Statsminister Mette Frederiksens indledning på pressemøde i Statsministeriet om corona-virus den 6. april 2020

Det talte ord gælder

Velkommen til pressemødet her i Statsministeriet.

De seneste pressemøder har ikke ligefrem været korte. Det bliver det her heller ikke. Der er meget at sige.

Da jeg stod her for en uge siden – indgik vi en aftale. Hver og én af os.

Hvis tallene for indlæggelser med corona fortsat gik den rigtige vej. Og hvis vi alle fortsat holdt afstand. Så kunne vi begynde at åbne Danmark igen efter påske. Gradvist. Forsigtigt. Kontrolleret.

Hvordan ser det ud i nu – en uge senere?

Først tallene. 503 patienter er indlagte. Heraf er 139 på intensiv. Det er en stabil udvikling.

187 er ulykkeligvis døde. Hvert eneste dødsfald er en tragedie. Mine tanker og medfølelse går til jer efterladte.

Det er alvorligt. Men tallene for indlæggelser går stadig den rigtige vej.

Det er vigtigt i den forbindelse at huske på, at de tal, vi ser i dag, er resultatet af den ansvarlighed, vi danskere udviste for tre til fire uger siden. Der er den forsinkelse, fra man bliver smittet, og til man eventuelt bliver indlagt.

Tilsvarende vil den måde, vi opfører os på nu, først vise sig i tallene om tre til fire uger.

Corona spreder sig hurtigt. Men rammer vores kroppe langsomt.

Det gør den her sygdom ekstra lumsk. For den kan – så at sige – lokke os i en fælde som samfund. Få os til at tro, at vi har styr på det. Gøre os uforsigtige. Så sygdommen igen får plads til at blusse op.

Derfor bekymrer det os dybt, når vi hører, at nogle er begyndt at tage det hele lidt mere afslappet. Planlægger påskefrokoster. Tager hele familien med ud at handle. Samles lidt flere end for få uger siden. Og glemmer eller lader være med at holde afstand til hinanden.

Et lille skred i vores adfærd som individer kan få alvorlig betydning for hele vores fællesskab.

Vi har aldrig som samfund, borgere og mennesker været mere afhængige af hinanden, end vi er det i den her tid. Vores fælles fremtid bestemmes lige nu af vores handlinger hver især. Hvordan vi omgås hinanden.

Alle må tage det ansvar på egne skuldre. Vi skal stå sammen ved at holde afstand.

Hele Danmark bærer byrden. Hverdagen har mistet sammenhæng. Rytmer er blevet brudt. Ensomheden hos mange vokser.

Det samme gør ønsket om at komme tilbage til hverdagen. Sådan tror jeg, at vi alle sammen har det. Ikke mindst alle jer, hvis job, forretning og livsgrundlag er i fare.

Sygdommen trækker lange spor.

Men vi har – indtil videre – ved en fælles kraftanstrengelse – undgået den ulykkelige virkelighed, som vi ser andre steder. Ligposer i lastbiler. Patienter på gangene. Et sundhedsvæsen i sammenbrud.

Det er den røde kurve på sundhedsministerens figur.

Corona-virus skelner ikke mellem en italiener, amerikaner eller dansker. Den eneste grund til, at vi ikke har samme ulykke her, er, at vi har handlet tidligt.

På den måde har vi ramt den grønne kurve på figuren. Den kurve, hvor sundhedsvæsenet kan følge med. Hvor der er en sygeseng og en respirator til alle, der behøver det.

Sådan bliver det kun ved med at være, hvis vi bliver ved. Vi kan ikke taget noget som helst for givet.

Samtidig skal vi holde liv i vores samfund, vores økonomi og resten af vores sundhedsvæsen.

Derfor vil jeg i dag præsentere første, forsigtige fase af en genåbning af Danmark.

Den forudsætter, at tallene fortsat er stabile, og at vores adfærd fortsat er ansvarlig. Ikke kun den næste uge. Men i lang tid fremover.

Hvis vi kan se – i løbet af påsken – at tingene skrider, og at vi ikke længere løfter ansvaret, så er min besked meget klar: Så kommer vi ikke til efter påske at genåbne Danmark.

Jeg forstår godt alle jer, der er bekymrede for, om smitten igen vil tage fart. Som spørger: Er det her en postgang for tidligt?

