Statsministerens besøg i Island. Tale ved den officielle middag den 9. april 2003

Det talte ord gælder

Hr. statsminister Davíd Oddsson, fru Ástrídur Thorarensen, mine damer og herrer.

Jeg vil gerne først rette en hjertelig tak til dig, Davíd, for dine venlige ord, og for den strålende gæstfrihed, som vi er blevet modtaget med her i Reykjavik.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at Anne-Mette og jeg har glædet os meget til vort Islandsbesøg. Det fantastiske program I har lagt, har yderligere skærpet appetitten.

Vi har i eftermiddags set håndskrifterne i Jeres nye Kulturhus. Det er en kulturarv, som Island kan være meget stolt af. I morgen skal vi til Vestmannaøerne og derefter til Gullfoss og Geysir. Så indenfor disse få dage får vi et fint indtryk af Island og dets pragtfulde natur.

Islandsk og dansk historie er tæt forbundet. Efter sagaernes tid, hvoraf mange jo beskriver vor fælles historie, fulgte næsten 600 års rigsfællesskab. Vort rigsfællesskab blev gradvist afviklet - startende med Forfatningsloven af 1874, som jeg tidligere i dag havde den glæde at bringe tilbage til Island. Men vort nære naboskab og venskab blev opretholdt og styrket.

Også efter den islandske republiks fødsel den 17. juni 1944 har forbindelserne mellem vore to lande været af en særlig karakter. Vi har nære kulturelle og sproglige bånd. Jeg tror ikke, der er andre lande, hvor det danske sprog er obligatorisk i skolerne. Det er et forhold, vi fra dansk side sætter pris på og aktivt støtter med danske rejselærere.

Vor samhandel er stor. For Danmarks vedkommende er Island faktisk det land i verden, som køber flest danske varer målt per indbygger - desværre er der ikke så mange islændinge.

Også på det politiske plan har vi gode forbindelser. Vi repræsenterer solide demokratiske samfund. Vore stærke demokratiske tradition udspringer uden tvivl af vor fælles fortid, som jo er så levende beskrevet i de islandske sagaer. Som vismanden Njál siger i den fantastiske ’Njáls saga’: ”Med lov kan vi bygge vort land”. Det var vise ord dengang. Og er det ikke mindre i dag.

Vi er nære partnere internationalt. I det nordiske samarbejde, i FN, i NATO, og i Europa. Gennem Nordisk Råd har de fem nordiske lande opbygget et tæt samarbejde, som mange andre lande misunder os.

På det sikkerhedspolitiske område har både Island og Danmark valgt den samme løsning – og den rigtige løsning: nemlig medlemskab af NATO.

Island befinder sig ikke blot geografisk midt mellem Nordamerika og Europa, men også mellem Færøerne og Grønland. Vi er i Danmark meget opmærksomme på den store betydning, som Islands forsvarspolitik og støtte til NATO har for forsvaret af det nordatlantiske område. Det danske forsvar får ofte bistand i Keflavik eller i de islandske havne. Jeg forstår, at vort inspektionsskib ’Hvidbjørnen’ er der i dag. Denne støtte er vi meget taknemmelige for.

I 1973 blev Danmark som bekendt medlem af EU - dengang EF. Mange frygtede dengang, at dette ville føre Danmark bort fra Norden. Sådan er det ikke gået. Vi er nordiske og vi er europæere. Norden er jo også en del af Europa. Endda i stigende grad.

Fra dansk side lægger vi vægt på, at EU indtager en åben holdning over for omverdenen. Derfor var EU’s udvidelse også den helt centrale målsætning under det danske EU-formandskab sidste efterår. Samtidig lægger vi stor vægt på, at der tages særlige hensyn til de af vore nære naboer i Norden, der har valgt ikke at blive medlemmer af EU.

Kære Davíd, kære venner,

Må jeg slutte med et lille citat fra Vikingernes Visdomsord, Hávarmál: ”Til en god ven fører genveje, hvis han bor langt fra dig”. Danmark og Island ligger langt fra hinanden. Men vi føler i Danmark et tæt naboskab, venskab og fællesskab med Island og det islandske folk. Endnu engang tak for jeres strålende gæstfrihed. Lad mig udbringe en skål for dig og din hustru, for Island og Danmark – og for de tætte bånd mellem vore lande. Skål.