Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale til kronprins Frederik på 50-årsfødselsdagen den 26. maj 2018

Det talte ord gælder

Deres Majestæter. Deres Kongelige Højheder.

Deres Højheder. Deres Excellencer.

Mine damer og herrer.

Kære kronprins Frederik.

Jeg har set det meste
Og prøvet lidt af hvert
Jeg har haft det let og haft det svært

Når man er kronprins, følger hele Danmark – alle danskere – med i både det lette og det svære.

Det kunne få en og anden til at vælge den lette løsning.

Det har De aldrig gjort.

Citatet er fra et af de 150 numre på kronprinsens playliste. Som De har lagt ud på nettet i anledning af fødselsdagen.

Et kongeligt lydspor til de første 50 år. Og jo – det var Thomas Helmig.

* * *

De har kastet Dem ud i livet.

Helt frygtløst. Og af egen drift.

Hver gang er De landet på fødderne. Dagen efter dagen derpå.

En erfaring rigere. Og en del klogere på tilværelsen, på Deres medmennesker og på Dem selv.

De har udvist et vovemod, som yngre generationer af iværksættere, kunstnere og andre kreative mennesker finder inspiration og motivation i.

Et vovemod, som alle unge danskere kan lade sig inspirere af.

De behøvede ikke at løbe maraton. Men De gjorde det.

Det var ikke et krav, at De søgte ind hos Frømandskorpset – nok den sværeste og hårdeste uddannelse overhovedet.

300 mødte op. Tretten blev optaget. Fire gennemførte.

De – Pingo – var en af de fire.

Hundeslæde i Grønland. En ekstremt barsk rute. I fyrre graders frost. De behøvede ikke gøre det.

De har gennemført en fuld akademisk uddannelse. På samme vilkår som alle andre. Det havde De heller ikke behøvet. Men De gjorde det. Som den første kongelige nogensinde. Som den første i familien. I andre familier ville man kalde Dem mønsterbryder.

Den olympiske bevægelse. De vidste – og her skulle man nok tilføje et vi – vi vidste, at det blev svært.

Men De har en ægte kærlighed til den olympiske ånd. Det har jeg stor respekt for. Og – hvilket er langt vigtigere – det har Danmarks mange, dygtige elitesportsfolk dyb respekt for.

De har prøvet det hele.

Ikke alene som kronprins. Men som Frederik.

Vel vidende, at hele Danmark så på. Ikke kun når det gik godt. Også hvis det gik galt.

* * *

Alt hvad De har erfaret, har gjort Dem til den, De er.

En mand med et helt særligt nærvær.

Uanset om De møder en flok piger og drenge til skole-OL – en tirsdag i Viborg.

Eller kvindelandsholdet til EM-finalen i Holland.

Eller en direktør, der viser rundt på sin vindmøllefabrik på Sydfyn.

Eller modtager en præsident på officielt besøg.

Så får alle del i kronprinsen dér, hvor han er bedst – som sig selv.

Autentisk. Nærværende.

De taler ikke til andre mennesker. De taler med dem.

Så man føler sig set. Så man føler sig værdsat. Så man føler sig troet på.

Den evne kommer ikke af titel. Ikke af position. Den ligger dybt i Dem.

Deres far sagde:

”Frederik bliver en god konge. En klog og menneskelig regent.”

Hvor er det sandt!

Og hvor vi savner prins Henrik i aften.

* * *

Dronning Ingrid sagde, at De mindede om Deres bedstefar. Den folkekære kong Frederik den niende. Det kan vi se alle sammen.

Vi kan også se, at Deres mor er stolt af sin ældste søn. Og De af hende. De har lært meget af dronningen.

Det oplever jeg i Statsrådet, når regeringen forelægger de nye love. De gange, De må vikariere for dronningen, vokser De mere og mere ind i rollen.

Dronning Ingrid. Dronning Margrethe. To kloge kvinder i Deres liv.

Men det stopper jo ikke her ...

Tre kloge kvinder!

De har også lært en del af kronprinsessen. En hel del.

Det har vi alle kunnet følge og mærke.

En ny balance mellem ydre forventninger og inderste ønsker.

Ingen bliver svagere af at give plads til en stærk kvinde. Tro mig, jeg ved, hvad jeg taler om.

De er en nærværende far til fire. Der laver havregrød til ungerne. Og cykler med dem til vuggestue, børnehave og skole.

