Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Dansk Byggeris Årsdag den 24. april 2014

Det talte ord gælder

Kære alle sammen.

Har I tænkt over, hvor meget tid vi opholder os i bygninger?

Lige nu opholder vi os i Tivoli Congress Center. Jeg har hørt, at vi opholder os i bygninger mere end 20 ud af døgnets 24 timer. I huse som dem, I har bygget.

Og hvad mon vi laver de sidste tre-fire timer? Ja, i en del af dem kører vi rundt på veje, som I har anlagt. Oplyst via elkabler, som I har lagt ud. Eller vi tjekker vores telefoner takket være antenner, I har sat op.

I former vores hverdag. I bygger vores land. Og I giver arbejde til tusindvis af mennesker i Danmark.

Byggeriet var nogle af de første, der blev ramt af den økonomiske krise. Og I er om nogen afhængige af, at der kommer gang i væksten igen.

Det er der tegn på, at der gør. Stemningen er ved at skifte. Danskerne er ved at få ny tro på fremtiden. Familier og virksomheder er mere optimistiske.

Sidste år voksede dansk økonomi. Beskæftigelsen steg. Arbejdsløsheden faldt.

Nogle af jer her i salen mærker det så småt. Men jeg ved også, at I er en del, der ikke kan mærke det. Ikke endnu. For vi mangler stadig, at danskerne får mod på at bestille et nyt badeværelse. Og at virksomhederne får gang i nye byggerier.

Dér er vi ikke. Men vi har grund til at tro på fremgang i år.

De fleste forventer, at væksten vil tage til. Fordi det går bedre i udlandet. Fordi usikkerheden er mindre end tidligere. Og på grund af regeringens økonomiske politik.

* * *

Jeg tror på et Danmark, hvor vi både har en stærk privat sektor og en stærk offentlig sektor. Regeringen fører en politik i balance. Vi giver virksomhederne bedre forhold til at skabe arbejdspladser, og på samme tid finder vi penge til at udvikle vores velfærd.

Derfor har vi også hævet de offentlige investeringer til det højeste niveau i mere end 30 år.

Skoler og børnehaver bliver sat i stand. Almene boliger bliver renoveret til glæde for de familier, der bor der. Og det giver nye arbejdspladser til jer.

Der bliver bygget veje. Det giver bedre transport. Og det giver arbejde til håndværkere og entreprenører.

Og når investeringerne fra den store Togfond kommer i gang, vil det ikke alene give kortere rejsetider. Det vil også betyde aktivitet i jeres branche.

Og vi skal i gang med en Femernforbindelse.

De offentlige investeringer er historisk høje.

Vi skal have arbejdspladser i Danmark. Men det skal være på ordentlige vilkår. Og til en løn, så man kan forsørge sin familie.

Der er udenlandske virksomheder, som bevidst omgår de danske spilleregler. Og det er unfair over for dem, der spiller efter reglerne – alle jer, der sidder her i dag. Det er unfair over for danske lønmodtagere. Og det koster danske arbejdspladser.

Parterne i byggeriet har aftalt en indsats mod social dumping. Også i de overenskomster, der blev indgået for et par måneder siden. Det er godt.

I går den rigtige vej. Og I skal ikke gå den alene.

Regeringen har øget kontrollen ude på arbejdspladserne. Vi har styrket samarbejdet mellem politi, SKAT og Arbejdstilsynet. De arbejder nu tæt sammen om landsdækkende fælles aktioner. Der er gennemført 1500 kontrolbesøg, mange af dem på byggepladser.

Og det virker, når de tre myndigheder møder op sammen.

Desværre viser kontrolbesøgene også, at der er et reelt problem at tage fat på. Derfor skal vi blive ved med at sætte hårdt ind over for de firmaer, som ser stort på arbejdsmiljøet og omgår danske regler.

Og vi skal gøre det sammen. I har også et ansvar.

Regeringen går ikke ind for kædeansvar. Det vil simpelthen være alt for besværligt for jer, hvis I ned til mindste detalje skal holde øje med jeres underleverandører. Den byrde mener jeg ikke, at det er rimeligt at pålægge jer.

Men det betyder ikke, at I bare skal lukke øjnene, hvis jeres underleverandører åbenlyst overtræder reglerne. For eksempel i forhold til sikkerhed.

