Statsminister Mette Frederiksens tale til Naturmødet 2021

Det talte ord gælder

Goddag alle sammen.

Tak for invitationen til at åbne Naturmødet – igen i år via skærmen.

Jeg havde ellers håbet, at vi kunne trække i gummistøvlerne og fejre naturen sammen.

På en forårsdag som i dag er det svært at komme i tanke om noget vigtigere at fejre end vores smukke, danske natur.

Og i år har vi meget at fejre.

Siden Naturmødet sidste år er der blevet indgået vigtige politiske aftaler om natur og biodiversitet. Det vil gøre Danmark både vildere og grønnere de kommende år.

Op mod 15 nye naturnationalparker. Tusindvis af hektar urørt skov. Plads til græssende vilde heste og hjorte. Og bedre levevilkår for de mange dyr og planter, som desværre er trængt i dag.

Over hele Danmark kommer naturen til at få nye åndehuller. Moser. Enge. Vand. Strande. Og skove.

* * *

Hvis vi går mange år tilbage – 5.000 år – var Danmark næsten helt dækket af skov.

Vi mennesker har i alle årene derfra været hårde ved skoven. Vi har fældet den for at gøre plads til landbrug. Eller for at bruge træet til brændsel og til at bygge skibe og huse.

I dag har vi næsten ikke noget skov, der er mere end 200 år gammelt i Danmark. Det har store konsekvenser for dyre- og planteliv.

Mange af skovens arter er i dag så truede, at de er på det, man kalder rødlisten.

Derfor skal vi have mere urørt skov i Danmark igen.

Det er ikke nok at plante nyt. Svampe, biller og fugle har brug for gamle, døde træer for at leve.

Med aftalerne, som vi indgik sidste år, vil vi tredoble Danmarks areal med urørt skov. Det svarer til, at skoven får fred for menneskers indblanding på et område, der er større end Falster og Møn tilsammen.

* * *

For nylig besøgte jeg det, der snart bliver til Fussingø Naturnationalpark ved Randers. Hvad der svarer til mere end 1.000 fodboldbaner bliver nu udlagt til vild natur.

Det er faktisk ret vildt.

Med Fussingø og de andre naturnationalparker går vi nu i gang med at vende udviklingen på hovedet.

Igennem tusindvis af år har vi mennesker brugt vores kræfter på at tæmme naturen. Opdyrke den.

Nu begynder vi at gå den anden vej. Vi skal igen lade naturen udvikle sig på egne præmisser. Det er der brug for.

Nogle steder kommer det til at tage generationer, før naturen for alvor tager magten tilbage. Andre steder kan det gå hurtigere.

Det centrale er, at vi med de politiske aftaler giver Danmarks natur det, den trænger til:

Plads. Luft. Og tid.

Samtidig bliver naturnationalparkerne også centrum for oplevelser for os allesammen.

I Fussingø ved Randers havde jeg følgeskab af en gymnasieklasse fra Paderup Gymnasium. Vi flyttede biologitimen udendørs.

Jeg oplevede fra de unges side en virkelig oprigtig interesse for naturen. Pandekagerne smagte godt – det var dejligt at komme ud.

Vi har et ønske om, at mange flere børn og unge får lov til at finde en plads i naturen.

Derfor er gode kræfter i hele Danmark gået i gang med at etablere nye faciliteter til det frilufts- og fritidsliv, som vi sætter så højt.

Så både børn, voksne og generationerne på tværs får mulighed for at gå på opdagelse blandt planter og dyr.

Jeg tror grundlæggende på, at når man er i naturen, bruger naturen og lærer om naturen – så passer man også bedre på den. Det er det, det hele handler om.

* * *

Mange af os har brugt de seneste 14-15 måneder, hvor coronaen har raset, på at være i naturen. Nogle har genopdaget den, andre har opdaget den.

Overalt i landet har vi oplevet det samme. Flere er begyndt at vandre. Mange har taget fiskestangen over skulderen. Mange har også oplevet nye dele af Danmark – fra havkajak eller mountainbike eller bare på en god sommerferie sidste år.

