Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale på DI Topmødet den 18. september 2018

Det talte ord gælder

Tak for invitationen.

Det er altid en fornøjelse at stå foran et kæmpe publikum af erhvervsledere.

Det er jer, der sammen med jeres medarbejdere skaber den velstand, som vi andre er så privilegerede at få lov til at forvalte for en tid.

Ligningen er enkel. Uden vækst, ingen velstand. Uden velstand, ingen velfærd.

Danmark er et godt samfund. Et dejligt land. Ikke perfekt, men et af de bedste der findes.

Det bliver tydeligere for mig, jo ældre jeg bliver. Jo mere jeg lærer om betingelser andre steder på kloden. Jo flere udenlandske statsledere, jeg får besøg af.

Senest præsident Macron, der med slet skjult misundelse gav vores land disse ord med på vejen:

”Jeg kom for at finde inspiration i den danske model. Det handler om økonomiske resultater og en social model, som I forstår at kombinere.”

Det kan vi lide at høre i Danmark.

Macron sagde også noget om de omstillingsparate lutheranske danskere over for de mere trodsige gallere.

Det kunne man ikke så godt lide at høre i Frankrig. Men det er en anden historie.

Det Danmark, jeg holder af, og som jeg har dedikeret mit politiske liv til at forsøge at bidrage til, er et frit land – mulighedernes land. Hvor den enkelte kan forfølge sine drømme.

Et rigt samfund – bygget på dynamik, ideer og globalt udsyn.

Et trygt samfund – hvor alle, der kan, tager ansvar. Ikke bare for sig selv. Men også for dem, der ikke kan.

Og hvis jeg skal finde én parameter, ét middel til at nå flere mål på en gang – et friere, rigere og mere trygt Danmark – så er det:

At flere er med i arbejdsfællesskabet.

Jeg er overbevist om, at det bedste man kan gøre for et menneske, er at give ham eller hende noget at stå op til. Ranke ryggen. Et nyt selvværd.

Det var positivt at opleve fire engagerede virksomheder her på scenen for lidt siden. Tak, fordi I tager ansvar for at få flere med.

Når vi nu har det laveste antal på offentlig forsørgelse i ti år. Så er det et kæmpe socialpolitisk fremskridt.

Når flere flygtninge er i arbejde. Så er det et rygstød til fremtidens integration.

Når beskæftigelsen måned for måned sætter ny Danmarksrekord.

Og når der nu er skabt 145.000 flere private lønmodtagerjob siden 2015.

Så giver det os flere muligheder som land.

Danmark er på arbejde.

Jeg synes, det er en god overskrift, I har sat for topmødet i dag.

Som et øjebliksbillede. Og som en vision for fremtiden.

Regeringen har for fjerde år i træk lagt en finanslov frem, hvor vi vil sænke skatter og afgifter.

Oven i de lettelser på omkring 20 mia. kr. vi allerede har gennemført siden folketingsvalget.

Vi har høje ambitioner for fremtiden.

Vi investerer i mennesker. Så vi i fællesskab kan gribe fremtidens muligheder.

I sidste uge lancerede vi et folkeskoleudspil – med flere timer til de naturvidenskabelige fag.

Også i sidste uge et erhvervsuddannelsesudspil – vi skal anspore langt flere unge til at blive de dygtige faglærte, I har brug for.

Så sent som i går en opfølgning på universitetsudvalget – der skal give en langt bedre kobling til erhvervslivet.

Fremtidens medarbejdere skal have de kvalifikationer, som I efterspørger i virksomhederne.

* * *

Vi skal være flere til at tjene pengene. Kort sagt: flere til at arbejde.

Det var egentlig det, jeg påpegede allerede tilbage i 2011, da jeg kom med nogle forslag om efterlønnen.

Tanken blev tænkt. Forslaget udformet. Aftalen indgået – selvom Socialdemokraterne holdt sig væk. Alt sammen inden valget i 2011.

Men det blev så alligevel den næste taler her på topmødet, Socialdemokratiets nuværende formand og daværende beskæftigelsesminister – der underskrev lovforslaget efter valget. Selvom de vist gik til valg på det modsatte.

Jeg er glad for, at Socialdemokraterne på lige det tidspunkt tog et medansvar. Det er trist, de ikke gør det længere.

Jeg er selv så gammel i politik, at jeg oplever effekten af nogle af de beslutninger, jeg har været med til at træffe.

Alle de store reformer, vi har gennemført, siden jeg var statsminister første gang – tilbagetrækningsreform, skattereformer, dagpengereform, kontanthjælpsreformer – har til sammen øget arbejdsudbuddet med mere end 100.000 personer.

Indfasningen af reformer, som vi har besluttet historisk, bidrager til, at arbejdsstyrken alene i år vokser med næsten 40.000 personer.

Til næste år med yderligere 25.000 oveni.

De reformer, vi besluttede dengang, holder hånden under det opsving, vi har lige nu.

Det er sådan set perfekt timing.

Få troede på det. Men ved årtusindskiftet var kun en tredjedel af de 60 til 64-årige i arbejde. I dag er det halvdelen.

Man skal ikke være så bange for reformer.

De virker.

* * *

Danske virksomheder skal kunne ansætte de medarbejdere, I har brug for. Også hvis I må se et stykke ud i verden.

Forudsat selvfølgelig, at det sker på ordentlige vilkår og i respekt for den danske model.

Derfor er det trist, at et flertal uden om regeringen bremser jer i at få besat de ledige stillinger, som vi ikke har folk til herhjemme.

