Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale ved Folketingets afslutningsdebat torsdag den 3. juni 2004

Det talte ord gælder

Det er forår. Og det er det i mere end én forstand.

Dansk økonomi er i forårshumør. Det går fremad. Der er stærkere økonomisk vækst. Arbejdsløsheden falder. Forbrugernes forventninger til fremtiden er stærkt stigende. Opsvinget er kommet til Danmark.

Vi har et godt grundlag for ny vækst og opblomstring. Med forårspakken har regeringen givet opsvinget et ekstra skub. Vi ville have hurtigere gang i beskæftigelsen, end det ville ske af sig selv.

Regeringen er fra flere sider mødt af kritik for, at forårspakken er unødvendig. Argumentet er, at beskæftigelsen formentlig alligevel ville stige i de kommende år.

Den kritik er vi ikke enige i. I forhold til den enkelte dansker, der mærker arbejdsløsheden konkret, mener vi ikke, det er ligegyldigt, om opsvinget og den højere beskæftigelse kommer nu eller i løbet af nogle år.

Derfor fremrykkede vi de planlagte skattelettelser. Vi suspenderede midlertidigt den tvungne opsparing, det såkaldt særlige pensionsbidrag. Vi fremrykkede boliginvesteringer for flere milliarder kroner.

Alt i alt betyder det, at de danske familier får over 9 mia. kr. mere i disponibel indkomst - allerede i 2004. Og det samme gælder i 2005.

For den typiske LO-familie betyder forårspakken, at familien kommer til at stå med knap 850 kr. mere i hånden om måneden resten af året. Enhver, der vil have syn for sagen, kan kigge på sit nye skattekort, som lige er sendt ud.

Forårspakkens forskellige initiativer giver et kraftigt skub til beskæftigelsen. Derfor forventer vi, at ledigheden falder med 25.000 personer i løbet af 2004. Ved udgangen af 2005 forventer vi, at ledigheden falder med yderligere 10.000 til et niveau på 150.000 personer.

Den lavere skat på arbejdsindkomst gør, at det bedre kan betale sig at arbejde. Og det bidrager til velstanden på længere sigt.

Vi har en stærk økonomi. Vi har overskud på de offentlige finanser. Vi har overskud på betalingsbalancen. Vi har lav inflation, og virksomhederne har en god konkurrenceevne. Desuden er renten på et lavt niveau.

Dansk økonomi er så sund, at der var råd til at give udviklingen et skub i den rigtige retning – så beskæftigelsen kunne stige og arbejdsløsheden falde. Vi har overskud. Vi afdrager på gælden. Det tror jeg, at mange lande misunder os. Danmark har én af Europas sundeste og stærkeste økonomier.

* * *

Det er nu to et halvt år siden, at vælgerne skiftede den gamle SR-regering ud med den nye VK-regering. I løbet af disse to et halvt år er der gennemført en meget omfattende fornyelse og udvikling af det danske samfund. Regeringen har til punkt og prikke opfyldt sine valgløfter. Og mere end det. Der er taget en lang række initiativer, som sigter på at give den enkelte dansker mere frihed, flere valgmuligheder, større retssikkerhed og mere kvalitet for pengene i den offentlige service.

Vi lovede forbedringer af sygehusvæsenet. Vi lovede 1,5 mia. kr. mere til sygehusene og frit valg for patienterne. Det er gennemført. Ja, der er endda tilført sygehusene væsentligt mere end de lovede 1,5 mia. kr. Fra 2002 til 2004 er bevillingerne til sygehusene i alt forhøjet med 2,3 mia. kr. Desuden er der tilført 1 mia. kr. ekstra til psykiatrien over fire år.

Og det virker. Siden sommeren 2001 er ventetiderne til de vigtigste operationer sænket med henved en fjerdedel.

Nu er regeringen gået i gang med næste skridt i en reform af sundhedsvæsenet. I udspillet til en kommunalreform er der lagt op til at organisere sygehusene i fem regioner. Regeringen vil sætte patienterne først. Målet er at sikre patienterne den bedst mulige og hurtigst mulige behandling.

Vi lovede forbedringer for de ældre. Vi lovede 500 mio. kr. mere om året til hjemmehjælp. Og vi lovede frit valg af hjemmehjælp og ældreboliger. Pengene er bevilget, og det frie valg er gennemført.

