Statsminister Poul Nyrup Rasmussens tale ved overrækkelsen af Jazzpar Prisen 2001 den 22. april 2001 i Tivoli

Mine damer og herrer

Nu gælder det årets Jazzpar Pris, som uddeles for 12. gang.

Jeg er intet mindre end pavestolt over, at verdens største internationale jazzpris for første gang i år går til en dansk kunstner.

Jazzen er et af mine musikalske hjertebørn. Her er det muligt både at finde den ultimative ro og den største energi.

Jazzen er nærværende, men også nogle gange påtrængende. Den er hurtig men aldrig overfladisk. Jazzen har så mange udtryk og så mange sprog.

Årets vinder af Jazzpar Prisen er en jazz-kunstner, som behersker mange musikalske sprog. Med stor kreativitet og udtryksevne samler hun den mangfoldighed til én ganske særlig stemme.

Og så er der spændvidden: En musik, som spænder fra det lyrisk lavmælte til det pågående og dramatiske. På en gang disciplineret og intuitivt. Og med et mangfoldigt udstyr af slagtøj fra den store gong-gong til små klokker.

Jeg læste forleden, at årets Jazzpar-vinder ønsker at skabe musik som gerne skal gøre verden større.

Hvor har vi dog brug for den musik – som gør verden større. Og dermed os selv større – og Danmark med.

En musik som taler til folk. Bevæger og udfordrer. Får mennesker til at vokse i musikalske landskaber, som man kan gå ind i. En kropslig musik som kræver nærvær som skaber nærvær.

I en tid, hvor så meget er så flygtigt. I en tid hvor stemninger hurtigt opløses i et splitsekund, så er det opløftende og befriende at få lov til at give en pris til en jazz-musiker, som har så meget musik i sig, at hverken kolleger på scenen eller publikum kan undgå at blive påvirket. Og en musik som også evner at fastholde os i et enestående musikalsk univers.

Som har spillet sammen med nogle af verdens største navne. Som nu har fundet sit helt eget udtryk til glæde for os herhjemme men også for alle andre på verdens internationale scener.

Jeg er glad for i dag at kunne overrække Jazzpar Prisen til en kvinde. Igennem tidens løb har hun demonstreret, at hun har et unikt talent, der spænder over et kæmpe repertoire - fra klassisk klaver til ballet og i dag til trommerne.

Et talent, som klart viser, at musikkens grænser er til for at blive sprængt. At hverken musik eller anden kunst kan puttes i en kasse, men tvært imod kræver åbne grænser, så kreativiteten både fysisk og psykisk kan udfolde sig helt frit.

Dagens hovedperson modtog allerede i 1983 Ben Websterprisen. Og siden er det blevet til adskillige priser og nomineringer. Og nu i dag modtager hun så den største af alle jazzpriser.

Mine damer og herrer. Det er mig en stor ære at præsentere Jazzpar-vinderen 2001:

Perkussionisten, orkesterlederen og komponisten: Marilyn Mazur.