Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale på Dansk Erhvervs Årsdag den 14. maj 2013

Det talte ord gælder

Kære alle sammen.

Tak, fordi jeg må være med igen i år.

Det er altid dejligt at mødes med jer. Og især på den store årsdag, som samler servicevirksomhederne i al jeres mangfoldighed. Bagere, købmænd, hoteller, ejendomsmæglere, revisorer og alle jer andre.

I er til stede i danskernes hverdag, når vi køber ind, tager på ferie, tager bussen eller noget helt fjerde.

Og nok så vigtigt: Servicevirksomhederne skaber langt de fleste private arbejdspladser i Danmark.

Det gør I under vilkår, som er blevet vanskeligere. I arbejder i en ny virkelighed, hvor det er blevet hårdere at være virksomhedsejer. Hvor det er blevet endnu vigtigere at være dygtig, innovativ og vende hver krone.

Jeg har enorm respekt for den indsats, som I yder hver dag.

Jeg vil også sige tak til Michael og Jens for et godt samarbejde.

Regeringen og Dansk Erhverv lytter til hinanden. Vi mødtes også kort inden, regeringen fremlagde Vækstplan DK. I kom med indspark. Og I modtog regeringens vækstudspil meget positivt.

Det skal I have tak for alt sammen.

Jeg synes, det er meget nyttigt at udveksle idéer med jer.

* * *

Vi står med en stor fælles opgave: Vi skal sikre vores arbejdspladser og vores velfærd i en ny virkelighed.

Og vi skal gennem krisen med hele det samfund, vi holder af i behold.

Derfor er regeringen også optaget af at hjælpe de mennesker, der kommer i klemme på grund af krisen. Tusindvis af ledige står til at miste deres forsørgelse. Det skaber usikkerhed i tusindvis af familier.

Problemerne skyldes, at den tidligere regering og Dansk Folkeparti i 2010 aftalte at stramme dagpengereglerne og at indfase opstramningen meget hurtigt.

Man tog ikke hensyn til den krise, som Danmark stod i og står i. Man tog ikke hensyn til, at beskæftigelsessystemet bestod af for mange mere eller mindre ligegyldige kurser og for lidt reel hjælp til de ledige.

Min regering har fra første dag lagt en anden linje.

Vi har holdt hånden under beskæftigelsen ved at sætte investeringer i gang.

Vi har truffet en række ekstraordinære beslutninger for de langstidsledige: Forlængelse af dagpengeperioden. Målrettet hjælp i jobcentrene. Akutjob. En særlig uddannelsesordning.

Og nu har vi truffet endnu en beslutning: Vi vil indfase den to-årige dagpengeperiode på en ordentlig måde over de næste tre-fire år.

Løsningen er selvfølgelig fuldt finansieret. Vi vil skaffe de fleste af pengene ved at sætte A-kassekontingentet op med cirka en krone om dagen i gennemsnit i årene 2013-2015.

Sådan løser vi problemerne: På en ordentlig måde, hvor vi får alle med.

* * *

Det gælder også de udfordringer, vi står med på lidt længere sigt.

Danmark tabte langt over 100.000 private arbejdspladser under krisen. Heraf titusindvis i servicebranchen.

Og virksomhedernes konkurrenceevne er under pres. Det var den allerede før krisen. På ti år er konkurrenceevnen blevet næsten 20 procent ringere.

Virksomhedernes konkurrenceevne er presset. Sådan plejer vi at sige det – virksomhedernes konkurrenceevne. Men det er jo ikke bare virksomhedernes problem.

Det er ikke jeres problem og jeres konkurrenceevne. Det er vores konkurrenceevne.

Det er Danmark i bred forstand, vi skal gøre til et konkurrencedygtigt samfund.

Det har vi et solidt udgangspunkt for at gøre. Vi har dygtige og innovative virksomheder. Gode uddannelser til alle, så mange talenter kommer i spil. Et fællesskab, hvor vi har tillid til hinanden. Et land, hvor vi er parate til forandring, og hvor vi yder det, vi kan.

