Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale på Håndværksrådets konference i København den 18. maj 2011

Det talte ord gælder

Tak for invitationen til at tale på Håndværksrådets konference i dag.

Det har jeg glædet mig til. For vi lever i en spændende tid. En tid, hvor der er ved at komme gang i væksten igen efter krisen. Og hvor det er helt afgørende, at vi får alle virksomheder med i væksten. Ikke mindst de mindre virksomheder.

De store virksomheder har klaret sig godt gennem krisen. Men det er ikke dér, der genereres mange arbejdspladser. Det er jer – de mindre virksomheder – der skal skabe fremtidens vækst og arbejdspladser.

Regeringen giver jer et solidt fundament under væksten. Med reformer, der sikrer orden i økonomien. Med vækstinitiativer, der forbedrer jeres vilkår. Men i sidste ende er det jer, der skaber væksten. Den kan ikke designes fra Christiansborg.

* * *

Fredag den 13. maj var en god dag for Danmark.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre blev enige om en historisk aftale om en tilbagetrækningsreform.

Aftalen var resultatet af intense og vanskelige forhandlinger – af de vigtigste forhandlinger på Christiansborg i mange mange år. Forhandlinger, hvor vi stod over for den store test af Folketingets partier – den store test af, hvilke partier der ville være med til at sikre balance på de offentlige finanser – og derigennem sikre vækst og velfærd. Og hvilke partier der ikke ville være med.

Det lykkedes at få et bredt og ansvarligt flertal bag aftalen. Og aftalen er så robust, at den kan modstå hvad som helst. Den bliver der ikke rokket ved. Fremtiden ser væsentligt lysere ud for danskerne.

Aftalen har tre hovedelementer:

For det første rykker vi Velfærdsaftalen fem år frem. Vi siger, at de forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalderen, som i 2006 blev aftalt mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, skal træde i kraft fem år tidligere. Det er nødvendigt.

For det andet gør vi efterlønnen tre-årig. Og vi gør den mere socialt retfærdig. De danskere, der kun har lidt i pensionsopsparing, får mest i efterløn. Det er solidarisk.

For det tredje indfører vi en seniorførtidspension for nedslidte. Den nye seniorførtidspension gælder for alle. Ikke kun for dem, der er tilmeldt efterlønsordningen. Det er mere fair.

Baggrunden for denne historiske aftale er, at Danmark er udfordret. Vi er 47 mia. kr. udfordret. 47 mia. kr. i 2020.

Hvis vi vel at mærke dæmper væksten i de offentlige udgifter i de kommende år, og giver plads til, at de private virksomheder kan vokse.

Men hvis man ikke magter den opgave. Hvis man lader den offentlige sektor vokse og vokse og vokse, så er alvoren en helt anden. Så er udfordringen ikke 47 mia. kr. Så er den langt større. Det gælder også, hvis man venter med at dæmpe væksten i de offentlige udgifter til 2016, som Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti har foreslået det.

2016. Det er for sent. Og det er heller ikke særlig troværdigt at sige: Vi tager os sammen om fem år.

Men for regeringen er udfordringen 47 mia. kr. Med genopretningspakken skaffede vi 24 mia. kr. Med tilbagetrækningsreformen skaffer vi yderligere 18 mia. kr.

Mandag eftermiddag blev regeringen så enig med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om, hvordan vi finder de sidste 5 mia. kr.

Effektiviseringer i forsvaret giver 2 mia. kr. om året. Et lavere EU-bidrag giver 1 mia. kr. hvert år.

Vi har indgået en aftale om regeringens SU-reform. En reform, hvor vi tilskynder de unge til at blive hurtigere færdige med studierne. Og samtidig forbedrer de offentlige finanser med 1 mia. kr. i 2020.

Vi har indgået en aftale om fleksjob. Fremover skal tilskuddet til fleksjob gives, så personer med lavest løn får det største tilskud, og så det kan betale sig at arbejde flere timer. Aftalen forbedrer de offentlige finanser med 1,4 mia. kr.

Med disse sidste vigtige aftaler på plads kan regeringen sætte to tykke streger under facit i regnestykket for dansk økonomi i 2020. Og komponenterne er ikke tro, håb og gældsætning, men rigtige penge. Vi sikrer, at kernevelfærden og vores andre faste udgifter, kan betales med faste indtægter. Så vi får plads til fire friske milliarder til sundhed, uddannelse og forskning.

Vi har fundet i alt 47 mia. kr. Helt præcist 47,7 mia. kr. For der skal også være penge til toldkontrol ved de danske grænser. Og der skal være penge til de seks timer, som vi ønsker de små elever skal have i folkeskolen. Et forslag, som jeg lægger meget stor vægt på.