Jeg forstår også jer, der omvendt er utålmodige efter at komme i gang. Som spørger: Går det ikke for langsomt?

Svaret er, at hvis vi skal have en chance for at genåbne Danmark. Forsigtigt og Kontrolleret. Så skal vi finde en hårfin balance.

Pragmatisk, realistisk og ansvarligt. Netop dét, vi plejer at kunne i Danmark.

Det bliver som at gå på en line. Står vi stille undervejs, vil vi falde. Går det for hurtigt, kan det gå galt. Derfor må vi tage ét forsigtigt skridt ad gangen.

Vi ved ikke, hvornår vi igen har fast grund under fødderne.

Hvis vi vidste det, var det hele nemmere at overskue og holde ud. Men sådan er det ikke.

Åbner vi Danmark for hurtigt, så risikerer vi, at smitten stiger så voldsomt, at vi må lukke ned igen. Det må ikke ske.

Det vil både gå hårdt ud over folkesundheden og økonomien, hvis vi tager to skridt frem og et tilbage.

Men åbner vi for sent, kan det også få alvorlige konsekvenser. For beskæftigelsen og for vores erhvervsliv. Og også for vores sundhed.

Når sundhedsvæsnet lige nu er fokuseret på corona. Og andre operationer og behandlinger bliver udskudt. Og borgere ikke henvender sig til egen læge. Så risikerer vi, at andre patienter kommer i klemme.

Derfor skal vi også åbne for noget af den anden aktivitet i sundhedsvæsnet.

Den åbning, jeg præsenterer i dag, er baseret på myndighedernes faglige vurderinger.

Sundhedsmyndighedernes budskab er, at det både er hensigtsmæssigt og forsvarligt at begynde en kontrolleret åbning.

Men på én betingelse:

At alle – alle – fortsætter med at holde afstand, vaske hænder og undgår at mødes for mange.

Det er den helt afgørende forudsætning.

Hvis vi gør det. Og hvis vi i fællesskab formår at holde tallene stabile.
Så vil regeringen – fra onsdag den 15. april – begynde at åbne landets vuggestuer, børnehaver, fritidsordninger og skoleklasser for elever fra 0.-5. klasse.

Lige nu arbejder mange offentligt ansatte hjemme. Det skal I blive ved med – også efter påske.

En del privatansatte arbejder også hjemme. Det er en god ide, at blive ved med det, dér hvor det kan lade sig gøre.

Men vi vil også gå i dialog med erhvervs- og lønmodtagerorganisationer om, hvordan privatansatte, der lige nu arbejder hjemmefra, kan møde på arbejde igen, forudsat at det foregår fuldt sundhedsfagligt forsvarligt.

Åbningen af institutioner og skoler for de mindste, betyder at flere forældre får mere arbejdsro derhjemme. Det har I brug for. Det har vi alle brug for. For opgaverne står i kø.

Vi ved godt, at små børn i vuggestuer og børnehaver ikke kan holde så meget afstand, som vi andre.

Og jeg forstår godt, hvis skolelærere, pædagoger eller børn, kan være bekymrede for at blive smittet.

Derfor vil følgende regler gælde, når åbningen skal tilrettelægges lokalt:

- Børn og voksne skal være så meget som muligt ude.
- Inde skal der være større afstand.
- Der skal gøres grundigere rent.
- Er børn eller voksne det mindste syge, skal man blive hjemme.

Rammerne og hygiejnen skal være på plads, før den enkelte skole og institution kan åbne.

Præcis hvordan genåbningen vil være på jeres skole og institution, skal sundhedsmyndighederne, kommunerne, lederne og medarbejderne finde ud af i fællesskab.

Det er jer, der konkret skal løfte den store opgave. På meget kort tid. Det bliver svært. Men vi har stor meget tillid til jer. Og jeg vil bede alle om at vise tålmodighed og forståelse. Og vide – at når vuggestuen, børnehaven og skolen åbner – så er der ikke noget, der er som før corona.

Der er i det hele taget meget, der ikke bliver som før. Hverdagen kommer ikke tilbage foreløbig. Vi vil skulle leve med mange restriktioner mange måneder endnu.