Alt det, vi ofte sammenfatter til ”den nordiske model.”

For et par måneder siden havde det britiske magasin ”The Economist” et tema om de nordiske lande. En del af jer har nok set det. På forsiden var der et billede af en blond og langskægget viking, og den optimistiske overskrift lød ”The next supermodel.”

Inde i magasinet blev den nordiske model rost for at kombinere et dygtigt erhvervsliv med en tryg velfærdsstat.

Vi kan noget særligt i Norden. Vi kan noget særligt i Danmark. Vi har noget, der er værd at passe på.

Og netop for at passe på det Danmark, vi holder af, skal vi være klar til en ny tid med nye krav om forandring. Det gælder både den offentlige sektor og den private sektor.

Vi skal blive ved med at udvikle og modernisere vores velfærdsamfund. Det er nogle af jer her i salen også involverede i. Jeg ønsker at bruge flere penge i den offentlige sektor. Ikke færre. Jeg går ikke ind for nulvækst.

Danmarks udfordring er ikke, at den offentlige sektor er for stor. Men at den private sektor er for lille.

For det er jer i den private sektor, der skal skabe arbejdspladserne. Så flere danskere kan klare sig selv. Så der kommer gang i efterspørgselen efter jeres varer og ydelser. Så vi kan bevare vores trygge velfærdssamfund.

Derfor har regeringen gjort det til en hovedprioritet at forbedre Danmarks konkurrenceevne.

Og indsatsen skal gælde alle danske virksomheder – både supermarkedet, it-konsulenten, hotellet og fabrikken.

* * *

Alt det er baggrunden for, at jeg i januar bad mine økonomiske ministre om forslag til, hvordan vi kan forbedre konkurrenceevnen. Det er baggrunden for, at regeringen i februar fremlagde Vækstplan DK. Og jeg er glad for, at det for få uger siden lykkedes at få en meget bred aftale om vækstplanen.

Aftalen betyder, at vi sætter 90 milliarder kroner af til at styrke konkurrenceevnen og Danmark.

Det er en meget stor indsats, som vi har fundet plads til i en tid, hvor pengene er små.

Og vi stopper ikke her. Vi har sat ambitiøse mål om at gennemføre flere reformer, der skal forbedre de private virksomheders vilkår endnu mere.

I mange år har vi i Danmark haft mål om sunde offentlige finanser, højere arbejdsudbud og flere i uddannelse. Det er mål, som vi er langt med at indfri.

Det er noget nyt, at en regering også sætter så konkrete mål om at forbedre virksomhedernes vilkår.

Det har vi gjort, fordi mål forpligter. Det forpligter os til hele tiden at have fokus på jeres rammevilkår.

Med Vækstplanen vil vi sætte gang i jeres investeringer og tiltrække investeringer fra andre lande. Derfor sætter vi selskabsskatten gradvist ned fra 25 til 22 procent. Og vi sænker en række afgifter – uden at vi finansierer det ved at sætte andre afgifter op.

Vi vil øge aktiviteten i samfundet. Derfor øger vi de offentlige investeringer med 2 milliarder kroner allerede til næste år.

Og vi vil give dygtige medarbejdere mulighed for at blive dygtigere hele livet. Derfor investerer vi én milliard kroner i voksen- og efteruddannelse.

Vækstplanen forbedrer jeres vilkår på mange områder.

Mange af jer her i salen vil få glæde af længere kredittider for moms. En del af jer vil få glæde af et større momsfradrag for hotelovernatninger.
Andre af afskaffelsen af sodavandsafgiften.

Og de af jer, der sælger rengøring, vinduespudsning og havearbejde vil få gavn af boligjobordningen. For bare at nævne nogle eksempler.