Jeg tror også, at mange af os har oplevet – i en svær tid – hvad naturen kan give os. På sin egen næsten absurde måde, så har naturen givet os mulighed for at trække vejret lidt friere under corona.

Jeg håber, at vi som land holder fast i alt det.

For naturen kan være en helende kraft for os mennesker, når livet driller.

Når noget er rigtig svært, så går jeg i skoven. Løber eller går en tur.

Og når jeg fra tid til anden bliver spurgt om, hvad vi kan gøre ved den sårbarhed, som mange unge oplever – så er et af mine svar at bruge naturen noget mere.

Sidste år startede Miljøstyrelsen og Landsforeningen SIND et nyt samarbejde om at give psykisk sårbare nogle særlige naturoplevelser.

En række kommuner har sluttet sig til, og erfaringerne er gode. Jeg håber, at I vil være med til at brede dem endnu mere ud.

Og jeg håber, at det er noget af den læring, som vi vil tage med fra corona-krisen. At vi skal komme ud og bruge naturen, være i den, hvad end det er til lands eller havs.

* * *

Vi skal passe bedre på naturen. Og vi kan alle sammen gøre mere, end vi gør i dag.

Uden for havedøren. I kanten af fodboldbanen. I krattet ved spejderhytten. Eller når vi går tur ved stranden.

Stoppe med at bruge sprøjtemidler. Lade mere af ukrudtet stå. Anlægge blomsterenge, der giver bierne nye steder at summe. Og selvfølgelig aldrig smide affald i naturen.

Ingen kan gøre alt. Men sammen kan vi gøre en hel masse.

Derfor gør det mig stolt og varm om hjertet, når jeg hører om alle de gode naturinitiativer, der er rundt omkring i vores land.

Lige nu dyster 92 kommuner om at gøre Danmark vildere. Alle kan være med – fra børnehaver og folkeskoler til plejehjem. Og der er frit slag for ideerne.

Jeg ved, at miljøministeren tænkte, at der nok ville være et par kommuner eller lidt flere, der ville være med. At 92 kæmper mod hinanden lige nu – det er ret fantastisk, synes jeg.

I Svendborg har man lagt en ny skovstrategi, der skal sørge for mere urørt skov.

I Sorø Kommune tester man en børne-bio-blitz-rygsæk. Så børnehavebørnene kan gå på opdagelse i krible-krable-livet.

Og til næste år bliver Danmarks vildeste kommune kåret.

* * *

Vi har gjort meget i Danmark det seneste år. Det synes jeg, at der er grund til at være stolt over.

Men baggrunden for alle de beslutninger, der er truffet, og for den aktivitet, som mange af jer er med til at genere, er desværre også alvorlig.

For på globalt plan er naturen under pres. En million dyre- og plantearter truet af udryddelse. Arter af insekter, blomster, fugle, firben og hajer risikerer at uddø.

Derfor skal vi ikke bare glæde os over det, vi har nået. Vi skal forsætte.

Havet er noget af den rigeste natur, vi har. Regeringen præsenterede for nylig et nyt udspil, der skal give havets dyr og planter bedre levevilkår.

For første gang nogensinde vil vi udlægge strengt beskyttede havområder, hvor naturen skal have fred og ro. Til gavn for fisk, fugle og marsvin.

Når det gælder klima og grøn energi, er Danmark et udstillingsvindue for resten af verden. Det skal vi også være inden for naturbeskyttelse.

Senere i år kan verdens lande forhåbentlig mødes i FN og vedtage nye globale naturmål frem mod 2030. Her vil Danmark igen sætte barren højt med ambitiøse mål på naturens vegne. Ligesom vi har gjort det med klimaet.

Vi skal værne om vores natur herhjemme. Men vores ambitioner skal være større end det. Vi skal inspirere andre lande med vores grønne løsninger.

Så vi sammen kan gøre verden grønnere. Vildere. Og større.

Hav et rigtig godt Naturmøde!