En anden opgave, som vi er fælles om, er vores uddannelser. For at have vellønnede job i Danmark, skal vi være dygtige, så vi er en høj løn værd. Uddannelse har aldrig været vigtigere.

Men det betyder ikke, at vi alle sammen skal være atomfysikere. Vi har brug for gode uddannelser til alle funktioner i vores samfund. Og ikke mindst har vi brug for dygtige faglærte.

Før i tiden var det, som om nogle uddannelser var finere end andre. Sådan er det ikke mere.

Jeg er glad for, at vi har fået et bredt flertal bag en reform, hvor de unge får den faglige uddannelse, de fortjener: Med flere timer, bedre undervisning og mere overskuelige forløb.

Hvor vi anerkender en solid tradition for godt håndværk. Og respekterer glæden ved at udføre et godt stykke faglært arbejde.

Den faglige stolthed lever i bedste velgående hos mennesker, der både bruger hoved og hænder i deres fag. Den lever hos jer. Den lever også hos de unge.

Det oplevede jeg for fuld udblæsning i vinter, da jeg var inviteret til at åbne DM i Skills i Aalborg. Et fantastisk arrangement, som Dansk Byggeri er en af drivkræfterne bag. Jeg er sikker på, at flere her fra salen var med i Aalborg. Og ligesom jeg selv mærkede entusiasmen fra de unge tømrere, malere, taglæggere, anlægsstruktører og mange flere.

Og i år er der for første gang i mange år lidt flere unge, der har valgt en erhvervsuddannelse. Jeg er glad for, at det så småt går den rigtige vej.

Men vi må blive ved med at fortælle de unge, at en faglig uddannelse kan føre til gode og spændende job. Det siger jeg selv ved hver en lejlighed – som for eksempel ved DM i Skills.

Men jeg er ikke i tvivl om, at det virker endnu bedre, når det kommer fra jer. Fra de virksomheder, der skal ansætte fremtidens faglærte. At I siger til de unge: Vi har brug for jer.

Og hvordan kan I vise det helt konkret? Jo, I kan tilbyde dem en praktikplads.

Det har det knebet noget med de seneste år. I har taget for få elever.
Det hænger selvfølgelig sammen med, at I har været gennem en barsk tid. Det ved jeg godt.

Jeg har også set de helt nye tal for årets første måneder. De tyder på , at I er begyndt at indgå lidt flere aftaler om praktikpladser. Det er positivt. Det vidner om en ny tro på fremtiden. Og det er også nødvendigt, hvis I fortsat skal have kvalificerede faglærte i byggeriet.

Vi har den fælles opgave at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Vi har det fælles ansvar at få det til at lykkes.

* * *

Byggeriet er et vigtigt erhverv. Og derfor er det også vigtigt at se på, hvad der udfordrer jer. Eller skal jeg sige, hvad der udfordrer os? For byggeriets udfordringer er også Danmarks.

Der er sket meget inden for byggeriet. I har tilpasset jer efter krisen. I er udsat for konkurrence. I går nye veje.

Og I har mod på de nye opgaver. Når vi skal udvikle vores velfærd, i takt med at der kommer flere ældre. Når klimaforandringer skaber nye behov langs vores kyster. Når der skal udvikles nye grønne løsninger. Det er nogle af de emner, som klima-, energi- og bygningsministeren vil uddybe senere i dag.

Og når I får nye idéer, skal I kunne tage patent på dem. Jeg er glad for, at Dansk Byggeri sammen med otte andre vigtige organisationer bakker aktivt op om den nye fælles patentdomstol i Europa.

Jeres kampagne viser meget klart, at det fælles patent i sidste ende handler om én ting – vores arbejdspladser. Vi har en fælles opgave med at få det budskab bredt ud frem til folkeafstemningen den 25. maj.

Dansk Byggeri har også et vedvarende og konstruktivt fokus på, hvor og hvordan der er brug for en ny udvikling i jeres erhverv. Det er godt.

I marts måned besøgte jeg Japan. Her var stor interesse for dansk byudvikling og nye grønne løsninger.

