Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved reformationsgudstjenesten den 4. juni 2017

Det talte ord gælder

Deres Majestæt.
Gæster fra Tyskland.
Deltagere i denne helt særlige pinsegudstjeneste.

”I al sin glans nu stråler solen.” Sådan har vi sunget med Grundtvig.

På en dag, hvor det glade pinsebudskab er oppe mod mørke kræfter. I nat i London er helt uskyldige mennesker blevet dræbt, og mange er såret i et terrorangreb.

Jeg reagerer – vi reagerer – med forfærdelse. Afsky. Sorg. Og dyb medfølelse med ofrene og deres familier.

Og vi reagerer ved at stå sammen om de værdier, vi tror på.

Terror bygger på had. Vi ved, at størst af alt er kærligheden.

”I al sin glans nu stråler solen.”

Jeg ved ikke, om solen skinnede på Martin Luther for 500 år siden. Men jeg ved, at han satte et sandt stormvejr i gang.

Det gjorde han i en tid, hvor forandringens vinde allerede blæste.

Det gør de også nu, og mange af os føler nok, at de største omvæltninger er lige her og nu – i vores egen tid. Både de mørke og de håbefulde.

Men så alligevel – tænk at leve i en tid, hvor bøger som noget helt nyt kunne trykkes og budskaber nå ud – det var moderne teknologi, der ville noget.

Dengang for 500 år siden var der også opbrud og nybrud, og det har helt sikkert gødet jorden for reformationen.

På få år var Luthers skrifter trykt i mere end en halv million eksemplarer!

Budskabet blev spredt. Også til Danmark.

Vi blev det første kongerige i verden, som samlet gik over til den lutherske tro.

Også dengang var danskerne klar til fornyelse. Vi lod forandringens vinde fylde vores sejl.

* * *

Der er et Luthercitat, som jeg holder særligt af. Jeg synes, det indeholder kernen i hans budskab. Det lyder sådan her:

”Et kristent menneske er en fri herre over alle ting, og ingen undergivet. Et kristent menneske er en villig tjener i alle ting, og alle undergivet.” [Fra ”Et kristenmenneskes Frihed, 1520 – i det oprindelige citat står ”kristenmenneske” – her moderniseret til ”kristent menneske.” ]

Her taler Luther til os på tværs af fem århundreder.

Han siger, at mennesket er frit. Men med frihed følger ansvar.

Ansvar for sig selv. Ansvar for sin næste. Ansvar for fællesskabet.

For at kunne udleve den frihed og påtage sig det ansvar, skulle den enkelte uddannes.

Her i Danmark betød det helt konkret, at biblen blev oversat til dansk. Salmerne blev sunget på dansk. Ikke på latin. Og at almindelige mennesker skulle lære at læse.

Det fik en enorm betydning.

Luther satte en folkeoplysning i gang. Som 300 år senere blev grebet af Grundtvig. Og siden er den så blevet kastet og grebet fra generation til generation. En bevægelse, som vores demokrati er groet af.

Luther gav os en ny forståelse af forholdet mellem religion og politik. Sagt lidt forenklet: Giv Gud, hvad Guds er. Og kejseren, hvad kejserens er.

Kirken blev forandret. Samfundet blev forvandlet.

Ikke gennem en revolution, hvor alting væltes ned. Men en reformation, hvor man sten for sten bygger op.

De vigtigste forandringer er dem, der grundlæggende ændrer vores måde at tænke på.

Det gjorde reformationen.

Derfor er den en milepæl i vores historie. Af samme betydning som Grundlov og demokrati.

Jeg tror ikke, det er en tilfældighed, at de skandinaviske lande både er lutherske. Og har stærke velfærdssamfund. Vi er præget af 500 års lutheranisme. Selvfølgelig er vi det.

Og når man ser efter, er der mange eksempler. For nogle år siden holdt jeg et møde på Marienborg om folkeskolen. Her oplevede jeg nogle unge, danske skoleelever, der selvsikre og uimponerede sagde deres mening foran statsministeren og foran hele verdenspressen.

Danmarks selvsikre unge er børn af Luther. Det tænker de nok ikke selv, de unge mennesker med ranke rygge og ordet i deres magt.

Men troen på fremtiden. Friheden. Ansvaret. Det er frø, der blev sået for 500 år siden.

* * *

Luther såede frøet til den kritiske tanke, der er modsætningen til fundamentalisme.

Biblen er ikke og bliver aldrig en grundlov. Det var vigtigt dengang. Det er vigtigt i dag.

Vi er frie til at diskutere, kritisere, tænke og tro. Og dermed også frie til at kritisere religionen. Og til at gå op imod selveste Martin Luther på den dag, hvor vi fejrer ham. Så det vil jeg gøre.

Luther mente aldrig selv, at han var ufejlbarlig.

Derfor kan vi lægge afstand til de af hans ord, som vi ikke kan acceptere. Det må være helt i Luthers ånd.

Jeg vil i dag sige klart fra over for Luthers beskyldninger mod jøder og muslimer. Der var så grove, at jeg ikke vil citere dem.

Det er ord, der ikke hører hjemme i kirken. De hører ingen steder hjemme.

Jeg er glad for, at Folkekirken i dag har inviteret repræsentanter for andre kristne trossamfund. For det jødiske samfund. Og for danske muslimer.

* * *

Jeg respekterer andre religioner. Fra det sted, hvor jeg selv står. I forventning om at få samme respekt tilbage.

Vi har religionsfrihed i Danmark. Vi er også et meget stort flertal i befolkningen, der tilhører Folkekirken.

Vi skal kende vores værdier. Huske, hvad de kommer af. Huske, hvad vi kommer af.

Så vi ved, hvad vi skal værne om. Så vi kan forstå og forny.

Derfor fejrer vi reformationens jubilæum.

I dag, hvor vi har tyske gæster, vil jeg citere forbundskansler Angela Merkel, der for nogle år siden sagde i en debat om kristne værdier kontra islam: ”Landet lider ikke under for meget islam, men under for lidt kristendom.”

Og det rummer den vigtige pointe, at hvis man vil begå sig i en globaliseret verden, så skal man have sine egne værdier med. Hvis man som det store bøgetræ vil folde sine grene ud, er man nødt til at have et stærkt rodnet, ellers tager stormen én.

Jeg ønsker, at de værdier og det menneskesyn, der prædikes i Folkekirken, fortsat skal stå stærkt. Det er de værdier, som præger vores land.

Vi er hver især bærere af frihed og ansvar. Det vil vi ikke give køb på.

I dag er pinsesøndag. I Grundtvigs salme stråler solen på os i al sin glans. Med kærlighed. Oplysning. Frihed og ansvar.

Det er, hvad vi fejrer i dag.

Til lykke til Folkekirken. Til lykke til Danmark.