Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale på DI-topmøde den 26. september 2017

Det talte ord gælder

”Hvad nu Danmark?”

Sådan spørger du i dag, Karsten. Og du er ikke den eneste.

For vi lever i en tid, hvor ’nuet’ fylder meget. Forandringerne kommer så hurtigt, at vi hele tiden står ved et vendepunkt.

Sådan kan det i hvert fald føles.

Netop derfor er det vigtigt ikke at blive fartblind. Vi skal holde fast i Danmarks røde tråd.

Den grundlæggende retning, som har gjort vores land – ikke perfekt, et af de bedste, som findes. Jeg tør godt sige verdens bedste.

Det blev jeg mindet om op til sommerferien.

Her havde jeg det privilegium at møde mine fire forgængere på Marienborg. Til nogle samtaler om at være statsminister i Danmark.

Fire store personligheder. Og så mig selv. Fra tre forskellige partier. Som bestemt ikke er enige om alt. Men som har haft samme grundlæggende ambition: At skabe konstant fremgang for Danmark.

Poul Schlüter, som trak dansk økonomi væk fra afgrunden og genoprettede udlandets tillid til kronen.

Poul Nyrup Rasmussen, som satte sig i spidsen for at reformere arbejdsmarkedspolitikken, styrkede konkurrenceevnen og nedbragte arbejdsløsheden.

Anders Fogh Rasmussen. Som indførte skattestoppet. Sænkede skatten på arbejde tre gange. Stod bag en historisk velfærdsaftale. Og satte mennesket før systemet.

Og Helle Thorning-Schmidt. Som – på trods af stor modstand fra egne rækker – faktisk førte reformpolitikken videre, ansporet af og i samarbejde med Venstre.

Fremgang for Danmark. Det er den røde tråd.

Fremgang, så vi også har råd til velfærd.

Så vi fortsat tør åbne os mod verden.

Så alle har mulighed for at få et godt liv.

Det springende punkt er, hvordan har vi gjort det – og hvordan gør vi fremover?

Jeg er ikke i tvivl om, at når der alene siden sidste valg er skabt mere end 100.000 private arbejdspladser.

Når vi i dag har det laveste antal mennesker på offentlig forsørgelse i 10 år.

Når vi har den laveste ledighed i 40 år, på nær to år under overophedningen i 00’erne.

Når vi har en udlandsformue – i stedet for en udlandsgæld.

Når der er mere end 10.000 færre personer i kontanthjælpssystemet end for bare ét år siden.

Når vi i dag har fremgang i alle dele af Danmark.

...så skyldes det ikke mindst, at vi har smidt historiens falske modsætninger på lossepladsen.

Vi har vist, at vækst og velfærd ikke er hinandens modsætninger. For os er de hinandens forudsætninger.

Vi har vist, at der ikke er en modsætning mellem stærke virksomheder. Den private sektor. Og en god offentlig sektor. Tværtimod at samspillet gør begge stærkere.

Vi har vist, at der ikke er en modsætning mellem et fleksibelt arbejdsmarked og tryghed for medarbejderne.

Faktisk viser en måling fra EU-kommissionen, at Danmark er det land i EU, hvor flest har en positiv vurdering af deres egen jobsituation.

De falske modsætninger hører til på lossepladsen. På det punkt går jeg ikke ind for genbrug.

Men det er der andre, som gør. Som hver gang de er i opposition, genbruger de samme slogans. Som forsøger at gøre Danmarks fremtid til et valg mellem på den ene side skattelettelser, som øger beskæftigelsen. Og på den anden side velfærd.
Det er en falsk modsætning, som jeg må advare imod.

Jeg må advare mod den ”her og nu-tankegang”, som desværre har slået rod på Christiansborg og i den politiske debat.

Hvor alt for mange partier tænker på at bruge pengene her og nu. Men alt for lidt på, at de skal tjenes først.

Nu hvor fremgangen har fået flyvehøjde – skal vi også give den flyvelængde. Det kræver at vi også investerer i vækst og arbejdspladser.

Derfor vil det være skadeligt, hvis man bare bruger rub og stub på at øge det offentlige forbrug. Det vil være at forpasse chancen for at lægge et solidt fundament til fremtidens vækst.

Vi er nødt til at tænke mere på næste generation end på næste valg.

Derfor ønsker jeg og regeringen at investere i fremtidig vækst og velstand.

For det første, ved at bruge under en fjerdedel af råderummet på at sænke skatten. Så det bedre kan betale sig at arbejde. Spare op til egen pension. Yde en ekstra indsats. Og dermed bidrage til Danmarks velstand.

For det andet, ved at investere i jer – Danmarks virksomheder. For det er jer, som skaber arbejdspladserne og finansierer velfærden.

Derfor har vi fremlagt 22 konkrete initiativer. Som skal bidrage til, at flere små ideer kan vokse sig store i Danmark.

At flere danskere investerer deres frie midler i danske arbejdspladser.
At iværksætterne får mere kapital at arbejde med.
At vi styrker digitaliseringen og udviklingen af nye forretningsmodeller.

At I får lavere omkostninger.
Og at danske virksomheder styrkes i en globaliseret verden.

For det tredje, vil vi investere i bedre infrastruktur. Nye motorveje – men også digital infrastruktur. Fordi det binder Danmark sammen og skaber bedre forudsætninger for vækst og udvikling.

Det giver fremgang i stedet for stilstand.

Og det efterlader samtidig en stor pose penge til alt det, vi også har brug for.

De skal blandt andet bruges på at styrke politiet. Forsvaret. Og ikke mindst på bedre kernevelfærd.

