Statsministerens åbning af globaliseringskonferencen den 28. oktober 1997

Stikord

Danmark i en global verden

Danmark er lille. Danmark er fladt. Danmark er jantelovens land. I kender besværgelserne.

Ikke desto mindre ved vi, at danskerne er tilfredse. Danskerne er arbejdsomme. Danskerne er velstående. Danmark er et internationalt foregangsland.

Tingene hænger sammen. Vi er i front, ikke fordi det har været uundgåeligt, men fordi vi har villet det.

Hvorfor er globaliseringen vigtig for regeringen?

Globalisering betyder kraftigt forøget udveksling af varer, kapital, teknologi og ideer.

Menneskers hverdag og demokratiets former er blevet globaliseret. Styringsniveauer/demokratiniveauer - lokalt (primær- og amtskommuner), stat (regering og Folketing), regionalt østersøsamarbejde, øresundsregion, dansk-tysk grænseregion, EU, FN. Hvert niveau løser hver deres opgaver/arbejdsdeling.

Globalisering får de enkelte niveauer til at hænge sammen. Hvert eneste niveau har direkte og indirekte indflydelse på det enkelte menneskes liv og muligheder.

Globaliseringen berører os alle. Materielt. Beslutningsmæssigt. Følelsesmæssigt.

Mange er bange for de nye teknologier og globaliseringen. Det er i og for sig ganske forståeligt. Globaliseringen og den teknologiske udvikling rummer store udfordringer for samfundet. Men udviklingen rummer også mange muligheder, hvis vi bærer os fornuftigt ad og indretter vores politik efter det.

Kort sagt: Vi skal give menneskene mulighed for at følge med.

Både fordele og ulemper. Ikke al den indsigt, vi i årtusinder har oparbejdet, har været til vores gavn. Ikke alle beslutninger tages dér, hvor vi helst ville det eller til vores fordel. Men alt i alt er fremskridtet en klar fordel. Det ligger i ordet! Og det samme gælder globaliseringen.

Globaliseringen og de nye teknologier er godt i gang med at ændre det gamle industrisamfund til et informations- og videnssamfund.

Som følge af teknologien og dens muligheder brydes stive hierarkier og organisationsstrukturer ned og erstattes af langt mere fleksible, uformelle og flade strukturer. Netværk og samarbejde mellem virksomheder opbygges - ofte på tværs af landegrænser.

Det er afgørende, at der i Danmark er gode vilkår for et konkurrencepræget og dynamisk erhvervsliv, og for fortsat udvikling af nye produkter og produktionsmetoder. De danske virksomheder vil som regel skulle konkurrere på kvalitet og ikke på at have de laveste lønninger. Med kvaliteten er i orden, indebærer globaliseringen, at markedsperspektiverne for de danske virksomheder udvides markant.

Det bedste eksempel er nok telesektoren. Derfor vil jeg også godt her knytte en bemærkning til salget af Tele Danmark.

På teleområdet er Danmark gået foran. Vi har været nogle af de første til at liberalisere telesektoren fuldt ud, og har gennemført den nødvendige lovgivning før det meste af det øvrige Europa.

Vi var også blandt de første til at indlede privatiseringen af de store nationale teleselskaber. Det skete med salget af 49 pct. af aktiekapitalen i Tele Danmark i 1994. Mange andre lande er først i denne indledende fase nu, og en del er slet ikke begyndt - blandt andet i Sverige og Norge.

Det, at vi var først ude, har givet Danmark et godt udgangspunkt for at blive et af de lande, der kan drage størst nytte af informations- og teleteknologien til gavn for erhvervslivet og forbrugere.

Den aftale, regeringen har indgået med det amerikanske teleselskab Ameritech om partnerskab med Tele Danmark, og som blev offentliggjort i går, er et godt eksempel på, hvordan vi tilpasser os til globaliseringen og de nye markedsvilkår. På en måde som er til gavn for hele samfundet.

Det er en aftale med store perspektiver i for Danmark.

Sammen vil de to selskaber kunne udnytte de investeringsmuligheder, der åbner sig i resten af Europa i takt med, at liberaliseringen af telemarkederne når op på dansk niveau. Danmark har dermed udsigt til at kunne blive et center for teleudvikling i Europa.

