Statsministerens besvarelse af forespørgsel F 7 til statsministeren og udenrigsministeren om dansk Europapolitik efter folkeafstemningen

En bredere dansk europadebat

F 7: 'Hvad kan regeringen oplyse om dansk Europapolitik efter folkeafstemningen?'

Med kun godt to uger til mødet i Det Europæiske Råd i Nice er det nyttigt, at vi med denne forespørgsel får lejlighed til at drøfte de udfordringer, dansk europapolitik står over for. Ikke kun frem mod Nice, men også på lidt længere sigt.

Resultatet af folkeafstemningen den 28. september var et nej til den fælles valuta. 1.6 mill. danskere stemte ja. 1.8 mill. danskere stemte nej. Men ikke nej til Europa. Resultatet af folkeafstemningen betyder samtidig, at nye folkeafstemninger om ophævelse af forbeholdene ikke er aktuelle

Danmark har ikke vendt ryggen til Europa. Nu skal vi samle kræfterne om det fremadrettede arbejde for Danmark.

Vi har brug for en bredere dansk europadebat i Folketinget og i det danske samfund som helhed.

Jeg vil opfordre partierne til at forstærke overvejelserne her i Folketinget om netop dette fremadrettede arbejde. Vi skal styrke den politiske og folkelige debat om Danmark i Europa nu og i fremtiden, sådan at vi i en ny dialog med befolkningen kan skabe den nødvendige folkelige forankring af Danmarks europapolitik. Jeg synes, at vi skal arbejde for, at europapolitiske spørgsmål i stigende omfang integreres i den indenrigspolitiske debat og ses i sammenhæng med Danmarks svar på den globale udvikling.

Her er der mulighed for flere initiativer i Folketinget. Flere, større europapolitiske spørgsmål bør debatteres i sammenhæng, sådan at debatten bliver lettere for befolkningen at følge med i. Folketingets Europaudvalg vil selvsagt være et centralt forum i dette arbejde – men også fagudvalgene bør i højere grad sætte den nye dagsorden. Det er vigtigt, at vi i større grad får en fornemmelse af, hvor meget arbejdet for dansk politik og Danmarks fremtid hænger sammen med europæisk politik – også i globalt sammenhæng, i forhold til WTO, i miljøsamarbejdet, i større udenrigspolitisk sammenhæng.

Det er vigtigt, at debatten om Danmarks rolle og fremtidige placering i Europa ikke alene finder sted her i Folketinget. Debatten skal bredes ud til alle hjørner af samfundet. Mange af de vigtigste spørgsmål, som optager danskerne har i virkeligheden en klar europæisk vinkel.

Folkehøringer i en række forskellige former er velegnet til at brede debatten ud. Det er også regeringens egen erfaring.

Folkehøringer kan organiseres både her på Christiansborg og rundt i landet, så de store høringsdebatter også forankres regionalt. Vort fælles mål må være at bidrage til at skabe en folkelig funderet demokratisk debatproces, som kan forny den danske europadebat, hvor alle uanset holdninger kan deltage aktivt.

Jeg tror også, at det er vigtigt at være opmærksom på de lokale og regionale aspekter heraf. Det er her i lokalsamfundet, at linierne mellem det nære og det nationale og internationale kan findes. Og dermed også en større erkendelse af sammenhængen mellem Danmarks fremtid og Europas fremtid.

* * *

Meget at kæmpe for

Danmark har så mange fundamentale interesser at varetage i Europa.

Vores økonomiske og beskæftigelsesmæssige afhængighed af vore naboer i Europa er velkendt. Vores politiske interesser – og muligheder for at få løst en række spørgsmål, vi ikke kan løse alene, er lige så vitale.