Derudover har de ældre, som har de laveste indkomster, fået forbedringer i form af en særlig ældrecheck. Og der er gennemført frihed til at udsætte sin folkepension – med den virkning, at den årlige folkepension bliver større, jo senere man forlader arbejdsmarkedet og vælger at få den udbetalt.

Vi lovede ét års fleksibel barselsorlov. Den er gennemført. Og den er en stor succes for børnefamilierne. Det er glædeligt at notere, at omfanget af mænds barselsorlov er begyndt at stige. Jeg håber, at der nu er sat en positiv udvikling i gang.

Regeringen er tilfreds med, at arbejdsmarkedets parter på LO/DA-området har aftalt en barselsfond. Forhåbentlig vil det blive fulgt op af lignede aftaler på de øvrige private overenskomstområder.

Der skal være lige muligheder for kvinder og mænd. Vi skal undgå, at kvinder bliver forbigået til et job, fordi arbejdsgiveren er bange for ekstra omkostninger, når kvinderne skal have barselsorlov.

Vi lovede en stramning af udlændingepolitikken. Stramningerne er gennemført til punkt og prikke som lovet før valget. Og de virker. Siden 2001 er antallet af asylansøgere mere end halveret, fra 12.500 i 2001 til 4.500 i 2003. Og faldet er fortsat ind i 2004. Også antallet af ansøgninger om familiesammenføring er mere end halveret - fra 15.000 i 2001 til 6.400 i 2003.

Næste skridt har været at forbedre indsatsen for at få indvandrerne integreret i det danske samfund. Desværre er alt for mange indvandrere uden uddannelse og arbejde.

Regeringen har taget en række initiativer, der skal sikre bedre integration. Der er gennemført en reform og opstramning af undervisningen i dansk. Og der er indgået aftaler med arbejdsmarkedets parter og kommunerne om mere erhvervsrettede uddannelser for udlændinge.

Den mest direkte vej til integration går via en plads på det danske arbejdsmarked. Og vi har bestemt gjort fremskridt. Tilbage i 1992 var kun hver tredje indvandrer i beskæftigelse. I 2002 var det knap halvdelen. Men udviklingen bør gå hurtigere.

Ordentlig integration forudsætter, at indvandrerne forstår de normer og værdier, som det danske samfund bygger på. Regeringen har derfor sat ind over for de kredse, der ønsker at fastholde indvandrerne på et normsæt, som er helt ude af trit med et moderne, demokratisk samfund. Og helt ude af trit med et samfund, hvor der er ligestilling mellem kvinder og mænd.

Senest er regeringen kommet med et udspil, der sigter på at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i de belastede boligområder. Vi håber at kunne opnå bred politisk tilslutning til udspillet.

Vi lovede en mere håndfast retspolitik. Vi lovede højere straframmer for bl.a. vold og voldtægt. Det er gennemført – nøjagtigt som lovet. Og det ser ud til at virke. Der er en klar tendens til, at der nu idømmes strengere straffe for vold og voldtægt. Og det er kun rimeligt for så grove overgreb mod mennesker.

Regeringen har derudover skærpet kampen mod narko. Og der er iværksat en forstærket indsats mod rockernes kriminalitet.

Den håndfaste retspolitik er fulgt op af bevillinger til et mere synligt og effektivt politi og til flere fængselspladser.

Endelig har regeringen fået gennemført en reform af retssikkerheden. De nye regler vil styrke borgernes retssikkerhed, når offentlige myndigheder udfører kontrolbesøg og lignende.

Vi lovede et skattestop. Og det er indført og fastholdt konsekvent. Der har nu været skattestop i 919 dage – altså godt tredive måneder. I SR-regeringens tid blev der i gennemsnit indført en ny eller forhøjet en gammel skat hver måned. Det er altså tredive skatteforhøjelser, befolkningen er blevet sparet for ved at have fået en ny regering. Det giver ro og tryghed i både familier og virksomheder.

Men vi er gået videre. Vi har gennemført lettelser af skatten på arbejdsindkomst. Der er indført et særligt beskæftigelsesfradrag, som især er til gavn for de laveste indkomster. Og trekvart million danskere slipper for at betale mellemskatten på 6 procent. Så det bedre kan betale sig at arbejde.

