Statsminister Poul Nyrup Rasmussens indlæg ved Nordisk Råds 50. Session i Oslo, tirsdag den 10. november 1998

'Vi skal huske - og vise handlekraft'

Fru præsident, kære kolleger i Nordisk Råd.

I det forløbne år har Sverige dygtigt varetaget det nordiske formandskab. Nu er det Islands tur. Jeg ønsker det islandske formandskab held og lykke med den store opgave. Jeg ved, at islændingene er gode ryttere i al slags vejr og terræn.

Jeg har med stor interesse lyttet til Islands statsministers redegørelse for de islandske prioriteter i 1999. Danmark støtter fuldt og helt ønsket om at give Vestnorden og Arktis større vægt. ‘Hav og folk i Nord’ er smukke målsætninger. Målsætninger, som vi alle bør kunne støtte.

Målsætninger er vigtige! Hvor skal vi hen nu? Hvad skal vi kæmpe for, som det blev sagt i går. Vi fejrer jo i år 50-året for FN's verdenserklæring om Menneskerettigheder. Det er tid til eftertanke. Tid, ikke blot til at fejre, men også tid til at fokusere på de værdier og det grundsyn, som erklæringen står for. Jeg synes, det er tid at huske. Huske hvorfor.

Huske, at Anden Verdenskrig sluttede i 1945. Ja, men også huske, det var den mest omfattende ødelæggelse nogen sinde. Huske, at mindst 60 millioner mistede livet. Huske al den ondskab, som den historie også er historien om. Verdenserklæringen kom i 1948, som en påmindelse om, at fortiden bør være læremester for nutiden. Læremester for fremtiden. Det må aldrig ske igen. Vi skal konsekvent hver dag hele tiden som nordiske politikere afdække totalitære ideologier. Totalitære regimers menneskeforagt og brutalitet. Det er desværre stadig aktuelt.

Og vi skal ikke alene afdække og mene, vi skal også vise handlekraft. Vi skal vise handlekraft, og vi skal lære at gøre det bedre. Gøre det mere konsekvent. Gribe ind tidligere og hurtigere. Vi skal lære af erfaringerne fra Bosnien. Vi skal lære fra Kosovo. Vi skal lære fra Irak. Handlekraft er det centrale. For politik er ikke alene at mene det rigtige, men også at handle derefter. Og handling er nødvendig. Vi kan handle hver for sig. Men det er nu engang bedst og mest effektivt, at vi handler i fællesskab. Ét står i hvert fald krystalklart: Uden hurtig, effektiv og målrettet fælles aktion kommer vi ingen vegne, forandrer vi ikke til det bedre, det vi ønsker.

Menneskerettighedserklæringen skal være en rettesnor for os alle overalt. Menneskerettigheder er en forudsætning for et værdigt liv, som FN’s generalsekretær Kofi Annan har sagt det. For hvad er vel et liv uden værdighed?

Det er en menneskeret frit at kunne være det menneske, man er. Med tanker, ideer og følelser. Med forskelle i ideologier og religiøse ståsteder. Med forskellig historisk og kulturel baggrund.

Det er det grundlæggende. Mennesket har værdi i sig selv. Alene, fordi det er et menneske. Det er kernen også i det nordiske velfærdssamfund.

For her er mennesket jo i centrum. Men det at bo i et velfærdssamfund er ikke ensbetydende med, at alle er lige heldigt stillede. Det ved vi i Norden, det ved vi i hvert vores samfund, det ved vi alt for godt. Vi ved, at vi har et socialt ansvar. Vi ved, at menneskerettighedernes ånd og bogstav derfor også betyder, at vi må tage vare på dem, der befinder sig tæt på bunden i samfundet eller på selve samfundets bund. Vi føler, at alle skal have en chance. Fordi de er mennesker. Fordi de har værdi. Fordi de ønsker at mærke, at der er brug for dem. Fordi de ønsker at bidrage til fællesskabet.

Vi føler, at ingen kan undværes, heller ikke på arbejdsmarkedet. Derfor må vi træffe politiske beslutninger. Derfor må vi træffe politiske valg. Vi må handle. Politik er ikke alene at mene det rigtige. Politik er også at handle. At ville det.

For det er kun gennem politisk aktion, at vi sikrer velfærdsamfundets styrke. At vi sikrer, at vi kan gå godt ind i det nye årtusinde - at det også i årene fremover er bæredygtigt. Det kræver fornyelse. Det kræver politisk mod og tænkning.

Midlet er dygtiggørelse. Det er vores svar på globaliseringen. Vi ved frem for nogen i Norden, at der altid er en plet på jorden, hvor lønnen er lavere end her. Det kan vi ikke konkurrere med. Men vi kan konkurrere med dygtige mennesker. Det er vores svar på globaliseringen. Vores svar er, at tryghed, dygtiggørelse, konkurrenceevne og høj beskæftigelse ikke er modsætninger, men i virkeligheden forudsætninger.

Og husk det nu, at velfærdssamfundsmodellen klarer sig godt, ja, har faktisk klaret sig bedst. Også når de finansielle markeders vilde fugle har basket med vingerne på vore vinduer.

