Statsministeren Lars Løkke Rasmussens tale ved DI’s topmøde ”Danmark har talent – lad os bruge det!” den 29. september 2015

DET TALTE ORD GÆLDER

Kære alle sammen.

Jeg har været i skarp træning frem til i dag. Jeg har deltaget i tre topmøder på en uge – et i Bruxelles, et på Marienborg, et i New York – for nu at toppe ved ugens fjerde topmøde. Det, som jeg har glædet mig allermest til – DI’s topmøde her i dag.

Det er altid en fornøjelse at møde jer. I sætter vigtige spørgsmål på dagsordenen. I år handler det om talent.

For 23 dage siden talte jeg med en mand, der med raketfart er blevet Danmarks nationale symbol på talent.

Samtalen foregik for mit vedkommende i Industriens Hus. Manden i den anden ende var 400 kilometer ude i rummet.

Det gør mig stolt og glad, at Andreas Mogensen blev udvalgt til at deltage i en rummission.

Det gør mig også stolt og glad, at danske virksomheder har bidraget til opbygningen og driften af rumstationen.

Det aftvinger respekt.

På en rum-mission bliver der ikke kun stillet meget høje krav til mandskabet. Men af gode grunde også til sikkerhed og kvalitet i alle komponenter. Og dermed til virksomhederne.

Det er min ambition, at danske virksomheder skal involvere sig endnu mere på de kommercielle rummarkeder.

Det vil vi gerne dykke ned i. Vi har samlet ressortansvaret i Forskningsministeriet. Det er talentudvikling på højt plan.

Og så håber jeg også, at Andreas’ mission kan så et frø hos danske børn og unge.

Jeg har allerede talt med nogle, hvor jorden i den grad er gødet.

Den anden dag havde jeg besøg af Andreas og af to drenge, Adrian og Thor, hvis interesse for naturvidenskab bestemt er blevet vakt.

Og først og fremmest håber jeg, at mange vil få mod til at kæmpe for deres drøm. Med al den viljestyrke og dedikation, der skal til.

For talent gør det ikke alene. Der kræves også hårdt arbejde.

Det er jeg sikker på, at Andreas Mogensen vil bekræfte, når I skal møde ham i aften.

* * *

Jeg har den grundopfattelse, at det enkelte menneske selv har et ansvar for at nå så langt, som talent og vilje rækker.

Samfundet skal give os friheden og mulighederne til at gøre netop det. Vi skal ikke spænde ben for de energiske og entreprenante. Vi skal tværtimod anspore dem.

Samtidig skal vi selvfølgelig anerkende, at der er mennesker, der kommer skævt fra start. De skal have et kærligt skub og en chance til.

Også de drenge, ikke mindst med indvandrerbaggrund, som vi taber i uddannelsessystemet. Drenge, hvor både skolen og forældrene – og den unge selv – har mistet troen på, at de kan noget. De skal nås. Og de kan nås med den rette hjælp og den rette indstilling. Det er min erfaring fra mit eget arbejde i Løkke-fonden.

Alle skal have frihed og muligheder. Og alle skal mødes med krav og tage ansvar.

Det er den retning, regeringen har sat for Danmark.

* * *

Finansministeren har i dag – for få timer siden – fremlagt vores forslag til finansloven for næste år.

Et forslag med høje ambitioner. Og med økonomisk realisme.

Vi har lavet et kasseeftersyn af den offentlige økonomi. Resultatet er klart: Der er færre penge til ny politik, end vi troede før valget.

Vi styrker de offentlige finanser med 5 mia. kr. i 2016. Vi vil ikke køre økonomien til kanten. Vi holder en vis sikkerhedsmargin. Det er ansvarligt.

Samtidig har vi sikret plads i økonomien til, at vi allerede fra næste år kan gennemføre vigtige prioriteter, som vi gik til valg på.

For det første bedre sundhed. Vi vil give sundheden et samlet løft på 2,4 milliarder kroner allerede til næste år. Det er, hvad vi lovede før valget.

For det andet politiet. Vi prioriterer et stærkt og synligt politi, som kan klare de kerneopgaver, vi forventer af dem.

For det tredje løftet fra valgkampen om at genindføre BoligJob-ordningen

For det fjerde indeholder finanslovforslaget en række konkrete forbedringer for virksomhederne.

Vi sætter penge af til en erhvervsbeskatningsreform i foråret. Vi vil fjerne reklameafgiften. Vi vil fjerne NOx-afgiften.

Vi tager hul på at forbedre vilkårene for generationsskifte. Et af de første skridt bliver at rulle stramningen om overdragelse af unoterede aktier tilbage.

Vi gør op med overimplementering af EU-regler. Vi skal da ikke stille skrappere krav til vores egne virksomheder, end tyskerne eller svenskerne gør til deres.

Og vi vil gennemføre en række forslag, der skal give bedre vilkår for vækst i hele Danmark.