I alt har vi sænket skatten på arbejdsindkomst med næsten 10 mia. kr. Og det vel at mærke penge, der er til at regne med. Takket være skattestoppet kan familierne være sikre på, at pengene ikke forsvinder ned i statskassen igen. Samtidig er det sket uden nedskæringer af det offentlige forbrug. Tværtimod stiger det offentlige forbrug. Og der er overskud på de offentlige finanser, så vi fortsat afdrager på gælden.

* * *

Vi gav præcise løfter på de seks konkrete områder før valget. Det, vi lovede, har vi holdt. Og vi har taget yderligere skridt fremad på de seks områder.

Men vi har også taget fat på andre felter. Lad mig bare nævne to vigtige områder her.

Regeringen ønsker, at alle skal have en chance i livet. Også selv om man er vokset op under belastende sociale forhold. Vi vil bryde den negative sociale arv. Vi vil gerne have nogle flere mønsterbrydere.

Indsatsen skal starte allerede i børnehaven, hvor alle børn skal udvikle sig – få et ordforråd, få et selvværd, udvikle fantasien og lære at udvise respekt for andre.

Fra august 2004 indfører vi pædagogiske læreplaner i daginstitutioner, så alle børn – også de socialt udsatte – kan blive bedre rustet til at starte i skolen.

Vi har indgået en aftale om en anbringelsesreform. Anbringelser skal i højere grad ske i barnets familie og netværk. Det giver bedre resultater. Sagsbehandlingen i kommunerne skal forbedres, og der vil fremover komme større fokus på de anbragte børns skolegang.

Også i det forløbne folketingsår er der afsat betydelige midler til en bedre indsats for svage grupper. I efteråret afsatte vi 1,3 mia. kr. i perioden 2004-07. Pengene skal bl.a. bruges til et skridt hen imod en behandlingsgaranti for alkoholmisbrugere.

Siden regeringen tiltrådte, er der således afsat næsten 4 mia. kr. til over en årrække at styrke indsatsen for de svage grupper.

Regeringen ønsker også et bedre miljø. Med Vandmiljøplan III har vi lagt op til en indsats overfor landbrugets udledning af fosfor. Planen sætter også ind over for særligt sårbare naturområder og over for naboers lugtgener. Vi bygger videre på indsatsen for at reducere landbrugets udledning af kvælstof.

Vi afsætter 155 mio. kr. til forskning i at begrænse de negative virkninger af gylle og fosfor - både i forhold til naboer og miljø. Og der afsættes 200 mio. kr. til økologi.

Virkemidlerne i vandmiljøplanen er målrettede. Vi sætter ind der, hvor naturen og miljøet har mest behov for det. På den måde sikrer vi 'mest miljø for pengene'.

* * *

Regeringen har taget fat på en række reformer, som skal ruste det danske samfund til fremtiden. Vi skal i front, når det gælder forskning, uddannelse og investeringer i højteknologi.

Vi skal højne det faglige niveau overalt i uddannelsessystemet. Derfor er der gennemført reformer hele vejen rundt: En folkeskolereform, en gymnasiereform, en reform af erhvervsuddannelserne, en universitetsreform.

For nylig viste en OECD-rapport, at der er behov for at styrke det faglige niveau i folkeskolen. Der er brug for nytænkning. Derfor har vi fastsat konkrete mål for, hvad eleverne skal lære på forskellige klassetrin. Næste skridt handler om løbende evalueringer. Vi skal ikke være bange for at fortælle eleverne, hvor de står. Det skylder vi dem.

Vi skal lægge grunden for fremtidens produktion i Danmark – og fremtidens jobs – ved at sikre os, at danskerne er mere veluddannede end nogensinde. Vi skal sikre os, at danske virksomheder har adgang til de nyeste forskningsresultater på de områder, hvor væksten bliver til. Og vi skal skabe bedre rammer for start og drift af nye virksomheder.

Vi skal styrke forskningen i Danmark. I løbet af de sidste to år har vi tilført ekstra 7,3 mia. kr. til forskningen. Men disse penge rækker kun til at fylde det hul op, som regeringen arvede fra den tidligere regering.

Derfor lægger regeringen nu op til en ambitiøs ekstra satsning på forskning, udvikling og højteknologi. Rammen om denne satsning vil være Fonden for Højteknologisk Udvikling.

Danmark skal udvikle sig til et af verdens førende højteknologiske samfund inden for de næste ti år. Det er vores klare mål.