Men vi er også nordiske folk i den forstand, at vi ikke kun tænker på os selv. Vi har tænkt os at gøre en forskel. Vi kan ikke alene knække den sociale nød i verden. Det ved vi godt. Vi kan ikke alene sikre os, at menneskerettigheder ikke bliver knægtet rundt om i verden. Det ved vi også godt. Men vi kan gøre en forskel alligevel. Vi kan påvirke. Vi kan skubbe. Vi kan presse. Vi kan bistå med økonomi, med råd og med dåd. For igen, uden en aktiv indsats sker der intet. En aktiv indsats kræver en aktiv befolkning, kræver klare politiske signaler overalt, nu og her og hele tiden. Vi skal kunne høres i verdenssamfundet. Vi skal kunne høres i Europa. Og ikke mindst: Vi skal kunne høres regionalt.

Østersøen og Barentshavet har været have, der skilte. Nu er det have, der samler. Dengang talte vi om 'kold krig'. Nu taler vi om at binde lande og folk sammen, som de første i hele verden efter den kolde krig.

Nordisk Ministerråds nærområdeprogram med indsats i de baltiske lande, Barentsregionen, Skt. Petersborgområdet og ikke mindst det arktiske område, er jo i sit inderste væsen også sikkerheds- og tillidsskabende politik. Stabilitet. Demokratisk fremgang.

Derfor er det ikke overraskende, at Nordisk Råd og det nordiske samarbejde nu begynder at danne forbillede for andre i verden. Jeg synes, det er tankevækkende. Og jeg mener, vi skal række hånden frem til samarbejde med regioner, hvor krig og dybtgående konflikter har hersket igennem årtier og disse områder nu pludselig tager fat på freden. Det allerseneste og mest lysende eksempel er Nordirland, hvor ophavsmændene til skabelsen af British-Irish Council nu forsøger at hente ideer og inspiration i det nordiske sama rbejde og i de bånd, der forener os.

Jeg havde selv lejlighed til at hilse på en af nobelpristagerne, John Hume, og det var utrolig spændende og opløftende at mærke, at Nordisk Råd har liv og glød og sjæl. Hvis vi ikke selv fornemmer det hver dag, så er der andre, der gør det. Og det kunne måske være befriende, at de nordirske folk kommer og fortæller os, hvor vigtigt det, vi laver, egentlig er. Jeg siger det mere til inspiration for Nordisk Råd selv, hvis man skulle være i tvivl.

Norden og EU – sammen har vi noget at gøre. Norden hører til i den europæiske region af verden, uanset at vi fem nordiske lande har forskelligt tilknytningsforhold. Det står fast nu, at den nordiske pasunion skal bestå, når Schengensamarbejdet integreres i EU. Det er godt, at EU har truffet beslutning om et mandat til forhandlingerne med Norge og Island. Det er vigtigt, at forhandlingerne afsluttes med et godt resultat, så aftalen med Norge og Island kan træde i kraft samtidig med Amsterdamtraktaten.

Amsterdamtraktaten er den bedste traktat, EU nogen sinde har haft. Det er heller ikke tilfældigt. Der har været regeringer, der har forhandlet om den. Og det synes jeg vi kan notere – også her kan jeg se, at de nordiske lande har gjort en forskel. Amsterdamtraktaten åbner en dør for en nordisk stemme og en nordisk politik, vi ikke har haft mulighed for før. Det gælder beskæftigelse. Det gælder miljø. Det gælder åbenhed. Det gælder demokrati og legitimitet. Og det gælder bekæmpelse af svig og svindel.

Vi kan gøre os gældende nu i Europa på en måde, vi ikke har kunnet før. Vi har en platform og et sæt vedtægter i Europa på en måde, vi ikke har haft før.

EU skal være det frådende, globale oceans stabile ø. Vi kan klare os, hvis vi beslutter os for det. Vi kan afvise den finansielle krises pres på os, hvis vi beslutter os for det. Vi har alle instrumenter til rådighed. Det er et spørgsmål om politisk valg. Vi har i Norden vist, at velfærd og tryghed og afvisning af finansiel krise ikke er modsætninger, men forudsætninger. Vi har vist i Europa, at vores forberedelser til ØMU ́en, vores forberedelser uden for ØMU ́en – i begge tilfælde er en stærk og sund økonomisk politik fælles for os – er det bedste instrument til at afvise finansielt pres på os. Vi har ikke krise i Norden og i Europa. Vi har opbygget noget unikt nu i Norden. Vi har vist, at vi kan overleve. Vi har vist, at vi er stærke, hvis vi fortsætter den linje, vi har. Vi vil gerne lære fra os. Vi vil gerne vise, hvordan bæredygtig vækst opretholdes. Hvordan menneskerettigheder respekteret. I det globale, i det regionale og i det konkrete er vi der. Jeg skal blot henvise til Øresund. Til det konkrete samarbejde mellem Danmark og Sverige. Kun fantasien sætter grænser, for jeg ser broen som en korridor til fremtiden. Sverige og Danmark og alle vi fem tilsammen er eksempler på det rigtige.

I år kan vi fejre halvtredsåret for Nordisk Råd, Nordens største politiske værksted. Lad os vise, at vi fortsat kan gøre en forskel.

Tak.