Statsministerens indlæg ved Nordisk Råds 57. session i Reykjavik den 25. oktober 2005. Generaldebatten.

Det talte ord gælder

Fru Præsident, Den danske filosof Søren Kirkegaard skriver, at alle ønsker udvikling, men ingen ønsker forandring. I politik oplever vi ofte sandheden i dette udsagn. Men jeg er glad for at konstatere, at det danske formandskab for Nordisk Ministerråd har opnået både udvikling og forandringer. Og alle nordiske lande har været enige om, at større fokus, prioritet og effektivitet er helt afgørende for det fremtidige nordiske samarbejde.

Jeg vil fremhæve tre temaer fra det danske formandskab: · Viden og innovation · fri bevægelighed over grænserne · og et effektivt og politisk relevant nordisk samarbejde,

For det første: Det nordiske samarbejde har netop vist sin nytte inden for forskning og innovation. Det danske formandskab har ønsket at fremme nye investeringer i forskning og tiltrække flere EU-forskningsmidler.

Der er afsat flere ressourcer til nordisk forskning og innovation på budgetterne for både 2005 og 2006. Og den nye organisation NordForsk vil blive et samlingspunkt for nordisk innovation. Vi gør således fremskridt mod vort mål om Norden som en globalt ledende og attraktiv region for forskning.

For det andet: Fri bevægelighed over grænserne - både for borgere og for virksomheder - er afgørende i en global økonomi. Formandskabet har sammen med vor særlige repræsentant, Poul Schlüter, fremskyndet arbejdet med at fjerne grænsehindringer. Og der er sket gode fremskridt:

· En nordisk formidling af jobs på Internettet. · En ny nordisk skatteportal og et virtuelt nordisk skattekontor. · Og en virksomhedsportal på internettet.

For det tredje: Samarbejdsministrene har udarbejdet en plan for et stærkere og mere effektivt nordisk samarbejde. Antallet af ministerråd bliver reduceret fra 18 til 11. Og arbejdet i Ministerrådene bliver koncentreret i 10 områder. Reformen træder i kraft fra 1. januar 2006.

Det er en god plan. Den vil styrke et effektivt nordisk samarbejde.

Forandringer og reformer handler også om at give de selvstyrende områder en stærkere stilling i det nordiske samarbejde. Den danske regering støtter derfor ønsket om en styrket rolle for de selvstyrende områder.

Det gør vi, fordi vi ønsker ligeværdighed mellem de nordiske lande og de selvstyrende områder. Ingen skal være i tvivl om, at de selvstyrende områder er en del af det nordiske samarbejde. Hvad enten man bor i Mariehamn, Nuuk eller Tórshavn.

Det danske formandskab har således taget konkrete skridt for at sikre et styrket og mere effektivt nordisk samarbejde. Det er et arbejde, der rækker langt videre end blot en enkelt formandskabsperiode. Vi ser derfor frem til at fortsætte dette arbejde under Norges formandskab.

Fru præsident, Den nordiske region skal blive en vinder i den globale økonomi. Det kræver hele tiden tilpasning til omgivelserne og fokus i samarbejdet. Vores udgangspunkt er godt. I World Economic Forums årlige opgørelse over konkurrencedygtighed ligger alle de nordiske lande i top 10.

I rapporten ”Norden som global vinderregion”, som er udgivet af den danske tænketank, Mandag Morgen, og Nordisk Ministerråd, fremhæves det, at befolkningerne i de nordiske lande tør tage initiativ og engagere sig.

Og mange nordiske virksomheder tilhører allerede en europæisk fortrop, når det handler om at udnytte globaliseringens muligheder. Det er helt ideelle vilkår for både konkurrencedygtighed og vækst.

Men vi skal ikke hvile på laurbærrene. Vi skal sørge for, at de gode tider i Norden bliver langtidsholdbare.

Der er behov for en globaliseringsstrategi med to overordnede mål: At forstærke konkurrencekraften, så vi fortsat kan tilhøre de rigeste lande i verden. Og at sikre samfundets sammenhængskraft, så ingen grupper på arbejdsmarkedet bliver hægtet af udviklingen.