Det er ordrer lige ud af jeres bøger. Penge lige ud af statens lommer. Spildte muligheder.

Hver udlænding på beløbsordningen bidrager i gennemsnit med mere end 300.000 kr. om året til de offentlige kasser.

Samlet bliver det tæt på halvanden milliard kroner hvert år.

Penge, som vi kan bruge direkte til bedre uddannelse, erhvervsvilkår og mere og bedre velfærd.

Det gør indtryk på mig, når en virksomhed som Grundfos overvejer, om det overhovedet kan betale sig at få folk fra deres kontorer ude i verden hjem til Bjerringbro for en kortere periode.

Kravet om en dansk bankkonto giver simpelthen for meget administrativt bøvl.

Det vil jeg gerne gøre noget ved.

NOVO havde en udenlandsk student, som i en periode arbejdede for meget. Det gav en bøde på 20.000 kr. Og en udelukkelse fra fast track-ordningen i 2 år – i 2 år!

Jeg mener, vi har brug for en langt mere smidig og balanceret fast track-ordning.

Positivlisten over de stillingsbetegnelser, man må rekruttere til, omfatter kun højtuddannet arbejdskraft. Men danske virksomheder mangler også folk som smede eller industriteknikere.

Jeg vil modernisere positivlisten. Gøre den langt mere smidig.

Og så sagde jeg det sidste år til DI topmødet. Og jeg vil sige det igen i år: Det var en stor fejl og en trist beslutning, at Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti uden om regeringen hævede beløbsgrænsen.

Jeg ønsker at gå den modsatte vej. I fuld respekt for, at vi skal have blik for, at det er mennesker, der vil det danske samfund. Vi skal sætte beløbsgrænsen ned på en intelligent måde.

Det er nogle af de ideer, regeringen arbejder med lige nu.

Vi har drøftet dem i Disruptionrådet – også med DI.

Helt aktuelt har vi lige drøftet dem med arbejdsmarkedets parter – også med DI.

Langt ind i fagbevægelsen er der forståelse for, at der ikke må være for meget bureaukratisk bøvl for virksomhederne, når de vil ansætte kvalificeret arbejdskraft udefra.

Regeringen vil om kort tid fremlægge et udspil med det mål: At give jer bedre vilkår for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.

Det er positivt, at Socialdemokraterne på nogle af punkterne melder sig klar. Det vil jeg gerne kvittere for.

Jeg håber, at jeg kan stå her på DI’s topmøde til næste år – som statsminister – og glæde mig over, at I har fået mulighed for at ansætte de medarbejdere, I har brug for.

* * *

Regeringen skal levere det bedste grundlag for et stærkt erhvervsliv i Danmark.

Men nogle ting er vi ikke herre over. Som når en stor og vigtig partner i EU beslutter sig for at forlade samarbejdet.

Jeg ved, at Brexit optager jer meget. Det optager os meget.

Regeringen arbejder for et så tæt forhold som muligt mellem EU og Storbritannien efter Brexit.

Men ikke for enhver pris. Jeg arbejder ikke for den britiske regerings interesser. Jeg arbejder for Danmark.

For danske borgere. Danske virksomheder.

Der skal være en fair balance mellem rettigheder og forpligtelser.

I morgen rejser jeg til Salzburg for at drøfte status for Brexit-forhandlingerne med de øvrige stats- og regeringschefer.

Jeg håber på fremdrift – men jeg frygter stilstand.

Brexit er og bliver en tragedie. Og det er dobbelt trist, når nogen herhjemme ser Brexit som en inspiration. Det vil jeg advare kraftigt imod.

Danmark er en lille åben økonomi. Vi har enorme fordele af samarbejdet i Europa.

Samme spilleregler for store og små lande. Ens standarder.
Fælles godkendelsesprocedurer. Varerne kan flyde frit.

Hvad skulle jeres virksomheder gøre uden den fri bevægelighed?

Over halvdelen af den samlede danske eksport af varer og tjenesteydelser går til det indre marked. Ifølge DI er det knyttet til omkring 530.000 danske arbejdspladser.

Og hvad skulle vi gøre uden et stærkt EU på den globale scene?

De store lande kan altid skubbe rundt med de små – hvis de ikke får modstand.

Derfor glæder det mig – på en trist baggrund, med triste signaler fra USA – at et samlet EU er trådt frem på scenen. Fast i troen på at frihandel virker og er til gavn for alle.

Mens andre har travlt med at trække tæppet væk under frihandelsaftaler, så indgår EU nye ambitiøse aftaler med vigtige markeder – senest Japan.

Det er en kæmpe fordel for danske virksomheder.

* * *

Vi skal hele tiden bevæge os mod et Danmark, hvor virksomhederne har bedre vilkår for at skabe job.

Hvor danskerne – alle danskere – har bedre forudsætninger for at arbejde, udvikle sig og for at udleve egne drømme.

Hvor flere deltager – og færre står udenfor.

Hvor vi ikke lukker os om os selv – men er åbne mod verden.

Jeg er grundlæggende optimist. Og jeg er overbevist om, at det er dét Danmark, flertallet af danskerne bakker op om.

Danskerne er et åbent folk. Optimistiske om verdens muligheder. Positive over for Europa og internationalt samarbejde.

Og det er netop, fordi – og det er det unikke danske og skandinaviske, som gjorde Macron misundelig – det er netop, fordi det er lykkedes at fordele fordelene ved globaliseringen, så de kommer alle til gode. Og fordi vi har sikret vores økonomi gennem rettidig omhu.

Derfor har vi et frit, rigt og trygt Danmark.

Tak for samarbejdet og godt topmøde.