Derfor vender Danmark ikke ryggen til vores naboer. Vi fortsætter som aktive medlemmer af det europæiske samarbejde – den europæiske union. Regeringen vil fortsat arbejde for danske prioriteter og mærkesager i EU. Det gælder ikke mindst områder som:

• stadig stærkere koordineret indsats til fordel for beskæftigelsen og den økonomiske stabile fremgang
• sikring af miljøet
• bedre forbrugerbeskyttelse og større fødevaresikkerhed
• kamp mod international kriminalitet og illegal indvandring og menneskesmugling
• aktive forkæmpere for at vi varetager vores globale ansvar – både i forhold til de internationale finanskræfter, de globale miljøproblemer, handelsproblemerne og sikring af grundlæggende rettigheder og vort ansvar i forhold til den tredje verden.

Vi vil varetage Danmarks interesser. Og vi vil bidrage i solidaritet til at løse de fælles opgaver.

* * *

Den allervigtigste politiske opgave foran os er til syvende og sidst udvidelsen med de nye demokratier i Central- og Østeuropa. Regeringen hilser kommissionens seneste rapporter om udvidelsen velkommen. Det er gode, konkrete rapporter, der tegner den vej op, som fører frem til udvidelsen som mål. De er klart positive i deres bedømmelse af ansøgerlandenes fremskridt. Kommissionens anbefalinger falder rigtig godt til med Danmarks holdninger og alt det, vi har arbejdet for siden 1993.

Udfordringerne og opgaverne foran os er mange. De er af stor betydning for Danmark og Europas fremtid. Vi har før vist, at Danmark kan gøre en forskel. Forhandlingerne om beskæftigelsen i Amsterdam og miljøsamarbejdet er klare eksempler herpå.

* * *

Udvidelsestraktaten

Nu gælder det afslutningen af den igangværende regeringskonference på mødet i Det Europæiske Råd i Nice i december. Af hensyn til udvidelsen er det helt afgørende, at regeringskonferencen afsluttes i Nice. Hovedmålsætningen i dansk Europapolitik er netop udvidelsen af EU med landene i Central- og Østeuropa. EU skal være med til at nedbryde efterkrigstidens politiske, økonomiske og sociale skel. Derfor udvidelsen – derfor Nice-traktaten.

Regeringen har fra starten arbejdet hårdt for at få samlet medlemslandene om de reformer i EU, som er nødvendige af hensyn til udvidelsen. Det er lykkedes. Det skaber et godt grundlag for at nå et resultat i Nice.

Forhandlingerne i regeringskonferencen er nu gået ind i den afsluttende fase.

For Danmark og for hvert af EU’s medlemslande er der store interesser på spil. Det vil blive langvarige og vanskelige forhandlinger i Nice. Drøftelsen på det uformelle møde i Det Europæiske Råd i Biarritz bekræftede, at det bliver svært. Men viste også en udbredt vilje blandt alle medlemslandene til at få et resultat i Nice. EU-landene er forenede i ønsket om at skabe det rigtige fundament for udvidelsen. Det er positivt. Det vil i sidste ende være udslagsgivende for regeringskonferencens succes.

Der er opnået gode fremskridt i forhandlingerne.

Men det er klart, at afgørende områder som: Kommissionens størrelse og sammensætning, stemmevægt i rådet og udvidet adgang til flertalsafgørelse først finder deres endelige forhandlingsløsning i Nice.

Det bliver hårde og vanskelige forhandlinger – det var det også i Amsterdam. Men i Nice skal vi nå et resultat.

Den gennemgående, samlende linie i Danmarks forhandlinger er klar: Det drejer sig om ligestilling, ligeværdighed og retfærdighed. Vi skal varetage Danmarks interesser på alle felter.

En række mindre lande og også Danmark ønsker fortsat en kommissær for hvert land i fremtiden – også når vi bliver mange flere end nu. Det kæmper vi for. Dette princip om, at alle lande er ligeværdige og ligestillede er vigtigt at fastholde hele vejen igennem. Vi har set andre udspil til kommissionens fremtidige organisering – et af dem handler om jobrotation mellem landene i forhold til kommissionen. Hertil må vi, i konsekvens af det jeg lige har redegjort for, fastholde, at princippet om ligeværdighed og ligestilling må gælde for alle medlemslande – hvis en sådan ordning overhovedet skal have aktualitet eller relevans.

