Statsminister Mette Frederiksens tale til det ukrainske parlament den 21. juni 2022

Talen er holdt på engelsk, men findes ligeledes i dansk oversættelse længere nede på siden.

Check against delivery.

Mr. Chairman.

Members of the Rada.

People of Ukraine.

I am deeply humbled to have the opportunity to speak to you today.

I want to start by telling you about the Danish freedom fighter Kim Malthe-Bruun. He fought for our freedom during World War II.

Kim Malthe-Bruun was executed by the Nazis in April, 1945.

Just before, he wrote a letter to his mother. Writing his last thoughts. His beliefs. Saying goodbye.

Let me share some of his final words:

“Follow me, dear mother. On my way”.

“I have never regretted the road I took. I have never failed my heart. I am not old. I should not die. But somehow, it seems natural. […] The time is short. But my mind is calm.”

“I am small. And my person will soon be forgotten. But the idea. The life. The inspiration that filled me will live on.”

“I wanted to see the children. To live with them again. My heart beats with joy when I think of them. And I hope they will grow up to see more than just the road ahead. That their minds will be free. Never oppressed.”

“I see our country. […] What our dream must be. A unity. Pure human ideal. That every farmer, every citizen can see. Can feel. Work for. Fight for.”

“Finally, she who is mine. Make her see the stars shine. […] Help her live on.”

“Written in haste. Your oldest and only son. Kim.”

* * *

Kim Malthe-Bruun was captured and murdered by the Nazis. He was 21 years old.

Dear Members of the Rada. People of Ukraine. Dear friends.

For 117 days, you have been defending yourselves. Against a brutal and shameless aggressor.

Words cannot describe what you have suffered.

Attacks against civilians. Thousands of lost lives. Millions of families forced to flee. Barbaric acts. War crimes.

Now, it is your 21-year-old men and women who are dying.

Our thoughts are with them and their families.

It is painful. It is wrong. I know my words can never be strong enough.

The destruction of war is heart-breaking.

I saw it with my own eyes, when I visited Borodyanka in April. I met people who had seen the evil.

But I saw something else as well.

Something that I believe will decide the course of this war.

I saw the incredible strength of the Ukrainian people.

The power of a proud nation. The iron will of a free people.

Impossible to crush.

You have stood up against an overwhelming Russian army. Over and over again.

You held on to Mariupol longer than anyone thought possible.

You defended your capital. Sunk the warship in the black sea. Defended Kharkhiv and Mykolaiv. You pushed the Russians back. Made them retreat.

You stand your ground.

Making Russia pay for every inch of land they try to take.

Dear Ukrainians.

On behalf of the Danish people: You have our deepest and utmost respect.

You are fighting – not only for your own country. But for free nations all over the world.

It is a war between freedom and oppression. Between democracy and tyranny.

A war none of us can afford to lose.

* * *

We are at a defining moment for Europe.

What we do now. Will define not only our future. But also, who we are.

70 years ago, European nations rose from the ashes of World War 2. And formed the unique community now known as the European Union.

Built upon strong values. Peace. Justice. Human rights. Democracy. The right of any nation to choose its own future.

For many years, we have praised ourselves of these values.

The truth is. There have been times when we did not live up to them. Moments where we were to slow to understand what was going on. Hesitated. Did not do enough.

Yugoslavia in the 90s. Ukraine in 2014. Those were not proud times for Europe.

But dear members of the Rada. Now is not one of those moments.

We need to show you. And the rest of the world. That our European values are not just words. They are what we live by.

And if we fail to help you. If we fail to push back Putin. Then we fail ourselves.

Your freedom is our freedom.

We cannot let you down.

* * *

Denmark – all of Denmark – stand behind you.

Along with the rest of the free world.

Together, we have imposed historic sanctions on Russia.

To weaken the Russian economy. To weaken Putin.

And make no mistake: We are not done yet.

Denmark is committed to the strongest possible pressure on Putin. To impose more sanctions with our partners in the EU. And other friends. Transatlantic.

I know, however, that what you need the most right now, is weapons –

“not a ride.”

That is why Denmark has decided to provide you with that. To donate weapons. Military equipment.

And to actually deliver them. So they can make a real difference on the ground. Help you defeat Russia.

Of course, we are also supplying humanitarian aid. And financial support.

And we will continue to do everything we can. To supply you with what you need.

Denmark has made a pledge. To help rebuild Ukraine.

The work has already begun.

While many Ukrainians return home, we work with our partners to remove mines.

We help you take the first steps – to rebuild the areas where you have pushed out the Russians.

