Indholdet på denne side vedrører regeringen Anders Fogh Rasmussen I (2001-05)
Tale

Statsministerens tale den 21. juni 2004 ved gallaaftenen i Nuuk i anledningen af 25 året for hjemmestyrets indførelse i Grønland

Deres Majestæt, Deres Kongelige Højhed, hr. landsstyreformand, hr. landstingsformand, mine damer og herrer,

Over alt ser vi i dag det grønlandske flag. Den opgående sol over polarisen. Den opgående sol står for lyset og for varmens tilbagevenden ved midsommer.

Det er et flag, som er anderledes end de øvrige nordiske landes flag. Men farverne er dannebrogsfarverne, rød og hvid, der skal vise tilknytningen til Danmark og Norden.

Anderledes – og dog en del af fællesskabet, Rigsfællesskabet. Sådan er det moderne Grønland.

For 25 år siden skabte fremsynede grønlændere og danskere rammen om udviklingen af det moderne Grønland: Hjemmestyret.

Med hjemmestyret tog den grønlandske befolkning ansvar for egne anliggender. Med hjemmestyret fik den grønlandske befolkning mulighed for at forme udviklingen i Grønland i pagt med grønlandske ønsker og traditioner.

Og dette ansvar er blevet forvaltet på en måde, der giver grund til anerkendelse. Det grønlandske folk lever under naturforhold, som udgør en daglig udfordring. Landets enorme udstrækning. Den forholdsvis lille befolkning, som er bosat i spredte bebyggelser. De undertiden ekstreme klimaforhold.

Ikke desto mindre er det lykkedes at udvikle et moderne velfærdssamfund. Et samfund, der er sammenhængende og præget af befolkningens deltagelse og engagement. Men frem for alt er der skabt et samfund, hvor der er en stærk national og kulturel bevidsthed.

I løbet af få generationer har det grønlandske samfund bevæget sig fra en fangerkultur til et moderne bysamfund. En kolossal omstilling. Og den har ikke været uden problemer.

Men i kraft af hjemmestyret er det lykkedes at finde en balance, hvor den moderne samfundsstruktur går hånd i hånd med respekten for værdierne i den arktiske kultur.

Det er ikke blot naturligt, men i højeste grad også nødvendigt, at ethvert folk søger at udvikle og styrke sin nationale, historiske og kulturelle identitet.

Jo større bevidstheden er om, hvor man kommer fra, desto bedre er man i stand til at beslutte, hvor man vil hen til.

Et menneske bør have ansvar for sit eget liv. Et folk bør have ansvar for sin egen skæbne og fremtid. Kun på den måde kan vi skabe den selvrespekt, som er nødvendig for at løfte store opgaver.

For 25 år siden indledte vi en proces frem mod stadig mere selvstyre for det grønlandske samfund. Hjemmestyreordningen har tjent os godt i et kvart århundrede. Så godt, at vi nu kan tage yderligere nogle skridt ved at modernisere hjemmestyret.

Det er derfor med stor glæde, jeg kan meddele, at landsstyreformanden og jeg netop i dag har underskrevet et dokument, som igangsætter arbejdet i en fælles grønlandsk-dansk selvstyrekommission. Kommissionens opgave bliver at udarbejde forslag til, hvordan vi i størst muligt omfang kan udvide det grønlandske folks selvstyre – inden for rammerne af grundloven og rigsfællesskabet.

Hermed har vi sat en ny proces i gang hen mod øget grønlandsk selvstyre.

Jeg glæder mig over, at vi i dag både kan se bagud og fremad. Både kan fejre de 25 år, som er gået med hjemmestyre – og samtidig markere starten på et fælles grønlandsk-dansk arbejde hen mod mere grønlandsk selvstyre.

Det er op til det grønlandske folk at træffe beslutning om Grønlands fremtid. Men det er klart, at øget selvstyre forudsætter en forbedret evne til at skabe sit eget indkomstgrundlag i Grønland. Mindre afhængighed af tilskud.

Danmark vil vedstå sit ansvar og hjælpe Grønland i denne udvikling hen mod et bredere erhvervsliv og nye indtægtskilder.

Ifølge myten om Havkvinden, ”Havets moder”, skal åndemaneren, ”angakokken”, rense hendes hår, når fangsterne fra havet svigter – så havdyrene igen kan komme ud af hendes hus.

Det er en smuk legende. Men der skal nok mere til i dag for at sikre stabile indtægter.

Jeg glæder mig over, at der i det grønlandske samfund i dag er et bredt ønske om at tage mere ansvar for egen økonomi – og dermed mere ansvar for Grønlands fremtid.

* * *

Jeg vil slutte med et budskab til den unge generation i Grønland.

Vi forventer os meget af jer. De sidste par generationer før jer har udviklet og forandret Grønland fra fangersamfund til bysamfund. Nu er det op til jer at føre denne udvikling videre på en måde, som sikrer, at byens materielle værdier går hånd i hånd med bygdens menneskelige værdier.

I er godt rustede til opgaven. I, der er vokset op under hjemmestyret, betragter hjemmestyret og gradvist øget selvstyre som en selvfølge. I har den målbevidsthed, som skal til for at skabe nye fremskridt. I har den selvbevidsthed, som skal til for at styrke den grønlandske kultur og identitet.

Mit råd til jer er: Sørg for at få gode uddannelser. Og brug uddannelsen til gavn for Grønland. Uddannelse, som kan bidrage til at gøre Grønland mere økonomisk selvbærende.

Det er jer, der afgør Grønlands fremtid.

Jeg tror og håber, at denne fremtid vil udfolde sig inden for rigsfællesskabet mellem Grønland, Færøerne og Danmark. Der er så mange personlige, familiemæssige, historiske og kulturelle bånd mellem vore tre folk, at fortsat fællesskab og solidaritet i et rigsfællesskab er det naturlige.

Men det skal være et fællesskab af tre ligeværdige folk. Og det skal være et fællesskab, der løbende udvikler og tilpasser sig efter den ny tids behov.

Jeg ser frem til en fortsat udvikling af det grønlandske selvstyre.

På regeringens vegne ønsker jeg det grønlandske folk tillykke med hjemmestyrets 25 års dag.