Til flere investeringer i bedre sundhed. Hvor vi sidste år løftede kræftbehandlingen og ældreplejen med et stort milliardbeløb. Ikke mindst demensområdet.

Det er en sund balance – som fortsætter den røde tråd i dansk politik.

Ligesom aftalen om bilafgifter i øvrigt gør. Det er nu tredje gang siden folketingsvalget at vi enes med Dansk Folkeparti om at gøre biler billigere. Den nye aftale betyder, at flere får råd til en mere sikker og familievenlig bil.

Samtidig udvider vi motorvejen på Vestfyn. Sænker taksterne over Storebælt, som er en barriere. Det giver mere mobilitet. Flere muligheder. Fremgang fremfor stilstand.

Det samme gør samarbejdet mellem regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen.

Sidste år indgik vi to trepartsaftaler.

En som skal give mere kvalificeret arbejdskraft og flere praktikpladser.

En som skal styrke integrationen.

Og nu har vi taget fat på voksen- og efteruddannelsesområdet.

Det vil – forhåbentlig – blive den tredje i rækken af trepartsaftaler.
Sammen har vi genoplivet den gamle tradition, som andre lagde i graven.

Tak til både fagbevægelsen og arbejdsgiverne for det gode samarbejde.

I har vist i handling, at I lægger de falske modsætninger på hylden. Skaber fremgang fremfor stilstand.

Og det har vi behov for.

For vi er et lille land, som skal klare sig i en stor verden.

Med en terrortrussel, som vi desværre næsten har vænnet os til.

En amerikansk præsident, som sætter spørgsmålstegn ved frihandel og forlader den fælles klimaaftale.

Med krige og konflikter, som skaber store flygtningestrømme.

Et EU, som skal finde sig selv efter Brexit.

Også i det farvand skal Danmark navigere balanceret og fornuftigt. Men også søge indflydelse.

Vores bedste platform for international indflydelse er EU.

Et EU, som kan forhandle ambitiøse frihandelsaftaler, der nedbryder markedsbarrierer og præger globaliseringen i vores retning.

Og som står med nye chancer på grund af signalerne fra Det Hvide Hus.

Med udgangspunkt i Det Indre Marked har danske virksomheder adgang til et nærmarked på 500 millioner forbrugere. Det giver vækst og arbejdspladser.

500.000 danske arbejdspladser er bundet direkte op på adgangen til Det Indre Marked. For en almindelig LO-familie svarer medlemskabet af Det Indre Marked til en årlig merindtægt på 65.000 kr.

Gevinster, som vi har taget hjem, men som ofte er usynlige i hverdagen og debatten. Men som bliver tydelige, når man – som Storbritannien – vælger at forlade fællesskabet.

Jeg så meget gerne, at Storbritannien var blevet i EU – eller i det mindste i Det Indre Marked. Men det er deres valg.

Men når man ikke længere vil bidrage til fællesskabet eller være underlagt fælles regler og standarder, kan man heller ikke nyde goderne.

For så giver vi britiske virksomheder en helt urimelig konkurrencefordel, som går ud over danske virksomheder og arbejdspladser. Det kan vi ikke acceptere.

For mig er løsningen på EU's udfordringer ikke at sætte spørgsmålstegn ved samarbejdet i en tid, hvor vi har brug for at stå sammen.

Løsningen er at gøre EU bedre. Og gøre det mere rimeligt.

EU skal først og fremmest tage sig af de problemer, der optager borgerne, og levere konkrete resultater på de udfordringer, hvor samarbejde er afgørende.

Det gælder særligt økonomisk vækst, sikkerhed – og ikke mindst migration.

Her er EU’s bidrag afgørende. Fx når det kommer til at presse på for at opnå bedre tilbagesendelsesmuligheder eller styrke EU’s ydre grænser.

Det er kombinationen af en stram dansk udlændingepolitik og en europæisk indsats, som gør, at vi skal otte år tilbage for at finde et halvår, hvor så få har søgt asyl i Danmark. Det er godt.

Men vi skal ikke lukke for dygtige mennesker, som ønsker at bidrage. Dem har vi altid haft brug for. Det har vi stadig.

Derfor er jeg ked af, at et flertal uden om regeringen har hævet den såkaldte beløbsgrænse. Og dermed gjort det sværere for dansk erhvervsliv at tiltrække kvalificeret arbejdskraft udefra. En arbejdskraft, I har hårdt brug for.

I stedet for at hæve beløbsgrænsen, skulle vi hellere løfte perspektivet.
Når vi lukker Danmark helt af – lukker vi os selv inde. Det blev jeg bekræftet i for godt en måned siden, hvor jeg deltog den store UNLEASH-konference i Aarhus.

Her mødtes talenter fra hele verden for at finde konkrete løsninger på fremtidens udfordringer.

Jeg ved, at tre af deltagerne også er med os i dag.

Karlijn fra Holland
Mohammed fra Irak.
Marion fra Kenya.

Jeg må bare sige: Hvis vi skubber talenterne fra os, så giver vi os selv problemer på lang sigt.

Danmarks rigdom og muligheder er afhængig af, at vi bygger brede og bæredygtige broer til resten af verden.

Kære alle sammen.

Uanset hvem der har haft nøglerne til statsministeriet i de sidste 35 år. Så har den røde tråd været fremgang fremfor stilstand.

Sådan skal det også være i fremtiden.

Jeg håber, at også det store oppositionsparti vil vende tilbage til den kurs.

Vi skal sætte ambitionerne højt. Ikke kun bruge af det andre har skabt – men også investere i vækst og velstand for vores børn og børnebørn.

Lad os gribe fremtiden sammen.

Tak for ordet.