Og vi skal – måske for altid – vænne os til at omgås hinanden på nye måder. Det, vi er blevet gode til nu – at vaske hænder, hoste i ærmet, blive hjemme, hvis vi er det mindste syge – det skal vi blive ved med.

Budskabet fra myndighederne er klart: Hvis vi skal være helt sikre på, at vi kan blive ved med at have sygdommen under kontrol, før vi åbner flere steder – så skal vi blive ved med at passe særligt godt på vores ældre og sårbare.

Eksperterne skal bruge tid, før de kan se, hvad ændringerne betyder. Coronaen har forsinkelse.

Forudsætningen, for at vi kan åbne ét sted, er, at vi må forlænge lukningen af Danmark andre steder.

Regeringen forlænger derfor følgende restriktioner foreløbigt i cirka fire uger - frem til den 10. maj:

Vi må stadig maksimalt være 10 personer samlet på ét sted.

Grænserne vil fortsat være lukkede, så vi skærmer os mod smitte udefra.
Derfor er vi i fuld gang med at se på, hvordan vi kan minimere den risiko, der kan være, når folk rejser til Danmark for at arbejde. Og vi forlænger de skærpede rejsevejledninger til hele resten af verden.

Alle I elever fra 6. til 10. klassetrin skal stadig gå i skole hjemmefra, ligeledes foreløbigt frem til 10. maj. Det gælder også efterskoler og frie fagskoler.

Og der bliver – desværre – ingen afsluttende eksamener i folkeskolen i år. For dem der skulle have været til eksamen, vil seneste årskarakter blive gjort til prøvekarakteren.

Jeg ved godt, at det er en trist besked. Rigtig mange unge ønsker sig selvfølgelig en almindelig afslutning på skoleåret og på en lang skoletid.

I unge, der står overfor at afslutte en ungdomsuddannelse, i gymnasiet, på HF, erhvervsskolerne og sundhedsuddannelser: Regeringens forslag er, at I skal have lov til at gå til eksamen, på en anden og begrænset måde.

Videregående uddannelser, kirker, biblioteker, foreningsliv, biografer og alt det, der er lukket i dag – vil stadig være lukket.

Det samme gælder storcentre.

Jeg ved godt, at det er hård tid. Blandt andet for små erhvervsdrivende som frisører, massører, cafeer, barer, restauranter og andre steder, hvor tæt kontakt ikke kan undgås. I vil heller ikke kunne åbne nu.

Men hvis vi lykkedes med den allerførste fase af åbningen, så vil det være en prioritet for os at se på, om det kan lade sig gøre at lempe nogle af restriktionerne for nogle af jer i den næste fase.

Det siger jeg også som en besked til bankerne. Mange af jer har taget ansvar i den her situation. Givet kassekredit. Aflyst udbytter. Tak for det.

Men det gælder ikke alle.

Der er for mange eksempler på små erhvervsdrivende, som har svært ved at få den nødvendige kredit, eller som bliver budt alt for høje renter.

Den går ikke i den her situation.

En ting er kredit i banken. En anden ting er huslejen.

Også her er der brug for hjælpsomhed. Derfor en direkte appel til de store udlejningsvirksomheder, om at I også udviser samfundssind. Udskyd huslejerne.

Vi borgere – vi må prøve at gøre, hvad vi kan for at hjælpe de lokale butikker og virksomheder dér, hvor vi bor og er.

Hvis du har overskuddet, så overvej at købe noget take away. Måske et gavekort. Hjælp med at holde hjulene i gang lokalt.

Kun ved en fælles indsats kan vi afbøde nogle af de alvorlige konsekvenser, der er for lønmodtagerne og erhvervslivet.

Til alle jer, der har arbejdet hårdt med at planlægge festivaller, markeder og andre store begivenheder henover sommeren, har jeg desværre også en alvorlig melding.

Forbuddet mod de store forsamlinger fastholdes til og med august.

Jeg ved, at det er en træls besked at få. I er rigtig mange ildsjæle, der har slidt og slæbt for at få de fantastiske arrangementer på benene, hvor danskerne samles, glædes og nyder livet.

Vi kigger nu på, om hjælpepakkerne dækker bredt nok også i forhold til jer.

Folketinget har allerede vedtaget historiske hjælpepakker. Næsten 300 milliarder kroner. Sammen med partierne vil vi nu drøfte, om vi kan forbedre de pakker endnu mere. Det gælder også i forhold til de liberale erhverv og de små og mellemstore virksomheder.

