Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale til gallamiddagen i anledning af selvstyrets ikrafttræden,

Det talte ord gælder

Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, Deres Excellencer, mine damer og herrer.

Rasmus Lyberth har skrevet et digt, der hedder ”Det var en dejlig dag”. Og er det ikke svært at finde en mere rammende beskrivelse for dagen i dag?

Rasmus Lyberth skriver:

”Det var en dejlig dag,
da mennesker var glade;
da kunne jeg mærke, at håbet
var til stede for at bane vej.”

Netop sådan en dag har det været i dag. En dag med glæde og håb. Og jeg er selv både glad og stolt over at være med til at fejre det grønlandske selvstyre.

Grønland og Danmark er knyttet sammen af vores fælles historie. Ligesom mange danske og grønlandske familier er knyttet sammen af en fælles familiehistorie. Vi har i fællesskab banet vejen for selvstyret. Nu skal der skrives et nyt kapitel i vores historiebog. Et kapitel, som det i høj grad er op til den unge generation af grønlændere at skrive.

Der skrives på et blankt blad. Et blankt blad med de muligheder og risici, det indebærer. Det foregående kapitel – hjemmestyrets kapitel – har rustet de unge godt til opgaven.

Gennem årene med hjemmestyre er Grønland blevet mere økonomisk selvbærende. Stadig flere grønlændere har fået en uddannelse. Og det er blevet muligt at tage stadig flere uddannelser her i Grønland.

De oprindelige inuitter rejste hen, hvor der var fangstdyr og muligheder for overlevelse. De formåede at tilpasse sig barske forhold. Med stor opfindsomhed og kreativitet.

Der er stadig brug for tilpasningsevne, kreativitet og opfindsomhed. Og i dag rejser de unge grønlændere efter viden og kundskaber – indenfor Grønland eller udenfor.

Sådan skal det være. Både grønlandske og danske unge får værdifuld viden og inspiration ved at læse i udlandet.

Pointen er, at de skal hjem igen. De skal hjem og bruge deres viden og evner til gavn for deres land.

Dagen i dag er ikke bare en dejlig dag, fordi vi fejrer selvstyret. I dag er det også Grønlands nationaldag og årets længste og lyseste dag. Men det er nu ikke derfor, jeg vil tillade mig at se lyst på det grønlandske samfunds fremtid.

Det er fordi, jeg oplever en ny selvbevidst og stærk generation af grønlandske unge. En generation, der står klar til at tage over, hvor hjemmestyret slap. Og bygge det grønlandske selvstyre op.

I løbet af dagen er det blevet til mange skål. Mange smil. Og mange hurra’er for selvstyret. Man har tydeligt kunnet mærke den spirende optimisme og tro på fremtiden. Det skal I bygge videre på, når festen er slut i dag.

Jeg vil foreslå, at vi i aften udbringer et trefoldigt hurra for selvstyret og den unge generation.

De leve:

HURRA HURRA HURRA