Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved mindegudstjeneste for Danmarks faldne i Holmens Kirke 5. september 2011

Det talte ord gælder

Deres Majestæt, kære pårørende, kære soldater.

Vi er samlet for at ære og mindes Danmarks faldne. De mænd og kvinder, der har mistet livet i deres indsats for Danmark. Og for vores evige håb om og tro på, at verden kan ændres og gøres til et bedre sted, hvis vi tør, og hvis vi vil.

Det er med ydmyghed og stolthed, at vi mindes dem, der ikke kan være her i dag. De vil altid være i vores tanker.

Jeg er fuld af beundring over de danske mænd og kvinder, der træffer det svære valg at lade sig udsende for Danmark.

Det er et uselvisk valg, der i værste fald kan få alvorlige - ja fatale konsekvenser for dem selv og mærke deres pårørende for eftertiden. Konsekvenser, som vi senest blev mindet om ved lørdagens tragiske hændelse i Afghanistan, hvor fire danske soldater blev sårede og en dansk soldat blev dræbt.

Det er et uselvisk valg, der har været med til at gøre det muligt for Danmark at deltage i internationale missioner. Et valg, der har gjort det muligt for Danmark at tage et internationalt ansvar. Et valg, der har gjort det muligt for Danmark at kæmpe for frihed, ligeværd og medmenneskelighed.

Frihed, ligeværd og medmenneskelighed – det er værdier, som er helt grundlæggende for os. Vi danskere finder friheden til selv at vælge helt naturlig. Vi ser det som en grundlæggende, uomtvistelig ret i et moderne samfund. Ja, vi anser det måske nogle gange for næsten naturgivet, at vi kan sidde her i dag som frie mennesker med retten til selv at bestemme, hvordan vi vil leve vore liv.

Men det er ikke værdier, som er kommet let eller af ingenting. Generationer før vores har kæmpet for de værdier og den frihed. Og det er en frihed, som vi fortsat og dagligt skal kæmpe for at beskytte og bevare.

Men kampen for frihed og de valg, vi træffer – både som mennesker og som nation er ikke uden omkostninger.

På mine besøg i Afghanistan og under mine rejser rundt i landet har jeg mødt soldater, veteraner og pårørende. Mange af soldaterne har givet udtryk for det dilemma, der knytter sig til beslutningen om at lade sig udsende.

På den ene side står ønsket om at gøre en forskel langt hjemmefra. Hjælpe familier, børn og voksne med at få et bedre liv og en meningsfyldt fremtid.

På den anden side står ønsket om at beskytte, bevare og bidrage til familien og livet herhjemme.

Det er et svært valg - måske det sværeste af alle. Når mænd og kvinder vælger at deltage i internationale missioner, er det ikke en let eller uoverlagt beslutning. De træffer et modigt og uselvisk valg, der fortjener vores respekt og anerkendelse.

På samme måde fortjener I pårørende vores respekt og anerkendelse.
I mine samtaler med soldaterne nævner de ofte, hvor vigtig opbakning fra netop jer er. Jeres opbakning er af uvurderlig betydning for de udsendte, når de skal udføre deres vigtige opgave i lande, som er præget af utryghed, ufrihed og usikkerhed.

Monumentet, som i dag blev indviet på Kastellet, er et vidnesbyrd om, at vi som nation ærer den indsats, vores udsendte har ydet og stadig yder den dag i dag.

”En tid”, ”Et sted” og ”Et menneske”. Sådan står der på monumentet. ”En tid”, ”Et sted” og ”Et menneske”. Det minder os om, at der bag hver udsendt er et menneske, et menneske med et navn, en identitet, med drømme, et menneske med en familie.

Monumentet er også de pårørendes monument. En synlig markering af den taknemmelighed Danmark skylder jer.

Jeg ved godt, at hverken monumentet eller de ord, vi siger i dag, kan dulme smerten over jeres ubærlige tab. Men med flagdagen og monumentet har vi fået nogle vigtige fælles samlingspunkter, som giver rum for refleksion og eftertanke og mulighed for at mindes.

Nogle udsendte vender hjem med erfaringer og indtryk, som beriger dem. Som giver dem en bredere forståelse af verden og værdien af internationalt samarbejde og sammenhold.

Nogle udsendte vender hjem med ar på krop og sjæl.

I alle tilfælde skal det danske samfund være klar til at støtte de hjemvendte og deres pårørende. Vi skal tage hånd om vores veteraner. Den nye veteranpolitik, og det nye veterancenter, som snart åbner, har styrket og vil fortsat styrke vores evne til som nation at yde den nødvendige støtte.

Til alle udsendte og pårørende, til alle, som har været med til at løfte Danmarks internationale ansvar: I har vist verden, at Danmark er et land, der ikke kun i ord, men også i handling kæmper for vores fælles værdier.

Tak til alle der på Danmarks vegne har ydet en indsats for frihed, for ligeværd og for medmenneskelighed.

Æret være vore faldne – æret være deres minde.