Fonden for Højteknologisk Udvikling bliver i første omgang på mindst 16 mia. kr. Den skal give et ekstra skub til dansk forskning. Noget af det nye ved fonden er, at den ikke bare skal sprede indsatsen tyndt over mange områder. Nej, de ekstra midler skal gøde jorden for nye landvindinger inden for nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi.

Det er ikke en satsning ud i det blå. De ekstra midler vil ikke falde på stengrund, men gøre gavn i eksisterende frugtbare forskningsmiljøer.

Forskerne ser for sig, at de kan frembringe lægemidler uden bivirkninger. Billig og trådløs IT og elektronik over alt i vores omgivelser - i møbler, emballage og bygninger. Enzymer, der kan reducere brugen af kunstige tilsætningsstoffer i vores mad. Og nye tekstiler, der ikke skal vaskes, fordi de er lugt- og pletfri.

Men forskning fører kun til vækst, hvis resultaterne bliver spredt og anvendt i samfundet. Et godt samspil mellem forskning og erhvervsliv skal være en af grundstenene i indsatsen for at sikre Danmarks placering blandt førende højteknologiske lande.

Støttet af et bredt flertal vedtog vi i år en ny lov om teknologioverførsel. Den skal fremme omsætning af ny viden og teknologi fra den offentlige forskning. Nu får universiteterne og sektorforskningen mulighed for at etablere egne selskaber. Selskaberne skal sikre, at de patenter og licenser, der bliver til i forskermiljøerne, også bliver omsat til produktion og nye arbejdspladser. De gode ideer skal ikke ligge på lager i elfenbenstårne. De skal ud og gøre gavn - de skal omsættes til nye forretningsmuligheder, produkter og arbejdspladser ude i vore virksomheder.

Danmark skal ikke være alene om at øge investeringerne i forskning. Derfor har regeringen foreslået, at EU fordobler sin indsats inden for forskning, uddannelse og udvikling. Det må være en hovedopgave for den nye Kommission og det nye Europa-Parlament.

Sigtet er at omsætte ny forskning og nye idéer til produktion og arbejdspladser. Vi skal have flere iværksættere. Vi skal have skabt flere jobs med fremtid i.

Regeringen har også spillet ud med en ambitiøs reform af det danske forsvar. Vi skal indrette forsvaret på at løse fremtidens opgaver. Trusselsbilledet er ændret. Fjenden står ikke lige uden for Danmarks grænser. Det danske forsvar skal i højere grad være indrettet på at kunne deltage i internationale militære operationer. Sigtet er, at vi kan fordoble antallet af soldater, der kan indsættes i internationale brændpunkter.

Endelig har regeringen fremsat et omfattende forslag til en kommunalreform.

Målene er at give den enkelte borger mere kvalitet for pengene i den offentlige service. Midlet hertil er at styrke det lokale demokrati. Ved at styrke det lokale engagement. Ved at træffe beslutninger så tæt på borgerne som muligt.

Der er gået næsten 35 år siden det nuværende system med amter og kommuner blev lagt fast. Mange ting er forandret for danskerne siden dengang. Og danskerne har forandret sig. Vi er bedre uddannede og stiller helt naturligt større krav om kvalitet og om medindflydelse. Vi er blevet mere kritiske og holder fast i vores ret – på godt og på ondt. Og ny teknik giver os i dag mulighed for at kommunikere med det offentlige på en helt anden måde end tidligere.

Danskerne har forandret sig, men indretningen af den offentlige sektor er ikke fulgt med.

Derfor har vi fremlagt et ambitiøst forslag til kommunalreform.

Vi skal indrette den offentlige sektor mere enkelt og med færre niveauer. Med stærkere, mere bæredygtige kommuner, der kan sikre det lokale demokrati de bedst tænkelige rammer. Og 5 stærke sundhedsregioner, der sikrer en yderligere fokus på sundhedsvæsenet - med fri, lige og gratis adgang til behandling af høj kvalitet – uanset hvor i landet man bor.

Med den nye kommunalreform får vi fremtidssikret den offentlige sektor ved at sætte mennesker først.

Det er regeringens ønske og håb, at et bredt politisk flertal vil stå bag denne reform, som er den største reform af kommunestyret i Danmark i én eller to generationer.

* * *

Det er ikke nok, at Danmark har en bundsolid økonomi i år og til næste år. Vi har også et ansvar for at sikre et solidt grundlag for vore børn og børnebørn. Vi må ikke sende ubetalte regninger videre til kommende generationer.