Det er vigtigt at fastholde dette ligeværdighedsprincip. Det siger sig selv, at også de nye medlemslande vil have den grundholdning. Vi må ikke bryde med fællesskabets princip på dette felt.

I forhandlingerne om stemmevægtene er der tilsvarende centrale interesser på spil. Her skal vi fastholde fra Danmarks side den positive, ekstra stemmevægt, de mindre lande får. Den positive ekstra stemmevægt de mindre lande har i dag og som vi også skal kæmpe så langt det overhovedet er muligt for at videreføre i den nye reform.

Der udestår stadig vigtige punkter, når det gælder indholdet af samarbejdet – spørgsmål som kræver aktiv dansk indsats i resten af forhandlingsperioden frem til Nice. Jeg tror på, at det vil lykkes at nå et samlet resultat i Nice. Fordi vi alle sammen er forpligtet hertil. Fordi et nej til Nice-traktaten vil blive set som en blokering for udvidelsen – vores største fredsforpligtelse.

Den danske regering har som afgørende målsætning, at Nice-traktaten af eftertiden ses som 'udvidelsestraktaten' – den sidste sten, der blev fjernet på vejen til at vi nu kan nå at gøre til virkelighed et helt og fredeligt Europa.

Regeringens forhandlingsgrundlag er velkendt. Det samme gælder Folketingets vedtagelse den 5. oktober. Regeringen vil under de afsluttende forhandlinger holde tæt kontakt til Folketingets partier og Folketingets Europaudvalg.

Udenrigsministeren vil redegøre nærmere for forhandlingerne på regeringskonferencen.

* * *

Enhver debat om, hvordan vi skal forbedre det europæiske samarbejde må tage sit udgangspunkt i, hvordan vi bedre kan tage vare på befolkningens– medborgernes – interesser. Det bliver ikke mindre vigtigt i et EU, der bliver større med flere medlemmer. Uden en bedre forankring i befolkningerne i vore lande kan samarbejdet ikke fungere.

EU kan kun fungere godt og løse de fælles problemer, hvis samarbejdet fremstår som acceptabelt, fornuftigt og relevant for at løse netop de problemer befolkningen har brug for at få løst.

Danmark er en del af Europa. Europa er en del af Danmark – men også kun en del. Sådan tror jeg vi kan sammenfatte signalet fra den danske befolkning.

De reformtanker, som vi kan se debatten spirer omkring i årene efter Nice er interessante og vigtige. Skal vi reformere arbejdsmetoderne i EU, må forandringerne føre til beslutninger, som indebærer større åbenhed og forståelighed.

Der findes flere veje for det fremtidige samarbejde. Også her er vores ideer og holdninger vigtige at gennemdrøfte bredt i Danmark.

Vi tror ikke på et føderalt Europa. Vi ønsker det heller ikke. Vi er modstandere af det. En europæisk føderation med præsident og regering er ikke svaret. Det er der heller ikke regeringer eller nationale parlamenter som i realiteten ønsker i Europa. Afstanden vil blive større mellem folk og regeringer, det er det modsatte vi har brug for.

Der er gode muligheder for at styrke vores evne til at løse vores fælles problemer i EU ad den praktiske vej, som vi samarbejder på i dag. Rådet af ministre fra medlemslandene er det afgørende beslutningsforum. Det tror jeg også fremover bør være fundamentet for samarbejde.

Samtidig kan vi videreudvikle samarbejdet på særlige fagområder. Må jeg bare henvise til beskæftigelseskapitlet i Amsterdamtraktaten, som et godt eksempel. Denne samarbejdsmetode indebærer jo, at vi forfølger nogle fælles mål på EU-niveauet, inspirer hinanden gennem rapportering og anbefalinger – men det er i vores nationale politik, at målene skal realiseres. Samtidig undgår vi at modarbejde hinanden i den økonomiske politik.