Tele Danmark er en stor virksomhed efter dansk målestok, men et lille selskab på det internationale telemarked. Men vi er ikke bange for, at partnerskabet vil opsluge Tele Danmark. Tværtimod er partnerskab og netværk vejen til, at også danske virksomheder vil kunne spille en afgørende rolle på de globale markeder. Det tror jeg partnerskabet mellem Tele Danmark og Ameritech vil blive et af de bedste eksempler på.

Udfordringerne er med andre ord store. Det viser de analyser vi har gennemført, og som er opsummeret i materialet der danner baggrund for vores konference i dag. Vi kommer ikke sovende til fortsat succes.

Hvad gør regeringen? Hvordan bør erhvervslivet forholde sig?

Stabilitet og gode rammevilkår

Overordnet stabilitet og gode rammevilkår. En forudsætning. Kommet langt siden 1993, hvor Danmark var sat i stå. Nu er Danmark i fremgang.

Økonomiministeren og finansministeren vil uddybe på dette punkt.

Aktiv arbejdsmarkeds- og socialpolitik

Arbejdsmarkedet skal fungere godt og fleksibelt. Så beskæftigelsen kan fortsætte med at stige. Så ledigheden og antallet af mennesker på overførsler fortsætter med at falde.

For få generationer siden var det normale, at man fik job efter end læretid. Og at man blev på den samme arbejdsplads igennem livet. De kundskaber, man lærte i ungdommen, var nok til at forblive en god arbejdskraft livet igennem.

Sådan er det ikke længere. Udviklingen fører til større forandringer i virksomheder end tidligere. Øget jobskifte er en del af dagens orden. Fortsat efteruddannelse er ved at blive dagens orden.

Det er store ændringer i jobbet, i krav til jobskifte og krav til uddannelse, som sætter den moderne arbejdstager under et pres, som hans forældre ikke kendte til. Det kan give usikkerhed. Men det er en usikkerhed, som vi godt kan møde, hvis vi er forberedte.

Nøgleordene er: Aktiv arbejdsmarkeds- og socialpolitik. Uddannelse, efter- og videreuddannelse. Ret og pligt. Flere, bedre og mere målrettede uddannelsestilbud. Bedre arbejdsmiljø 2005. Fleksjobs. Seniorpolitik.

Virksomhedernes sociale ansvar

Virksomhedernes skal leve op til deres sociale ansvar. Ikke omkostning/underminering af konkurrenceevne. Det er en konkurrenceparameter. Sammenlign bare med miljødiskussionen for 20 år siden.

Målet er fastholdelse på arbejdsmarkedet. I nogle tilfælde at sikre tilknytning på ny. Det offentlige kan sikre en del af den svagere gruppe på arbejdsmarkedet beskæftigelse. Men ikke den hele. Afgørende at private virksomheder løfter med.

I regeringen vil vi leve op til vores ansvar. Direkte ved at fastholde og ansætte svagere medarbejdere. Og indirekte ved at gøre, hvad vi kan, for at bevare og udbygge fleksibiliteten i reglerne for de særlige ansættelsesforhold. Og for arbejdsmarkedet generelt.

IT, forskning og uddannelse for fremtiden

Regeringen har omprioriteret de offentlige udgifter. Der er blevet mindre til passive ordninger. Mere til hjælp til selvhjælp. Til at komme i gang igen. Til aktivitet. Til at sikre dynamik. Til fremtiden.

Den vigtigste investering i fremtiden er investering i evner, færdigheder og viden. I uddannelse. Kvaliteten skal være i top og alle skal med. 90-95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Erhvervslivet skal også på banen hér.

Vi er i front med udnyttelsen af IT. Det skal vi blive ved med at være. Forudsætningen er at IT kvalifikationerne er i orden.

Regeringen vil derfor i 1999 og år 2000 oprette mindst 1-2.000 nye uddannelsespladser inden for IT. Det skal ske i vekselvirkning med virksomhederne, og praktikophold under uddannelsesforløbet skal have en meget fremtrædende plads i uddannelsesforløbet.