For også at kunne finansiere velfærdsopgaverne i fremtiden er det nødvendigt at øge produktion og beskæftigelse og gennemføre reformer af vore velfærdssystemer.

Det skyldes, at der over de næste 20- 30 år vil ske en ændring i befolkningens aldersmæssige sammensætning i Danmark. Der bliver flere ældre og dermed flere udgifter til pensioner, pleje og sundhed. Og der bliver færre erhvervsaktive til at betale disse udgifter.

Vore velfærdssystemerne skal i højere grad målrettes de grupper, der har mest behov for hjælp. De skal understøtte størst mulig deltagelse på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet skal være mere rummeligt.

For at forberede de nødvendige beslutninger og for at sikre grundlaget for en bred offentlig debat, nedsatte regeringen i efteråret en velfærdskommission. Kommissionens opgave er at analysere udfordringerne og fremlægge mulige reformforslag.

Det handler ikke om, at der skal laves en hel masse om her og nu.

Men det handler om, at hvis vi udviser rettidig omhu, så er der bedre muligheder for at gennemføre ændringer over en årrække. Og dermed også bedre mulighed for at samfundet kan tilpasse sig de ændrede forhold. Målet er at sikre grundlaget for social tryghed og balance samt et velfungerende velfærdssystem i fremtiden.

For at skabe grundlag for en bred offentlig debat har regeringen opfordret Velfærdskommissionen til løbende at udgive oplæg om sit arbejde.

Jeg er derfor glad for det debatoplæg, velfærdskommissionen kom med for nylig. Det sætter fokus på nogle af de spørgsmål, dilemmaer og valg, som befolkningen og politikerne skal tage stilling til.

Jeg forventer mig meget af det videre arbejde. Og ser frem til de næste oplæg og rapporter, så der kan komme en god og åben debat med befolkningen, som vi har lagt op til.

* * *

Den 1. maj blev EU-udvidelsen med de 10 nye medlemslande en realitet. Beslutningerne fra topmødet i København i december 2002 blev til virkelighed. Vi har nu endegyldigt lukket et mørkt kapitel i Europas historie præget af krig, konflikt og undertrykkelse. Landene i Central- og Østeuropa er nu effektivt forankret i vore vestlige, demokratiske samarbejdsorganisationer - EU og NATO.

Med udvidelsen har vi gennemført den politik, som et meget bredt flertal her i Tinget vedvarende har stået bag. Et hovedmål i dansk udenrigspolitik er nået.

Jeg er sikker på, at udvidelsen bliver en succes. De nye lande bringer med sig en optimisme og vilje til reform, som vi alle kan lære af. Udvidelsen vil tilføre EU ny dynamik og fremdrift – politisk og økonomisk.

Men tingene kommer ikke af sig selv. Skal vi høste de fulde fordele af udvidelsen kræver det, at EU-samarbejdet kan fungere effektivt med 25 eller flere medlemslande.

Derfor har vi brug for EU’s nye forfatningstraktat. Det er i Danmarks interesse, at EU fortsat kan levere resultater.

Forhandlingerne om traktaten er endnu ikke afsluttet. Det sker forhåbentlig på topmødet i Bruxelles om to uger. Der tegner sig en traktat, som vi kan være godt tilfreds med fra dansk side - en traktat, som sikrer et mere effektivt samarbejde. Herefter vil regeringen sammen med Folketingets partier drøfte rammerne for det videre arbejde herhjemme frem mod dansk ratifikation og folkeafstemningen om den nye traktat.

Udvidelsen af EU og NATO har bragt fred og optimisme til Europa. Men desværre ikke til vort urolige nærområde i Mellemøsten.

Det dybt forkastelige terrorangreb på uskyldige togpassagerer i Madrid den 11. marts viste, at den islamistiske terror er kommet til Europa.

Vi kan ikke isolere os fra udviklingen i Mellemøsten. Den er af direkte betydning for vor egen sikkerhed og for Europas fremtidige udvikling og velfærd.

Derfor må vi forholde os til udviklingen i Mellemøsten. Derfor må vi engagere os. I tæt samarbejde med vore partnere i EU og med USA.

Vi står over for tre udfordringer i Mellemøsten. De er alle tre af største betydning for den fremtidige udvikling.

