Statsminister Mette Frederiksens tale til Kick-off: Regeringens arbejde med styrket engagement i Afrika

Det talte ord gælder.

Dear Prime Cabinet Secretary Musalia Mudavadi

Dear Chief Minister David Sengeh

Dear Excellencies

It is an honor to welcome you here in Copenhagen. Thank you for taking the time to engage with us.

We have great ambitions. Of stronger engagement. More partnership. A stronger role for the Global South in our common institutions. A stronger role for the African countries and for the African Union.

We know all the challenges in front of you. And we know that Africa and Europe are totally interlinked. And because of that we need a much stronger cooperation.

* * *

Kære alle

Det er ikke nogen hemmelighed, at Afrika altid har haft en særlig plads i mit hjerte. Dette vidunderlige, store og meget sammensatte kontinent. Befolket af mennesker, der ofte har kæmpet mod meget svære odds.

Mit eget politiske liv startede, da jeg som 12-årige meldte mig ind i ANC i Sydafrika.

Så vidt jeg ved, er der ikke andre regeringsledere, der har læst Afrika-studier.

Og da jeg blev 18 og myndig, rejste jeg til Kenya for første gang. Mit tilhørsforhold til især Kenya er fortsat meget stærkt i min sjæl.

Afrika og Europa er ikke bare naboer.

Vi er dybt forbundne. Viklet ind i hinanden. På kryds og tværs.

På mange måder i et skæbnefællesskab. Hvor dét, den ene gør, har store konsekvenser for den anden.

Da vi sad på Marienborg for snart halvandet år siden og formulerede et nyt regeringsgrundlag, der valgte vi med åbne øjne at give Afrika en meget stærkere og større plads, end vi plejer at gøre.

Vores ambition er klar: Danmark og Europa skal engagere sig meget mere i Afrika.

Men vi skal gøre det på en ny måde. Fundamentet skal være stærke partnerskaber.

De vigtigste ord er respekt. Og ligeværdighed. Og vi skal tage udgangspunkt i, at det internationale verdenssamfund styrkes, hvis Afrika får en stærkere rolle.

Vi skal have skabt de resultater, der skal til. For der er millioner af mænd, kvinder og børn, som har behov for og ret til en mere, bæredygtig og sikker fremtid.

* * *

Afrika er i en rivende udvikling. Og har et kæmpestort potentiale.

Seks ud af ti af verdens hurtigst voksende økonomier vil i de kommende år være i Afrika.

Den største frihandelsblok vil komme til at være i Afrika.

Og kontinentet har enorme naturressourcer. Vind. Sol. Og nogle meget unikke forudsætninger – ikke mindst grøn hydrogen – som er afgørende, hvis vi skal i mål med vores klimaambitioner.

Det kæmpe potentiale i Afrika har verden, og ikke mindst afrikanerne selv, behov for.

Vi har en masse danske virksomheder, som kan være med til at realisere det potentiale. Og sagt direkte så har vi i Europa behov for meget af den energi, som Afrika kan producere, så vi kan komme helt fri af den russiske energi.

Vi er altså et sted, hvor vi virkelig har brug for hinanden.

* * *

Der er selvfølgelig også kæmpemæssige udfordringer.

Befolkningstilvæksten er fortsat høj. I 2050 vil hver fjerde verdensborger være afrikaner.

Hertil kommer, at over 10 millioner unge kommer ud på et arbejdsmarked, hvor der i dag kun er jobs til én ud af fire.

Og Afrika er det kontinent, der bliver hårdest ramt af klimaforandringerne.

Kombinationen af befolkningstilvækst og klimaforandringer vil skabe et yderligere migrationspres. Både internt i Afrika i landene og landene imellem. Og mod Europa.

Allerede i 2022 var der over syv millioner afrikanere, der måtte flytte sig på grund af klimaforandringer.

Og med yderligere afskovning og ekstreme vejrforhold så vil dele af Afrika blive ubeboeligt, og andre dele vil blive mere udfordret. Millioner vil ikke kunne bo og leve de steder, hvor man har boet i generationer.

Det kommer til at skabe en voldsom konkurrence om boliger, vand og alt det, som mennesker ellers har brug for.
Og det bliver en kæmpe udfordring for os i Europa, når så mange mennesker vil blive sendt på flugt.

* * *

Og så er der selvfølgelig den sikkerhedspolitiske situation.

Vi har heldigvis lagt mange af 90’ernes blodige borgerkrige bag os. Ikke mindst i et land som Sierra Leone.

Mange afrikanske lande er nu stabile og stærke demokratier. Og sikkerhedspolitisk har vi været inde i en periode, hvor tingene gik bedre.

Men Afrikas Horn er destabiliseret. Den Demokratiske Republik Congo er noget, vi alle kigger på med stor bekymring.

Og selvfølgelig ikke mindst udviklingen i hele Sahel-området. Med militærkup. Ustabilitet. Og øget radikalisering.

De terrororganisationer, som er funderet i og har stærke rødder i Mellemøsten, er i stigende grad rykket ind i Afrika.

De destabiliserer landene og regionen, og de menneskelige omkostninger er katastrofale.

Vi har et aggressivt Rusland. Vi har Wagnergruppen, som er mere og mere tilstede.

Fem ud af de ti lande i verden, der er hårdest ramt af terrorisme, ligger i Afrika.