Alle gode forslag er velkomne. Venstre har for eksempel foreslået, at de virksomheder, der nu får penge af statskassen, samtidig forpligtes til ikke at udbetale udbytte til deres aktionærer.

Det er et godt forslag.

Men uanset hvor meget vi gør i Danmark. Så har det – og så får det – en kæmpe stor betydning, hvad der sker i resten af verden.

I USA – verdens største økonomi – har 10 millioner amerikanere nu meldt sig arbejdsløse. Det er mange, mange flere end under finanskrisen.

Omkring 750.000 danske arbejdspladser afhænger direkte af vores eksport til andre lande.

Når resten af verden lukker ned, rammer det os særlig hårdt. Men alt det, vi selv kan gøre. Det skal vi gøre.

Når vi nu kan begynde en forsigtig åbning, skyldes det også, at myndighederne har udvidet omfanget af test markant. Så vi kan følge udviklingen tættere og reagere hurtigere.

Det er myndighedernes plan at teste endnu flere – blandt andet personalet, som står i frontlinjen – så vi ved, hvem der kan komme på arbejde.

Flere test skal i fremtiden også afklare, hvem der har haft sygdommen. For at finde ud af, hvor mange, der er blevet immune. Det vil også hjælpe på, at flere kan få lov til for eksempel at besøge den svage pårørende.

Og I, der kæmper i frontlinjen – hvad enten det er på ældreområdet, socialområdet eller inde for sundheden – I skal selvfølgelig have det rette udstyr. Det er et problem, at alle ikke kan få det nu. Der arbejdes hårdt på at skaffe flere masker og andre værnemidler, som vi både mangler i Danmark og i mange andre lande.

Jeg har i dag orienteret Folketingets partier om den åbningsplan, som regeringen har tilrettelagt på baggrund af myndighedernes anbefaling.

Samtidig har jeg aftalt med Folketingets partier, at vi indleder forhandlinger i fem spor. Nogle af dem er allerede i gang.

- Om hjælp til kultur- og foreningslivet
- Om indsatsen i forhold til socialt udsatte og dem, der arbejder med dem
- Om eksamener og deres præcise tilrettelæggelse på ungdomsuddannelserne
- Om sundhedsvæsenet og de pukler, der desværre opstår
- Og ikke mindst om at forbedre og udvide de økonomiske hjælpepakker.

En åbning af Danmark vil ske samtidig med, at sygdommen stadig raser.

Vi ser ind i det paradoks, at stadig flere danskere vil blive smittet. Flere vil blive indlagt. Og flere vil desværre dø. Indtil vi finder en vaccine eller behandling.

Indtil den dag oprinder, skal vi i Danmark gøre, hvad vi kan for at blive på den grønne kurve. Finde balancen. Så sundhedsvæsnet kan blive ved med at følge med. Og så Danmark kan komme godt igennem.

Den grønne kurve er ikke så stejl som den røde. Men det er stadig en kurve, vi skal igennem.

Derfor vil jeg slutte med at sige det allervigtigste:

Alt det jeg har sagt i dag. Det findes lige nu kun på papir.

Det er stadig kun en mulighed.

Det er op til hver enkelt af os – dig og mig og alle de andre – om det, der er sagt i dag, overhovedet skal blive til virkelighed.

Det bliver kun til virkelighed, hvis vi alle fortsætter med både at passe godt på de andre og på os selv i den her corona-tid.

Da vi lukkede Danmark ned, sagde regeringen, at vi hellere ville tage ét skridt for langt end et skridt for kort.

Når vi nu skal i gang med stille og roligt at åbne Danmark, er det omvendt. Så vi hellere tage et skridt for kort end for langt.

Alt – alt – afhænger af din adfærd, min adfærd, vores adfærd. I første omgang hen over påske, men også i tiden efter. Alle steder – privat og offentligt – i vores samfund.

Vi bliver nødt til at stå sammen om at holde afstand. Det gjaldt, da vi lukkede. Det gælder også nu, hvor vi forsigtigt skal begynde at åbne.

Vi har ikke selv valgt coronaen. Men vi vælger selv vores modsvar.

Det er det, det hele handler om.