Regeringen er i mål. Vi har lagt et kontant langtidsbudget for Danmark.

* * *

Regeringens reformpakke er en vækstplan. Reformerne er det betydeligste vækstbidrag til dansk økonomi i mange år.

For uden reformer, ikke tilstrækkelig arbejdskraft.
Uden tilstrækkelig arbejdskraft, ingen vækst.
Uden vækst, ingen velfærd.

For det første sikrer reformerne af tilbagetrækning, SU og fleksjob, at omkring 75.000 flere er i job i 2020.

For det andet frigør reformerne med sikkerhed milliarder til udvalgte områder – til uddannelse, til forskning, til sundhed – ikke ved at skære, men ved at reformere.

For det tredje er vi nu i mål med de offentlige finanser. Vi opnår balance mellem udgifter og indtægter i 2020. Så vi kan holde skatten i ro. Så vi kan give plads til, at de private virksomheder kan vokse og skabe arbejdspladser.

Det er markante forbedringer, som vil fastholde tilliden til dansk økonomi. Som vil sikre arbejdspladser, holdbar vækst og varig velfærd.

Jeg har hørt det synspunkt, at bare vi får gang i væksten, så følger den økonomiske balance nok efter. Det lyder forjættende. Men det er ikke så enkelt.

Vækst giver ikke af sig selv sunde offentlige finanser.

Man kan ikke låne, ikke ønske, ikke drømme sig til vækst. Det kræver rigtige beslutninger.

Jeg er tilhænger af vækst. Men vækst løser ikke det, man kalder den strukturelle balance. Vækst løser ikke, at hver gang fem forlader arbejdsmarkedet, er der kun fire, der træder ind. Det kan vi kun løse ved reformer.

Når vi tager en ekstra tørn på arbejdsmarkedet, så opnår vi både en forbedring af de offentlige finanser, og vi får gang i væksten.

Vi skal have vækst. Så vi får arbejdspladser. Så familierne får indkomster.

Derfor skal vi løse problemerne i den rigtige rækkefølge. Sund økonomi er grundlaget for sund vækst. Der findes ingen genvej.

* * *

Baggrunden er alvorlig. Vi står i en ny tid efter den internationale økonomiske krise.

Da jeg blev statsminister faldt det sammen med virkningerne af krisen. Regeringen gennemførte en stribe af offensive krisepakker. Vi har forlænget erhvervskreditter. Lettet skatten på arbejde. Fremrykket investeringer i infrastruktur.

De offentlige investeringer er nu næsten dobbelt så store som i begyndelsen af 90’erne. Og investeringsniveauet vil fortsat ligge på det høje niveau frem mod 2020. Med milliardinvesteringer i Metro Cityring, en fast forbindelse over Femern Bælt og nye supersygehuse.

Regeringens krisepakker har virket. Efter alt hvad vi ved, er ledigheden nu toppet med 40.000 færre, end vi frygtede.

Men krisepakkerne har også været dyre. Derfor gennemførte regeringen Genopretningspakken sammen med Dansk Folkeparti. Vi betalte den umiddelbare kriseregning. Holdt renten nede. Og bevarede tilliden til dansk økonomi.

Nu har vi taget det næste afgørende skridt.

I min nytårstale foreslog jeg en gradvis udfasning af efterlønnen. Fredag aften indgik vi den historiske aftale om efterløn og pensionsalder. Mandag kom vi i mål med aftalen om de sidste godt 5 mia. kr., der får pengene til at passe krone for krone i 2020.

Vi har lagt et kontant langtidsbudget for Danmark. Vi har lagt et solidt fundament under fremtidens vækst og velfærd.

* * *

Regeringen løser problemerne i den rigtige rækkefølge. Vores næste skridt er en række vækstindsatser, der skal understøtte den fremgang og optimisme, som spirer frem efter krisen. Det er vores vigtigste opgave i den allernærmeste tid.

Tilbagetrækningsreformen imødekommer de to vigtigste anbefalinger fra regeringens Vækstforum: At sikre orden i økonomien. Og at skaffe arbejdskraft til virksomhederne.

For lidt konkurrence er også en af de udfordringer, som Vækstforum har peget på. For en måned siden indgik vi en aftale om en konkurrencepakke. Vi styrker konkurrencen i de sektorer, der fylder meget i vores økonomi. Byggeri, handel, service og den offentlige sektor.

Her bygger vi videre på regeringens strategi til at fremme offentligt-privat samarbejde. Hvor vi gør det lettere for små og mellemstore virksomheder at byde ind på offentlige opgaver. Det vil jeg opfordre jer til at gøre brug af. Vi har brug for jeres ekspertise, når de offentlige opgaver skal løses bedst muligt.

