Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Reformationsjubilæet i Folketinget den 31. oktober 2017

Det talte ord gælder

Deres Majestæt.
Deres Kongelige Højheder.
Kære formand.
Kære gæster.

Teitur – tak for sangen.

”Du er én af mange. Du er én som ingen andre.”

Sådan lød det i en af de salmer, vi lige har hørt.

Og den balance mellem det enkelte menneske og fællesskabet er, som jeg ser det, kernen i Luthers budskab.

Derfor holder jeg også meget af følgende ord fra Luther, som jeg har haft god lejlighed til at citere i år – det store jubilæumsår.

”Et kristent menneske er en fri herre over alle ting, og ingen undergivet. Et kristent menneske er en villig tjener i alle ting, og alle undergivet.”

Luther for fem århundreder siden. Dy Plambecks salme i dag.

Reformationen er alle vegne.

Luther skabte en gryende forståelse for, at mennesket er frit. At vi kun er bundet af ét bånd. Og det er til gengæld stærkt: Vores samvittighed.

Med friheden følger et ansvar.

Ansvar for sig selv. Ansvar for sin næste. Ansvar for fællesskabet.

Det budskab taler til os på tværs af 500 år. Og det går rent ind hos mig.

Selvfølgelig var Luther et menneske på godt og ondt – og barn af sin egen tid. Ligesom vi er børn af vores tid. Men vi er også børn af Luther.

Han såede frø, som andre kunne gøde. Som de, der fulgte, fik til at spire frem. Og som siden er blomstret og har sået nye frø.

Når vi ser efter, er reformationen alle vegne.

I den balance, som kendetegner Danmark i dag. Hvor vi på den ene side giver plads til ambitioner og stræben. På den anden side har et trygt fællesskab.

I Danmark har vi begge sider med. Vi holder balancen. Det er unikt. Det er vores styrke.

Og den styrke hviler på fælles værdier med rødder helt tilbage til reformationen.

Jeg tror ikke, det er en tilfældighed, at de skandinaviske lande både er lutherske. Og har stærke velfærdssamfund.

* * *

Broen mellem frihed og fællesskab er bygget af uddannelse, dannelse og oplysning.

Her i Danmark betød reformationen, at biblen blev oversat til dansk. At salmerne blev sunget på dansk.

Bøger kunne trykkes og nå bredt ud. Nu skulle de læses af alle.

Af piger og drenge. På landet og i byen. Almindelige mennesker skulle lære at læse. Her var Luther langt forud for sin tid. Og hans syn på uddannelse ligger under den skole, vi har i dag.

Grundtvig har kaldt Luther en ”folkevækker.”

Folket blev vækket. Mennesker tog deres skæbne i egen hånd. Som led i en bevægelse, der formede hele samfundet. Og i sidste ende førte til vores demokrati.

For uddannelse er også forudsætningen for et kvalificeret og kritisk blik. Jo mere du ved, jo mere ved du også, hvad du ikke ved. Og jo bedre ved du, at der både er for og imod.

Uddannelse gør ikke skråsikker. Men den giver et mere sikkert grundlag for en nuanceret tilgang til livets forunderligheder.

Luther såede frøet til netop den kritiske tanke.

Reformationen er alle vegne.

I Danmark kan vi kritisere religionen. Biblen er ingen grundlov.

Grundtvig har sagt det på denne måde: ”Jeg fører Luthers tanker videre ved at kritisere dem.” Og så kan vi andre vel også tillade os at gøre det.

Jeg har selv brugt reformationsåret til at sige klart fra over for Luthers beskyldninger mod jøder og muslimer.

Der var så grove, at jeg ikke vil citere dem.

De hører ikke hjemme i et oplyst samfund. De hører ingen steder hjemme.

Jeg respekterer andre religioner fra det sted, jeg selv står. I forventning om at få samme respekt tilbage.

* * *

For Luther var målet med uddannelse at få alle med i det kristne fællesskab.

I dag skal vi også have alle med.

Den teknologiske udvikling stryger afsted. Toget suser derudad. Men der er også nogle, der oplever, at toget suser forbi. Mens de selv står tilbage på perronen.

Vi må have den ambition at få alle med på rejsen.

Og jeg synes, vi skal starte med Luthers gamle ambition: Alle skal kunne læse og skrive.

For det er ikke en selvfølge i 2017. Sørgeligt. Men sandt. Desværre sidder der i hver skoleklasse typisk fire eller fem elever, der ikke har godt nok greb om det faglige.

Jeg er dybt optaget af, at vi skal hjælpe børn og unge på kanten. Give dem greb om skolen. Så de kan få greb om livet.

Jeg ved, at det kan lykkes.

Det skal lykkes. For børnenes egen skyld. Men også, fordi det præger hele den måde, vi er land på.

Et harmonisk land. Med tillid til hinanden. Øjenhøjde. Hvor vi deler skole, kammeratskab og snakker med hinanden over hækken i det samme kvarter, selvom vi er forskellige.

Det er grundlaget for det danske samfund – for Danmark.

Og midlet er dannelse og uddannelse til alle. Helt i Luthers ånd.

Vi skal gøde de frø, Luther såede for 500 år siden. Det frie menneske. Det fælles ansvar. Den kritiske tanke. Uddannelse af hele folket.
Det er grundlæggende værdier, som det er vores opgave at føre videre.

Reformationen er lige her.