Men det kræver også en del, når danske virksomheder skal klare sig globalt – uanset om det er som underleverandør eller i direkte international konkurrence. Det er blevet hårdere at drive virksomhed.

Derfor tager regeringen også jeres vilkår alvorligt. Helt aktuelt skal vi til at følge op på Produktivitetskommissionens rapport.

Danmarks produktivitetsvækst har været lavere end i lande som Sverige og Tyskland. Det gik den forkerte vej i de seneste 10 år.

Nu ser regeringen på de mange konkrete anbefalinger fra kommissionen. Jeg ved, at Dansk Byggeri også har fulgt arbejdet tæt.

Jeg hæfter mig ved, at kommissionen meget klart siger, at der ikke findes nogen enkle løsninger. Der findes ikke én ting, som alene kan forbedre produktiviteten markant.

Der er brug for en bred og vedvarende indsats.

Sådan arbejder regeringen også.

Vi har styrket uddannelserne, så vi kan blive dygtigere. Vi investerer i god infrastruktur – Togfonden for eksempel. Og vi forbedrer virksomhedernes vilkår, for at I kan investere og skabe arbejdspladser i Danmark.

Sidste år gennemførte vi en stor vækstplan. Vi satte 90 milliarder kroner af til at styrke konkurrenceevnen og vores arbejdspladser. Vi sænkede skatter og afgifter.

Men jeg vil sige det lige ud: Når vi kommer med nye vækstinitiativer her i foråret, bliver det ikke med markante skatte- og afgiftslettelser. For det har vi ikke pengene til, når vi også vil udbygge vores velfærd. Og regeringen går ikke ind for nulvækst i den offentlige sektor.

Men vi kan også øge produktiviteten og forbedre virksomhedernes vilkår uden at bruge mange penge.

Vi kan for eksempel fjerne og forenkle bøvlede regler. Det offentlige kan behandle jeres sager hurtigere. Og vi kan fjerne regulering, der hæmmer produktiviteten og beskytter brancher mod konkurrence.

Det vil være en del af indholdet, når regeringen fremlægger sit vækstudspil meget snart.

Vi ser også på de udfordringer, som Produktivitetskommissionen har peget på i jeres branche.

For eksempel byggesagsbehandling.

Kommunerne behandler ca. 50.000 byggesager hvert år.

Men det, der tager en uge i én kommune, kan tage en måned i en anden. Den pris, I skal betale, kan svinge lige så meget. Og hvis en af jer vil opføre præcis samme type boliger i to kommuner, så skal I søge om særskilt tilladelse i begge kommuner.

Alt det er besværligt for jer. Og det gør byggeriet dyrere.

Et andet eksempel er de nationale standarder.

I dag har vi danske særregler på flere områder inden for byggeriet. Det gør det svært for udenlandske virksomheder at komme ind på det danske marked. Det hjælper heller ikke, at reglerne kun findes på dansk.

Særregler betyder bøvl for jer. Og de betyder mindre konkurrence og dermed højere priser til virksomheder og forbrugere.

Produktivitetskommissionen har peget på en række udfordringer. De er kommet med nogle konkrete anbefalinger. Og meget snart vil regeringen følge op med et nyt vækstudspil.

* * *

I byggevirksomheder tilhører et vigtigt erhverv. Og når man laver noget, som påvirker mange mennesker, så er der også mange, der har en mening om det. For eksempel dem, der føler, at de ikke fik præcis det, de blev lovet. Måske er situationen en anden. Og byggeplanen ændret.

Men når det hele lykkes. Når vision, samarbejde og godt håndværk går op i en højere enhed. Så har I muligheden for at være med til at bygge noget stort. Som gør Danmark til et bedre land. Og som I med rette kan være stolte af.

En bro, der svinger sig over vandet. En vej gennem landskabet. En bygning, der rejser sig. I skaber resultater, der står i generationer.

Vi kan se en spirende fremgang i Danmark. Den skal også gerne blive stående. I 10’erne skal fremgangen være holdbar.

Det var den ikke i 00’erne, hvor opsvinget fik næring af overskredne budgetter og uholdbar økonomi. En varig fremgang, hvor der skabes gode job på ordentlige vilkår, med faglig stolthed og solidt arbejde – det er vores fælles ansvar.

Tak for ordet.