En kronprins på ladcykel.

De og kronprinsessen har skabt så almindelig en familie, som det er muligt i helt ualmindelige rammer.

Jeg tror, at dét imponerer danskerne endnu mere end maraton, frømand, hundeslæde og kandidatgrad. Det imponerer i hvert fald mig.

* * *

At være kronprins er et hverv i sig selv.

De står ikke kun i position til at blive noget – Danmarks næste konge. De er noget. I Deres egen ret.

Og De gør noget.

De rejser for Røde Kors.

For tre år siden til Nepal efter det store jordskælv. Og det, De kunne fortælle om menneskers barske liv ved foden af Himalaya. Dét fik betydning for hjælpen.

De leder store erhvervsfremstød i vigtige lande. Både tæt på – som i Tyskland og Polen. Og længere væk – i lande som Mexico, USA og Canada.

Betydningen af Deres rejser til Kina og Japan er enorm.

De giver Dem selv fuldt og helt. Og slutter tætte venskaber. Da den japanske kronprins landede i København sidste år, fik han en krammer.

De viser stolt Danmark frem. Og De er god til det.

En 50-års fødselsdag bliver brugt til at arbejde for folkesundheden.

Når man alligevel har hele Danmark med til sin fødselsdag – så kan man lige så godt invitere alle med ud at løbe.

Den invitation tog mere end 70.000 mennesker imod. Tusinder mødte op for at heppe. Og dronningen vinkede fra sin balkon. Så bliver det ikke meget mere dansk.

Det var en folkefest i hele Danmark!

De viser, at monarkiet er for os alle sammen.

De er steget ned fra slottets tårne og tættere på os andre – men magien har De taget med.

Kongehuset er et eventyr i vores hjerter. En historie, der binder os sammen som folk.

De har sagt, at et monarki er ”noget man overtager, passer godt på og giver videre til næste led i kæden.”

Men De har også forstået, at nok er stien trådt tilbage i tiden. Men fremefter skal De selv finde vej.

De og kronprinsessen er på rette spor.

Kongehuset er på den ene side en gammel tradition. På den anden side må hver generation genopfinde det på ny.

Det har De gjort. De er i sandhed kronprins af tiden.

* * *

Vejen dertil har ikke altid været lige let.

At være teenager. Det er svært for de fleste. Det må være tusind gange sværere, når man er kronprins, og hele landet følger med.

I de år var Prins Joachim en solid støtte.

Man tog ikke med fløjlshandsker på den unge kronprins Frederik. Det er vi flere, som er gamle nok til at huske.

Vi husker også, at den unge kronprins kastede sig ud i ungdomslivet.

Jeg vil sige til forældre til vilde unge mænd. Der er håb forude. Se bare på kronprinsen!

Jeg håber også, at der forude er en større forståelse. Den næste generation af kongelige teenagere har ret til et privatliv.

I en tid med mobiltelefoner, Snapchat, Instagram og Facebook er jeg glad for, at danskerne – befolkningen – har den forståelse. Sådan skal det være.

Den gensidige respekt mellem kongehus og folk fik et meget konkret udtryk tre dage i februar.

Tusindvis – ja titusindvis – af danskere ventede i kulde og blæst for at tage afsked med prins Henrik. Køen strakte sig flere gader gennem København.

Danskerne stod bogstaveligt talt op for monarkiet og for de mennesker, der bærer det. Befolkningen viste den respekt og forståelse, som den kongelige familie fortjener fra alle sider. Ikke kun i medgang, men også i modgang.

* * *

Kære kronprins Frederik.

Der er stor opbakning til kongehuset i Danmark. Det er slet ingen selvfølge i vores moderne nutid. Og det er i høj grad – dronning Margrethes fortjeneste.

Men den kæmpe opbakning til kronprins Frederik. Og til at monarkiet også er en del af vores fremtid. Den er Deres egen fortjeneste.

De er et spejlbillede som far, ægtemand og menneske. De er et forbillede som kronprins. Og jeg har stor tillid til, at De også bliver en god konge.

At danskerne nærer den samme tillid – det er helt åbenlyst.

De er – folkets Frederik.

Monarkiet er lige hér. I vores samtid. I vores hjerter.

Lad os rejse os op og råbe et nifoldigt leve for kronprins Frederik.

Kronprinsen længe leve!

HURRA HURRA HURRA
HURRA HURRA HURRA
HURRA HURRA HURRA