Statsministerens tale i Mindelunden den 4. maj 2015 – 70-året for Danmarks befrielse

Det talte ord gælder

Deres majestæt. Deres kongelige højhed. Kære alle sammen.

Den 6. april 1945, kun en måned inden befrielsen, skrev en ung mand et brev, som han indledte med disse ord:

”Kære mor.

Jeg er sammen med Jørgen, Niels og Ludvig i dag blevet stillet for en krigsret. Vi blev dømt til døden.”

Den unge mand, der skrev de ubærlige ord til sin mor, var Kim Malthe-Bruun. Kun 21 år gammel blev han et stærkt symbol på modstandskampens yderste konsekvens. Og efter krigen blev han genbegravet her i Mindelunden.

Kim skrev videre til sin mor:

”Jeg er kun en lille ting, og min person vil meget snart være glemt, men den idé, det liv, den inspiration, som fyldte mig, vil leve videre.”

De ord går gennem tiden og rammer os i hjertet. Og det er ikke kun idéen, der lever. Vi husker også mennesket. Vi husker jer.

Jeg er dybt bevæget ved at stå her i dag. Foran mænd og kvinder, der kæmpede for Danmarks frihed.

I er vores sidste vidner. I vidste, at prisen for jer selv blev tung. Men I satte det fælles højere. I traf et valg. I handlede.

I saboterede jernbanerne. I indsamlede de våben, som Royal Air Force kastede ned over den jyske hede. I sejlede danske skibe under britisk flag. I hjalp jødiske landsmænd i sikkerhed i Sverige.

Og i krigens sidste måneder hentede de hvide busser fanger ud af Theresienstadt og Neuengamme. Det var en enorm bedrift, der reddede tusindvis af menneskeliv.

Til stede i aften er også pårørende. Søstre, brødre og ægtefæller, der levede med frygt og bekymring. Børn, hvis forældre var mærket af barske år. Og dem, der sidder tilbage med savn.

Vi skylder jer alle tak. I kæmpede for os, til Danmark blev frit.

For 70 år siden blev mørklægningsgardinerne revet ned. Familier satte lys i vinduerne. Voksne og børn strømmede ud på gaderne. Dannebrog gik til tops.

Men i aften skal vi også huske, at der for befolkningen på Bornholm desværre gik længere tid. Dage med bombardementer. Måneder med usikkerhed.

I, der kæmpede dengang, har lært os, at vi ikke kan tage vores frihed for givet.

Hver generation må finde styrken til at møde sine trusler. Hvert menneske står over for sine valg.

Sammenhold og beslutsomhed bragte Danmark gennem fem mørke år.

Kampen mod uret og tyranni kan ingen kæmpe alene. Den 4. maj 1945 stod Danmark sammen med vores allierede. Det har vi gjort lige siden.

Danske soldater er på farlige missioner. Danmark yder en aktiv indsats i verden. Vi tænder håb om frihed hos mennesker, der lever i ufrihed. Det kan vi gøre, fordi danske mænd og kvinder træffer et valg og handler.

Vores allierede kan regne med Danmark. Og vi kan regne med dem.

Dear guests.

Today we celebrate the liberation of Denmark.

We will not forget the men and women who fought for freedom and liberty
– some of them are present here today. And we will not forget the sacrifices our Allies made to free Denmark and Europe.

For this we will remain deeply grateful.

Kære frihedskæmpere.

Med Kim Malthe-Bruuns ord vil den idé, det liv, den inspiration, der fyldte jer, leve videre i os.

I gjorde det, I vidste, var rigtigt. Med en tro og en vilje, vi andre kun kan stræbe efter.

I aften hylder vi jer, ”der har lidt og stridt, til det blev forår og Danmark frit.”

Tak for jeres heltemod. Danmark er jer evigt taknemmeligt.