Samtidig er der stemmer i Afrika, der begynder at melde pas i forhold til det internationale samarbejde. Som ikke ønsker yderligere global integration.

Jeg er stor fan af både den Europæiske Union og den Afrikanske Union.

Den Afrikanske Union er i dag den stærkeste ramme, vi har til at forebygge og håndtere de sikkerhedspolitiske situationer.

Jeg tror, at vi kan skabe et stærkere samarbejde mellem AU og EU. Og jeg ser gerne et større europæisk engagement i at understøtte de regionale sikkerhedsorganisationer, der er på kontinentet.

Et eksempel: Det er ikke så lang tid siden, at jeg var i Sydafrika. Vi sidder og taler om den regionale sikkerhedspolitiske situation. Der er igen udfordringer i Mozambique. Her det Sydafrika, der spiller en stor rolle, også økonomisk. Det kunne vi europæere jo engagere os meget mere i. Og understøtte, at det område ikke kommer ud af kontrol.

Jeg nævnte før Afrikas Horn. Vi har både problemer mellem Somalia og Etiopien. Vi har Sydsudan, der står overfor valghandlinger. Vi har problemet mellem Sydsudan og Sudan og så videre. Der kunne jeg godt tænkte mig at se et stærkere europæisk engagement.

* * *

Samlet set er det voldsomme forandringer, Afrika står overfor.

På den ene side er der en ny energi, som man ikke så før.

Den er også repræsenteret med de politiske ledere, der er her i dag.

Der er en meget mere selvbevidst ung generation. Og det klæder Afrika, når man møder dem.

På den anden side har mange afrikanske lande også været hårdt ramt af de begivenheder, der har været i verden i de senere år.

Først af pandemien. Bagefter den russiske krig i Europa via Ukraine, som skabte alt for høje fødevarepriser og energipriser.

Men begge sider af mønten – både den med mulighederne og den med udfordringerne – betyder det samme for os.

Nemlig at vi skal engagere os langt mere i Afrika.

* * *

Vi har mange års tæt samarbejde og venskab at bygge på.

Vi vil altid gerne være et foregangsland, når det handler om at bekæmpe fattigdom og sult.

Og om at styrke kvinders rettigheder og en bæredygtig udvikling for hele samfundet.

Og jeg tror på, at et af de steder, hvor vi kan få allermest ud af vores samarbejde, det er på det grønne område. Hvor potentialet er stort. Og hvor danske virksomheder har mange af de tekniske løsninger, som nogle afrikanske lande har brug for.

Men også når det gælder sundhed, handel, sikkerhed og migration, er mulighederne mange

* * *

Til sidst et par ord om den internationale situation.

Jeg håber, at vi med den her Afrikaplan, som vi nu sætter i gang, kan være med til at danne skole for, hvordan vi kan have et respektfuldt og et moderne samarbejde med hinanden.

Vores tilgang i Europa har måske en gang imellem været en lidt naiv.

Jeg tror, at de fleste af os har troet, at der med tiden ville komme endnu større opbakning til de universelle menneskerettigheder. Og til det internationale regelbasserede verdenssamfund. Men lige nu går tingene den forkerte vej.

Jeg tror på, at det regelbaserede, multilaterale verdenssamfund kun kan bestå og udvikle sig yderligere, hvis verdens demokratier står sammen.

Og der er meget stærke demokratier i Afrika. De er gode allierede. Og vi deler de samme værdier.

For at sige det direkte så tror jeg, at vi som europæere selv vælger, at jo mere vi har at tilbyde, jo stærkere vil den europæisk rolle være, og jo mindre vil den kinesiske indflydelse være i Afrika.

Når jeg taler med mine afrikanske kollegaer, så er noget af det, der er øverst på dagsordenen, en stærkere afrikansk repræsentation på den internationale scene.

Det deler jeg én til én.

Den internationale arkitektur er skabt efter Anden Verdenskrig i en verden, der så helt anderledes ud.

At Afrika – et kæmpe kontinent med 54 lande – end ikke er fast repræsenteret i FN’s Sikkerhedsråd, er udtryk for en gammeldags måde at tænke på.

I har en meget stærk opbakning fra Danmark. Både når det kommer til reformer af de finansielle internationale institutioner, Bretton Woods. Og når det kommer til at sikre afrikansk repræsentation i FN’s Sikkerhedsråd.

* * *

Til allersidst vil jeg bare sige, at vores øjne i Europa lige nu er meget rettet mod Ukraine og dét forhold, at krigen er tilbage på vores eget kontinent.

Vi har samtidig en meget alvorlig situation i Mellemøsten.

Og mens vi håndterer alt det, så skal vi altså også nu sætte handling bag ordene, når det kommer til at etablere stærkere internationale og globale partnerskaber.

Vi er i en ny geopolitisk virkelighed. Jeg tror ikke, at den gamle verden vender tilbage.

Og derfor håber jeg, med det, vi sætter gang i dag, at både Danmark og Europa kommer til at spille en langt stærkere rolle. Ligeværdigt, respektfuldt, ordentligt og moderne, med ikke mindst vores gode afrikanske allierede. Som er blevet stærke lande. Og som er stærke demokratier. Og som derfor også skal have en langt stærkere rolle på den globale scene.

Tak fordi I kom alle sammen.

Jeg ved, at I har et brændende engagement i Afrika. Og jeg håber virkelig, at vi med det, vi sætter i gang nu, kan være med til at bevæge verden i den rigtige retning.

Tak.