Statsminister Mette Frederiksens tale ved Flagdag den 5. september 2019

Det talte ord gælder

Deres kongelige højheder.
Kære veteraner.
Kære pårørende.

Jeg startede min dag i Valbyparken. Til ungdommens folkemøde.

Nærved 30.000 unge. Samlet til en stor ungdomsfestival for demokrati og dialog. Fyldt med glæde, optimisme og gå-på-mod.

Da jeg så dem stå der i parken og kiggede ud over dem – tænkte jeg på jer.

De unges glæde, hviler på frihed.

Deres ungdom bygger på tryghed.

Deres tro på fremtiden står på et fundament af fred og sikkerhed.

Det gælder hele Danmark.

Og selvom vi lever i en urolig verden.

Så har vi det nok med at tage vores tryghed lidt for givet.

Men den er ikke givet. Vores tryghed udspringer af mennesker, som går forrest. Jer.

Dem, der tager afsked med familien. Drager ud i verden for at passe på os herhjemme.

De mennesker – det er jer. I, der står lige her.

I fortjener den aller største respekt. I har en særlig plads i mit hjerte.

I år er alle vendt hjem i god behold. Det er jeg så glad for.

Men jeg ved også, at der også er veteraner med os i dag. Fra tidligere hold. Hvor ikke alle kom hjem igen. Nogen har betalt den aller højeste pris.

I er alle I mine tanker.

I har gjort en forskel.

I verdens brændpunkter. Rundt om i verdens afkroge. Steder vi andre aldrig kommer til – eller ser.

Dette år i Afghanistan. Hvor I har trænet og uddannet afghanske officerer, specialtropper og flypersonel.

Passet på rådgivere og stabspersonel i Kabul. Alt sammen for at Afghanistan ikke igen bliver et fristed for terrorister. Det er en langvarig mission. Som blev indledt for mere end 15 år siden.

I Syrien og Irak. Hvor I sammen med vores gode allierede har været med til at bekæmpe ISIL. Et brutalt og mørkt rædselsregime.

Kampen er ikke slut.

Men I har – fra både hæren, flyvevåbnet, søværnet og specialtropper – været med til at generobre de besatte territorier. I har tændt et lys i mørket for millioner af mennesker.

Jeg har selv haft lejlighed til at besøge nogle af jeres kolleger fra tidligere hold. Blandt andet i Irak.

Og jeg blev så stolt. Stolt af jeres indsats. De evner. Og de værdier, som I står for.

På mit besøg i Irak kom en udenlandsk general hen til mig. Hev mig til side og sagde:

”I har i Danmark verdens bedste soldater”. Så kiggede jeg på ham. Og ved I, hvad han sagde: På grund af jeres skolesystem.

Det er jo lidt forenklet. Men hans pointe er rigtig.

Vi sender ikke alene dygtige soldater. Vi sender hele mennesker. Med evnen til at reflektere, med ordentlighed. Med samvittighed,

Det er en helt særlig styrke.

Den styrke har I også vist i Kosovo.

I år er det 20 år siden, Danmark sendte de første tropper afsted.

I dag er der stadig brug for os. Derfor har I været afsted.

Alt er ikke perfekt. Men roen er genoprettet. Og sikkerheden er blevet bedre.

I tog ansvar. Danmark tog ansvar.

Det gjorde vi også i Baltikum.

For snart 30 år siden var vi blandt de første lande i verden til at anerkende de tre baltiske landes selvstændighed.

I år har mange af jer været udsendt som en del af NATOs fremskudte tilstedeværelse i selv samme område. Som et værn mod russisk aggression. Og et bevis på at vi er solidariske med vores allierede.

I har gjort en forskel.

Også til søs.

Flere af jer har været med Fregatten Niels Juel i Middelhavet, Det Røde Hav og Indiske ocean. For at operere sammen med det franske hangarskib Charles de Gaulle.

Det gjorde I med så stor dygtighed, at franskmændene allerede har bedt om endnu et dansk bidrag.

Jeres kompetencer er ganske enkelt efterspurgte.

Ikke kun i krig og konflikter.

Cyklon i Mozambique. Ebola i Uganda. Tsunami.

Her har alle I fra Beredskabsstyrelsen ydet en uvurderlig indsats.

Soldater, sygeplejersker, læger, tolke, politifolk, kontorpersonel, rådgivere, specialister.

Sammen skriver I et nyt kapitel i historien om Danmarks engagement i verden.

Og i dag siger hele Danmark tak.

Tak for jeres afsavn. Tak for jeres mod. Tak for jeres indsats.

Tusind, tusind tak.

* * *

Og I bliver ikke de sidste, vi takker. For Danmarks engagement vil fortsætte.

Både i de områder, hvor I er blevet afløst. Men også andre steder i verden.

I den kommende tid vil jeg og regeringen derfor præsentere nye forslag som led i et stærkt, dansk udenrigs- og sikkerhedspolitisk engagement.

Vi får igen brug for at sende danskere ud i verden.

Verden er igen blevet mere urolig. Vi skal gøre vores for at bringe fred og stabilitet.

Vi er blevet en nation med tusindvis af veteraner. Og i dag er jeres dag.

Men dagen tilhører også nogle andre. Jeres familier.

I er her nemlig også i dag. Nogle af jer med et tab, som er helt ubærligt.

Jeg tror, det er svært at forestille sig, hvad det vil sige, at skulle tage afsked med sine kære, som skal af sted.

Man skal have prøvet det. Jeg har prøvet det.

Min elskede storebror, Per, har været udsendt. Mange gange.

Vores mor var det dejligste og roligste menneske, man kan forestille sig.

Men ved afskeden – dengang i 90’erne – var hendes øjne alt andet end rolige.

Jeg kan huske hende, når telefonen ringede. Jeg kan huske hende, når der blev banket på døren. Altid med en frygt for den værste besked, en mor kan få.

Min storebror kom hjem igen. Jeg er stolt af ham. Og jeg ved, at nogen af jer, der var udsendt sammen med ham, er med i dag.

I dag er han vært på veteranhjemmet i Aalborg i anledningen af flagdagen.

Men alle kom ikke hjem. Jeres smerte er vores.

Mange veteraner. Ja, de fleste veteraner. Lever gode liv. I er blevet styrket, dygtigere. Kender jer selv bedre. Er kommet hjem med rank ryg. Er stolte.

Men for nogle bliver hjemkomsten den hårdeste prøvelse af alle.

Skiftende regeringer har forbedret vores veteranindsats. Det var der godt nok også brug for.

Der er gjort en del. Er det godt nok? Jeg synes, svaret er nej.

PTSD kan være en grum følgesvend. Det skal vi andre kunne rumme.

Vi politikere, skal kunne sende jer af sted med det løfte, at vi også passer på jer, når I kommer hjem.

Det løfte har vi ikke levet op til for alle. Her er vi ikke færdige. Og jeg er ikke tilfreds med den indsats der gælder.

Kære alle sammen.

Vi tager indimellem det hele for givet.

Trygheden. Vores frihed. Vores sikkerhed.

Men det er ikke en selvfølge.

Den kommer med en pris.

I har ydet jeres.

I er Danmarks helte.

I og alle jeres pårørende er i vores hjerter.

Tak for indsatsen.

Rigtig god flagdag.