle vil vi bruge til at nå en fredelig og diplomatisk løsning.

Regeringen har sat ekstra fokus på Afrika. Bl.a. ved at iværksætte nye initiativer for 650 mio. kr. på det afrikanske kontinent. Vi fokuserer på konfliktløsning, forebyggelse af hiv/aids og kvinders vigtige rolle i udviklingen og fremgangen i Afrika.

Sidste år besøgte jeg Afrika. Og i maj var regeringen vært for en international konference om Afrika i København. Afrika-konferencen gav et vigtigt signal om, at Afrika ikke kun handler om katastrofer og konflikt. At der trods problemer med sygdomme og nød kan spores en reel fremgang og vilje til forandring i mange afrikanske lande. Danmarks bistand til Afrika skal styrke denne positive udvikling.

I regeringsgrundlaget har vi garanteret, at den danske bistand vil være på mindst 0,8 pct. af den danske bruttonationalindkomst. Med den høje vækst i Danmark vil det i 2007-2009 tilføre ca. 1 mia. kr. til udviklingsbistanden. Det sikrer et fortsat stærkt dansk engagement i u-landene. Målt pr. indbygger er Danmark én af de allerstørste bidragydere i verden.

* * *

Udvikling og fornyelse har været regeringens målsætning for samarbejdet mellem Færøerne, Grønland og Danmark. Det har vi opnået. Et moderne rigsfællesskab, hvor det ligger klart, at det færøske og det grønlandske folk selv beslutter Færøernes og Grønlands fremtidige forhold til Danmark.

For Færøerne er der vedtaget en overtagelseslov, som betyder, at Færøerne selv beslutter omfang af og hastighed for overtagelse af ansvar for sager inden for rammerne af rigsfællesskabet. De færøske myndigheder har besluttet at overtage medieansvarsområdet. Og overtagelsen af det civile beredskab er under forberedelse.

For Grønlands vedkommende vil resultaterne af Selvstyrekommissionens arbejde lægge sporene til en ny selvstyreordning for Grønland.

Både Færøernes og Grønlands landsstyre har i dag generelle bemyndigelser på det udenrigspolitiske område. De kan selv varetage bl.a. handelspolitiske interesser og også udvide Færøernes og Grønlands internationale synlighed. På Færøerne er der netop truffet politisk beslutning om inden for den nye ordning at indlede forhandlinger om medlemskab af EFTA.

Samarbejdet i rigsfællesskabet får med de nye ordninger et nyt indhold. Centrale politiske beslutninger bliver truffet på Færøerne og i Grønland – ikke i Danmark. Selvfølgelig må øget selvstyre ledsages af et større økonomisk ansvar på Færøerne og i Grønland. Det er det bedste udgangspunkt for et ligeværdigt samarbejde i rigsfællesskabet.

* * *

Der har lydt mange knubbede ord om det politiske samarbejde i det forløbne folketingsår. Om blokpolitik. Om snævre flertal. Om brud på årtiers tradition for åbenhed og samarbejde.

Men hvad er egentlig fakta? Hvordan har det parlamentariske samarbejde rent faktisk fungeret i det forløbne år?

Realiteten er, at vi har en enestående politisk stabilitet historisk set. Der er naturligvis områder, hvor regeringen har gennemført sin politik sammen med sit parlamentariske grundlag. Det gælder bl.a. hovedaftalen om finansloven. Det gælder også den seneste beslutning om Irak.

I disse sager vil jeg godt kvittere for et godt samarbejde med Dansk Folkeparti.

Men ellers er billedet forsat et bredt politisk samarbejde. Det lægger regeringen stor vægt på.

Lad mig slå fast: Godt 80 pct. af årets lovgivning er vedtaget med brede flertal i Folketinget. Og der er tale om betydningsfuld lovgivning.

Vi har set brede flertal om udligningsreformen. Om politi- og retskredsreformen. Og om terrorpakken. Der har været bred opbakning til vigtig lovgivning på skatteområdet og socialområdet. På undervisningsområdet. Og den nye internationale indsats i Afghanistan hviler også på et bredt politisk flertal.

Jeg vil gerne opfordre til, at vi kan fortsætte det brede samarbejde.

Vi er i gang med nogle vigtige forhandlinger om en velfærdsreform. Vi skal træffe beslutninger, som rækker langt ind i fremtiden. Forhandlingerne rejser helt centrale politiske spørgsmål for alle de partier, som deltager i forhandlingerne.

Måske kunne det umiddelbart føles bekvemt at stå af. Læne sig tilbage og nyde, at det går ualmindelig godt i Danmark netop nu. Men så let er det ikke.

For det handler om Danmarks fremtid. Vi har et bredt ansvar for Danmarks fremtid. Derfor vil jeg også godt opfordre alle til at lytte til argumenterne. Og til at vise kompromisvilje. For vi er jo enige om målene.

Og lad mig gøre det klart: De økonomiske udfordringer, som Danmark står over for, går ikke væk af sig selv. Det er nu, vi har en enestående mulighed for at sikre vores velfærd i fremtiden.

Det ville være politisk uansvarligt at lade stå til. Det ville være et svigt. Det ville være et svigt over for kommende generationer. Og det ville bane vejen for den hovsa-politik med pludselige økonomiske indgreb, som vi kender alt for godt fra tidligere regeringer. Det ønsker ingen tilbage.

Jeg kan på regeringens vegne love, at vi vil gøre alt for at nå et resultat. Et resultat, der effektivt tager hånd om de langsigtede udfordringer. Og som samtidig sikrer den bredest mulige aftale. Til gavn for alle.

Med denne opfordring vil jeg gerne takke Folketingets partier for samarbejdet i det forløbne år.