For det første må vi fuldføre arbejdet for at fremme stabilitet og demokrati i Irak. Arbejdet skrider frem trods adskillige tilbageslag. Det er vigtigt, at irakerne inddrages i demokratiseringsprocessen og føler, at de kan stole på den vestlige verden. Det forudsætter selvsagt, at landene i koalitionen efterlever demokratiske værdier og principper – også i behandlingen af fanger.

Indsatsen i Irak har krævet store ofre. Men vi må ikke lade os kue af de fundamentalister, der netop ønsker at bremse demokratiseringsprocessen. Regeringen bakker op om, at suveræniteten overdrages til irakerne den 30. juni, og at det nye irakiske styre afholder nationale valg i begyndelsen af 2005. Det er i denne forbindelse positivt, at det tidligere på ugen med FN’s støtte lykkedes at få sammensat en midlertidig irakisk regering.

Jeg er glad for, at der i Folketinget er bred opbakning til, at de danske styrker i Irak bør forblive for at støtte op om denne vanskelige, men uhyre vigtige proces. Vi forventer, at dette kan ske på basis af en ny resolution fra FN’s Sikkerhedsråd eller på indbydelse fra den kommende irakiske regering.

For det andet afhænger udviklingen i Mellemøsten af bestræbelserne på at løse konflikten mellem israelere og palæstinensere. Vores mål er fortsat etablering af en selvstændig palæstinensisk stat. En israelsk tilbagetrækning fra Gaza vil være et vigtigt første skridt, som selvsagt må følges op af israelsk tilbagetrækning fra Vestbredden. Det er samtidig klart, at kun en forhandlet løsning mellem begge parter vil være holdbar på længere sigt.

For det tredje har den arabiske verden brug for demokratiske reformer, uddannelse og modernisering. Regeringen har i lang tid arbejdet for at fremme et partnerskab mellem de vestlige og arabiske lande om denne målsætning. Dette arbejde vil vi fortsætte.

På alle tre områder er der brug for et tæt samarbejde mellem Europa, USA og landene i Mellemøsten for at vi kan opnå de ønskede resultater.

* * *

USA anmodede i december 2002 Danmark om opgradering af Thule-radaren med henblik på at benytte den i opbygning af det nye missilforsvar. Siden har regeringen og Landsstyret i fællesskab forhandlet med USA om denne anmodning. Det har været et længe næret grønlandsk ønske at modernisere grundlaget for den amerikanske tilstedeværelse i Grønland.

I sidste måned lykkedes det at blive enige med USA om en modernisering af Forsvarsaftalen, om en erklæring om økonomisk/teknisk samarbejde og om en erklæring om samarbejde om miljø i Grønland. Den amerikanske henvendelse er fra første færd blevet håndteret i enighed med Grønland.

Forhandlingsprocessen med USA om Thule Air Base er en model for, hvordan Grønland og Færøerne kan inddrages i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, når emner af særlig betydning for de to rigsdele er på dagsordenen.

Regeringen har fortsat et godt samarbejde også med det nye færøske landsstyre. Jeg har aftalt med lagmanden, at vi fortsætter arbejdet med at udvide de færøske myndigheders muligheder for at overtage yderligere sagsområder. Vi sigter på, at et lovforslag kan fremsættes inden årets udgang.

Med Grønlands landsstyre har vi samarbejdet om at nedsætte en fælles grønlandsk-dansk selvstyrekommission. Her i 25-året for Grønlands hjemmestyre kan vi ikke blot se tilbage på en positiv udvikling i Grønland - men også se frem til, at der skabes grundlag for øget selvstyre.

* * *

Vi har alle haft et travlt år i Folketinget. Som sædvanlig kan vi se tilbage på en lang liste over gennemførte initiativer.

Jeg glæder mig over, at langt de fleste beslutninger har baseret sig på brede flertal. Heldigvis har vi i Danmark en god tradition for det samarbejdende folkestyre. Men lige som der skal to til en tango, skal der også – mindst - to parters gode viljer til at nå et forlig med bredt flertal. I enkelte tilfælde har det ikke været muligt. Og nogle beslutninger har derfor baseret sig på smalle flertal. Selvom regeringen tilstræber brede forlig, må vi først og fremmest sikre fornuftige løsninger på de problemer, som Danmark udsættes for. Det er vores ansvar.

Men heldigvis er hovedbilledet, at der har kunnet indgås forlig og aftaler med brede flertal bagved. Det er jeg glad for.

Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at sige alle Folketingets partier tak for samarbejdet i det forløbne år.