Vi stopper ikke her. Regeringen vil i den kommende tid forhandle en række målrettede indsatser, der skaber ny vækst og nye jobs på kort sigt.

Der er igen gang i væksten. Der er grøde i Danmarks virksomheder. Regeringen vil give væksten yderligere grobund. Vi vil først og fremmest forbedre vækstvilkårene for de små og mellemstore virksomheder, hvor mange har haft sværere med at komme ud af krisens skygge. Vi vil forbedre jeres vilkår.

2 ud af 3 kroner af værditilvæksten i den private sektor skabes i dag af de små og mellemstore virksomheder. Langt de fleste af de nye jobs i Danmark vil komme fra små og mellemstore virksomheder. I skal have de bedste vilkår.

Regeringen vil fokusere indsatsen på fem områder:

For det første fortsætter vi kampen mod bøvlet.

Siden 2001 har vi fjernet besværlige regler. Vi har forenklet tidsrøvende procedurer. Vi har gennemført digitale løsninger. Vi har nået vores mål om at lette erhvervslivets administrative byrder med 25 pct. i 2010.

Det er et stort skridt. Men det er ikke stort nok. De små virksomheder vil være i fokus i regeringens fortsatte indsats.

For det andet skal vi styrke dansk eksport til de hastigt voksende økonomier i Asien og Sydamerika.

For det tredje skal vi tiltrække flere investeringer og virksomheder fra udlandet – så vi får højproduktive jobs til Danmark.

For det fjerde skal vi udnytte Danmarks ekspertise inden for velfærdsteknologi og velfærdsservice.

Og for det femte vil vi forstærke indsatsen for at få endnu flere med indvandrerbaggrund i arbejde.

Vi har fået styr på pengene. Vi har sikret faste indtægter til at betale de faste udgifter. Der er tro på fremtiden. Der er grund til optimisme.

Derfor har jeg en frisk nyhed med til jer i dag. Regeringen starter i eftermiddag forhandlinger med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om en BoligJobplan.

Vi vil udvide det hvide marked for reparationer, vedligeholdelse af boligen og andre serviceydelser i hjemmet. Vi ønsker målrettet at lave en indsats for at gøre sort økonomi til hvid økonomi.

Hver femte dansker har fået udført bygge- og anlægsarbejde sort. Hver tiende har købt rengøring eller vinduespudsning sort.

Hvis de opgaver, der i dag bliver løst sort, kommer ud på det hvide marked, vil det give et tiltrængt skub til Danmarks små og mellemstore virksomheder. Det vil give et skub til jer! Det vil skabe jobs, der er brug for. Også for folk, der ikke har taget en lang teoretisk uddannelse.

Og det vil give fortravlede danskere bedre mulighed for at købe den hjælp, de har brug for.

Vi har bygget vores samfund sådan op, at vi oven i lønarbejdet skal gøre tingene selv. I stedet for at gøre det, vi er bedst til. Oven i lønarbejdet bruger danskerne mange timer på husarbejde. Det presser børnefamilierne.

Hvis sort arbejde og gør-det-selv arbejde bliver flyttet fra familierne over i virksomhederne, så vil det både aflaste familierne og skabe nye jobs i håndværk og serviceerhverv. Også til de danskere, der ikke har så lang uddannelse, og derfor er trængt på arbejdsmarkedet.

Vi forhandler nu en BoligJob-ordning, der giver fradrag for lønomkostninger ved hjælp og istandsættelse i hjemmet. I første omgang som en forsøgsordning. Så ser vi, hvordan den fungerer. Og tager stilling til, om det er noget, vi vil fortsætte.

I samme sekund, vi er færdige med forhandlingerne, skal der lovgives. For vi skal skabe mere efterspørgsel. Folk skal ikke gå og vente på, at ordningen kommer. Derfor skal loven på plads inden sommerferien.

Jeg håber, at I vil tage godt imod den nye ordning. Jeg er sikker på, at den vil give god aktivitet i jeres virksomheder.
* * *

Alle taler om vækst. Alle går ind for vækst. Men det interessante spørgsmål er, om væksten er holdbar. Her går der en klar skillelinje i dansk politik.

Regeringens reformer er en plan for vækst, der holder. Med den tryghed, det giver jer virksomheder.

Og med reformerne på plads vil vi i den kommende tid lancere en stribe vækstindsatser særligt rettet mod virksomheder som jer. For det er jer – de mindre virksomheder – der skaber langt langt de fleste jobs i Danmark.

Tak fordi jeg måtte være med i dag.