And we have accepted the request of President Zelenskyy. To take a leading role in the reconstruction of the city of Mykolaiv.

* * *

8 years ago, you made a choice.

You chose Europe.

And there can be no doubt: Ukraine is part of our European family.

To use the words of one of your famous poets, Taras Shevchenko: “The great new family. The family of the free.”

Your brave fight against Russia shows your commitment to the European values. To freedom.

I welcome your request to join the European Union.

And Denmark supports candidate status for Ukraine.

The road to EU membership can be – as you know – long and demanding.

There are requirements that need to be met. We cannot change that.

But we will support you every step of the way.

You belong in Europe. And Europe belongs to you.

* * *

Dear members of the Rada. Dear people of Ukraine.

You have been fighting for 117 days. And none of us knows when the killings and the war will end.

But we see your strength. We see your courage.

I am certain that you will win this war.

I am also certain that once the war is over. A new and stronger Ukraine will arise.

Democracy will win.

Peace will be restored.

Ukraine will be free.

Thank you. Slava Ukraini!

Det talte ord gælder.

Kære formand.

Kære parlamentsmedlemmer.

Kære ukrainere.

Jeg er dybt beæret over at få muligheden for at tale til jer i dag.

Jeg vil starte med at fortælle jer om den danske modstandsmand Kim Malthe-Bruun. Han kæmpede for vores frihed under Anden Verdenskrig.

Kim Malthe-Bruun blev henrettet af nazisterne i april 1945.

Kort forinden skrev han et brev til sin mor. Han skrev sine sidste tanker. Sagde farvel.

Lad mig dele nogle af hans sidste ord:

”Følg mig, du kære moder, på min vej”.

“Jeg har vandret ad en vej, som jeg ikke har fortrudt, jeg har aldrig svigtet, hvad der i mit hjerte stod.”

“Jeg er ikke gammel, jeg burde ikke dø, og dog synes det mig så naturligt, så ligetil. […] Tiden er kort, jeg kan ikke rigtigt forklare det, men mit sind er fuldkommen roligt.”

“Jeg er kun en lille ting, og min person vil meget snart være glemt, men den idé, det liv, den inspiration, som fyldte mig, vil leve videre.”

“Endelig er der børnene, de har stået mig så nær i den sidste tid, og jeg havde glædet mig til at se dem og leve lidt sammen med dem igen. Mit hjerte har banket af glæde ved tanken om dem, og jeg håber, at de må vokse op til mænd, der ser andet og dybere end vejen. Jeg håber, at deres sind må trives frit og aldrig under ensidig påvirkning.

”Jeg ser, hvad vej det går i vort land. […], drømmen for jer alle, unge og gamle, skal være at skabe et ikke ensidigt, men rent menneskeligt ideal, som enhver skal se og føle er et ideal for os alle. Det er en stor gave, vort land tørster efter, noget, hver lille bondesøn kan se hen til og med glæde føle, at han har del i og arbejder og kæmper for.”

”Endelig er der hende, der er min. Få hende til at se, at stjernerne endnu tindrer […] Hjælp hende videre.”

”I hast – din ældste og eneste søn. Kim.”

* * *

Kim Malthe-Bruun blev fanget og dræbt af nazisterne. Han blev 21 år gammel.

Kære medlemmer af parlamentet. Kære folk i Ukraine. Kære venner.

I har forsvaret jer selv i 117 dage. Mod en brutal og skamløs aggressor.

Ord kan ikke beskrive, hvad I har lidt.

Angreb mod civile. Tusindvis af mistede liv. Millioner af familier, der er tvunget til at flygte. Barbariske handlinger. Krigsforbrydelser.

Nu er det jeres 21-årige mænd og kvinder, der dør.

Vores tanker er med dem og deres familier.

Det er smertefuldt. Det er forkert. Jeg ved, at mine ord aldrig kan være stærke nok.

Krigens ødelæggelser er hjerteskærende.

Jeg så det med mine egne øjne, da jeg besøgte Borodyanka i april. Jeg mødte mennesker, der havde set ondskaben.

Men jeg så også noget andet.

Noget, som jeg er overbevist om, vil afgøre denne krig.

Jeg så det ukrainske folks utrolige styrke.

En stolt nations kraft. Et frit folks jernvilje. Umulig at knække.

I har rejst jer imod en overvældende russisk hær. Igen og igen. 

I holdt Mariupol længere, end nogen havde troet mulig. I forsvarede jeres hovedstad. Sænkede krigsskibet i Sortehavet. Forsvarede Kharkiv og Mykolaiv.

