Statsministerens indlæg ved Nordisk Råds 56. session i Stockholm den 1. november 2004 - Norden i en ny tid: Viden, dynamik og samarbejde

Det talte ord gælder

Hr. Præsident, Der blæser nye vinde i Norden og i Verden. Vi bliver i stigende grad afhængige af hinanden på tværs af grænser og kulturer. Strejke i Nigeria eller terrorangreb i Irak får direkte konsekvenser, når vi tanker vores bil. Når vi ringer for at få hjælp med computerproblemer, vil callcenteret lige så godt kunne være placeret i Madras som i Malmø.

Globalisering kan betragtes som en trussel eller en mulighed. Når det blæser op til storm, kan man enten opstille læhegn eller bygge vindmøller. I Norden har vi traditionelt været gode til at bygge vindmøller. Det er i denne ånd, de nordiske lande sammen må tackle globaliseringen.

Norden befinder sig i en ny tid, der stiller helt nye krav til:

· Viden og innovation · Til fri bevægelighed over grænserne · Og til et effektivt nordisk samarbejde, der er politisk relevant.

Dette er temaer, det danske formandskab vil lægge særlig vægt på.

Norden må bevare førertrøjen indenfor forskning og innovation, hvis vi skal sikre den nordiske velfærd også i det 21. århundrede.

Mange opfatter globaliseringen som en trussel. De frygter, at arbejdspladserne flyttes til lande, hvor lønningerne er betydeligt lavere end i Norden. Men vi skal ikke konkurrere på lave lønninger. Vi skal skabe nye og bedre jobs ved at konkurrere på dygtighed. Her bør vi udnytte og udbygge det gode nordiske samarbejde på uddannelses- og forskningsområdet.

Vi har allerede et godt samarbejde om f.eks. sundhedsuddannelser og på de akademiske uddannelser. Vores sprogfællesskab giver mulighed for at afholde fælles workshops og seminarer.

Men vi kan stadig gøre mere. Under det danske formandskab vil vi bl.a.:

1) Se på hvordan vi kan fjerne hindringer for, at forskere og studerende kan bevæge sig frit i Norden.

2) Styrke samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv, f.eks. i højere grad bruge mulighederne for virtuelle netværk.

3) Oprette et dialogforum om forskning og innovation, hvor vi kan drøfte, hvordan vi kan tilrettelægge en sammenhængende nordisk innovationsindsats.

Norden uden grænser er et andet tværgående tema for det danske formandskab.

Åbningen af Øresundsbroen viste, at der fortsat findes mange barrierer i Norden på trods af mange års nordisk samarbejde og EU’s indre marked. Personer, der ønsker at søge arbejde på den anden side af broen er ofte blevet mødt af uigennemsigtige skatteregler og andet bureaukrati. Virksomheder oplever forskelle i markedsføringslovgivningen og momsregler, der besværliggør arbejdet på tværs af grænser.

Det er derfor positivt, at bekæmpelse af grænsehindringer er blevet en fast del af ministerrådets arbejdet. Ikke mindst Poul Schlüters arbejde med at identificere og bekæmpe barrierer for personer og varer er af stor betydning. Og indsatsen har allerede givet resultater. Den dansk/svenske grænsegængeraftale får virkning fra i år. Aftalen gør det på en lang række områder lettere at pendle over broen. Etableringen af særlige skattekontorer for pendlerne har også allerede haft en positiv effekt og udvidet servicen for borgerne ganske betragteligt. Endelig er det positivt, at vi nu har truffet beslutning om at etablere en nordisk skatteportal og et ”virtuelt skattekontor”, der gør det lettere for vores borgere at orientere sig om skattereglerne i de øvrige nordiske lande.

Jeg er tilfreds med, at Poul Schlüter under det danske formandskab i særlig høj grad vil fokusere på grænsehindringer for små og mellemstore virksomheder.

Det danske formandskabet vil desuden tage initiativ til, at arbejdet med at fjerne grænsehindringer udvides til Østersøregionen. Vi må have samme debat i Østersørådet og Barentsrådet, som vi har her i Nordisk Ministerråd.