Vi vil også gøre hverdagen lettere for jer. Ikke mindst for de mange små og mellemstore virksomheder, som er rygraden i dansk erhvervsliv og dér, hvor fremtidens jobskabelse skal finde sted. Erhvervsrettet lovgivning skal som hovedregel kun træde i kraft to gange om året. I stedet for at komme dryssende gennem alle årets måneder.

Vi har netop besluttet, at det bliver den 1. januar og den 1. juli. Årets øvrige 363 dage skal I have fri til at passe jeres virksomheder.

Her får vi faktisk forbedret jeres vilkår uden at hive millioner op af statskassen.

I regeringens finanslovforslag er alle nye initiativer finansieret ved konkrete omprioriteringer og besparelser.

Vi har valgt at målrette udviklingsbistanden – på en måde så vi stadig lever op til FN’s målsætning. At prioritere forskningen skarpere – på en måde, hvor vi stadig møder Barcelona-målsætningen. At stille strammere krav til kommunerne. Og at effektivisere i hele den statslige sektor.

Jeg mener grundlæggende, at vi bør stille samme krav til staten, som I virksomhedsledere hver dag stiller til jer selv.

Når I skal klare jer i konkurrencen, så må I hele tiden levere bedre produkter, effektivisere arbejdsgange og rationalisere driften.

Det bør også være en naturlig del af at drive den offentlige sektor. Hele den offentlige sektor.

Til næste år stiller regeringen krav om effektivisering til uddannelserne. Ligesom man i mange år har gjort det til sygehuse, politi og plejehjem.

Jeg tror, at de fleste her i salen er enige med mig i, at kvalitet ikke nødvendigvis er lig med flere penge.

I min verden er effektivisering nødvendigt, når Danmark skal hænge sammen økonomisk.

* * *

Jeg har også sat den retning, at færre skal forsørges af det offentlige. Og flere skal forsørge sig selv.

Det er nødvendigt for at vores land hænger sammen økonomisk – og menneskeligt.

Regeringen vil gennemføre en jobreform. Vi vil sætte en klar grænse for, hvor meget en kontanthjælpsmodtager kan modtage i offentlige ydelser. Det gør vi ikke for at holde mennesker fast på en lav forsørgelse, men tværtimod for at give dem et skub til at komme videre.

Beskæftigelsesministeren vil fremlægge vores konkrete forslag på fredag.

De penge, vi sparer på overførsler, vil vi bruge til at sætte skatten på arbejde ned.

* * *

Når for mange flygtninge og indvandrere lever på passiv forsørgelse. Når for mange er uden reel kontakt til det danske samfund. Så truer det sammenhængskraften i vores land – økonomisk, socialt og kulturelt.

Lige nu kommer der mange flygtninge til Danmark. Mennesker, der er på flugt fra krig og rædsel.

Dem skal vi hjælpe, som Danmark altid har gjort det.

Og dem skal vi integrere bedre, end Danmark hidtil har gjort det.

Jeg hører til dem, der mener, at antallet har betydning for integrationen. Derfor fører regeringen en stram udlændingepolitik. Det vil vi fortsætte med.

Men uanset om man er enig i regeringens udlændingepolitik. Uanset om man mener, der kommer for mange eller for få flygtninge til Danmark, så står vi i den virkelighed, at vi modtog op mod 15.000 asylansøgere sidste år. Og at tallet også vil blive højt i år.

Vi står med en fælles integrationsopgave.

Jeg vil sige tak til de virksomheder, der har forpligtet sig til at tage deres del. Flere store virksomheder har meldt ind, at de vil tage et antal og deltage i et forpligtende partnerskab. Det gjorde de på integrationstopmødet på Marienborg i sidste uge.

Jeg vil opfordre alle jer her i dag til at følge deres eksempel.

Hvis I stiller med et antal pladser til nye flygtninge på jeres virksomhed. Så skal vi følge op. Så skal vi sikre, at kommunerne forpligter sig til at hjælpe jer. Fx med at finde ud af, hvad den enkelte flygtning kan.

Og regeringen forpligter sig til, at store virksomheder kan få en integrationsaftale, som er en genvej i beskæftigelsessystemet.

Jeg vil gerne sige tak til Karsten og til DI for jeres deltagelse og opbakning på mødet. Som I lige har annonceret, så etablerer I nu en hotline. Det er et glimrende første skridt. Nu glæder jeg mig til at se, hvad DI som organisation mere vil sætte i værk.

De seneste uger har danskerne vist et kæmpe engagement for at hjælpe de nye flygtninge. Det momentum skal vi gribe. Og vi skal løfte det ud over flotte ord og likes på facebook. Vi skal skabe konkrete resultater.

* * *

Jeg møder talentfulde mennesker i hele Danmark. Og min ambition er at dreje vores land i en retning, hvor endnu flere talenter sættes fri.

Vi lever i en kompleks verden. Der findes ingen nemme løsninger. Vi kan ikke vende ryggen til verden. Vi skal vende ansigtet til. Det kan vi godt være bekendt. Vi kan nå langt sammen.

Tak for ordet.