Men først og fremmest vil I alle sammen – og vi alle sammen – få gavn af den aktivitet og optimisme, som den samlede plan sætter i gang, når de mange gode ting forstærker hinanden.

Jeg har så forstået, at nogen mener, at vækstplanen er... en fin lille plan.

Nu har vi for det første stadig til gode at se, hvad en stor plan så er for en fisk.

Og for det andet så er det som om, nogen ikke helt har forstået, hvad Vækstplan DK går ud på.

Så lad mig lige præcisere:

Vækstplan DK øger arbejdsudbuddet i 2020 – fordi vi ændrer reglerne for SU og kontanthjælp.

Vækstplan DK betyder også flere arbejdspladser her og nu – fordi vi letter finanspolitikken.

Men først og fremmest er Vækstplan DK en bred og stor plan, hvor vi gør Danmark klar til at gribe opsvinget, når de internationale konjunkturer vender.

Det er første gang i mange år, at en regering har gennemført en samlet plan, som så målrettet forbedrer virksomhedernes rammevilkår.

Større tiltro til private arbejdspladser i Danmark skal være med til at øge tilliden til økonomien. Hos familierne og i jeres virksomheder.

* * *

Vækstplanen giver jer gode vilkår. Jeg vil opfordre jer til at bruge dem.

Vi skal alle sammen yde det, vi kan. Det skal vi i regeringen. Det skal I i virksomhederne.

Moderne servicevirksomheder er en del af det pulserende danske erhvervsliv.

Flere af jer er til stede ude i verden. Derfor har regeringen mål for servicevirksomheder i vores vækstmarkedsstrategier. Og Jens var med som en del af erhvervsdelegationen, sidst jeg var i Kina.

Danske hoteller, restauranter og vognmænd konkurrer med Sverige og Tyskland om kinesiske og russiske turister – og en del må være lykkedes, for kineserne og russerne er en del af gadebilledet, når de kommer ned ad Strøget med fyldte indkøbsposer. Men de må gerne fylde mere. Og også fylde mere i poserne.

For 15-20 år siden var de færreste virksomheder på nettet. Tænk, at det ikke er længere siden. I dag kan en skohandler ikke bare sætte en annonce i lokalavisen. Nej, på en regnvejrsdag skal der besked ud til facebook-vennerne om, at der er rabat på gummistøvler.

Fra skohandlere og hoteller til it-virksomheder. I bliver mødt med nye krav. Det forpligter.

Produktiviteten skal være i top for at klare de udfordringer, der er. Det er den ikke alle steder i jeres brancher.

Produktivitetskommissionens rapport fra april fremhæver, at konkurrencen i dele af serviceerhvervene ikke er stærk nok. Og at I har for få højtuddannede ansat.

Det er en relevant kritik af en branche, hvor kvalificerede medarbejdere er den vigtigste ressource.

Uddannelse bliver kun vigtigere. For fremtidens arbejdspladser ligner ikke fortidens.

Godt købmandskab er ikke bare at stå bag disken og have en god fornemmelse af, hvad kunderne gerne vil købe. Det skal man stadig kunne. Men godt købmandskab er også optimal lagerstyring, logistik og alt det andet.

Og international konkurrence stiller nye krav til brug og beskyttelse af patenter. For eksempel i lægemiddelindustrien. Og inden for design er der varemærker, der skal beskyttes. Det kræver jurister blandt medarbejderne.

Kravene stiger. Det er den nye virkelighed. Vi skal uddanne os endnu mere og endnu bedre.

Jeg har sat det mål, at vores børn og unge skal være den bedst uddannede generation i danmarkshistorien.

Vi investerer vi flere penge i uddannelse end nogen regering før os.
Vi vil gennemføre store forandringer af folkeskolen, som skal gøre en god skole endnu bedre. Og vi har sat det mål, at flere unge skal i gang med en erhvervsuddannelse.