Det er helt centralt at sikre et bedre uddannelsessystem. Som det også fremgår af rapporten, ”Norden som global vinderregion”, er uddannelse fundamentet for begge mål: Konkurrencekraft og sammenhængskraft.

Derfor arbejder alle nordiske lande for at styrke uddannelserne på alle niveauer. Det er klart, at det er et område, hvor de nordiske lande har fordel af et tæt samarbejde. Vi skal investere i mennesker. Det er vores vigtigste råstof.

* * *

Fru præsident, Jeg er blevet opfordret til også at tale om vores udviklingsbistand. Det gør jeg meget gerne. Jeg har netop besøgt Tanzania og Mozambique i Afrika, så det ligger mig meget på sinde.

Vi står over for store udfordringer i Afrika. Afrika halter alvorligt bagud, når det gælder bekæmpelsen af sygdom og fattigdom. Hvis udviklingen i Afrika skal vendes, vil det først og fremmest kræve en ualmindelig stor indsats fra afrikanerne selv. Viljen til udvikling og reformer skal komme inde fra.

Men der er også behov for en ekstraordinær indsats fra den øvrige verden. Her bør de nordiske lande spille en stærk rolle. Jeg vil pege på fem punkter, hvor de nordiske lande bør stå sammen om en fremadrettet udviklingspolitik.

For det første er der behov for mere bistand til Afrika. Fra nordisk side skal vi fastholde presset for, at alle rige lande lever op til FN’s målsætning om at give mindst 0,7 pct. i bistand.

For det andet er der behov for bedre regeringsførelse i en række udviklingslande. Pengene til udvikling er spildt, hvis administrationen i modtagerlandet er korrupt og ineffektiv, eller magthaverne undertrykker befolkningen og ikke overholder menneskerettighederne og fundamentale demokratiske principper. De nordiske lande er de mindst korrupte i verden. Og vi har en relativt effektiv offentlig administration. Den stærke status skal vi bruge til at kræve god regeringsførelse i de lande, der modtager udviklingsbistand.

For det tredje bør vi fokusere udviklingsbistanden på at udvikle og udvide den private sektor. Vi har sat det mål at halvere fattigdommen inden 2015. Det kræver en højere økonomisk vækst i Afrika at nå det mål. Vi skal hjælpe udviklingslandene til at skabe bedre uddannelser og bedre rammer for næringslivet og det private initiativ. I den forbindelse skal vi sikre bedre muligheder for kvinderne. De udgør en betydelig positiv ressource i udviklingslandene.

For det fjerde skal vi sætte massivt ind for at forbedre sundheden. Farlige sygdomme som HIV/AIDS, malaria og tuberkulose truer med at underminere udviklingsmulighederne, især i landene syd for Sahara. Bedre forsyning med vand og bedre sanitet er også vigtig for at forbedre sundheden.

Endelig for det femte, skal de nordiske lande presse på internationalt for at fremme frihandel. De fattige lande skal have bedre adgang til verdensmarkedet, så de kan tjene deres egne penge.

Fru præsident, Dette år har på mange måder været et mærkeår for det internationale udviklingssamarbejde. G-8 topmødet i juli. FN-topmødet i september. Og det kommende WTO-ministermøde i december.

Det nordiske samarbejde stod sin prøve i FN. Vi stod sammen under forberedelsen af topmødet i september. Det førte til gode markeringer af nordiske mærkesager. Blandt andet om behovet for mere udviklingsbistand til Afrika.

Der er god grund til at gentage dette ved WTO’s ministerkonference i Hongkong. Handel er den bedste hjælp til selvhjælp, vi kan give verdens fattigste lande. Et manglende resultat i Hongkong vil være skadeligt.

Det er hyklerisk at give bistand med den ene hånd og samtidig opretholde handelshindringer og landbrugsstøtte med den anden. Vi må derfor i fællesskab arbejde for at fremme et positivt udfald af Doha runden.

* * *

Jeg vil gerne afslutningsvis takke de islandske værter for et flot arrangement. Og jeg vil takke hele den nordiske kreds for det gode samarbejde og den støtte, vi har fået som formand for Nordisk Ministerråd.