Vi vil fastsætte mål for IT-kvalifikationer hos eleverne i folkeskolen og i gymnasierne. Indføre eksamen og prøver i IT og evaluere IT-undervisningen. Efter dialog med de kommunale parter vil vi opstille en målsætning for IT-udstyrssituationen i gymnasierne i 2002. Så gymnasierne ligestilles med erhvervsskolernes høje niveau.

IT-brancheforeningen har - med støtte i Elektronik Industrien og Dansk Industri foreslået, at der oprettes en 'Graduate School', der kan sikre uddannelsen af højt kvalificerede IT-folk.

Den idé vil regeringen gerne følge op på.

Det vil ske gennem

• oprettelse af IT-uddannelsescenter med 2-3 afdelinger forankret i de stærkeste IT-forsknings- og uddannelmiljøer i Danmark. Det skal danne grundlag for nye IT-uddannelser og tværfagligt samarbejde om IT-forskning. Nuværende og fremtidige strategiske tiltag inden for IT-forskning og -uddannelse tænkes samlet inden for centrets rammer.
• centrene skal ledes af en selvstændig bestyrelse med deltagelse af repræsentanter fra IT-branchen.

I det hele taget er målet, at det danske uddannelsessystem skal være blandt de bedste i verden. Det er ikke dårligt i dag. Men der skal rettes op på flere ting:

• folkeskolen skal styrkes og kvalitetsudvikles.
• de fleste unge bør fremover få en kompetencegivende uddannelse (90 pct.), og halvdelen en videregående uddannelse.
• de unge skal mere direkte igennem uddannelsesforløbet, så vi undgår de krogede forløb. Og så vi undgår, at uddannelsesforløbene færdiggøres i en høj alder. Midlet er en bedre vejledning og en mere målrettet indsats over for de unge.

Endelig skal samarbejdet mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv styrkes (f.eks. løbende efteruddannelse).

Internationalt samarbejde

Vi skal være med,hvor beslutningerne tages. Vi skal udnytte de muligheder globalisering og teknologi giver os.

FNs sociale topmøde i København. New Partnership for Social Cohesion med FN/EU/Verdensbanken i København i begyndelsen af denne måned.

Amsterdam-traktaten, der gør os bedre i stand til at samarbejde om miljø, beskæftigelse, menneskerettigheder, bekæmpelse af svig.

Øresundsregionen. Regeringen har allerede taget en række initiativer. Regional beskæftigelsespagt mv. Vi er på vej med en rapport, der - som led i Danmark som foregangsland - gør rede for vores visioner, for hvordan vi forløser Øresundsregionens styrkepositioner. Og vi følger allerede nu op med den kortlægning af barrierer for integration på tværs af Øresund, som erhvervslivet har efterlyst. Erhvervsministeren vil koordinere sidstnævnte arbejde. Det er mit håb at erhvervslivet vil bidrage.

Konklusion

Mentalt er vi allerede i 21. århundrede. Optimisme og fremskridt. Der tænkes nyt. Folk kommer i arbejde.

Danmark har godt udgangspunkt for at klare sig i globaliseringen. Vi er fleksible. Godt uddannede. Vi ligger forrest på IT-bølgen. Danmark hænger sammen socialt og demokratisk. Geografi betyder knap så meget som tidligere. Men alligevel: Danmark ligger i en vækstregion. Som porten til Østersøen.

Nationalt har regeringens fremlagt lang række initiativer i 'Danmark 2005'/Danmark som foregangsland. Jeg har i dag suppleret med yderligere konkrete fremadrettede initiativer (regional integration/barrierer i Øresundsregionen, IT). Skal bringe vores land og vores værdier godt ind i det kommende århundrede.

Internationalt deltager vi aktivt på de fronter hvor det virkelig betyder noget. Øresund, Østersø, Norden, EU, globalt. Regeringens største ønske for i år er at opnå et dansk ja til det fortsatte arbejde med at hele Europa økonomisk og kulturelt. Fredens projekt.

Vi bygger altså bro. Ikke blot mellem landsdelene. Til Sverige. Til Europa og verden. Vi bygger bro til fremtiden.

Hermed erklærer jeg konferencen for åben. Med mine bedste ønsker om idérig og udbytterig eftermiddag