For ti år siden var det én ud af tre, der søgte en erhvervsuddannelse lige efter grundskolen. I dag er det én ud af fem. Fra hver tredje til hver femte –det er et stort skred på bare ti år. Og alt for mange af dem, der starter, falder fra igen.

Den udvikling skal vi vende. Og med vi mener jeg både regeringen og jer. Det er et fælles ansvar, at vi ikke taber de unge. Og I har et medansvar for at stille krav til uddannelserne, så de svarer til jeres behov.

Vi skylder de unge, at de får en uddannelse, der lever op til kravene om, hvad en færdiguddannet skal kunne. De krav vokser hele tiden.

Derfor skal der være mere undervisningstid på erhvervsuddannelserne. Læreren skal ikke arbejde mere. Læreren skal være sammen med eleverne i mere af sin arbejdstid.

Det bliver muligt nu, hvor lærerne har fået de samme forhold for deres arbejdstid som alle andre.

Dygtige elever kræver også, at de unge har mulighed for at komme i praktik og lære deres fag i praksis.

Regeringen har styrket uddannelsesgarantien. Vi har styrket skolernes samarbejde med lokale virksomheder om at skaffe praktikpladser. Vi har oprettet flere og bedre skolepraktikpladser.

Der er også indgået lidt flere uddannelsesaftaler i det seneste år. Lidt flere. Tre procent flere. Det er selvfølgelig godt, at det går den vej. Retningen er rigtig. Men farten er ikke imponerende.

Til gengæld er tilgangen til skolepraktik steget med mere end 40 procent det seneste år. Det er selvfølgelig bedre, at de unge vælger skolepraktik, end at de dropper ud af deres uddannelse.

Men både de unge og I virksomheder er bedst tjent med, at flest muligt får en rigtig virksomhedspraktik i en ægte levende virksomhed.

Jeg forstår godt, at det ude på den enkelte virksomhed er svært at levere praktikpladser i krisetider.

Men vi lever i en tid, hvor vi skal træffe svære beslutninger. Alle sammen. Det kan måske koste på bundlinjen her og nu – det ved jeg af erfaring – men det bør ikke afholde os fra at træffe de ansvarlige beslutninger.

Regeringen har gjort en hel del – vores del. Jeg vil appellere til, at I også gør jeres del.

Hvis vi tager alle jer her i salen – og alle jeres kolleger, der ikke kunne være med i dag – så udgør I tilsammen et meget stort praktikpladsområde.

Jeg vil opfordre jer hver og en til at se på jeres virksomhed: Er der plads til en ekstra elev? Måske en elev, der deles med en anden virksomhed? Måske en kort aftale, hvor eleven tilbydes at være under uddannelse i virksomheden i mindst en praktikperiode og mindst en skoleperiode?

Der er faktisk en del fleksible muligheder for at indgå uddannelsesaftaler.
Prøv også at se lidt grundigere på dem.

Vi skal give vores unge mulighed for at uddanne sig, passe et arbejde og vise, hvad de kan. De unge skal have en fremtid. Og de unge er vores fremtid. De er jeres fremtidige medarbejdere. I har brug for dygtige faglærte.

* * *

Jeg skal til at slutte. Det vil jeg gøre med et løfte til jer.

Regeringen har sat et nyt og stærkt fokus på private arbejdspladser. Jeg vil love jer, at vi holder fast i det fokus – også efter forslagene i vores Vækstplan er vedtaget i Folketinget.

Vi vil fortsætte arbejdet med at sikre gode og stabile rammer for alle virksomheder i Danmark.

Jeg regner selvfølgelig også med, at I fortsat løfter jeres del af ansvaret. Danmark har brug for dygtige servicevirksomheder. I er grundstammen, når vi skal skabe arbejdspladser i Danmark.

Stærke virksomheder giver flere arbejdspladser.

Kære alle sammen.

Tak, fordi jeg måtte være med endnu et år. Fortsat god årsdag til jer alle sammen.