I skubbede russerne væk. Tvang dem på tilbagetog.

I står fast. Og tvinger Rusland til at betale dyrt for hver en tomme land, de forsøger at tage.

Kære ukrainere.

På vegne af den danske befolkning: I har vores dybeste respekt.

I kæmper ikke kun for jeres eget land. Men for frie nationer over hele verden.

Det er en krig mellem frihed og undertrykkelse. Mellem demokrati og tyranni.

En krig, som ingen af os har råd til at tabe.

* * *

Dette er et definerende øjeblik for Europa.

Det, vi gør nu. Vil ikke kun definere vores fremtid. Men også, hvem vi er.

For 70 år siden rejste europæiske lande sig fra Anden Verdenskrigs aske. Og skabte det unikke fællesskab, vi nu kender som EU.

Bygget på stærke værdier. Fred. Retfærdighed. Menneskerettigheder. Demokrati. Retten for alle stater til at vælge deres egen fremtid.

I årtier har vi rost os selv for disse værdier.

Sandheden er. At der har været tidspunkter, hvor vi ikke har levet op til dem. Øjeblikke, hvor vi var for langsomme til at forstå, hvad der skete. Hvor vi tøvede. Og hvor vi ikke gjorde nok.

Jugoslavien i 1990’erne. Ukraine i 2014. Det var ikke stolte øjeblikke for Europa.

Men kære parlamentsmedlemmer. Dette er ikke et af disse øjeblikke.

Vi må vise jer. Og resten af verden. At vores europæiske værdier ikke kun er ord. De er, hvad vi lever efter.

Hvis vi ikke hjælper jer. Hvis vi ikke får presset Putin tilbage. Så svigter vi os selv.

Jeres frihed er vores frihed.

Vi kan ikke svigte jer.

* * *

Danmark – hele Danmark – står bag jer.

Sammen med resten af den frie verden.

Vi har indført historiske sanktioner mod Rusland.

For at svække den russiske økonomi. Svække Putin.

Og tag ikke fejl. Vi er ikke færdige endnu.

Danmark er fast besluttet på at opretholde det stærkest mulige pres på Putin. På at indføre flere sanktioner sammen med vores partnere i EU. Og vores andre venner. Transatlantisk.

Jeg ved dog godt, at det, I har mest brug for lige nu, er våben – ”ikke et lift.”

Det er grunden til, at Danmark har besluttet sig for at give jer det. Donere våben. Militært udstyr.

Og rent faktisk levere dem. Så de kan gøre en reel forskel. Hjælpe jer med at besejre Rusland.

Selvfølgelig yder vi også humanitær hjælp. Og finansiel støtte.

Og vi vil fortsat gøre alt, hvad vi kan. For at hjælpe jer med det, I har brug for.

Danmark har afgivet et løfte. Om at hjælpe med at genopbygge Ukraine.

Arbejdet er allerede i gang.

Mens mange ukrainere vender hjem, samarbejder vi med vores partnere om at rydde miner.

Vi hjælper jer med at tage de første skridt – mod genopbygning i de områder, hvor I har presset russerne ud.

Og vi har accepteret præsident Zelenskyys ønske. Om at påtage os en ledende rolle i genopbygningen af byen Mykolaiv.

* * *

I traf et valg for otte år siden.

I valgte Europa.

Og der er ingen tvivl. Ukraine er del af vores europæiske familie.

For at sige det med ordene fra en af jeres berømte digtere, Taras Shevchenko: “Den store nye og frie familie.”

Jeres modige kamp mod Rusland viser jeres opbakning til de europæiske værdier. Til frihed.

Jeg byder jeres ønske om at blive en del af EU velkomment.

Og Danmark støtter, at Ukraine får kandidatstatus.

Vejen til EU-medlemskab kan – som I ved – være lang og krævende.

Der er krav, der skal opfyldes. Det kan vi ikke ændre på.

Men vi vil støtte jer i hvert et skridt på vejen.

I hører til i Europa. Og Europa tilhører jer.

* * *

Kære parlamentsmedlemmer. Kære ukrainske folk.

I har kæmpet i 117 dage. Og ingen af os ved, hvornår denne ødelæggende krig vil slutte.

Men vi ser jeres styrke. Vi ser jeres mod.

Jeg er overbevist om, at I vil vinde krigen.

Jeg er også overbevist om, at når krigen slutter. Så vil et nyt og stærkere Ukraine rejse sig.

Demokratiet vil vinde.

Freden vil blive genoprettet.

Ukraine vil blive frit.

Tak. Slava Ukraini!