Endelig vil vi søge at gøre Norden til mønsterregion i EU, når det drejer som om bekæmpelse af grænsehindringer. Vi vil særligt se på, hvordan vi i Norden kan sikre en mere ensartet gennemførelse af EU-direktiver, der har betydning for borgere og virksomheder.

Når vi taler om at nedbryde grænser og barrierer mellem de nordiske lande må vi ikke glemme nærområdet. Her sker der også store forandringer.

Den 1. januar 2005 indtræder de baltiske lande i bestyrelsen for Nordisk Investeringsbank (NIB). Hermed indleder vi en ny epoke i det nordisk-baltiske forhold. Vi vil samtidig opprioritere samarbejdet med det nordvestlige Rusland.

Det danske formandskab vil lægge vægt på, at nærområdesamarbejdet i fremtiden sker i snævert samarbejde med de andre regionale organisationer (Barentsrådet, Arktisk Råd og Østersørådet). Der er efterhånden mange regionale samarbejdsorganisationer i vores nærområde. Tiden er inde til at se nærmere på, om arbejdsdelingen mellem dem og Nordisk Ministerråd er hensigtsmæssig.

Vi må også se på, om vi bedre end i dag kan inddrage et land som Hviderusland i et samarbejde. Det kunne f.eks. være gennem støtte til demokratiudvikling og samarbejde på civilsamfundsniveau (kommuner, fagforeninger mv.).

Det nordiske samarbejde har historisk haft stor opbakning blandt de nordiske befolkninger. Men vi må ikke glemme, at samarbejdet i dag konkurrerer med samarbejde i en række andre internationale organisationer og fora. Den politiske og offentlige interesse for det nordiske samarbejde vil afhænge af vores evne til at skabe resultater, der er til gavn for borgerne i de nordiske lande.

Det nordiske samarbejde må være resultatorienteret og relevant. Det må ikke drukne i bureaukrati og teknokrati. Danmark vil derfor fortsætte med at effektivisere det nordiske samarbejde. Vi bør bl.a. se på, om det giver mening, at vi har flere ministerråd i Nordisk Ministerråd end i EU.

For nogle uger siden sagde jeg i min åbningstale til det danske Folketing, at det går godt i Danmark. Det samme kan siges om Norden som helhed. Alle de nordiske lande har bundsolide økonomier og stærk international konkurrenceevne. Den økonomiske vækst i alle de nordiske lande har siden midten af 1990’erne overgået væksten i euro-området. Dette tyder på, at vi i Norden rent faktisk har været i stand til at bygge vindmøller frem for læhegn. Og det skal vi blive ved med. Det nordiske samarbejde skal gøre os i stand til sammen at stå stærkere overfor globaliseringen – både den økonomiske og den politiske.

”Det er dejligt at være norsk i Danmark” siger de i en reklame, der er blevet en landeplage i Norge. Jeg vil da gerne tilføje, at jeg håber, det samme gælder for samtlige nordiske folk. En gåtur i København bekræfter i hvert fald, at det med Øresundsbroen er lykkedes os at gøre det helt naturligt at tage en tur over broen og gå på indkøb i hinandens lande. Går man på en cafe eller restaurant i København, er der stor sandsynlighed for, at bartenderen eller tjeneren er svensk. Det nyeste in-sted på Nørrebro er islandsk. Og en københavnsk restaurant med fokus på nordisk mad – hestemuslinger fra Færøerne, helleflynder fra Island og moskusokse fra Grønland – har været en bragende succes. Behøver jeg at nævne, at alle, der står i baren, taler i deres finske og svenske mobiltelefoner? Så selv om det måske ikke altid går så hurtigt, som vi kunne ønske, er vi dog godt i gang med at nedbryde barrierer – både de fysiske og mentale.

Efter at have tilbragt det sidste døgn her i Stockholm kan jeg i hvert fald bekræfte, at det er dejligt at være dansk i Sverige. Jeg vil gerne takke vores svenske værter for et flot arrangement. Jeg vil samtidig gerne takke Island og den islandske statsminister for en stor indsats og gode resultater i det forløbne år. Vi vil dansk side gøre alt, hvad vi kan, for at tage stafetten op og videreføre dette vigtige arbejde. Jeg ønsker jer alle en god samling samt et bredt samarbejde i det kommende år under dansk formandskab.