Det er vigtigt at se Lissabon-topmødet i år som en videreudvikling af denne udmærkede arbejdsmetode. Jeg ser meget gerne denne metode udvidet til andre og flere områder. Det kan videreudvikles på en lang række felter, som vi allerede er i gang med på beskæftigelsesområdet og på hele det område, der handler om at sætte stop for social udstødning og få mennesker i vore lande i arbejde.

Det forstærkede samarbejde vil være et område, som vi også med opmærksomhed vil følge i de kommende år.

Blandt vore mærkesager for en kommende debat om EU’s langsigtede udvikling skal jeg især fremhæve:

• Vort fortsatte arbejde for større åbenhed, gennemsigtighed i hvordan EU arbejder. Vi skal altid være frontløbere i arbejdet for at styrke den demokratiske funktion. Jeg ser her er gode muligheder for de nationale parlamenter kan få en stærkere placering i hele samarbejdet.
• Vi ønsker en større nærhed mellem befolkningerne i landene og EU-samarbejdet. Det tror jeg kan nås, hvis vi får tilrettelagt en tydeligere arbejdsdeling mellem EU og medlemslandene – så det står fuldstændig klart, hvad skal EU tage sig af: ja det er præcist de opgaver, som hver af landene kan løse alene. Og langt den dominerende del af beslutninger skal hvert land fortsat tage sig af og selv bestemme. En tydeligere afgrænsning af, hvad EU kan og hvad EU ikke kan, vil være et godt bidrag til en bedre forståelse og tryghed hos vore befolkninger.
• Her tror jeg, at arbejdet med en forenklet grundlæggende traktat kan være et vigtigt bidrag. Her indgår også spændende tanker om at indskrive EU-chartret om grundlæggende rettigheder i en ny traktat, der kan sikre borgerne endnu bedre.
• Det er vigtigt, at slå fast, at vi ikke på det Europæiske råd i Nice får en dybtgående diskussion om disse spørgsmål. Vi ser dog gerne i regeringen, at der udstikkes nogle pejlemærker for de kommende års drøftelser af dagsordenen efter Nice.

Efter Nice tegner der sig en vigtig debat om EU’s fremtid. Det er en debat, som Danmark skal tage aktiv del i – ligesom resten af Europa.

Det er vigtigt, at denne debat ikke påvirker regeringskonferencen. Der må heller ikke gennem debatten skabes nye betingelser for udvidelsen. Men det er samtidig klart, at de spørgsmål, som denne debat rejser, på et tidspunkt vil kunne føre til nye traktatændringer. Regeringen lægger imidlertid vægt på, at der ikke gennemføres nye traktatændringer inden den første udvidelse. Og det er vigtigt, at kandidatlandene inddrages i dette arbejde.

Danmark skal deltage aktivt og engageret i debatten om fremtiden i Europa. Det er en debat som vil tage tid, og som kræver grundig forberedelse. Vi skal ikke konkludere på den allerede nu.

Det er på den baggrund, regeringen har besluttet at udarbejde en hvidbog om de spørgsmål, der tegner sig på den europæiske dagsorden efter Nice, sådan som vi også gjorde i 1992, 1993 og 1996. Hvidbogen vil samtidig kunne udgøre et godt udgangspunkt for de kommende års diskussioner om Danmarks rolle i EU.

* * *

Jeg har i dag redegjort for de opgaver og udfordringer dansk Europapolitik står over for. Danmark hører til i Europa. Vores medlemskab af EU har givet os mange fordele. Vi har bidraget til det europæiske fællesskab. Danmark har gjort en forskel i det europæiske samarbejde. Mange danske prioriteringer har fundet vej til EU’s dagsorden.

Vi har en grundlæggende interesse i at fortsætte vor aktive indsats. Vi er med i EU. Vi skal gøre vores indflydelse gældende.